Atuagagdliutit - 13.05.1971, Blaðsíða 15

oKatdlineK:
inugtut atarKeKatigingneK
Lars Emil Johansen, NQk, åma Jonathan Motzfeldt, X’aKortoK,
landsrådimut ilaussortångordlåt inQsugtut mardluk, isumaKarput
pivfigssaulersoK Kalåtdlit-nunåne inuiait mardluit pivdlugit ang-
massumik OKatdlineK autdlarnlsavdlugo. Atuagagdliutit normuåne
kingugdlerme årKigssuissumit Jørgen Fleischerimit oxaloKatigine-
Kartitdlutik tamarmik taima oxarput. taimailivdlune OKatdlineK aut-
dlarnerneKarpoK, kisiåne nalorninaratdlartumik. nalorninaratdlar-
tumik pfssutigalugo uvdluinarne sulinerme atarxeKatigTngnigssaK
oxalOserineKartitdlugo inuiait tåuko mardluit ingmlkdrtlneKarsInåu-
ngingmata. erKortOngilax atarKexatigtsavdlune kalåliussutut Kav-
dlunåjussututdlo angerdlarsimavfingme, sutdlivingme, kommunal-
bestyrelsine, landsrådime folketingimilo. erKortungilaK inuiagtut
åssigTngitsutut mardlugtut atarKexatigtngnigssaK, tamåna ima isu-
maxåsagpat kamageKatigigtariaKartoK åssigTngitsunik sordlaxar-
nex atåssuteKarnerdlo pissutigTnardlugit.
Lars Emil Johansen, Godthåb, og Jonathan Motzfeldt, Julianehåb,
to unge, nyvalgte landsrådsmedlemmer, mener det er på tide at
indlede en åben debat om de to befolkningsgrupper i Grønland.
Det sagde de begge i et interview med redaktør Jørgen Fleischer
i sidste nummer af Grønlandsposten. Debatten er indledt hermed,
men med forbehold. Med forbehold, fordi man ikke bør skelne
mellem to befolkningsgrupper, når man taler om respekt for hin-
anden i det daglige samarbejde. Det er ikke rigtigt at respektere
hinanden som henholdsvis grønlændere og danskere i hjemmet,
på arbejdspladsen, i kommunalbestyrelserne, i landsrådet og i
folketinget. Det er ikke rigtigt, at man skal respektere hinanden
som to forskellige folk, hvis det betyder, at man skal bære over
med hinanden, fordi man er af forskellig rod og tilknytning.
ericortusorinaraluarpoK kalåtdlit
dlunåtdlo inuiagtut åssigingitsu-
tut mardlugtut atarKeKatigisassut
tamånalo tungavigalugo suleicati-
gigdlutik. ericortumik nipeKarpoK,
erKortumigdlo isumaKarfigisori-
narpoK. taimåitordle oxautsinut
tungassutigut malungnauteicarne-
rusorinarpoK erssendgsarniarssa-
risagåine kalåleK kinaunersoK
åma KavdlunåK kinaunersoK. på-
siniarssarigåine inuiait tåuko
mardluit suna malungnautigine-
råt nalunångilaK Kagdlikut pissu-
sersiordlugit navsuiautigssarsior-
neK ajornartOK. åmip Kalipautåti-
agdlagtoK: Jens Brønden
gut akulerutikulugsimanermik
malungnauteicarput. åmåtaoK
OKautsinut tungassutigut sujorna-
tigornit angnerussumik ataKati-
gingneruleriartorneKarpoK tåssa
amerdlanerujartuinartut ingming-
nut påsissaramik.
inuiangnut åssigingitsunut tåu-
kununga mardluinut Kagdlikut
ilisarnautit tamarmik tamanut
atortungitdlat. OKartoKarsinåu-
ngilax: — auna KavdlunåK ima
imalo issikoKarame Kaumassu-
migdlo ameKardlune. imalunit: —
auna kalåleK ima imalo issikoKa-
rame simertuvdlunilo. tamåna
atungilaK KavdlunåKarmat kalåt-
dlinut åssingussunik åmalo kalå-
leKarmat Kavdlunånut åssingu-
ssunik.
tåssa kalåtdlit Kavdlunåtdlo
åssigingissutåt takuneKarsinåu-
ngilaK. taimåitumigdlo kinåussut-
simik påsiniainerme itinerussu-
mut ingerdlassariaKarpoK, soKuti-
gingnigdlune encarsautinut, tu-
nuleKutaussunut, ineriartomer-
mut, Kåumarsagaunermut, på-
singnigtautsimut, misigissutsinut
il. il..
erKarsartauseK tunuleKUtaussu-
nut, Kåumarsagaunermut påsing-
nigtautsimutdlo tungåssuteKar-
Pok, sorunalume „inuiangnut tåu-
kununga mardluinut" åssigingit-
dluinartumik autdlåveKalersitsi-
vok. Kavdlunåt påsingnigtausiåne
pingårtitagssaK kalåtdlimut pi-
ngårtitagssåusavdlune pissariaKå-
ngilaK — åmalo igdluatungånut
sågtitdlugo. KavdlunåK autdlai-
niatdlarKigsoK kalåtdlimut piniar-
tumut kalåtdlisut sanigdliukåine
igdlamåinartuvoK. åmalo kalåleK
piniartoK imalunit autdlainiartar-
toK Kavdlunåp autdlainiap issainit
issigalugo tåssauvoK nåkigtaitsu-
mik toKoraissoK åmalo tOKutsi-
ssartoK augtorusugtoK. kalåtdlisut
tipigigdlunilo avdlanångitsoK Kav-
dlunånut tipigtorujugssusinau-
vok, åmalo Kavdlunånut tipigig-
dlunilo naimajuminartoK kussa-
nartordlo kalåtdlimut sussuseKa-
ranilo amilåmåinarsinauvoK. Kav-
dlunåt påsingnigtausiåne inuk
ilumortoK, atarKissarialik åmalo
silagssorigdluartoK kalåtdlit ugtu-
tånik ugtordlugo tåssausinauvoK
oKatdlortoK ingminutdlo nuånår-
torissoK. inugdlo encumltsoK tu-
nuarsimårtoK Kavdlunånik ilaxar-
titdlune nagdligissagssåinartut pi-
ssusilersortoK kalåtdlit ikingutau-
ssut akomåne tåssausinauvoK
inuk pitsaussoK.
kalåtdlinut Kavdlunånutdlo tu-
ngavigissat åssigingitsorujugssu-
Put. kisiåne kalåtdlit inusugtut
iliniardluarsimassut Kåumarsa-
gausimassutdlo agdliartortitdlugit
inuiaKatigingnilo pingåruteKale-
riartortitdlugit inuiait tåuko mar-
dluk atautsimut påsingnigtausé
amerdliartuinåsåput. uvdlumlku-
mitdlime kalåtdlit Kavdlunåtdlo
isordlersåine inugpålugssuaKale-
rérpoK ardlåinåinutdlunit ilaussu-
tut OKautigineKarsinåungitsunik.
kikut kalåliunersut kikutdlo
Kavdlunåjunersut pivdlugit aper-
KUt inungnut atausiåkånut aper-
KutigineKartariaKarunarpoK, tå-
ssame avdlat akisinåungilåt. pi-
ngårtumigdlo aperKutaugunarpoK
ineriartornerme sumut kigdligsi-
maneK najorKutaralugo kinaussu-
tut misiginarnersoK. sordlo åsser-
sutigalugo imaeratarsinauvoK su-
junigssame kalåtdlit Kavdlunåtut
OKalugtusassut, åmip Kalipautåti-
gut akussaungåtsiartut, kalåtdli-
sutdle misigissut ilåtigut pissuti-
galugo nuna agdliartorfigissartik
asavdlugulo nuånarigamiko.
nalerKutusagunarpoK påsisav-
dlugo Kalåtdlit-nunåta inue tå-
ssaussut ingmikortut mardluk
åssigingingåtsiartut. kisiåne na-
lerKutungilaK avdlaussutut atar-
KeKatigisavdlune suleKatigingner-
me uvdluinarne kalåtdline inuia-
Katigingne atåssuteKautaussune.
taimatut misigisimanerup åmip
Kalipautåtigut ingmikortitsineK
nangminérdlune nagsatarissarpå.
åmame piumassarineKarsinaugu-
nångilaK landsrådip sujuligtai-
ssua kalåliungmat landshøvdingip
atandsagå sordlo landsrådip
DEBAT:
Umiddelbart lyder det rigtigt, at
grønlændere og danskere skal re-
spektere hinanden som to forskel-
lige folk og samarbejde på det
grundlag. Det lyder rigtigt, og det
er sikkert ment rigtigt. Det fore-
kommer dog mere som en sprog-
lig effekt, idet man prøver at
præcisere, hvad en grønlænder
er, og hvad en dansker er. Når
man prøver at finde ud af, hvad
der karakteriserer de to befolk-
ningsgrupper, bliver det indlysen-
de, at man ikke på noget ydre
kan definere dem. De bærer præg
af en racemæssigt ret udviklet
integration. Også sprogmæssigt
sker der i højere grad end tid-
ligere en sammensmeltning i den
forstand, at flere og flere forstår
hinanden.
Samtlige ydre kendetegn på de
to forskellige befolkningsgrupper
gælder ikke generelt. Man kan
ikke sige: — Her har vi en dan-
sker, fordi han ser sådan og så-
dan ud og har lyseblå hud. Eller:
— Han dér er grønlænder, fordi
han ser sådan og sådan ud og har
mørkeblå hud. Det gælder ikke,
for der findes danskere, der ligner
grønlændere, og grønlændere, der
ligner danskere.
Forskellen mellem grønlændere
og danskere er altså ikke noget,
man kan se. Man må derfor i sin
søgen efter en definition på det
ene og det andet gå dybere, inter-
essere sig for tanker, baggrund,
udvikling, oplysning, begrebsver-
den, følelser m. m.
Måden at tænke på har noget
med baggrund, oplysning og be-
grebsverden at gøre, og det giver
naturligvis et vidt forskelligt ud-
gangspunkt for „de to befolk-
ningsgrupper". Noget der er stort
i dansk forstand, behøver ikke at
være stort for en grønlænder —
og omvendt. En god dansk jæger
er et latterligt legebarn set i grøn-
landsk sammenligning med en
grønlandsk fanger. Og en grøn-
atautsiminerine. åmalo landsrå-
dip sujuligtaissuata landshøv-
dinge Kavdlunåjunera pinardlugo
atandnaviångilå. kalåleK Kavdlu-
nårdlo traktorinik ingerdlatitsi-
ssut uvdluinarne ingmingnut atar-
Kissarissugssåuput taimågdlåt
traktorinik ingerdlatitsissutut. ra-
diofonip pissortå suleKatiminut
tåssaugunångilaK kalåleK. tåssåu-
sagunarpoK radiofonip pissortå.
erKortuvoK erKartugagssat ta-
maisa pivdlugit angmassumik
akomuteKångitsumigdlo OKatdli-
neK — åma una — iluaKutåusa-
ssok, kisiåne emgerdlune autdlar-
titariaKångilaK ingmingnut OKa-
lutdlune mérårKatut åssigingitsu-
nik Kalipautiligtut mardlugtut,
kisiåne inugtut atausiåkåtut ima-
lunit inuit ingmikortuåtut mar-
dlugtut torKigsisimassutut.
erKornerusagunarpoK inugtut
atarKeKatigigkåine. tåssatuauvoK
inuit tamarmik atautsimorutitut
misigisimassåt, autdlåviuvdlo tåu-
ssuma OKatdlineK atanreKatiging-
nertalik akåringnigtordlo Kaning-
neruvå. encornerpaussugssaK tå-
ssauvoK atautsimordlune tunga-
vigssat tungavigisavdlugit oKat-
dlinerme peKataussut nangminig-
ssarsiordlutik isordliussunut uni-
nganiåinarnerånut taorsiutdlugo.
landsk fanger eller jæger er en
kynisk morder og blodtørstig
dræber set med en dansk jægers
øjne. Noget, der dufter godt og
hjemligt på grønlandsk, kan
stinke rædselsfuldt på dansk, og
noget som dufter frisk og fint
på dansk, kan være livløst, koldt
og uhyggeligt på grønlandsk. Et
loyalt, hæderligt og underholden-
de begavet menneske i dansk for-
stand kan med grønlandske mål
være en brovtende, selvglad pral-
hals. Og en tilbagetrukket sær-
ling, der optræder som selvud-
slettende stamkulisse i dansk om-
gangskreds, kan være et fint men-
neske blandt grønlandske venner.
Forudsætningerne for grønlæn-
dere og danskere er meget for-
skellige. Men efterhånden som de
unge, veluddannede, oplyste grøn-
AF JENS BRØNDEN
lændere vokser op og får betyd-
ning for samfundet bliver der
flere og flere fælles begreber for
de to befolkningsgrupper. Allere-
de i dag findes der mellem de
grønlandske og danske yderlighe-
der en ret stor befolkningsgruppe,
som ikke rendyrket er det ene
eller andet.
Spørgsmålet om, hvem der er
grønlændere, og hvem der er dan-
skere, skal sikkert stilles det en-
kelte menneske, for andre kan
ikke besvare det. Det er i sidste
ende nok et spørgsmål om, hvad
man føler sig som i forhold til
det udviklingstrin, man befinder
sig på. Det er f. eks. ikke udeluk-
ket, at fremtidens grønlændere vil
være et dansktalende, ret race-
blandet folk, der føler sig som
grønlændere, bl. a. fordi de føler
noget for det land, de er opvok-
set i og holder af.
Det er sikkert rimeligt at er-
kende, at den grønlandske be-
folkning består af to ret forskel-
lige grupper. Men det er urime-
ligt at skulle respektere hinanden
som anderledes i det samarbejde,
der dagligt knytter trådene i det
grønlandske samfund. En sådan
bevidsthed fører i sig selv race-
adskillelse med sig. Ingen vil vel
heller forlange, at landshøvdin-
gen skal respektere landsrådsfor-
manden som grønlænder under
f. eks. landsrådsforhandlingeme.
Og landsrådsformanden skal vel
heller ikke respektere landshøv-
dingen som dansker. En grøn-
landsk og en dansk traktorfører
skal da heller ikke i det daglige
respektere hinanden som andet
end traktorførere. Radiofoniche-
fen er vel ikke for sine medar-
bejdere grønlænder. Han er for-
håbentlig radiofonichef.
Det er rigtigt, at åben og fri
debat om alle emner — også
dette — er noget værdifuldt, men
så skal man ikke med det samme
begynde at tale til hinanden som
to forskelligt farvede svøbebørn,
men som to ligeværdige enkelt-
personer eller grupper.
Det vil nok være rigtigere at
respektere hinanden som menne-
sker. Det er det eneste alle men-
nesker virkelig er fælles om at
være, og det udgangspunkt ligger
i virkeligheden tolerant og re-
spektfuld debat nærmest. Det rig-
tige er at bygge på en fælles
forudsætning i stedet for, at par-
terne i debatten klamrer sig ego-
istisk til yderpunkterne.
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimemit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noidv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineicar-
nerisut sananeiråsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sanavivtine.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske, i vort smedie-
og maskinværksted.
Respekt for hinanden
som mennesker
16