Atuagagdliutit - 24.12.1971, Síða 7

Johannes Hansen
En af de første grønlandskfødte
mænd, som har taget aktiv del i
udforskningen af øen, er kateket
Johannes Hansen fra Sydprøven.
Johannes Hansen er født i Juli-
anehåb den 4. april 1837. Hans far
var en dansk tømrer Hans Jakob,
mens moderen, Juditha, havde en
hel del grønlandsk blod i årerne,
og var barnebarn af Anders Olsen
og Tuperna.
HanséraK’s søster, Karen Mar-
grethe, var gift med udstedsbe-
styrer Andreas Martin Petersen
på Sagdlit. Hun havde 2 sønner,
Hendrik (1864-1907) og Johan
(1867-1960).
HanséraK var gift 2 gange, før-
ste gang 1861 med Dorthe, med
hvem han fik 4 sønner og 3 døtre.
Efter hendes død giftede han sig
igen med Anna Kathrine og fik
sønnen Bernhard.
1858 blev Johannes Hansen di-
mitteret som lærer fra Godthåb
Seminarium og blev derefter ka-
teket i Sydprøven, hvor der på
det tidspunkt var en voksende
ny dansk menighed ved siden af
den gamle tyske.
I begyndelsen af 1880erne hørte
HanséraK hos pastor Skaarup i
Julianehåb tale om en ekspedi-
tion til det hedenske Østgrønland.
Han fattede straks et ønske om at
komme med for at gøre en ind-
sats i udforskningen af landet og
ikke mindst for at få lejlighed til
at prædike Guds ord blandt hed-
ningerne. I første omgang blev
planen henlagt, fordi han mulig-
vis skulle betale sin vikar. I 1883
skulle den længe forberedte eks-
pedition til Østgrønland begyn-
de. Den blev som bekendt ledet
af Gustav Holm. Det rygtedes, at
HanséraK’s søstersønner Hendrik
og Johan skulle med som tolke.
De mestrede begge det danske
sprog, da forældrene nogle år for-
inden havde taget ophold på Sjæl-
land. I juli passerede skibet med
ekspeditionsdeltagerne Sydprø-
ven, og assistent Lund påtog sig
at sejle ud og tale med Holm, da
HanséraK ikke kunne tale dansk.
Han vendte tilbage med den be-
sked, at man gerne ville have
HanséraK som styrer. Dette år
skulle man dog kun foretage en
kortere rejse og derpå vende til-
bage og overvintre i Nanortalik.
Da hustruen var imod, at Hansé-
raK rejste, og præstens godken-
delse manglede, besluttede han at
se tiden an.
Senere på året hørte HanséraK,
at der havde været besvær med
at få ekspeditionens folk til at
sejle så langt som ønsket, og op-
hidset over dette, tog han til Juli-
anehåb og snakkede med pastor
Skaarup. Denne lovede at ansøge
ministeriet om rejsetilladelse, og
han fik det ordnet sådan, at Han-
séraK kunne rejse med fuld løn
udbetalt til hustruen, mod at han
foruden at være styrmand skulle
prædike og føre en dagbog over
alt, hvad han oplevede på eks-
peditionen.
Den 1. maj 1884 afrejste Hansé-
raK fra Sydprøven efter at have
taget en bevæget afsked med sin
kone og sine børn. Han genså dem
først den 22. august 1885 og læng-
tes på turen ofte voldsomt efter
at se familien.
Den 5. maj forlod ekspeditionen
Nanortalik og nåede efter en del
besværligheder langt op på Øst-
kysten, hvor ekspeditionen den
28. juli deltes i 2 dele, hvoraf den
Ekspeditionens medlemmer 31. maj 1885 i Angmagssalik.
Stående ses fra venstre Gustav Holm, —?—, Severine,
Johannes Hansen (med forbunden finger!), Samuel og Johan
Petersen. Siddende ses fra venstre Cecilia, —?—, Apollonia.
(Fot. 8650. Cop. Arktisk Institut).
ilisimassagssarsioKataussut ås'silineKarsimassut Angmagssa-
lingme majip 31-åne 1885. KeKartut såmerdlernit: Gustav
Holm, —?—, Severine, Johannes Hansen (inuvå måtutilikl),
Samuel åma Johan Petersen, igsiassut såmerdlernit: Cecilia,
—?—, Apollonia.
Johannes Hansens yngste søn Bernhard, der stadig trods høj alder er
aktiv fanger i Sydprøven.
Johannes Hansenip ernera nukardleK Bernhard, nauk utorKarssuångo-
raluardlune sule Agdluitsup-påne piniartOssoK.
ene ledet af Holm og med Hansé-
raK som faktisk næstkommande-
rende skulle søge at nå til Ang-
magssalik. Den anden halvdel af
ekspeditionen skulle vende til-
bage til Nanortalik, men derpå
den følgende sommer rejse tilbage
og møde hovedekspeditionen med
friske forsyninger.
Foruden af lederen Gustav
Holm og Johannes Hansen bestod
ekspeditionen af geologen Hans
Knutsen, tolken Johan Petersen,
kajakmanden Samuel samt roer-
skerne Kristiane, Eva, Haldora,
Severine og Debora fra egnen
mellem Pamiagdluk og Nanorta-
lik samt endelig HanséraK’s pleje-
datter Cæcilie.
Den 1. september nåede man
frem til Tasiusarsik kitdlek i
Angmagssalik-området, hvor be-
folkningen for første gang så dan-
skere. Man byggede her et jord-
hus og tilbragte vinteren i selskab
med de hedenske naboer. Den 20.
marts 1885 skød HanséraK pege-
fingeren på sin venste hånd midt
over (stumpen tog han med hjem
i sprit)! Dette uheld kunne ellers
være blevet skæbnesvangert, da
der gik betændelse i såret, og man
på den tid intet kunne stille op
mod blodforgiftninger. Efter lang
tid med smerter heledes såret dog
heldigvis.
Den 1. juni 1885 forlod man
Angmagssalik og drog mod syd.
Den 16. juli mødte man den an-
den halvdel af ekspeditionen, og
sammen rejste alle deltagerne den
sidste strækning til Kap Farvel.
Den 15. august kom de til Pami-
agdluk og fortsatte videre til
K’agssimiut, hvor skibet „Con-
stance" lå, som skulle føre ekspe-
ditionens danske deltagere og alle
samlingerne til København. På
vejen blev der et kort ophold i
Sydprøven. Skibet afsejlede den
29. august, og den 1. september
var HanséraK tilbage i Sydprøven,
hvor han genoptog sit arbejde
som kakeket.
Ekspeditionens leder, Gustav
IMPORT
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
Holm, har ved mange lejligheder
og først og fremmest i de offi-
cielle rapporter om rejsens resul-
tater stærkt fremhævet Hansé-
raK’s store andel i, at alt lykke-
des så godt, som det gjorde. Hans
ihærdighed og vilje til at ville
frem trods modgang fra vejr og
is overvandt alle vanskeligheder.
Hans dygtighed til at styre kone-
båden sikkert gennem isen var
enestående, og han var desuden
meget fingernem, når det gjaldt
reparationer af enhver art. En
officiel belønning fra Staten fik
HanséraK den 25. august 1886, da
han af pastor Skaarup fik over-
rakt Dannebrogskorset, som han
var meget stolt og rørt over.
I HanséraK’s dagbog fortælles
på en en levende måde om store
og små hændelser (selv om man
måske kan synes, at han af og til
snakker lidt lovligt meget om
vejr og vind og sin dårlige fin-
ger). Han fortæller om østgrøn-
lændernes fremmedartede og for
en kristen kateket ofte direkte
forargelige skikke. Så godt som
hver søndag holdt han gudstjene-
ste, hvortil der kom en del hed-
ninger, der „syntes godt om sal-
mesangen". Folk var også begej-
strede for at se billeder med bi-
belske motiver. — Det var hans
pligt at holde styr på roerskerne,
hvilket han aldeles ikke magtede
og ofte måtte gå i gang med ho-
vedpine af arrigskab! Det var
særlig galt under vinteropholdet
i Angmagssalik, hvor hans egen
plejedatter til hans store sorg
blev gravid med kajakmanden
Samuel. Holm fik skyndsomt ar-
rangeret et foreløbigt giftermål,
som senere blev bekræftet af en
præst ved ankomsten til Frede-
riksdal. — HanséraK nedskrev en
række iagttagelser over det øst-
grønlandske sprog og udarbejdede
desuden en liste over samtlige be-
boere på de steder, man besøgte.
Johannes Hansens dagbog blev
trykt på grønlandsk i Atuagag-
dliutit i 1891 og 92 og i bogform
på dansk i 1933.
HanséraK døde den 18. juni
1911. To år efter, den 25. oktober
1913, blev der afsløret et mindes-
mærke i Sydprøven rejst af „Det
grønlandske Selskab", der ønske-
de at hædre ekspeditionsmanden
Johannes Hansen.
Ove Bak.
Konebådsekspeditionens deltagere før rejsen op langs Østkysten i 1884.
(Fot. 8657. Cop. Arktisk Institut).
umiamik ilisimassagssarsiornerme peKataussut Tunumut autdlalerner-
mingne 1884-ime.
MUSIK i hjemmet
oKalugtartut nutait — oKalugtartut —
båndoptagerit — kassettebånd it — guita-
rit - suputaussat - tåssa nipilerssOtit
sQtdlOnlt.
agdlagfigaluta kataluge akeKångitsoK
aperKutigiuk.
pilertortumik agdlagtitat isumagissarpa-
gut.
Grammofonplader — Pladespillere — Båndoptagere — Kassettebånd — Guitarer -
Harmonikaer — kort sagt alt i musik.
Skriv til os og forlang gratis katalog. Hurtig ekspedition.
MUSIKHUSET
Algade 44 . 4760 Vordingborg
7