Atuagagdliutit - 13.05.1971, Blaðsíða 3

Omfattende anlægsarbejder
før »ManitsoK« blev indsat
--------r rr rr „... „ ^
En ny irawlerkaj, en ny servicebygning og et nyt skælis-tårn, der til-
sammen har kostet over 11 miil. kr., er blevet opført, inden Grønlands
hidtil største hæktrawler blev indsat i fiskeriet. Der skal endvidere op-
føres en ny fabrik til en halv snes miil. kr.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Fabriksleder, ingeniør Mogens Munk Nielsen, Sukkertoppen, har vir-
ket som fabriksleder fra 1963 til 1969 i Holsteinsborg, inden han kom
til Sukkertoppen i august 1969. Han fortæller, at der er blevet fore-
taget omfattende forberedelser i byen, inden den første, fast statio-
nerede trawler kom. Udbygningen af fabrikskapaciteten fortsætter,
og man regner med, at en ny fabrik bliver taget i brug i maj næste år.
— I forbindelse med indsættelsen
af en ny trawler i Sukkertoppen
er der i løbet af de sidste år op-
ført en ny trawlerkaj og en ny
servicebygning. For at skaffe
plads til den nye fabrik, blev en
række af KGH’s gamle og male-
riske bygninger, der var i nær-
heden af fabrikken, nedrevet.
Derved mistede KGH bl. a. sine
kontorer, og benytter nu forelø-
big en del af første sal af den
nye servicebygning, der er opført
i forbindelse med trawlerkajen.
Med tiden får KGH — fælles med
kæmnervæsenet — kontorer i
den nuværende butik, og der skal
indrettes en ny KGH-butik i nu-
værende nærlager, siger fabriks-
lederen og fortsætter:
TO FABRIKKER NÆSTE AR
— Servicebygningen er opført til
fordel for fiskerne, men den er
hidtil ikke blevet udnyttet til for-
målet bl. a. fordi fabrikken be-
nytter den til indhandling af fisk
og som råvarelager. På bygnin-
gens første sal er der vodbinderi
til trawleren. Når fabrikken er
udbygget, skal servicebygningen
indrettes til sit oprindelige for-
mål. Endnu er det uvist, hvornår
det sker.
— Servicebygningen har ca.
1500 kvm. etageareal. Råvarela-
geret, der går igennem begge eta-
ger, har knap 300 kvm. gulv-
areal.
— Trawlerkajen og servicebyg-
ningen blev færdig i maj sidste
år. Trawlerkajen er 20 meter høj,
20 meter bred, i den korteste side
er den 45 meter lang og i den
længste side 80 meter lang.
—• Servicebygningen og et nyt
skælis-tårn, der kan producere 17
tons skælis pr. døgn og har en
silo nedenunder til 50 tons skælis,
kostede tilsammen 5,7 mil. kr.
Trawlerkajen med bagareal og
forsyningsledninger kostede 5,5
miil. kr. Vi håber at kunne indvie
en ny fabrik til 10 mili. kr. (eks-
klusive produktionsmaskineri) i
maj næste år. Den nuværende
fabrik skal ikke rives ned, når
den nye er taget i brug. Den kan
benyttes til sekundære produk-
tioner, f. eks. rejeproduktion.
PRODUKTIONSNEDGANG
— Hvad producerer De?
— Vi producerer torske- og
havkatfileter, rejer, laks og fiske-
mel af fiskeaffald og angmagssat.
Sidste år var der en produktions-
tilbagegang i forhold til 1969.
Torskeindhandlingen sidste år
var godt 2000 tons. Næsten halv-
delen af dette kvantum blev lan-
det af den norske trawler „Båts-
fjord I“. Nedgangen i forhold til
indhandlingen i 1969 var på ca.
600 tons.
— Der blev indhandlet 100 tons
rejer i 1970, en fremgang på 70
________________________________I
tons i forhold til indhandlingen
året før. Skællaksindhandlingen
i fjor gik tilbage i forhold til
indhandlingen i 1969 med 80 tons
til 50 tons. Der var ingen ind-
handling af angmagssat i 1969,
men vi købte ca. 3000 tons ang-
magssat sidste år. Havkatfiskeriet
i 1970 gik også stærkt tilbage.
Vi indhandlede ca. 500 tons, en
tilbagegang på ca. 600 tons i for-
hold til resultatet i 1969.
TRAWLEREN HAR FØRSTERET
TIL AT LANDE FANGSTERNE
— Det er vort håb, at den nye
trawler kommer til at fange
mange fisk, og at den kan være
med til at skabe en stabil arbejds-
plads. Kun stabile tilførsler kan
skabe en stabil arbejdskraft.
Til slut siger fabrikslederen: —
KGH har overfor fiskerne gjort
opmærksom på, at trawleren har
førsteret til at lande sine fang-
ster til Sukkertoppen. Vi håber
at gentage sidste års ordning med
fiskeriforeningen. Vi blev nemlig
enige om, at når vi vidste, at der
ville blive landet mere end vi
kunne behandle i Sukkertoppen,
skulle de store kuttere lande de-
res fangster enten i Holsteins-
borg eller i Godthåb. Ordningen
var til glæde for alle, ikke mindst
for ejere af mindre fiskefartøjer.
Fabriksleder — sulivfigssuarme pissorta« — Mogens Munk Nielsen.
De til i store afstande gør det i højere grad t lidssao at handle bil,.. il en
flest køber FORD hos Atal ADAM Bestil Deres nye Ford i god tid, så den holder klar i København når De kommer hjem på ferie. Udvalget og betjeningen gor, at flest handler person-, vare- og lastvogne hos os. Skriv efter brochurer og priser på de FORD-modeller, De er interesseret i. Vor G røn lands-repræsentant, Kurt Molge, sørger for, at De får omgående svar. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og resten over 18 måneder. H. C. Andersens Boulevard 18 1553 København V Telex6363 Telegramadr.: Scaniadam
En del af trawlerkajen med den nye servicebygning og skaelis-tårnet til
venstre.
kilisautit talitarfiata ilå, igdlorssuaK nutaK aulisarnermik ingerdlataKartut
isumagineKarneråne atugagssaK kisalo tavtaussanik sikuliorfik (såmer-
dliussox).
BRILLER
Vi yder 10 °/o rabat på brillestel og -glas. Skriv til os, og vi
sender Dem gerne et udvalg i brillestel.
OPTICA
Poul E. Heden Specialoptik . Strøget 43 . 7430 Ikast.
på gulve, overalt,
Blitsa, mat eller halvblank
Junckers parketgulve leveres fra fa-
brikken lakeret med Isoblitsa, en
tokomponentlak af isocyanattypen (ren
polyuretanlak). Det. er naturligt til
fortsat vedligeholdelse at anvende
Blitsa enten mat eller halvblank. -
MAT står med en helt fløjsmat, eks-
klus'v overflade, der absorberer de
småridser og ujævnheder, der altid
kommer i et gulv ... og HALV-
BLANK giver en silkeagtig glans og
en behagelig refleks af enhver form
for lys. Begge typer danner en smuk
baggrund for Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo aser-
fatdlagtailiuinigssaK nangltariaKarpoK.
Blitsa-t åssigingitsut mardluk Kinigag-
ssåuput: MAT (KivdlitsoK) åma HALV-
BLANK (KivdlalårtoK). — MAT utlni-
kOssatut KåKarpoK kussanardlulnartu-
mik, taimåineratalo natip kigart iter-
nere plngitsdrneKarsInåungitsut er-
ssigungnaersitarpai . . . HALVBLANK
silikisut KivdlerneKarpoK iluarinartu-
mik Kingornernik sunigdlumt utersår-
titsissardlune. tamarmik naterssuarnut
peKutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
3