Atuagagdliutit - 13.05.1971, Blaðsíða 30

mmamsm

Stor-Jerusalem er
vokset fast i Israel
Israelske byplaner umuliggør i virkeligheden, at den hellige by nogen
sinde kan indgå i staten Jordan — 100.000 mennesker skal i de kom-
mende år bosættes delvis inde på tidligere jordansk område.
Af HENRIK DØCKER
Jerusalem (RB-special)
Jerusalem, har vokseværk — derom kan enhver besøgende hurtigt
forvisse sig. Men det er ikke ganske almindelig vækst i takt med til-
strømningen til en storby, der er tale om. Ved nybyggeri i fire be-
stemte kvarterer sigter Israel direkte mod at gøre en tilbagegivelse
af Jerusalems arabiske del til Jordan umulig. Med andre ord at skabe
fysiske grunde til ikke at skille sig af med den by, der rummer jøde-
dommens helligste steder.
Den israelske boligminister Zev
Sharef har direkte tilkendegivet,
at myndighederne agter at bosæt-
te immigranter i hvad der tidli-
gere var jordansk territorium i
byens østlige del for at sikre sig,
at Jerusalem forbliver en jødisk
by.
Som modpart i denne strid har
ministeriet fået Jerusalems by-
styre. Borgmester Teddy Kollek
betegnede således for nylig pla-
nerne om at bygge et nyt kvar-
ter i Nebi Samwel (profeten Sa-
muels grav) som „en meget al-
vorlig sag“. Borgmesteren havde
end ikke ad tjenstlige kanaler
erfaret noget om byggeplanerne,
men havde tilfældigt hørt noget
om, at Jewish Agency — den
statsorganisation, som lige siden
1923 har bistået indvandrede med
bosættelse i landet — havde byg-
geplaner her.
Borgmester Kolleks kritik, som
støttes af en række ansete arki-
tekter af forskellig nationalitet,
går på den æstetiske side af sa-
gen og kan måske kaldes mindre
betydningsfuld sammenlignet
med den bitterhed, som har gre-
bet byens 66.000 arabiske indbyg-
gere, fordi de nu ser hvorledes
israelerne „omklamrer" deres by-
halvdel. Men araberne og borg-
mesteren kan naturligvis sige
hvad de vil, staten, in casu bolig-
minister Sharef, har naturligvis
fat i den tykke ende af tovet.
Det er nu besluttet, at der vil
blive bygget 19.500 lejligheder til
at huse ialt 60.—80.000 indvan-
drere.
KRAFTIG BEBYGGELSE AF TID-
LIGERE „INGENMANDSLAND"
Boligministerens planer går ud på
at bosætte immigranterne fire
forskellige steder i en halvcirkel
omkring Øst-Jerusalem, hvoraf
de 10.000 lejligheder skal ligge
stik nord for byen på den høj,
hvor profeten Samuel menes be-
gravet, og hvorfra korsfarerne
første gang øjnede den by, som
de var draget så langt for at „be-
fri" for tyrkerne. I 1948 og igen
i 1967 var Nebi Samwel en artille-
ri-bastion, hvorfra jordanerne
kraftigt beskød den israelske del
af Jerusalem. Når Israel nu vil
bosætte landsmænd dér, har det
som formål for evigt at eliminere
muligheden for fjendtlige anslag
fra dette strategisk betydnings-
fulde sted.
Andre 3000 lejligheder vil blive
bygget i et yderkvarter, kaldet
Goverment House, nu sæde for
FN’s våbenhvile-kontrollanter og
tidligere den britiske regerings
hovedkvarter, da den 1918—1948
var formynder for mandatet Pa-
læstina. Endelig skal der opføres
5500 lejligheder i Sharafat stik
syd for byen. To kvarterer nord-
øst for byen, Ramat Eshkol og
French Hiil, med sammenlagt
5500 lejligheder, i det tidligere
„ingenmandsland" er allerede del-
vis beboede, udelukkende af jø-
der, men der vil dog blive byg-
get nogle lejligheder til arabere
også. Ialt har de israelske myn-
digheder inddraget 1600 ha. af
det jordanske Jerusalems opland
til boligbyggeri — men det har
udelukkende drejet sig om jor-
der, der lå ubenyttet hen. Borg-
mester Kollek: „Det var altsam-
men klippegrund, ubrugeligt til
landbrug. Der er skam rimelig-
hed i galskaben". Araberne er
blevet tilbudt erstatning for eks-
propriationen af deres jord, men
har nægtet at modtage nogetsom-
helst, fordi det ville indebære en
accept af Israels ret til at træffe
bestemmelse over arabisk terri-
torium.
GENOPBYGNING STRAKS
EFTER SEKS DAGES KRIGEN
Allerede en måned efter seks-
dages krigen i 1967 begyndte is-
raelerne at drage nytte af de
erobringer de havde gjort i Je-
rusalem-området og bygge op på
forskellig vis. Den jødiske del af
det gamle Jerusalem — byens af
mure omkransede, pittoreske og
historisk mindeværdige del —
havde da ligget i ruiner i næsten
to årtier. Den var blevet skudt
sønder og sammen under den
første israelsk-arabiske krig i
1948 — den, der fulgte umiddel-
bart efter Israels uafhængigheds-
proklamation. Kun et par steder
i de rummelige mure havde et
par arabiske familier fundet de-
res usle bolig. Også i den lille
jødiske del af det overvejende
arabiske gamle Jerusalem arbej-
des der derfor i dag med genop-
bygning og nyindretning af boli-
ger — ialt 2500 mennesker vil,
når kvarteret er fuldt udbygget,
få til huse her. Det første, der
skete var at tempelpladsen og
området foran Grædemuren, re-
sterne af kong Salomons tempel
og jødernes helligste sted, blev
ryddet for mere eller mindre
sammenstyrtede huse, og i dag er
området helt frilagt.
Det hebraiske universitet på
Scopus-bjerget, nordøst for byen,
som havde ligget ubenyttet hen
fra 1948 til 1967, begyndte israe-
lerne at udbygge straks efter at
våbnene tav. I dag er over 16.000
studenter immatrikuleret ved
universitetet, der i øvrigt blev
opført allerede 1918. Over en tre-
diedel af alle studenter i Israel
studerer i dag her, og der er pla-
ner om at udvide det endnu mere,
således at universitet i 1975 vil
have ialt 18.000 pladser. For ti-
den er man i færd med at bygge
kollegieplads til ialt 5000 studen-
ter — 2000 er rykket ind for ny-
lig. Rundelige gaver fra velståen-
de jøder i udlandet danner
grundlag for denne investerings-
aktivitet.
BYPLAN-EKSPERT: I BEGAR
KOLLEKTIV HARA-KIRI
Borgmester Kollek lod i 1969
danne en Jerusalem-komité, et
organ på 25 medlemmer med ind-
sigt i byplanlægning, for at være
nogenlunde sikker på ikke at be-
gå for mange fadæser i de store
byudvidelsesprogrammer. Bølger-
ne gik højt, da 31 ledende arki-
tekter, byplanlæggere og kunst-
sagkyndige fra ud- og indland i
december mødtes til en tredages-
konference i Jerusalem om byens
fremtidige udseende. Israelske ar-
kitekter angreb her regeringen
for hastværk med at opføre Stor-
Jerusalem og manglende hensyn-
tagen til en harmonisk udbyg-
ning. Professor Louis Kahn fra
Philadelphia udtrykte sin for-
undring over at byudvidelsen til-
syneladende ikke byggede på no-
gen bestemte principper. Det er
Kahn, som skal forestå arbej-
derne ved Goverment House.
Professor Bruno Zevi, Rom,
sagde, at han følte sig „desperat
og skuffet" efter en rundtur til
Jerusalems forskellige byggeplad-
ser. „Disse bikube-boliger er in-
tet mindre end kollektiv hara-
kiri", mente den italienske pro-
fessor. Årsagerne til det noget
planløse byggeri kan formentlig
bedst opsummeres, sådan som et
andet medlem af byplanudvalget,
M. Ben Benisti gjorde: „Bystyret
har siden juni-krigen 1967 været
tvunget til at anerkende bolig-
ministeriets projekter under hen-
visning til tungtvejende politiske
grunde til at gennemføre dem.
Men de er godt på vej til at øde-
lægge byens udseende, og det må
standses". Det er først og frem-
mest befolkningstætheden, arki-
tekterne er nervøse for. De har
derfor bl. a. henstillet, at de fire
etagers bygninger, som var plan-
lagt til opførelse i Nebi Samwel,
ændres til to-etagers bygninger
spredt ud over det dobbelte om-
råde, da der er plads nok.
TO ARABISKE BYER SKAL
INDGÅ I STOR-JERUSALEM
Der har i årenes løb været ud-
formet en hel række byplaner for
Jerusalem. Efter at briterne tog
byen fra tyrkerne i 1. verdens-
krigs slutfase 1918 har man haft
byplaner i 1918, 1919, 1922, 1929,
1930 og 1944. Indtil 1944 var ét
punkt dog en uomtvistet bestand-
del af samtlige planer — at byg-
ningerne skulle bestå af Jerusa-
lem-egnens limsten. Også nu be-
nyttes dette materiale. I 1964 be-
gyndte Israel at sysle med ud-
bygningen igen, men måtte na-
turligvis helt ændre planerne ef-
ter sejren over de arabiske lande
i 1967. Den plan, man nu arbej-
der efter, kaldes „mesterplanen"
og har to faser. Den første reg-
ner med en gradvis byvækst, som
i 1985 har ført til, at de jordanske
byer Bethlehem, 8 km sydpå, og
Ramallah, 16 km nordpå, er ind-
lemmet i et Stor-Jerusalem om-
fattende ialt 1 million menne-
sker.
Begge disse byer ligger i den
israelsk okkuperede del af Jor-
dan på det område, der normalt
kaldes vestbredden og har altså
en anden juridisk status end den
jordanske del af Jerusalem, som
blev umiddelbart indlemmet i is-
raelsk territorium efter seks-da-
ges krigen. Befolkningstilvæksten
indtil 1985 er sat til 600.000 Anden
fase af „mester-planen" omfat-
ter perioden helt frem til år 2010,
hvor ialt 900.000 menes tilført det
nuværende Jerusalem. Der bliver
herved tale om fuldstændig at
israelisere byen, som i dag stadig
har et arabisk præg. Således var
Ramallah indtil seks-dages kri-
gen et yndet ferie-sted for sheiker
fra den arabiske halvø. I dag er
den kun en søvnig provinsby, som
mindes tidligere tiders animerede
turist-liv med gode indtægter for
indbyggerne.
DE AKTUELLE FORHANDLINGS-
OPLÆG OMTALER IKKE
JERUSALEM
Selv arkitekter og byplanlæggere
fjernt fra storpolitikken kan
imidlertid ikke negligere den
kendsgerning, at Israel udformer
byggeplaner, som kan vanskelig-
gøre FN-mægleren Gunnar Jar-
rings forsøg på at bringe Israel
og de arabiske lande i kontakt
med henblik på en fredsordning.
USA’s repræsentant i FN’s sik-
kerhedsråd, ambassadør Charles
Yost, har således rent ud kaldt
det israelske byggeri i okkuperet
område for folkeretsstridigt, når
henses til folkerettens regler for
en besættelsesmagts rettigheder
og pligter. Hertil siger borgmester
Kollek — der i øvrigt har været
bemærkelsesværdig fair i sin be-
handling af Jerusalems arabiske
befolkning: „Standser I amerika-
nere Jeres byudvikling i
Washington blot fordi I ikke kan
løse problemerne mellem sorte og
hvide?"
Det er karakteristisk, at de
fredsforhandlingsforslag, som Is-
rael og Ægypten har overrakt dr.
Jarring ikke omtaler Jerusalem
direkte. Trods stærkt pres fra
lande, som ellers er Israel vel-
villigt stemt har Golda Meirs re-
gering ikke vaklet i sit synspunkt,
at Jerusalems nuværende status
står fast. Alle forslag om inter-
nationalisering, ny deling og hvad
der ellers har været fremme, er
blevet fejet af bordet af israe-
lerne. Kristne og muhammeda-
nere vil få fri adgang til de hel-
lige steder, henholdsvis gravkir-
ken og Al Aqsa- og Omarmoskeer-
ne i første række. Kan det vir-
kelig tænkes, at de arabiske sta-
ter vil affinde sig med, at Jeru-
salem bliver zionismens udstil-
lingsvindue med arabiske enkla-
ver? Mange iagttagere frygter i
hvert fald, at en møjsommelig
udarbejdet fredsløsning vil vise
sig at hvile på kviksand, dersom
parterne ikke gør deres stilling
for Jerusalem op nu.
sikkerheds-
fanatiker
Overdimensionerede front-
og sideruder samt stort
frisklufts- og varmeanlæg sikrer
frit udsyn - i al slags vejr.
En svær, dobbelt chassisramme
i hele vognens længde sikrer føreren
bedst muligt. Motoren ligger foran.
Betjeningsorganerne sidder lige for hånden.
Store kraftige bremser gør det let for Dem
at bremse enhver farlig situation
i opløbet - selv med fuldt læs. Rart at vide - ikke!
Hanomag fra 1,4 til 26 tons nyttelast.
HANOMAG
HENSCHEL
DANMARKSMESTEREN I DEN AFGIFTSFRI VÆGTKLASSE
AUT. HANOMAG-HENSCHEL FORHANDLER:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HARLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV
30