Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.05.1971, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 13.05.1971, Blaðsíða 30
mmamsm Stor-Jerusalem er vokset fast i Israel Israelske byplaner umuliggør i virkeligheden, at den hellige by nogen sinde kan indgå i staten Jordan — 100.000 mennesker skal i de kom- mende år bosættes delvis inde på tidligere jordansk område. Af HENRIK DØCKER Jerusalem (RB-special) Jerusalem, har vokseværk — derom kan enhver besøgende hurtigt forvisse sig. Men det er ikke ganske almindelig vækst i takt med til- strømningen til en storby, der er tale om. Ved nybyggeri i fire be- stemte kvarterer sigter Israel direkte mod at gøre en tilbagegivelse af Jerusalems arabiske del til Jordan umulig. Med andre ord at skabe fysiske grunde til ikke at skille sig af med den by, der rummer jøde- dommens helligste steder. Den israelske boligminister Zev Sharef har direkte tilkendegivet, at myndighederne agter at bosæt- te immigranter i hvad der tidli- gere var jordansk territorium i byens østlige del for at sikre sig, at Jerusalem forbliver en jødisk by. Som modpart i denne strid har ministeriet fået Jerusalems by- styre. Borgmester Teddy Kollek betegnede således for nylig pla- nerne om at bygge et nyt kvar- ter i Nebi Samwel (profeten Sa- muels grav) som „en meget al- vorlig sag“. Borgmesteren havde end ikke ad tjenstlige kanaler erfaret noget om byggeplanerne, men havde tilfældigt hørt noget om, at Jewish Agency — den statsorganisation, som lige siden 1923 har bistået indvandrede med bosættelse i landet — havde byg- geplaner her. Borgmester Kolleks kritik, som støttes af en række ansete arki- tekter af forskellig nationalitet, går på den æstetiske side af sa- gen og kan måske kaldes mindre betydningsfuld sammenlignet med den bitterhed, som har gre- bet byens 66.000 arabiske indbyg- gere, fordi de nu ser hvorledes israelerne „omklamrer" deres by- halvdel. Men araberne og borg- mesteren kan naturligvis sige hvad de vil, staten, in casu bolig- minister Sharef, har naturligvis fat i den tykke ende af tovet. Det er nu besluttet, at der vil blive bygget 19.500 lejligheder til at huse ialt 60.—80.000 indvan- drere. KRAFTIG BEBYGGELSE AF TID- LIGERE „INGENMANDSLAND" Boligministerens planer går ud på at bosætte immigranterne fire forskellige steder i en halvcirkel omkring Øst-Jerusalem, hvoraf de 10.000 lejligheder skal ligge stik nord for byen på den høj, hvor profeten Samuel menes be- gravet, og hvorfra korsfarerne første gang øjnede den by, som de var draget så langt for at „be- fri" for tyrkerne. I 1948 og igen i 1967 var Nebi Samwel en artille- ri-bastion, hvorfra jordanerne kraftigt beskød den israelske del af Jerusalem. Når Israel nu vil bosætte landsmænd dér, har det som formål for evigt at eliminere muligheden for fjendtlige anslag fra dette strategisk betydnings- fulde sted. Andre 3000 lejligheder vil blive bygget i et yderkvarter, kaldet Goverment House, nu sæde for FN’s våbenhvile-kontrollanter og tidligere den britiske regerings hovedkvarter, da den 1918—1948 var formynder for mandatet Pa- læstina. Endelig skal der opføres 5500 lejligheder i Sharafat stik syd for byen. To kvarterer nord- øst for byen, Ramat Eshkol og French Hiil, med sammenlagt 5500 lejligheder, i det tidligere „ingenmandsland" er allerede del- vis beboede, udelukkende af jø- der, men der vil dog blive byg- get nogle lejligheder til arabere også. Ialt har de israelske myn- digheder inddraget 1600 ha. af det jordanske Jerusalems opland til boligbyggeri — men det har udelukkende drejet sig om jor- der, der lå ubenyttet hen. Borg- mester Kollek: „Det var altsam- men klippegrund, ubrugeligt til landbrug. Der er skam rimelig- hed i galskaben". Araberne er blevet tilbudt erstatning for eks- propriationen af deres jord, men har nægtet at modtage nogetsom- helst, fordi det ville indebære en accept af Israels ret til at træffe bestemmelse over arabisk terri- torium. GENOPBYGNING STRAKS EFTER SEKS DAGES KRIGEN Allerede en måned efter seks- dages krigen i 1967 begyndte is- raelerne at drage nytte af de erobringer de havde gjort i Je- rusalem-området og bygge op på forskellig vis. Den jødiske del af det gamle Jerusalem — byens af mure omkransede, pittoreske og historisk mindeværdige del — havde da ligget i ruiner i næsten to årtier. Den var blevet skudt sønder og sammen under den første israelsk-arabiske krig i 1948 — den, der fulgte umiddel- bart efter Israels uafhængigheds- proklamation. Kun et par steder i de rummelige mure havde et par arabiske familier fundet de- res usle bolig. Også i den lille jødiske del af det overvejende arabiske gamle Jerusalem arbej- des der derfor i dag med genop- bygning og nyindretning af boli- ger — ialt 2500 mennesker vil, når kvarteret er fuldt udbygget, få til huse her. Det første, der skete var at tempelpladsen og området foran Grædemuren, re- sterne af kong Salomons tempel og jødernes helligste sted, blev ryddet for mere eller mindre sammenstyrtede huse, og i dag er området helt frilagt. Det hebraiske universitet på Scopus-bjerget, nordøst for byen, som havde ligget ubenyttet hen fra 1948 til 1967, begyndte israe- lerne at udbygge straks efter at våbnene tav. I dag er over 16.000 studenter immatrikuleret ved universitetet, der i øvrigt blev opført allerede 1918. Over en tre- diedel af alle studenter i Israel studerer i dag her, og der er pla- ner om at udvide det endnu mere, således at universitet i 1975 vil have ialt 18.000 pladser. For ti- den er man i færd med at bygge kollegieplads til ialt 5000 studen- ter — 2000 er rykket ind for ny- lig. Rundelige gaver fra velståen- de jøder i udlandet danner grundlag for denne investerings- aktivitet. BYPLAN-EKSPERT: I BEGAR KOLLEKTIV HARA-KIRI Borgmester Kollek lod i 1969 danne en Jerusalem-komité, et organ på 25 medlemmer med ind- sigt i byplanlægning, for at være nogenlunde sikker på ikke at be- gå for mange fadæser i de store byudvidelsesprogrammer. Bølger- ne gik højt, da 31 ledende arki- tekter, byplanlæggere og kunst- sagkyndige fra ud- og indland i december mødtes til en tredages- konference i Jerusalem om byens fremtidige udseende. Israelske ar- kitekter angreb her regeringen for hastværk med at opføre Stor- Jerusalem og manglende hensyn- tagen til en harmonisk udbyg- ning. Professor Louis Kahn fra Philadelphia udtrykte sin for- undring over at byudvidelsen til- syneladende ikke byggede på no- gen bestemte principper. Det er Kahn, som skal forestå arbej- derne ved Goverment House. Professor Bruno Zevi, Rom, sagde, at han følte sig „desperat og skuffet" efter en rundtur til Jerusalems forskellige byggeplad- ser. „Disse bikube-boliger er in- tet mindre end kollektiv hara- kiri", mente den italienske pro- fessor. Årsagerne til det noget planløse byggeri kan formentlig bedst opsummeres, sådan som et andet medlem af byplanudvalget, M. Ben Benisti gjorde: „Bystyret har siden juni-krigen 1967 været tvunget til at anerkende bolig- ministeriets projekter under hen- visning til tungtvejende politiske grunde til at gennemføre dem. Men de er godt på vej til at øde- lægge byens udseende, og det må standses". Det er først og frem- mest befolkningstætheden, arki- tekterne er nervøse for. De har derfor bl. a. henstillet, at de fire etagers bygninger, som var plan- lagt til opførelse i Nebi Samwel, ændres til to-etagers bygninger spredt ud over det dobbelte om- råde, da der er plads nok. TO ARABISKE BYER SKAL INDGÅ I STOR-JERUSALEM Der har i årenes løb været ud- formet en hel række byplaner for Jerusalem. Efter at briterne tog byen fra tyrkerne i 1. verdens- krigs slutfase 1918 har man haft byplaner i 1918, 1919, 1922, 1929, 1930 og 1944. Indtil 1944 var ét punkt dog en uomtvistet bestand- del af samtlige planer — at byg- ningerne skulle bestå af Jerusa- lem-egnens limsten. Også nu be- nyttes dette materiale. I 1964 be- gyndte Israel at sysle med ud- bygningen igen, men måtte na- turligvis helt ændre planerne ef- ter sejren over de arabiske lande i 1967. Den plan, man nu arbej- der efter, kaldes „mesterplanen" og har to faser. Den første reg- ner med en gradvis byvækst, som i 1985 har ført til, at de jordanske byer Bethlehem, 8 km sydpå, og Ramallah, 16 km nordpå, er ind- lemmet i et Stor-Jerusalem om- fattende ialt 1 million menne- sker. Begge disse byer ligger i den israelsk okkuperede del af Jor- dan på det område, der normalt kaldes vestbredden og har altså en anden juridisk status end den jordanske del af Jerusalem, som blev umiddelbart indlemmet i is- raelsk territorium efter seks-da- ges krigen. Befolkningstilvæksten indtil 1985 er sat til 600.000 Anden fase af „mester-planen" omfat- ter perioden helt frem til år 2010, hvor ialt 900.000 menes tilført det nuværende Jerusalem. Der bliver herved tale om fuldstændig at israelisere byen, som i dag stadig har et arabisk præg. Således var Ramallah indtil seks-dages kri- gen et yndet ferie-sted for sheiker fra den arabiske halvø. I dag er den kun en søvnig provinsby, som mindes tidligere tiders animerede turist-liv med gode indtægter for indbyggerne. DE AKTUELLE FORHANDLINGS- OPLÆG OMTALER IKKE JERUSALEM Selv arkitekter og byplanlæggere fjernt fra storpolitikken kan imidlertid ikke negligere den kendsgerning, at Israel udformer byggeplaner, som kan vanskelig- gøre FN-mægleren Gunnar Jar- rings forsøg på at bringe Israel og de arabiske lande i kontakt med henblik på en fredsordning. USA’s repræsentant i FN’s sik- kerhedsråd, ambassadør Charles Yost, har således rent ud kaldt det israelske byggeri i okkuperet område for folkeretsstridigt, når henses til folkerettens regler for en besættelsesmagts rettigheder og pligter. Hertil siger borgmester Kollek — der i øvrigt har været bemærkelsesværdig fair i sin be- handling af Jerusalems arabiske befolkning: „Standser I amerika- nere Jeres byudvikling i Washington blot fordi I ikke kan løse problemerne mellem sorte og hvide?" Det er karakteristisk, at de fredsforhandlingsforslag, som Is- rael og Ægypten har overrakt dr. Jarring ikke omtaler Jerusalem direkte. Trods stærkt pres fra lande, som ellers er Israel vel- villigt stemt har Golda Meirs re- gering ikke vaklet i sit synspunkt, at Jerusalems nuværende status står fast. Alle forslag om inter- nationalisering, ny deling og hvad der ellers har været fremme, er blevet fejet af bordet af israe- lerne. Kristne og muhammeda- nere vil få fri adgang til de hel- lige steder, henholdsvis gravkir- ken og Al Aqsa- og Omarmoskeer- ne i første række. Kan det vir- kelig tænkes, at de arabiske sta- ter vil affinde sig med, at Jeru- salem bliver zionismens udstil- lingsvindue med arabiske enkla- ver? Mange iagttagere frygter i hvert fald, at en møjsommelig udarbejdet fredsløsning vil vise sig at hvile på kviksand, dersom parterne ikke gør deres stilling for Jerusalem op nu. sikkerheds- fanatiker Overdimensionerede front- og sideruder samt stort frisklufts- og varmeanlæg sikrer frit udsyn - i al slags vejr. En svær, dobbelt chassisramme i hele vognens længde sikrer føreren bedst muligt. Motoren ligger foran. Betjeningsorganerne sidder lige for hånden. Store kraftige bremser gør det let for Dem at bremse enhver farlig situation i opløbet - selv med fuldt læs. Rart at vide - ikke! Hanomag fra 1,4 til 26 tons nyttelast. HANOMAG HENSCHEL DANMARKSMESTEREN I DEN AFGIFTSFRI VÆGTKLASSE AUT. HANOMAG-HENSCHEL FORHANDLER: ASGER SIMONSEN INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HARLEV TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.