Atuagagdliutit - 04.03.1971, Qupperneq 24

Tænd lyset - det
er koldt uden for
Lysteknisk Selskab øger sin aktivitet og vil bl. a. interessere
sig for elektrisk belysning til rumopvarmning
TEKNIK MM "TTT? —
06 IS
^ CJ 1 EMKp)

Internationalt hastemøde
om forureningen af havene
Meldinger om udtømning af giftige stoffer bl. a. ud for Norge og syd for Langeland
Det internationale Fiskeri- og
Havundersøgelsesråd, der har sit
hovedsæde på Charlottenlund
Slot, har indkaldt til et interna-
tionalt hastemøde om havforure-
ning. På dette møde, hvor også
Danmark er repræsenteret, skal
man drøfte iværksættelse af en
række undersøgelser for at få
et indtryk af forureningen i Nord-
atlanten, efter at der herfra er
kommet alarmerende meldinger
om udtømning, i flere tilfælde
hele skibsladninger af giftige stof-
fer. I betragtning af Nordatlan-
tens rolle som et af verdens stør-
ste fiskeriområder tillægger fiske-
ribiologerne det den største be-
tydning, at man får overblik over
forureningen.
— Man har særlig opmærksom-
heden henledt på forureninger
forårsaget ved udtømning af tun-
ge metaller som f. eks. kviksølv
og bly, insektdræbende midler
som DDT og lignende stoffer samt
affaldsprodukter af flydende art
fra plasticindustrien, oplyser di-
rektør, dr. phil E. Berthelsen,
Danmarks Fiskeri og Havunder-
søgelse.
Udtømning af affaldsprodukter
fra plasticindustrien er bl. a. kon-
stateret ud for Norge og syd for
Langeland.
Danmarks Fiskeri- og Havun-
dersøgelse har nedsat en særlig
arbejdsgruppe til undersøgelse af
forureningsproblemerne i de dan-
ske farvande. Der er konstateret
en stigende forurening, men pro-
blemerne trænger til at blive
yderligere undersøgt. Vi afventer
resultatet af arbejdet i Forure-
ningsrådet, så man får en koor-
dinering med forureningsunder-
søgelser på andre områder.
Danmark er imidlertid rede til
at gå ind i det arbejde, som nu
skal drøftes på internationalt
plan.
Artiklerne om internationalt
hastemøde og elektrisk belys-
ning til rumopvarmning er
hentet fra tidsskriftet Inge-
niør- og Bygningsvæsen.
„Ingeniør- og Bygningsvæsen":
Den amerikanske nationale in-
stitution for forskning, National
Science Foundation, har nu givet
officielt tilsagn om at medvirke
ved gennemførelsen af en ame-
rikansk-dansk ekspedition, der
ved at smelte sig ned gennem
Grønlands indlandsis vil skaffe
øget kendskab til klimasvingnin-
gerne gennem årtusinder.
— På grund af forskellige for-
hold er det amerikanske tilsagn
om at medvirke i ekspeditionen
kommet så sent, at vi kan få
svært ved at nå den del af ekspe-
ditionens arbejde, som var plan-
lagt gennemført i år, siger lede-
ren, professor Willi Dansgaard,
H. C. Ørsted Instituttet. Ameri-
kanerne stiller et fly til rådig-
hed — et fly, der er udstyret med
elektronisk grej for positionsbe-
stemmelser og måling af isens
tykkelse, således at man på den-
ne måde får hjælp til med nøjag-
tighed at bestemme de steder,
hvor der skal bores. Vi håber
derudover, at få tid til i år at
gennemføre en boring til ca. 400
meters dybde.
Boringen skal finde sted inde
på selve indlandsisen, omtrent på
en linie mellem Angmagssalik på
østkysten og Søndre Strømfjord
på vestkysten.
Her går man næste år i gang
med den store boring.
Hvert år aflejrer sneen et nyt
Lysteknisk Selskab har fået flere
penge til rådighed og vil derfor
øge sin aktivitet, bl. a. ved at
kaste sig over en række nye op-
gaver. Direktør, civilingeniør Ib
Ovesen, der hidtil har ledet både
Lysteknisk Selskab og Lysteknisk
Laboratorium, vil derfor for
fremtiden koncentrere sig om sel-
skabets virksomhed.
KURSER
— Med de flere penge til rådig-
hed får vi mulighed for løsning
af en række arbejdsopgaver, som
vi længe gerne har villet i gang
med eller gøre mere ved, men
som vi hidtil ikke har haft øko-
nomisk styrke til at magte, siger
direktør Ib Ovesen. Vi vil så-
ledes nu bl. a. gennemføre en
række kurser om belysningspro-
blemer, f. eks. for dekoratører,
malere og optikere.
Lys er helt uundværligt, når
det gælder en festlig vinduesud-
smykning, men mulighederne for
effektfulde virkninger er endnu
langt fra udtømte, og vi finder
det derfor naturligt at gennem-
føre en række kurser for deko-
ratører.
Optikere har til opgave at in-
teressere sig for folks synspro-
blemer. Folk kommer i mange
tilfælde og klager over, at de ser
dårligt, hvorfor de mener, at der
må være noget i vejen med deres
øjne, medens det måske i virke-
ligheden skyldes en dårlig be-
lag på indlandsisen. Ved at bore
sig 400 meter ned gennem isen
regner man med at k'omme ca.
1000 år tilbage i tiden. Der er
tidligere foretaget en boring ved
Thule i Nordgrønland, hvor man
kom ca. 100.000 år tilbage ved
at bore ned i en dybde af 1400
meter.
FYLDES OP MED DIESELOLIE
Boringen vil foregå med et spe-
cielt udstyr, som stilles til rå-
dighed af amerikanerne. I virke-
ligheden bliver der ikke tale om
en boring i almindelig forstand,
idet man smelter sig vej ned
gennem isen. Man sender elek-
trisk strøm til et særligt varme-
aggregat, en cirkelformet tråd,
som smelter isen, og ganske lang-
somt med ca. 20 meter i døgnet,
synker det ned gennem isen. I
midten dannes en borekærne, som
tages op i stykker på halvanden
meters længde. Hullet i isen fyl-
des derefter op med dieselolie,
da det ellers ville lukke sig meget
hurtigt. Indlandsisen er i stadig
bevægelse, men det er dog noget,
der sker i så langsomt et tempo,
at det ikke har nogen praktisk
betydning i denne forbindelse.
Det ventes, at den store boring
først vil kunne afsluttes i 1973.
Fra dansk side er der givet en
bevilling på 700.000 kr., medens
den amerikanske indsats svarer
til et betydeligt større beløb.
lysning, hvad enten det nu er på
arbejdspladsen eller for husmo-
derens vedkommende derhjemme
i køkkenet.
De øgede muligheder, Lystek-
nisk Selskab har fået med den
bedre økonomi, skal også udnyt-
tes til at udbygge samarbejdet
med arkitekter, rådgivende inge-
niører samt ventilations-, varme-
og sanitetsbranchen.
Vi kommer her ind på aktuelle
problemer vedrørende indendørs-
klimaet. Der er stigende interesse
for at udnytte den varme, som
det elektriske lys afgiver, til
rumopvarmning. Ved en uden-
dørstemperatur på 12 kuldegra-
der vil man kunne erstatte det
naturlige varmetab ved en belys-
ning på 300 lux ved glødelamper
og 1000 lux ved lysstofrør. Af den
energi, der tilføres for belysning,
går ca. 90 procent til lys. Det er
derfor i virkeligheden helt una-
turligt ikke at udnytte denne
varme til rumopvarmning, og vi
vil derfor nu til at interessere os
for disse problemer.
Flere steder i udlandet er man
allerede ganske langt på dette
område. First National Bank be-
nytter således udelukkende det
elektriske lys som varmekilde i
en nyopført skyskraber i New
York. I denne skyskraber tæn-
der man lys alt efter, hvor koldt
det er udenfor.
I mange tilfælde vil det dog
sikkert være praktisk at supplere
denne form for opvarmning med
et par elektriske radiatorer.
Ny udgave af
BOGEN OM EDB
Redaktion: William Cauchi
og Hjalmar Petersen.
452 sider, illustreret.
Pris: kr. 29,50 indb.
Politikens Forlag.
Interessen for elektronisk data-
behandling er stor, og al tilgæn-
gelig litteratur om emnet stude-
res med flid af den stadig vok-
sende kreds af mennesker, der
direkte eller blot perifert har for-
bindelse med EDB.
Også Politikens Forlag har
kunnet notere en eklatant succes
med BOGEN OM EDB, der ud-
kom i 1969, og i løbet af kun 1 •/*
år var hele førsteoplaget revet
væk. En ny udgave er nu ud-
sendt, og samtidig har bogens
redaktion benyttet lejligheden til
at udvide stoffet og inddrage end-
nu flere områder i teksten. Dette
gælder bl. a. afsnittet: Informa-
tionsteori, hvor redaktør William
Cauchi elegant beskriver og for-
klarer dette vanskeligt tilgænge-
lige stof. Der er indføjet nye ka-
pitler om EDB’s anvendelse in-
denfor SAS, DSB, postgirosyste-
met, hospitalsvæsen m.m. Ende-
lig kan nævnes, at professor, dr.
jur. Mogens Koktvedgaard rede-
gør for alle de juridiske spørgs-
mål, der knytter sig til databe-
handling og dens anvendelse.
Talrige oplysninger i bogens
øvrige artikler er ajourført — et
ikke ringe arbejde, når man
husker på, hvor hurtigt udvik-
lingen går — således at indhol-
det må siges at være fuldt dæk-
kende for emnet: databehandling
i dag. Der er vel næppe tvivl
om, at også denne udgave vil
finde vej ud til alle, der gerne
vil vide besked om EDB — og
der er heller ikke tvivl om, at
redaktionen allerede nu er ved
at forberede den næste udgave.
Optagelse på
Grønlands Seminarium 1971
I henhold til lov om læreruddannelse i Grønland afholdes op-
tagelsesprøve fra ca. 25. maj til 4. juni d. å.
Optagelse i seminariets 1. klasse afhænger af bestået optagelses-
prøve i grønlandsk, dansk, regning, kristendomskundskab, histo-
rie, biologi, naturlære, matematik og engelsk, samt at aspiran-
ten 1) skønnes egnet til lærergerningen, 2) er fyldt 18 år og
3) har tilfredsstillende lægeattest og vandelsattest. (I særlige til-
fælde kan optagelse dog finde sted efter en begrænset optagel-
sesprøve).
Forudsat tilstrækkeligt antal tilmeldinger oprettes en præpa-
randklasse, hvor der gives en undervisning, som forbereder til
næste års optagelsesprøve.
Til optagelse i præparandklasse kræves ikke forudgående eksa-
miner og prøver, men realeksamen eller tilsvarende gode skole-
kundskaber er en forudsætning for tilfredsstillende gennem-
førelse.
Ansøgninger om optagelse på seminariet skrives på skema og
skal være rektor i hænde senest 1. april. På grund af usikre
postforbindelser vil en foreløbig telegrafisk ansøgning blive
taget i betragtning. Ansøgningen skal indeholde oplysning om
navn, alder, opholdssted og tidligere skolegang.
Chr. Stærmose.
seminariamut misiligtinigssaK
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissugssat atuartarnerånik inatsit
maligdlugo seminariame iliniartungorumassut misiligtisåput
majip 25-ata migssånit junip 4-ata tungånut ukioK måna.
seminariap 1. klassianut pisagåine apernutauvoK misiligtinerme
angussisimanigssaK kalåtdlit OKausinik, danskit OKausinik, reg-
ningimik, ugperissamik, historiamik, biologimik, naturlæremik,
matematikimik åma tulugtut kisalo iliniartungorniartoK 1) ili-
niartitsissugssatut piukunauteKartutut issigineKarnersoK, 2) 18-
inik ukiOKartOK åma 3) perningnermigut pissuseringnermigutdlo
nåmaginartumik agdlagartaKarnersoK. (ilånikutdle kigdliling-
mik misiligtisimagaluartut iliniartugssatut tigunenarsinauput).
nalunaertut nåmaginartumik amex-dlassusexasagpata klassimik
piarérsarfingmik pilersitsissoKåsaoK tåssane atuartitsissoKåsav-
dlune åipågo misiligtitugssanik iliniartungornigssamut.
klassimut piarérsarfingmut pissugssanut piumassarineKångilaK
soraerumérérsimanigssaK misiligtisimanigssardlunit, kisiånile
realskolime soraerumérsimanigssaK imalunit taimeKatånik atu-
arsimanigssaK aperKutauvoK piarérsarnerup nåmaginartumik
ingerdlåneKarsinaunigssånut.
seminariamut iliniartungornigssamik xinutigissat skemamut ag-
dlagsimåsaoK kingusingnerpåmik 1. april rektorimut tuniune-
Karsimåsavdlune. agdlagkatigut atåssutit tutsuviginånginerat
pissutigalugo telegramikut nalunaertut nautsorssutigineKartug-
ssåuput. KinuteKarnerme ilånguneicåsåput atex, Kavsinik ukiOK-
arneK, sumivfik sujornatigutdlo sume atuarsimaneK.
Chr. Stærmose.
De vil smelte sig ned
gennem Grønlands is
Amerikansk-dansk videnskabelig indsats i Grønland skal
skaffe ny viden om årtusinders klimasvingninger
24