Atuagagdliutit - 24.12.1971, Page 16

'mmammmmimm&mmmiiimMQmåMmmmmmmmmsmimåimmimmmmimmmma
Astrid Lindgren
Godnat hr. Landstryger
ILL.: GERDA NYSTAD
Det var søndagen før jul, og mor
og far skulle til begravelse. Det
var jo egentlig en fuldstændig
tosset tid at holde begravelse på,
men undertiden hænder det jo,
at folk dør midt i juletravlheden.
Børnene skulle være alene
hjemme. Men der var ingen, der
var kede af det. De skulle sidde
ved køkkenbordet og klippe jule-
pynt af glanspapir. Spisekamme-
ret var fuldt af julemad, hvis de
blev sultne. Og så havde de fået
et helt fad med karamel til at
holde fest på, lysebrun karamel
i krusede papirsforme og med en
masse mandel i. Den klæbede så
herligt til tænderne. Den var vid-
underlig sejg, og den blev kun
lavet til jul.
Der var kun een ting, mor var
bekymret for.
„Sørg for at holde døren låst“,
sagde hun. „Slip for Guds skyld
ingen landstrygere ind!“.
For det her skete på den tid, da
der gik mange, mange landstry-
gere på vejene. Landstrygere af
forskellig slags. Rare, lidt fjollede
landstrygere, som satte sig genert
på en stol indenfor døren og ikke
sagde et ord. Snakkesalige land-
strygere, som smurte tykt på og
fandt på historier. Fulde landstry-
gere, der sommetider var i godt
humør, og sommetider greb til
kniven. Og så den slags land-
strygere, der var fulde af lus,
så mor måtte feje stolen, når de
var gået. Mor syntes slet ikke om
landstrygere. Ikke af nogen slags.
Selv om hun altid gav dem store,
lange stykker smørrebrød med
koldt flæsk på.
Men nu skulle børnene som
sagt være alene hjemme.
„Slip ingen landstrygere ind“,
var det sidste, mor sagde, inden
hun gik ud og satte sig op til
far på vognen, efter at han i
lang tid havde haft svært ved at
holde hestene stille.
Nej, børnene tænkte slet ikke
på at lukke nogen landstrygere
ind. De klippede kurve til jule-
træet og havde det så morsomt.
Sven viste sine små søstre, hvor-
dan man skal flette kurvene. Og
så talte de om julen og blev enige
om, at bløde pakker var den rene
elendighed, når det gjaldt jule-
gaver. Bløde pakker — det var
strømper og vanter og al den
slags kedelige ting. Nej, det skul-
le være hårde pakker. Hårde pak-
ker indeholdt dukker og tinsolda-
ter og andet, der gjorde livet
værd at leve.
Og de spiste karamel, så deres
kinder så ud som kinderne på
buttede kirkeengle. Det var slet
ingen kedelig søndag det her.
Haspen til køkkendøren sad
nok så ordentligt på. Men så
måtte Sven en lille tur udenfor.
Da han kom ind igen, glemte
han at sætte haspen på. For lige
i det øjeblik var Anna og Inga-
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9.800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
Stina kommet op at slås om sak-
sen, og Sven måtte skille dem ad.
Uret på væggen inde i sove-
værelset slog syv dirrende slag.
Lige som det havde slået færdigt,
bankede det på døren.
„Kom ind!“ råbte Sven i farten.
„Nej, det er sandt...“ tilføjede
han.
Men det var for sent.
Døren gik op, og nogen kom
ind. Det var en landstryger, der
kom ind. Det kunne selv Inga-
Stina se, og hun begyndte at
græde af forfærdelse.
„Hvad er der i vejen med dig?“
HVAD
AR DE?
Afstanden gør i ekstra grad bilhandel
til et tillidsspørgsmål...
flest køber Fora h<
108
S C Ab I ADAM
^ Danmarks største Ford-forhandling
Udvalget og betjeningen
gør, at flest handler person-,
vare- og lastvogne hos os.
Skriv efter brochurer og
priser på de FORD-modeller,
De er interesseret i.
Vor Grønlands-repræsentant,
Kell Boisen, sørger for,
at De får omgående svar.
Vi sælger gerne med
50% i udbetaling og resten
over 18 måneder.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Telegramadr. Scaniadam
sagde landstrygeren. „Har
ondt i maven?".
Inga-Stina tudede endnu høj-
ere, Sven og Anna blev helt røde
i hovederne. Sven gik hen imod
landstrygeren og begyndte at
stamme.
„Vi ... vi er alene hjemme, og
De skal gå Deres vej, hr. land-
stryger," sagde han. Så snart han
havde sagt det, forstod han, at
det var helt tåbeligt at fortælle,
at de var alene hjemme.
„Det vil sige, far og mor kom-
mer snart," sagde han. „De kom-
mer meget snart".
„De kan komme når som helst,"
sagde Anna og følte sig lidt trø-
stet, da hun sagde det.
Inga-Stina blev ved at tude.
„Klipper I julekurve?" sagde
landstrygeren og gik hen til køk-
kenbordet. „I ved ikke, hvad jeg
kan," fortsatte han og greb sak-
sen og et stykke glanspapir. Han
bukkede papiret mange gange
sammen, og så klippede han i det.
Derefter viklede han det op, og
åh, sikke et vidunderligt stjerne-
mønster det var blevet! Det var
det rene trylleri.
„Næh!" sagde børnene og spær-
rede øjnene op.
Bagefter lavede landstrygeren
også en julekurv. Den var så
ufattelig lille, at det var umuligt
at begribe, hvordan hans store
næver kunne flette sådan en lille
kurv.
„Sådan en lille, lille kurv!"
sagde Anna.
„Der er bare plads til een rosin
i den, når den hænger på jule-
træet," sagde landstrygeren.
„Ih, alt det, De kan, hr. land-
stryger," sagde Sven. Han sagde
„hr. landstryger", for han troede,
det var klogest at være meget
høflig.
„Jeg kan mere end det," sagde
landstrygeren. „Jeg kan trylle."
„Næh!" sagde børnene.
„Se nu her," sagde landstryge-
ren, og så pillede han en karamel
ud af øret på Inga-Stina.
„Har jeg ingen karamel i det
andet øre?" sagde Inga-Stina, som
nu var holdt op at tude.
Og så trak landstrygeren også
en karamel ud af hendes andet
øre.
„Næh!" sagde børnene.
„Nu skal jeg tale med min
bror," sagde landstrygeren senere.
„Han bor i Amerika."
„Hvordan kan De så tale med
ham, hr. landstryger?" spurgte
Anna.
„Gennem min hemmelige opfin-
delse," sagde landstrygeren.
„Hvad er det for en hemmelig
opfindelse?" spurgte Sven.
„Den sidder i maven," sagde
landstrygeren. „Jeg har et appa-
rat i maven, og i det kan jeg
høre, hvad min bror siger."
„Næh!" sagde børnene.
„Hej, Charlie," skreg landstry-
16