Atuagagdliutit - 20.10.1970, Blaðsíða 19

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Nyt aktieselskab
Den 17. juli 1970 er følgende optaget
i aktieselskabregistret:
„A/S NAJA“s VIKTUALIE“, hvis
formål er at drive handel. Selskabet
har hovedkontor i Godthåb, Grøn-
land. dets vedtægter er af 2. maj
1970. Den tegnede aktiekapital udgør
500.000 kr. fuldt indbetalt, dels kon-
tant, dels i andre værdier. Aktiekapi-
talen er fordelt i aktier på 1.000, 10.000,
og 100.000 kr. Hvert aktiebeløb på
1.000 kr. giver 1 stemme. Aktierne ly-
der på navn. Aktierne er ikke omsæt-
ningspapirer. Der gælder indskrænk-
ninger i aktiernes omsættelighed, jfr.
vedtægternes § 3. Bekendtgørelse til
aktionærerne sker ved brev. Selska-
bets stiftere er: Købmand Poul Wer-
ner Petersen, købmand Naja Cicilie
Kreutzmann Petersen, Finn Petersen,
John Petersen, alle af Godthåb. Grøn-
land. Bestyrelse: Nævnte Poul Wer-
ner Petersen, Naja Cicilie Kreutz-
mann Petersen, Finn Petersen, John
Petersen. Direktør: Villy Kurt Jen-
sen, Godthåb, Grønland. Selskabet
tegnes af en direktør alene eller —
derunder ved afhændelse og pantsæt-
ning af fast ejendom — af den sam-
lede bestyrelse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 22. juli 1970.
Jørgen F. Beckett,
cst.
Lov af 10. juni 1970 om offentlighed
i forvaltningen.
(Lov nr. 280).
Vi Frederik Den Niende, af Guds
nåde Konge til Danmark, de Venders
og Goters,.Hertug til Slesvig, Holsten,
Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget
har vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1.
Offentlighed i forvaltningen.
§ 1.
Enhver kan forlange at blive gjort
bekendt med dokumenter i sager, der
er eller har været under behandling
i den offentlige forvaltning.
Stk. 2. Begæringen skal angive den
sag, hvis dokumenter den pågældende
ønsker at blive gjort bekendt med.
§ 2.
Adgangen til at få oplysninger om-
fatter ikke dokumenter, der inde-
holder
1) oplysning om enkeltpersoners per-
sonlige og økonomiske forhold,
2) oplysning om tekniske indretnin-
ger eller fremgangsmåder eller om
drifts- eller forretningsforhold, for
så vidt det er af væsentlig økono-
misk betydning for den person
eller virksomhed, oplysningen an-
går, at begæringen ikke imøde-
kommes.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1 er end-
videre uanvendelig, hvis adgangen til
at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter findes at burde vige for
væsentlige hensyn til
1) statens sikkerhed, landets forsvar
samt forholdet til fremmede magter
eller mellemfolkelige institutioner,
2) gennemførelse af offentlig kon-
trol-, regulerings- eller planlæg-
ningsvirksomhed eller af påtænkte
foranstaltninger i henhold til skat-
te- og afgiftslovgivningen,
3) det offentliges økonomiske interes-
ser, herunder udførelsen af det of-
fentliges forretningsvirksomhed,
4) beskyttelse af andre interesser,
hvor hemmeligholdelse efter for-
holdets særlige karakter er på-
krævet.
Stk. 3. Omfattes kun en del af et
dokument af bestemmelserne i stk. 1
og 2. skal den pågældende gøres be-
kendt med dokumentets øvrige ind-
hold.
Stk. 4. Vedkommende minister kan
bestemme, at sagsområder eller arter
af dokumenter, for hvilke bestemmel-
serne i stk. 1 og 2 i almindelighed vil
medføre, at begæring efter § 1 må
afslås, skal være undtaget fra bestem-
melsen i § 1.
§ 3.
Adgangen til at få oplysninger om-
fatter med de i §§ 2 og 5 nævnte und-
tagelser
1) alle dokumenter, der vedrører den
pågældende sag, herunder genpart
af de fra myndigheden udgåede
skrivelser, når disse må antages at
være kommet frem til adressaten,
2) indførelser i journaler, registre og
andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter.
§ 4.
Såfremt der mundtligt meddeles en
myndighed faktiske oplysninger af
væsentlig betydning for en sags af-
gørelse, skal der gøres notat herom
på en sådan måde. at oplysningerne
kan meddeles i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne lov.
§ 5.
Adgangen til at få oplysninger om-
fatter ikke
1) statsrådsprotokoller, referater af
møder mellem ministre og doku-
menter, der udarbejdes af en myn-
dighed til brug for sådanne møder,
2) brevveksling mellem ministerier
om lovgivning, herunder bevil-
lingslove,
3) en myndigheds interne arbejds-
materiale, såsom referater, koncep-
ter, udkast, forslag og planer,
4) brevveksling inden for samme
myndighed,
5) brevveksling mellem en kommu-
nalbestyrelse og dennes afdelinger,
udvalg eller andre administrative
organer eller mellem disse organer
indbyrdes,
6) dokumenter om udenrigspolitiske
og udenrigsøkonomiske forhold,
7) myndigheders brevveksling med
sagkyndige til brug i retssager eller
ved overvejelse af, om retssag bør
føres,
§ 6.
Adgangen til at få oplysninger omfat-
ter ikke sager inden for strafferets-
plejen eller sager om ansættelse eller
forfremmelse i det offentliges tjene-
Stk. 2. For så vidt angår sager om
lovgivning, herunder bevillingslove,
skal en begæring efter § 1 først imø-
dekommes, når lovforslag er fremsat
for folketinget.
§ 7.
Pligten til at meddele oplysninger er
begrænset af lovgivningens bestem-
melser om tavshedspligt for personer,
der virker i offentlig tjeneste eller
hverv. Dette gælder dog ikke. for så
vidt angår den almindelige tavsheds-
pligt efter straffeloven, tjeneste-
mandslovgivningen og kommunale
tjenestemandsvedtægter.
§ 8.
Spørgsmål om meddelelse af oplys-
ninger afgøres af den myndighed, som
i øvrigt har afgørelsen af den på-
gældende sag, medmindre andet fast-
sættes af vedkommende minister.
Stk. 2. Vedkommende myndighed
afgør under fornødent hensyn til sa-
gens ekspedition, om en begæring
efter § 1 kan imødekommes straks
eller senere, og om den, der har
fremsat begæringen, skal gøres be-
kendt med dokumenterne ved, at der
gives ham adgang til at gennemse
dem på stedet, eller ved, at der gives
ham en afskrift eller fotokopi af
dem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fast-
sætte regler om betaling for afskrifter
og fotokopier.
§ 9.
Vedkommende minister kan bestem-
me. at oplysninger om nærmere an-
givne dokumenter kan meddeles efter
et vist åremål uanset bestemmelserne
i dette kapitel.
Kapitel 2.
Særlige regler for parterne i en
forvaltningssag.
§ 10.
Ansøgere, klagere og andre parter
i en sag, der er eller har været under
behandling i den offentlige forvalt-
ning, kan forlange at blive gjort be-
kendt med sagens dokumenter uan-
set bestemmelserne i § 2. Dette gæl-
der dog ikke, hvis partens interesse
i at kunne benytte kendskab til sa-
gens dokumenter til varetagelse af
sit tarv findes at burde vige for af-
gørende hensyn til offent’ige eller
private interesser. Gør sådanne hen-
syn sig kun gældende for en del af
et dokument, skal parten gøres be-
kendt med dokumentets øvrige ind-
hold.
Stk. 2. Den, der ansøger eller har
ansøgt om ansættelse eller forfrem-
melse i .det offentliges tjeneste, kan
uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, for-
lange at blive gjort bekendt med de
dokumenter m. v., der vedrører hans
forhold.
Stk. 3. Bestemmelser om tavsheds-
pligt for personer, der virker i offent-
lig tjeneste eller hverv, begrænser
ikke pligten til at meddele oplysnin-
ger til en sags parter.
Stk. 4. Såfremt det har betydning
for en parts mulighed for at varetage
sine interesser, at der gives ham en
afskrift eller fotokopi af sagens do-
kumenter, skal hans begæring herom
imødekommes.
§ 11.
Såfremt en part under sagens be-
handling fremsætter begæring om at
blive gjort bekendt med sagens do-
kumenter og denne begæring efter
loven skal imødekommes, udsættes
sagens afgørelse, indtil der er givet
parten adgang til at gøre sig bekendt
med dokumenterne.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke. hvis
udsættelse vil medføre overskridelse
af en lovbestemt frist for forvaltnin-
gens afgørelse, eller hvis partens in-
teresse i, at sagens afgørelse udsæt-
tes, i øvrigt findes at burde vige for
væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, der taler imod en
sådan udsættelse.
§ 12.
Den, der er part i en sag, som er
til behandling i den offentlige for-
valtning, kan på ethvert tidspunkt
af behandlingen forlange, at sagens
afgørelse udsættes, indtil han har af-
givet en udtalelse om sagen.
Stk. 2. Myndigheden kan fastsætte
en frist for afgivelsen af den nævnte
udtalelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 11, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 3.
Ikrafttræden m. v.
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. januar
1971.
Stk. 2. Loven kommer ikke til an-
vendelse på dokumenter, der er ud-
færdiget af en myndighed eller er
kommet i en myndigheds besiddelse
før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Lov nr. 141 af 13. maj 1964
om partsoffentlighed i forvaltningen
ophæves *). Den kommer dog fortsat
til anvendelse på de i stk. 2 nævnte
dokumenter.
Stk. 4. Bestemmelser i andre love
om adgangen til at blive bekendt
med dokumenter hos den offentlige
forvaltning og om parters adgang til
at afgive udtalelser til forvaltningen,
inden en sag afgøres, opretholdes.
Dette gælder dog ikke bestemmelser,
der i snævrere omfang end denne
lov giver parter adgang til at blive
bekendt med dokumenter eller af-
give udtalelser, medmindre de er
trådt i kraft den 1. oktober 1964 eller
senere.
Stk. 5. Forslag om revision af loven
fremsættes for folketinget i folke-
tingsåret 1974—75.
l 14.
Loven gælder ikke sager om færøske
anliggender. Den kan ved kgl. anord-
ning sættes i kraft for sådanne sager
med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger. Dette gæl-
der dog kun sager, der er eller har
været under behandling af rigsmynl
digheder.
Givet på Fredensborg slot,
den 10. juni 1970.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Knud Thestrup.
i) Nalunaerutit A, 1964, pag. 215.
pissortatigortumik aulajangineKartit-
dlugo påsisineKarsinautitaunermik 10.
juni 1970-imit inatsit.
(inatsit nr. 280).
kapitale 1.
pissortat aulajanginerine
påsisineKarsinautitauneK.
§ 1.
kinalunit aperKutit pissortatigortumik
suliarineKardlutigdlunit suliarineKar-
simassut pivdlugit agdlagkianik ilisi-
matineKarnigssaminik piumassaKarsi-
nauvoK.
ingm. 2. Kinutigissame aperKut pi-
neKartup agdlagkiartainik påsisineKa-
rumåssutigisså taineKåsaoK.
§ 2.
påsisineKarsinautitaunerme agdlagkiat
måkuninga imaKartut pineKångitdlat.
1) inuit atausiåkåt inugtut inunerat
aningaussauteicarneratdlo pivdlugit
påsissutigssat,
2) teknikikut årKigssussat periautsit-
dlunit imalunit ingerdlatsinerme
niuvernermilunit pissusiussut piv-
dlugit påsissutigssat, Kinutigissap
akuerssårneKånginigsså inungmut
sutdlivingmutdlunit påsissutigssa-
me pineKartumut angnertumik ani-
ngaussauteKarnikut pingåruteKar-
pat.
ingm. 2. aulajangersagaK § 1-imItoK
atorsinåungikujortaoK aperKut pivdlu-
go agdlagkianik påsisineKarsinautitau-
neK ukua angnertumik nautsorssQtigi-
ssariaKarnerånit tunugdliutitariaKar-
sorinarpat
1) nålagauvfiup isumangnaitsunigsså,
nunap igdlersorneKarnigsså tauvalo
nålagauvfingnut inuiaitdlunit åssi-
gingitsut akornåne atorfeKarfing-
nut pissusiussut,
2) pissortatigortumik nåkutigdlinerup,
nåpertutilersainerup imalunit piler-
ssårusiordlune sulinerup imalQnit
akilerårutit akit.sQtitdlo pivdlugit
inatsiseKarneK nåpertordlugo Ka-
noK iliuserilerL~' kat piviussungor-
titaunigssåt,
3) pissortat aningau'- ;. arnerup tu-
ngåtigut soKutib i, Lamatumane
ama pissortat ili o arniardlutik su-
linerata ingerdlåneKarnera,
4) soKutigissat avdlat igdlersorneKar-
nerat, pineKartup pissusia ingmikut
itoK pissutigalugo issertussinigssaK
pissariaKarpat.
ingm. 3. agdlagkiap ilåinå ingm. 1
åma 2-me aulajangersagkane pineKar-
pat pineKartoK agdlagkiap sivnerata
imainik iiisimatineKåsaoK.
ingm. 4. ministerip sussagssaKartup
aulajangersinauvå suliagssat imalunit
agdlagkiat ingm. 1-ime 2-milo aulaja-
ngersagkat maligdlugit nalinginaussu-
mik § 1 maligdlugo KinuteKautip iti-
gartitariaKalerneranik kinguneKartu-
mik pissuseKartut § 1-ime aulajanger-
sagkanit pineKåsångitsut.
§ 3.
ingmikut §§ 2 åma 5-ime issigineKar-
tugssautitat pingikåine påsissutigssa-
Kartitsiviussugssanut ilåuput
1) agdlagkiat suliagssamut pineKartu-
mut tungassut tamarmik, tamatu-
mane ilauvdlutik pissortat avåmut
agdlagarisimassaisa åssilinere, tåu-
kua nagsineKartumut ånguterérsi-
måsangatineKarpata.
2) journalinut, nalunaerssQtinut ag-
dlagtugkanutdlo avdlanut suliag-
ssap pineKartup agdlagartainut tu-
ngassunut ilångussat.
§ 4.
pissortat suliagssap auiajangiviginiar-
nerane pingåruteKavigsutut issigissa-
riaKartumik oKausinartigut nalunaer-
figineKarpata tamåna pivdlugo ag-
dlagtuineKåsaoK imaisivdlugo, pine-
Kartunut påsissutigssat nalunaerutigi-
neKarsinauvdlutik.
§ 5.
påsissutigssaKartitsiviussugssanut
ilåungitdlat.
1) statsrådip atautsimissutai, ministe-
rit akornåne atautsimlnerit agdlag-
tomere tauvalo agdlagkiat atautsi-
mlnerne taimåitune atugagssatut
pissortat ardlånit suliarineKarsima-
ssut,
2) inatsisinut, åma akuerssissutit piv-
dlugit inatsisinut, tungassumik mi-
nistereKarfit akornåne agdlagfige-
icatigissutit,
3) pissortaKarfiup nangmineK suliner-
mine atortugssai sordlo OKaloKatigi-
ssutit, kladdiliat, migssiliutit, suju-
nersutit pilerssårusiatdlo,
4) pissortaKarfiup nangmineK iluane
agdlagfigissaKåtå rutit,
5) kommunalbestyrelsip nangmineK
ingmikortuisa, udvalgisa imalunit
årKigssussissoKarfisa akornåne ag-
dlagfigissaKåtårutit, imalQnit suli-
ssugssautitat tamåkua akornåne ag-
dlagfigissaKåtå ru tit,
6) agdlågkiat nunanut avdlanut poli-
tikimut nunanutdlo avdlanut tunga-
ssumik aningaussauteKarnermut tu-
ngassut,
7) erKartussinerme imalunit erKartu-
ssisi t si n i a rn i gssap e rK a rsa u tigi ne-
Karnerane atugagssatut pissortat
ingmikutdlo påsisimassaKartut ag-
dlagfigissaKåtårutait.
8) påsissutigssat pissortat kisitsisit
atordlugit nalunaerssusiåinut atu-
gagssatut pineKarsimassut.
§ 6.
påsissutigssaKartitsiviussugssanut ilåu-
ngitdlat suliagssat pitdlaissarnermik
inatsiseKarnermut tungassut imalunit
suliagssat pissortat atorfeKarfine ator-
finigtitaunigssamut Kagfagtitaunigssa-
mutdlunit tungassut.
ingm. 2. suliagssat inatsiseKarner-
mut, tåssa åma akuerssissutit pivdlu-
git inatsiseKarnermut, tungassut tu-
ngaisigut § 1 maligdlugo KinuteKaut
aitsåt akuerineKåsaoK inatsisigssamut
sujunersut inatsissartunut sarKumiu-
neKarsimagpat.
§ 7.
påsissutigssaKartitsissugssauneK kig-
dlilerneKarpoK inuit pissortaKarner-
me atorfeKartut suliaKartutdlunit ni-
pangiussissugssaunerat pivdlugo inat-
sisine aulajangersagkanit, tamånale
atutingilaK pitdlaissarnermik inatsit,
atorfigdlit pivdlugit inatsisit kommu-
ninilo atorfigdlit pivdlugit ilerKorer-
Kussaliat maligdlugit nalinginaussu-
mik nipangersimassugssautitauner-
mut.
§ 8.
påsissutigssaKartitsinigssamik aperKut
pissortaKarfingmit suliagssamut tu-
ngassutigut avdlatigut aulajangissug-
ssaussumit aulajangivigineKåsaoK, mi-
nistere sussagssaKartoK avdlaussumik
aulajangisimångigpat.
ingm. 2. suliagssap ingerdlåneKar-
nigrså pissariaKartumik nautsorssuti-
galugo pissortaKarfiup sussagssaKar-
tup aulajangisavå § 1 maligdlugo Ki-
nuteKaut erngerdlune kingusingneru-
ssukutdlunit akuerineKarsinaunersoK,
åmalo KinuteKartoK agdlagkianut tu-
ngassunik ilisimatineKåsanersoK nang-
mineK aggerdlune takusaisinautitau-
nermigut imalunit agdlarKingnerin.ik
åssilinerinigdlunit tunineKarnermigut.
ingm. 3. agdlarKingnerit åssilinerit-
dlo akilerneKarnigssåt pivdlugo ju-
stitsministere aulajangersagkiorsinau-
VOK.
§ 9.
ministerip sussagssaKartup aulaja-
ngersinauvå agdlagkiat ersserKingne-
russumik taineKartut pivdlugit ukiut
aulajangersimassunik amerdlåssusig-
dlit Kångiunerisigut påsissutigssaKar-
titsineKarsinåusaoK kapitalime matu-
mane aulajangersagkat soKutiginagit.
kapitale 2.
pissortatigut aulajangineKartitdlugo
pineKartut pivdlugit maleruagagssiat
ingmikut ltut.
§ 10.
KinuteKartut, agssuardliuteKartut su-
liagssamilQnit pissortatigortumik su-
liarineKartume suliarineKarsimassumi-
lunit pineKartut avdlat § 2-me aulaja-
ngersagaugaluit soKutiginagit agdlagå-
ngordlugit påsissutigssanik ilisimati-
neKarnigssamingnik piumassaKarsi-
nåuput. tamånale atutingilaK agdlagå-
ngordlugit påsissutigssanik ilisimassa-
minik atuisinaunigssaminik pineKar-
tup soKutigisså nangmineK iluaKutig-
ssånut tungassoK nålagkersuissut inui-
naitdlunit soKutigissåinit pingåruteKa-
vigsunit tunugdliutitariaKarsorineKar-
pat. agdlagkiap ilåinåtigut taimatut
nautsorssutigissariaKartoKartitdlugo
pineKartoK agdlagkiap sivnerata imai-
nik iiisimatineKåsaoK.
ingm. 2. pissortat atorfeKartitsinerå-
ne atorfiningniardlune KagfagtineKa-
rumavdlunilunit Kinutexartup Kinute-
Karsimassuvdlunit § 6, ingm. 1-ime
lajangersagaugaluaK soKutiginago pi.
massarisinauvå agdlagkianik il. il. ing-
minut tungassunik ilisimatineKarnig-
ssane.
ingm. 3. inuit pissortaKarnerme ator-
feKartut suliaKartutdlunit nipangersi-
massugssautitaunerånik aulajanger-
sagkat suliagssame pineKartunik påsi-
ssutigssaKartitsissugssaunermik kigdli-
lingitdlat.
ingm. 4. pineKartup soKutigissaminik
isumagingnigsinaunigssånut suliagssap
agdlagkiartaisa agdlarKingnerånik
åssilinerånigdlunit tunineKarnera pi-
ngåruteKarpat tamåna pivdlugo Kinu-
tigisså akuerineKåsaoK.
§ 11.
suliagssap suliarineKarnerane suliag-
ssap agdlagkiartainik ilisimatineKar-
nigssaK pineKartut ardlånit Kinutigi-
neKarpat Kinutigissardlo inatsit malig-
dlugo akuerssårneKartugssaugpat su-
liagssap aulajangersaivigineKarnigsså
kinguartikatdlarneKåsaoK pineKartup
agdlagkianik misigssuerérnigssåta tu-
ngånut.
ingm. 2. taimåitugssåusångilardle ki-
nguartitsigatdlarneK pivfigssap pissor-
tat aulajanginigssånut inatsisitigut
aula j angigkamik si visussuseKartitau-
ssup siporneKarneranik kinguneKar-
tugssåusagpat, imalunit isumaKarnar-
pat pineKartup suliagssap kinguarti-
katdlameKarnigssånik soKutigisså nå-
lagkersuissut inuinaitdlunit soKutigi-
ssåinit taimatut kinguartitsigatdlar-
nigssamut akerdliussunit pingåruteKa-
vigsunit tunugdliutftariaKartoK.
§ 12.
suliagssame pissortanit suliarineKartu-
me pineKartoK suliagssap suliarine-
Karnerane KanoK ilissukutdlunit piu-
massaKarsinauvoK aulajanginigssaK
kinguartineKaratdlåsassoK suliagssaK
pivdlugo OKauseKarérnigssame tu-
ngånut.
ingm. 2. oKauseKåumik taineKartu-
mik tuniussinigssamut pivfigssaK pi-
ssortanit aulajangerneKarsinauvoK.
ingm. 3. aulajangersagaK § 11, ingm.
2-mItoK taimaitdlune atQtlsaoK.
kapitale 3.
atulersitaunen il. il.
§ 13.
inatsit atulerpoK 1. januar 1971.
ingm. 2. inatsit atutugssåungilaK ag-
dlagkianut pissortanit suliaritineKar-
simassunut imalunit inatsisip atutili-
ngikatdlarnerane pissortanit pigineKa-
lersimassunut.
ingm. 3. pissortatigfirtumik aulaja-
ngineKartitdlugo pineKartup ilisimati-
neKartugssauneranik 13. maj 1964-imit
inatsit nr. 141*) atorungnaersitauvoK.
taimåitoK sule atutugssauvoK agdlag-
kiat ingm. 2-me taineKartut tungaisi-
gut.
ingm. 4. agdlagkianik pissortane au-
lajangissugssanitunik ilisimatineKar-
nigssamik åma pineKartut suliagssap
aulajangivigineKånginerane pisso rta-
nut OKauseKauteKarsinautitaunerånik
inatsisine avdlane aulajangersagkat
atåinarput. tamånale atutingilaK aula-
jangersagkanut inatsimit matumånga
angnikinerussumik pineKartunik ag-
dlagkianik ilisimatineKarsinautitsiv-
dlutigdlunit OKauseKauteKarslnautitsi-
ssunut, taukua 1. oktober 1964-ime ki-
ngusingnerussukutdlQnit atulersungig-
pata.
ingm. 5. inatsisip nutarterneKarnig-
ssånik sujunersut inatsissartut ukiui-
ne 1974—75-ime inatsissartunut sarKU-
miuneKåsaoK.
§ 14.
suliagssanut savalingmiormiunut su-
ssagssarititaussunut inatsit atQtlngi-
laK. suliagssanut taimåitunut kungip
perKussutåtigut atQtugssångortitausi-
nauvoK Savalingmiune pissutsit ing-
mikut itut pissariaKartitsineråtut av-
dlånguteKartitauvdlune. tamånale tai-
mågdlåt atutugssauvoK suliagssat nå-
lagauvfik tamåkerdlugo pissortanit
suliarineKardlutigdlunit aulajangivigi-
neKarsimassut tungaisigut.
tuniuneKarput Christiansborg slot-ime
10. juni 1970.
Kungiussutivtinik Atsiorpugut
NaKissusivdlutalo.
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
19