Atuagagdliutit - 13.05.1971, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland ..................... kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib .................. kr. 70,90
Løssalgspris ............................................ kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ................. kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane ............................................. kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
Kosten og åreforkalkning
inugsiåungikaluarpugut
tamavta isumaKatigissutigisinau-
gunarparput inugtut naKisimane-
Kångitsumik pisfnautitauneK aju-
ngitaKingmat. ajomakusorneru-
gunarpordle isumaKatigissutigi-
savdlugo tamatumane sunarpiaK
pineKarnersoK.
imåitariaKarunångilardle inuit
ilait piumassamingnik iliorsinauv-
dlutik avdlatdle akuerineKarnig-
ssamik apererKårtariaKardlutik.
nålagauvfingme atdlersatut
atorfeKaråine taimaingmat imåi-
tariaKångilaK privatimik KanoK
iliuseKamiameK sunalunit pasi-
napilugtutut isumaitarfigineKå-
savdlune, nåkutigineKardlunilo
sigssuertariaKartutut.
erKordluinartusinåungilartaoK
GTO kaujatdlaisitame nr. 6.071
aprilip 15-iåne 1971 sarirumersu-
me piumassaKarmat ingmikut
akuerssissumik piniantårtaria-
Statskontrolleret privatliv
Vi kan vist alle være enige om,
at retten til en vis personlig fri-
hed er en god ting. Derimod kan
det måske knibe lidt mere med,
at blive enige om, hvori denne
ret består.
I hvert fald kan det næppe væ-
re således, at den for nogle bety-
der, at man kan gøre, hvad man
vil, mens andre pænt må spørge
om forlov.
Det at være statsansat i en
underordnet stilling kan derfor
heller ikke indebære, at enhver
privat og personlig aktivitet skal
opfattes, som noget fordægtig, der
behøver overvågning og kontrol.
Det kan heller ikke være helt
rigtigt, når GTO i sit cirkulære
nr. 6.071 af 15. april 1971 betin-
ger, at der skal indhentes spe-
ciel tilladelse, hvis man f. eks.
Den gunstigere sammensætning af feldtet i kosten synes at beskytte
grønlænderne mod åreforkalkningssygdomme, skriver overlæge dr. med.
H. O. Bang, der var leder af en lægevidenskabelig ekspedition i Umånax
distrikt.
KartoK, sordlo avisinut agdlaga-
Karniaråine imalunit skakertar-
tut peKatigigfiåne sujuligtaissup
tugdlianut Kinigauniaråine.
soruname nalungilarput privat-
imik suliagssersortoKåsångitsoK
nålagauvfingme sulivfeKarfiup
atorfexarfigissap soKutigissainut
akerdliussunik. nalungilarputaoK
privatimik sulianut tungatitdlugo
atorneKarsinaunatigdlo tusardliu-
neKarsinåungitsut påsissutigssat
issertussat atorfingmingånérsut.
månale issertuneicarsmaujung-
naermat inugtut naKisimaneKå-
ngitsumik pisinautitauneK kigdli-
livfigineKartoK kaujatdlaisitame
nalunaerutigineKartukut, pisima-
ssok tamåna kinguneriumågailo
isumakulungnartutut issigissaria-
narput.
Niels L. Underberg.
Angmagssalik 1-5-1971.
vil skrive et indlæg til et blad
eller lade sig vælge til næstfor-
mand i en skakklub.
Vi er naturligvis klar over, at
man ikke må påtage sig private
opgaver, der kan medføre inter-
essekonflikt med den statsinstitu-
tion, hvori man er ansat. Vi er
ligeledes klar over, at man i for-
bindelse med privatopgaver hver-
ken må benytte eller røbe, hvad
man får kendskab til af fortroligt
materiale. Men eftersom det ikke
længere kan være nogen hemme-
lighed, at den personlige frihed
ifølge ovennævnte cirkulære her-
med er blevet indskrænket, må
man se med betænkelighed på en
sådan udvikling.
Niels L. Underbjerg.
Angmagssalik d. 1.5.1971.
Som bekendt er hyppigheden af
åreforkalkningssygdomme, navn-
lig åreforkalkning i hjertets puls-
åre, stærkt stigende i hele den
vestlige verden med deraf føl-
gende stigende dødelighed af de
nævnte sygdomme, navnlig hos
mænd. En af årsagerne til dette
forhold menes at være kostens
sammensætning. I de sidste år-
tier er forbruget af kost med et
højt indhold af fedt, der stammer
fra mejeriprodukter og husdyr,
steget stærkt. Parallelt Ijermed
er hjertedødeligheden steget.
Fedtindholdet i blodet hos be-
folkningen i den vestlige verden
er højt sammenlignet med befolk-
ningerne i mange asiatiske og
afrikanske lande, hvor kosten er
overvejende vegetarisk.
Grønlandske fangere og fiskere
lever på en kost som har et me-
get højt indhold af dyrisk fedt
(sæl, hval, hellefisk, laks, fugle).
På trods heraf er åreforkalk-
ningssygdommene, specielt blod-
propsygdommen i hjertet, meget
sjældne i Grønland. I de sidst
opgjorte 5 år er der i tJmånaK-
distriktet kun registreret 3 til-
fælde af hjertesygdomme, der
muligvis skyldes åreforkalkning.
To danske læger fra Aalborg,
overlæge, dr. med. H. O. Bang
og 1. reservelæge J. Dyerberg,
samt laborant fru Aase Brøndum
Nielsen, gennemførte i august-
september 1970 en undersøgelse
af fedtindholdet i blodet hos 130
grønlændere (omtrent lige mange
mænd og kvinder) i tJmånaK-di-
striktet. Formålet var at søge en
forklaring på den lave sygelig-
hed af åreforkalkningssygdom-
mene ved at foretage en under-
søgelse af blodets fedtstoffer. Be-
folkningen i OmånaK-distriktet
var overordentligt velvillige til
at medvirke ved undersøgelsen.
Distriktslæge Alsbirk og hele
personalet på sygehuset var me-
get hjælpsomme med den prak-
tiske gennemførelse af undersø-
gelsen. Man henvendte sig til
personer over 30 år og fik blod-
prøver fra overvejende fangere
og fiskere, som mest lever på en
kost af fisk og kød. Alle udste-
der i UmånaK-distriktet besøgtes
med undtagelse af NugåtsiaK. Be-
folkningen var i forvejen orien-
teret gennem jordemødrene og
indkaldtes til møde, i reglen på
skolen, hvor de blev orienteret
om formålet med undersøgelsen
og anmodedes om at møde fa-
stende næste morgen, hvor blod-
prøven blev taget, og hvor der
gennemførtes måling af højde og
vægt samt blodtryk. Alle de op-
fordrede mødte frem og alle var
fastende. Såsnart blodprøverne
var taget og centrifugeret, trans-
porteredes de i is til sygehuset i
tJmånaK, hvor de første fedtun-
dersøgelser gennemførtes på la-
boratoriet. Resten af blodprøver-
ne blev nedfrosset og transpor-
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
teredes til Aalborg, hvor de fle-
ste af de yderligere analyser er
tilendebragt.
Resultatet af fedtundersøgel-
serne i blodet var overraskende.
Praktisk taget alle grønlænderne
havde et lavt fedtindhold i blo-
det, både cholesterol og neutral-
fedt. Navnlig var neutralfedtind-
holdet meget lavere end hos vest-
europæere. Den stigning af fedt-
indholdet, som i Vesteuropa ses
med stigende alder, sås ikke hos
grønlændere.
En lignende komplet undersø-
gelse af blodets fedtstoffer hos
grønlændere er aldrig tidligere
foretaget.
Det er sandsynligt, at det lave
fedtindhold i blodet hos grøn-
lændere beskytter disse i betyde-
lig grad mod åreforkalkningssyg-
dommene, specielt i hjertet.
Forklaringen på, at grønlæn-
derne har så lavt fedtindhold i
blodet trods deres meget fede
kost, er enten, at grønlænderne
som race har et andet fedtstof-
skifte og dermed en medfødt ev-
ne til at behandle den fede kost
på en anden måde end vesteuro-
pæere, eller at kostens sammen—.
sætning, trods det høje fedtind-
hold, er gunstigere end den vest-
europæiske kost. For at belyse
dette problem bliver for tiden
gennemført en undersøgelse af
fedtindholdet i blodet hos grøn-
lændere, der lever i Danmark og
dermed på en dansk kost. Et en-
deligt resultat af disse sidste un-
dersøgelser foreligger endnu ikke,
men de foreløbige resultater ty-
der på, at fedtindholdet i blodet
hos grønlændere, der lever i
Danmark, er ganske som vest-
europæernes og altså højere end
grønlænderes, levende i Grøn-
land. Dette forhold må tages som
udtryk for, at det ikke er en ra-
cemæssig forskel, der er tale om,
men at det må være kostens sam-
mensætning, der betinger det la-
ve fedtindhold i blodet.
Fedtet fra sæl, hval, fisk og
fugle har en anden sammensæt-
ning end fedtet i danske mejeri-
produkter og fra danske husdyr.
Forskellen er navnlig et lavt ind-
hold af mættede fedtsyrer hos
de grønlandske dyr med samti-
digt højt indhold af umættede
fedtsyrer. I fedtet fra mejeripro-
dukterne og danske husdyr er
forholdet omvendt. Der er fra
anden side erfaring for, at de
umættede fedtsyrer sænker blo-
dets indhold af fedt, og at mæt-
tede fedtsyrer forøger dette.
landsråde pissugssauvoK . . .
(Kup. 1-imit nangitax)
ngikutdlume ilanutaisa tamarmik
Kalåtdlit-nunånut soKutiging-
ningnermingnik takutitsiuartar-
nerånik Kujaniarnertik OKautiga-
lugo.
landsrådip Kinigkamik sujulig-
taissorKåva Erling Høegh angmai-
nerme najutox Jørgen Olsenip
ingmikut OKausexarfigå:
— påsisimavarput sulian tamå-
na agsorssuaK ajornakusortarsi-
massoK inugtaminitdlo angisumik
Dødsfald
En ung grønlandsk journalist,
Chr. P. Lynge, Godthåb, er død
på Rigshospitalet efter en lang
tids sygdom. Han startede som
elev ved A/G og senere var han
på journalisthøjskolen og forskel-
lige redaktioner i Danmark. Ef-
ter hjemkomsten arbejdede han
ved A/G, Radioavisen og Grøn-
lands Radio. For et par år siden
startede han et landsdækkende,
grønlandsksproget orienterings-
blad, som der var rift om.
Chr. P. Lynge var en meget
tiltalende ung mand af roligt og
behageligt væsen. Hans alt for
tidlige bortgang gjorde dybt ind-
tryk på hans mange venner.
tOKUSSOK
kalålex avisiliortoK inusugtOK,
Chr. P. Lynge, Nuk, tOKUvoK Rigs-
hospitalime sivisumik nåparsima-
simavdlune. A/G-ime iliniartutut
autdlartipoK kingornalo iliniar-
dlune Danmarkip avisiliortunut
højskoliane Danmarkimilo avisi-
ne åssigmgitsune. uternerme ki-
ngorna sulivoK A/G-ime, radio-
avisime nunavtalo radioane. su-
jornåk autdlarnerpå atuagagssiaK
kalåtdlisoK nuna tamåkerdlugo
siaruartartoK piumaneKaKissoK.
Chr. P. Lynge inugigsuginarane
åma ilagkuminavigsuvoK. toKU-
jårpatdlårnera ikinguterpagssuisa
angisumik tupåtdlautigåt.
piumavfigingnigtarsimassoK. KUt-
savigåvtigit sujuligtaissunerpit
nalåne Kalåtdlit-nunåta inuinut
taimatutdlo avåmut påsinarsar-
tarsimagagko 1967-ime nutåmik
årKigssussinikut landsrådip Ki-
nigkamik sujuligtaissoKalernera
mingnerpåmigdlunit piårpatdlår-
simångitsoK. KujanarssuaK Erling
Høegh.
Jørgen Olsenip angmainermine
OKautsine naggaserpai:
— måna landsråde nutåK kater-
ssupoK nutåmik sujuligtaissug-
ssarsiusavdlune. pivfigssaK iluag-
titdlugo ilaussortaKatika tamaisa
umativnit pissumik atautsimiler-
nermut matumunga tikitdluarnu-
våka, neriugdlunga suleicatigiler-
nigssaK autdlarnigarput nunavti-
nut inuiaKativtinutdlo iluaxutig-
ssaujumårtoK.
Julut.
GRØNLANDSLOTTERIET 1971
Notarius har udtrukket følgende
numre:
Serie A:
Volvo 142: 243.855, obligationer:
for 2.000 kr.: 85.719, for 1.000 kr.:
90.853, for 500 kr.: 104.096.
Seria B:
Volvo 142: 111.240, obligationer for
2.000 kr.: 289.785, for 1.000 kr.:
131.213, for 500 kr.: 52.145.
Serie C:
Volvo 142: 192.502, obligationer for
2.000 kr.: 21.086, for 1.000 kr.:
271.612, for 500 kr.: 62.726.
Grønlandsserie:
Rejse til Grønland: 49.158. sæl-
skindskåbe: 70.758, grønlandsk
kunsthåndværk: 4.603, 10.254, 15.034,
18.932, 41.524, 41.546, 56.545, 98.083,
105.314, 125.720. 130.243, 136.766,
139.398, 144.841, 148.305. 184.173,
188.534, 189.350, 195.914, 224.935,
231.499, 239.856, 240.435, 259.352,
271.174.
Gevinstudlevering sker mod ind-
sendelse af vindersedler i anbefa-
let brev til Grønlandslotteriet. St.
Kongensgade 46, 1264 København
K, indtil lørdag den 19. juni 1971,
hvorefter uafhentede gevinster til-
falder lotteriet.
Regnskabet vil være fremlagt på
kontoret i ugen 28. juni til 2. juli
1971 inkl.
TAK FOR I AR!
Foreningen til Hjælp for grøn-
landske Børn.
2
t