Atuagagdliutit - 04.03.1971, Síða 3

Afsluttende uvidenskabeligt efter
skrift om tarvedebatten m. m.
Per Kochs udmærkede indlæg i
A/G af 4/2 er tankevækkende
på forskellige måder. Der skal
ikke her skrives nogen længere
artikel om de til dels meget fun-
damentale forhold, som her be-
røres, blot synes der at være
grund til ganske kort at drage
et par konklusioner,
1. Folkens, det nytter altså no-
get at skrive i bladene, og blive
ved! Da undertegnede begyndte
farvedebatten i SermitsiaK for
snart et år siden, var der mange
velmenende sjæle som kommen-
terede (mundtligt!): det er me-
get godt, du, men du kommer
jo bare ingen vegne med det. —
Disse sortseere har uret. Ytrings-
friheden, parret med den offent-
lighed der principielt skal være
i forvaltningen, er stærke våben
i den almindelige borgers hæn-
der. Her er der noget som gen-
nemsnitsgrønlænderen (også ham
i kombest!) endnu ikke forstår.
2. Selvom det i sidste ende nok
skal lykkes, er det alligevel alt-
for urimeligt svært at få en sam-
tale i gang. Vi har i den godt-
håbske lokalpresse set mere end
eet eksempel på, at der fra GTO’s
side er gået det meste af et år,
inden man er kommen med en
på det, det ved jeg fra mine sam-
taler med dem. Hvorfor kan de
så ikke selv skrive om det?! Kom
ud af busken, grønlænder!
4. Til slut må man have mig
undskyldt, at jeg gør et aktuelt
sidespring, som affødes direkte af
pkt. 3: alle vegne springer kom-
best- og landsrådskandidaterne
ud i denne tid, hele regimenter
af dem. Det er glædeligt at se
en så stor politisk interesse bryde
igennem nedefra i samfundet.
Men mon ikke mange alminde-
Grønlandsrådets sekretariat ar-
bejder nu med opstillingen af en
plan for udviklingen i de grøn-
landske bygder. I grønlandsrådet
har man drøftet en noget lang-
sommere gennemførelse af be-
folkningskoncentrationen. Herom
siger sekretariatschef Claus Bor-
nemann til „Kristeligt Dagblad":
— Der er nu indhentet udta-
lelser herom fra de grønlandske
kommunalbestyrelser. Man er
først og fremmest interesseret i
lige vælgere deler flg. lille hjer-
tesuk med mig: Vi aner jo ikke
noget om hvor de står, alle disse
kandidater! Hvordan skal vi
overhovedet kunne afgive vore
stemmer, hvis disse politisk åben-
bart så engagerede individer
aldrig en eneste gang har skre-
vet en principiel artikel af en
eller anden art om et eller andet
af vore samfundsproblemer? Hvis
ikke det er det, vi har Grønlands-
posten til, så kender jeg ikke
bladets funktion! — M.a.o., kære
kandidater, det er jer der skal
føre denne debat med GTO, ikke
mig.
Og måtte tråden så hermed
blive tage op fra anden side.
Finn Lynge.
boligbyggeri. Derudover ønsker
man etablering af elforsyning ved
samarbejde mellem staten og de
private, forbedring af landings-
forholdene af hensyn til fiskeriet
og indretning af kølehuse til op-
bevaring af fangsterne.
Det er min opfattelse, siger
Claus Bornemann, at man med
rimelige investeringer kan for-
bedre forholdene i bygderne, så
en del af befolkningen kan blive
boende.
Udbygning af bygder
reaktion på en udfordring, som
skulle synes at kræve et svar.
Det er for dårligt, og det er bl.
a. dette forhold som (med rette
eller urette) hos mange menne-
sker efterlader et indtryk af syl-
teteknik, døve øren og bureau-
krati. Tilstræber man mere med-
leven og aktivt demokrati fra
grønlændernes side, så bør myn-
dighederne også være til at råbe
°P for almindelige mennesker.
Dette er så meget vigtigere, som
det jo må være vor generations
store endemål at komme ud af
kolonimentaliteten.
3. Det er en lille smule uri-
meligt at undertegnede, som på
ingen måde er involveret i lokal-
politik som sådan (selvom man
da troligt afgiver sin stemme ved
valgene), skal være talerør for
diverse kommunalpolitikeres
frustration, f. eks. i farvespørgs-
målet. Naturligvis vil GTO til
hver en tid nægte at de tromler
de grønlandske kommunalbesty-
relser flade. Men et og andet
kombestmedlem diverse steder
langs kysten ser nu anderledes
nunaKarfmgnik
piorsainigssaK
grønlandsrådip agdlagtoxarfia
mdna pilerssårusiorpox nunaxar-
Ht piorsagaunigssånik. grøn-
landsrådime OKatdlisiginexarsi-
tnavoK inungnik eKiterisitsinerup
kigaitdlaumisinexarnigsså. tamå-
na pivdlugo sekretariatschef
Claus Bornemann „Kristelig Dag-
blad“-ime OKarpox:
— Kalåtdlit-nunåne kommu-
halbestyrelsit OKauseitartmeKar-
simåput tamåna pivdlugo. sag-
dliutdlugo soKutigineKarpoK ig-
dluliortiternigssaK. tamatuma sa-
hiatigut kigsautiginenarpoK ing-
nåtdlagialiorfiliornigssaK nåla-
Sauvfiup privatitdlo suleicatiging-
heratigut, taimatutdlo kigsautigi-
hfiKardlune tulagtarfit pitsångor-
sagaunigssåt nigdlatårtitsiving-
nigdlo pilersitsinigssaK.
isumaicarpunga aningaussar-
Pagssungikaluartut atordlugit nu-
haKarfingne pissutsit pitsångor-
saivfigineKarsinaussut, tamatu-
munåkut nugkumångitsut nuna-
Karfingniginarnigssåt anguneicar-
smauvdlune, Claus Bornemann
°KarpoK.
napajatut suliax
Et gammelt håndværk
napajatut suliaK KangaunerussoK
nunavtine pingåruteKarsimaKaoK.
kalåtdlit atorfilingorKårtaleramik
tåuna iliniagarissarsimavåt. u-
kiut 50 matuma sujomagut ka-
låtdlit inusugtut amerdlångitsu-
nguit avalagsimassut nåpajag-
ssåungikångamik jumugssau-
ssarput. kalåtdlit nåpaj at Dan-
markime nåpajamut soraerumér-
simanermut agdlagartagdlit ukiut
ingerdlaneréne pingårutenarsi-
manaut KGH-ip åssigingitsor-
pagssuarnik sulisitsinerane.
nåpajatorKat ikigtuminérånguit
uvdlumikut amiåkuput. tamåko
ilagåt nålagaussaK soraerneK
Hans Johnsen nungmio. atorfing-
mine tunuarnerme kingorna nå-
parsivilicrsimavoK igdlume kæl-
deriane, tåssane suliarissardlugit
igdlume atortugssat nåparsissat
åssiglngitsut suliarivdluagkat ila-
Kutarpagssuarminut tunissutig-
ssane.
nåparsinermut atortume ilar-
pagssue Hans Johnsenip nunali-
gusimavai, ukiut 50 Kångiutut nå-
pajatut inerdlune nunavtinut u-
terame. nåparsinermut atortune
tunissutigigssamårpai Nungme
katerssugausivingmut, tåssane
nåparsivinguamik årKigssussini-
ardlune, suliamut Kanga nunav-
tine pingåruteKarsimaKissumut
erKåissutigssamik. Julut.
Mange af Hans Johnsens redskaber er mere end 50 år gamle, bl. a.
høvlen, som han står ved.
Hans Johnsenip nåparsinermut atortuisa ilait Kavstt ukiut 50 sivnerdlugit
pisoKåussuseKarput, sordlo Kapiarfik, åssilfssame sånatigisså.
Bødkerfaget har haft sine hæder-
kronede dage i det gamle Grøn-
land. Det var det første fag, som
grønlænderne fik adgang til at
lære. For 50 år siden var de få
unge grønlændere, der var på ud-
dannelse i Danmark enten i bød-
kerlære eller jordemoderlære.
Grønlandske bødkere med et
dansk svendebrev har i årenes
løb haft stor betydning som for-
mænd inden for KGH’s mange-
artede virksomhed i Grønland.
I dag er der ganske få tilbage
af bødkerfagets udøvere. En af
dem er forhenværende formand
Hans Johnsen, Godthåb. Efter at
han trak sig tilbage, indrettede
han et bødkerværksted i sin kæl-
der, hvor han udfører brugsgen-
stande i det gamle, gedigene
håndværk som gave til sin store
familie.
Mange af sine redskaber tog
Hans Johnsen med hjem til Grøn-
land, da han blev udlært som
bødker for 50 år siden. Han vil
skænke sine redskaber til lands-
museet i Godthåb og dér ind-
rette et lille bødkerværksted til
minde om et håndværk, der en-
gang var af stor betydning for
Grønland.
Julut.
Den 73-årige Hans Johnsen med et smukt udsnit af sine gedigne
arbejder.
Hans Johnsen 73-inik ukiulik takutitsissoK nåparsiamik suliarivdluagkanik
kussanartunigdlo.
. .. I lufttætte folieposer. Denne
fikse emballage sikrer gærens
holdbarhed i mange måneder.
Indholdet I posen svarer til 50 g
almindelig gær. Med DANISCO
TØRGÆR har De altid frisk tor-
gær i huset.
...folienik uvsigdlufnartunik pOg-
dlit. - put taimåitut takujumi-
nardluinartut Kapuit Kåumater-
pagssuarne avdlångujåinigssåt
isumangnaerpåt. imai nalesarput
Kapungnik panersigåungitsunik
50 gr.-nik. DANISCO-p Kapuisa
panertut tamatigut Kapungnik
panertutekartlsavåtit.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. • 2100 KBH. 0
3