Atuagagdliutit - 01.12.1971, Qupperneq 3

Nedgang på fabrikken
i Jakobshavn
Mangel på råvarer er årsagen. I år har man ikke haft det kutterantal,
som der er behov for.
I år har der været nedgang i produktionen på rejefabrikken i Jakobs-
havn i forhold til rekordåret 1970. Sidste år produceredes 630 tons
færdigvarer. I år er produktionen budgetteret til 690 tons, men det
når man ikke. — Man skal være meget heldig, hvis man når de 600
tons, siger fabriksmester John Petersen, rejefabrikken i Jakobshavn,
til Grønlandsposten.
— Der er ganske vist tale om
fremgang i selve indhandlingen,
men den private fabrik får 25 pct.
af råvarerne, fortsætter John Pe-
tersen. Ved udgangen af oktober
har vi produceret 475 tons fær-
digvarer mod 515 tons sidste år
ved samme tid.
manglet rejer. De sidste 3-4 uger
har der været tale om en meget
dårlig indhandling på grund af
uheldige strømforhold i Disko-
bugten.
— Har man haft problemer med
arbejdskraften?
— Nej, vi har masser af ar-
bejdskraft. Vi har haft ca. 40
håndpillersker hver dag, hvor del-
er rejer nok. Men hovedparten af
produktionen sker ved maskinpil-
ning. Vi har tre pillemaskiner,
som sørger for ca. 80 pct. af pro-
duktionen. Der er rygter om, at vi
får en eller to pillemaskiner mere
til næste år.
— Fabrikken gav overskud sid-
ste år?
— Sidste års rekordindhandling
gav 430.000 kr. i overskud. I år
har man også budgetteret med
overskud, men det er meget tvivl-
somt om det bliver tilfældet. Man
skal være glad, hvis der bliver
tale om balance i regnskabet. Vi
regner med at fortsætte indtil
nytår, og vi håber på en god ind-
handling de sidste 7-8 uger.
— Hvor meget har den bedste
båd indhandlet?
— Ca. 170.000 kr. Båden hedder
„Kingugpak" og ejes af Gerth
Sandgreen.
Julut.
angalaneic akikitsoK
tingmissartunik åtartugkanik nunavtinut avåmut nunavtinit angala-
titsissarneK autdlarnimissålerpoic. kalåtdlit avalagsimassut peuatigig-
fiat aussatc årnigssussivoK tingmissartumik åtartordlune nunavtinut
angalatitsinermik sujugdlermik. norKdissuteKarKårsimåput K’aKortu-
me iliniartitsissut ardlaxartut, feriarfigssau tamåkerdlugo Danmarki-
mikumassut. „PeKatigit Kalåtdlit“ tåuko sågfigisimavait aperalutik
tingmissartumik dtartugkamik Narssarssuarmukartitsinaunersut. dtar-
torniagak pexatigigfiup nåmagtunik ilaussugssarsissusimavå. tingmi-
ssartoK mikissoK 36-nik ilaussoKarsinaussoK atartorneKarsimavoK, uter-
dlugulo bilite akeuardlune 1100 kr-nik.
MASSER AF ARBEJDSKRAFT
— Hvad er årsagen til produk-
tionsnedgangen?
— Mangel på råvarer. Vi har
ikke haft det kutterantal, som der
er behov for. Der var brug for
36-38 kuttere, men i år har vi
haft 29 effektive kuttere. Det er
ikke nok til at forsyne to fabrik-
ker med råvarer. Vi har samar-
bejdsaftale med den private fa-
brik, som får 25 pct. af indhand-
lingen.
Dertil kommer, at sæsonen star-
tede sent i år. Indhandlingen be-
gyndte den 16. maj, eller halv-
anden måned senere end sidste
år. Det tegnede ellers meget fint
i starten, hvor vi havde en rå-
varetilgang på 145 tons på en uge,
men nu i den sidste tid har vi
— sujornamut nalendutdlugo re-
jet tunissat sujuariaraluarput,
privatimigdle fabrikip, tunissat
25 pct-é pissarpai, John Petersen
nangigpoK. oktoberip nånerane
rejet salipaiarigkat 475 tons nior-
Kusiaråvut, sujorna taimailinera-
ne niorKUsiarisimavdlugit 515
tons.
sulissugssanardluartoK
— suna pissutauva niontutigssior-
nerup nåkariarneranut?
— rejigssailesineK. kutterit nå-
magtut pigssarsiarisinausimångi-
' lavut. kutterit 36—38 > atorfigssa-
KartineKarsimåput, ukioK månåle
kutterit rejerniardluartut 29-
inausimåput. tåuko nåmångitdlat
fabrikit mardluk niorsutigssiag-
ssanik pilersusavdlugit. privati-
mik fabrike sulesatigingnigssa-
mik isumaKatigissuteKarfigisima-
varput, tåussumalo tunissat 25
pct.-é pissarpai.
åmåtaordle rejerniarneK ukios
ména kingusigsumik autdlartipoK.
majip 16-iåne niorKutigssiortOKa-
lerpoK, tåssa sujornarnit Kåuma-
tip åipå avigdlugo kingusingneru-
ssumik. autdlarKåumut isumav-
dluarnartOKaraluaKaoK, sapåtip
akunera sujugdleK tunineKarmata
145 tons, uvdlutdle kingugdlit re-
jet amigautigisimavavut. sapåtit
akunere kingugdlit 3—4 tunissa-
„PeKatigit Kalåtdlit" måna misi-
lérérsimalerpåt åtartugkamik
tingmissartortitsineK, pilerssåruti-
KaiKalårtoKarsimaKaoK Disko-
bugtime sarfarssuaK pissutigalu-
go.
— sulissugssat tungaisigut ajor-
nartorsiuteKartoKarsimava?
— någga, sulissugssasardluarsi-
mavugut. rejeKardluartitdlugo ar-
nat Kalipaiaissut 40 migss. uvdlor-
mut sulissarput. niorKutigssiatdle
angnertunerssait maskinamik Ka-
lipaiauteKarpugut, tåukulo sulia-
rissarpait niorKutigssiat 80 pct.-
isa migssait. tusarsajarparput åi-
pågumut sule mardlungnik ma-
skinanik Kalipaiautitåsassugut.
— fabrike sujorna sivneKartor-
poK? , ‘ n
— sujorna tunissaKardluatdlar-
mat sivnesartorutit 430.000 kru-
niuput. ukioK måna åma sivne-
KartornigssaK nautsorssutigine-
KarsimagaluarpoK, taimailissoKa-
rumårnerale KUlarnarpoK. nuånå-
rutigssåusaoK amigartoruteKarto-
Kåsångigpat. naulsorssutigarput
ukiortåp tungånut niorKutigssior-
nerup ingerdlanigsså, neriugpu-
gutdlo sapåtit akunere kingugdlit
7—8 tunissaKardluartoKarumår-
tOK.
— kuttere tunissaKarnerpåK
ukioK måna KanoK pigssarsiva?
— 170.000 krunit migsséinik.
umiarssuåraK ateKarpoK „Kingug-
pak", pigingnigtorålo Gerth Sand-
green.
Julut.
gåtdlo aussamut pingasunik ting-
missartortitsinigssaK. angalanerit
sivisussuseitartugssåuput sapåtit
akunere pingasut åma arfinigdlit.
tingmissartortitseKatigit Sterling
Airways peKatigigfiup tungånit o-
KaloKatigineKarsimåput isumaxa-
tigissutigineKarsimavordlo ting-
missartortoK sukasuliaK sarpeså-
ngitsoK 99-inik ilaussoKarsinau-
ssok åtartorneKåsassoK Danmark -
imit Kangerdlugssuarmut uter-
dlugulo angalassåsavdlune, uvdlut
aulajangiunesartut autdlarfigi-
ssardlugit. uterdlugulo avKutå a-
keKartugssauvoK 650 ama 700 kr.
akornåne, tingmissartup Kanos i-
noKartigissusia nåpertutigalugo.
angalanerit pisåput åipågo juni-
me, julime augustimilo, nalunaer-
nigssardlo måssåkut pissugssau-
vok kingusingnerpåmik 1. januar
1972. åtartugkanik angalatftsiner-
me aulajangersagkane piumassa-
rineKarpoK, angalanigssaK sujor-
Kutdlugo mingnerpåmik ukiup
agfå ilaussortaorérsimanigssaK
peKatigigfingmut angalatitsiniar-
tumut. maligtarissagssardlo tåuna
erKortineKåsaoK. „PeKatigit Ka-
låtdlit“nut ilaussortaunes nunav-
tine 15 kruninaKarpoK.
angnerussumik påsissaKarusug-
tut unga sågfigingnigsinåuput:
„PeKatigit Kalåtdlit", St. Kanni-
kestræde 10, København, K.
Julut.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
llulissane fabrikime
kinguariarneKartOK
rejenik amigauteKarneK tamatumunga pissutaussoK, kutterit
namagtut pigssarsiarineKarsinausimångingmata
llulissane rejenut fabrikime niornutigssiorneK ukiou måna kinguariar-
simavoK, sujorna månamut nagdlerneicdngitsumik angussaKarsimaner-
mut nalericiutdlugo. sujorna nioncusiarineKarput rejet tcalipaiarigkat
690 tons, ukioK månale tåuko anguneKarsindungitdlat. — iluagtitsisa-
uaugut 600 tons angunetcarsindusagpata, fabriksmester John Petersens
Atuaf/agdliutinut onarpoK. ^ ' >
atuagkat nutåt
Kalåtdlit-nunåne
naKiterisitsissarfingmit
<• Knud J. Krogh:
„KavdlunåtsiaKarfik
Grønland"
kr. 35.-
Hans
ama
(»ret c
Carl Emil Janssen: ■>
„Kalåtdlit-nunåne palasip 1844-
vi mit 1849-mut nalunaerssugåi"
kr. 24.-
<■ Grimm:
„Hans åma Grete"
kr. 11.-
Csri Emti JittlsScn
Kalåtdlit-nun5ne palasip
1844-mit 1849-mut
nalunaerssugai
SISIMIUNE
ATAUTSIMÉRSSUARNEIC
1970
l ,. K - '» ^
Gitz-Johansen: •>
„Gåba kalåliarånguax"
kr. 15.-
<■ „Sisimiune atautsimérssuar-
neK 1970“
kr. 30.-
Gåba
halåliaranguaK
pisiniarfingme apeneutigikit
3