Atuagagdliutit - 24.12.1971, Blaðsíða 17

Børnesindets mange kroge er vanskelige at finde rundt i, men
den svenske forfatterinde Astrid Lindgren formår det. Hun er
ikke alene mor til dejlige Pipi Langstrømpe, men fortæller også
om helt almindelige børn, som både børn og voksne vil kunne
glæde sig over at lære at kende. I denne søde lille fortælling
fra bogen „Pelle flytter til „Komfusenbo“ møder vi tre vidunder-
lige unger og alle tiders fantastiske landstryger, der næsten er
lige så dygtig som selveste Pipi Langstrømpe...
geren. „Charlie, det er min bror,“
forklarede han børnene. „Han
hed Kalle, da han boede hjemme
i Sverige."
„Hej, Charlie!" skreg han igen.
Og tænk, så hørte Sven og
Anna og Inga-Stina en stemme
fra landstrygerens mave, der
sagde:
„Hallo, Nisse, hvudden går’ed
ellers?"
„Det skrider, det skrider," sag-
de landstrygeren. „Hvordan har
du det selv?"
Jeg graver guld," sagde røsten
fra maven. „Jeg har gravet fem-
ten kilo op idag."
„Finos puros," sagde landstry-
geren — hvad det så siden skulle
betyde.
„Jeg sender dig hundrede daler
i en konfelut i morgen," sagde
stemmen.
„Finos puros," sagde landstry-
geren igen. „Så køber jeg mig en
rødstribet habit med små roset-
ter på. Hallo, Charlie!"
Men Charlie sagde ikke mere.
„Jeg får hundrede daler i mor-
gen," sagde landstrygeren tilfreds
og så smilende på børnene.
„Næh!" sagde Sven og Anna og
Inga-Stina.
„Kan De mere, hr. landstry-
ger?" spurgte Sven høfligt.
„Jeg kan lade, som om jeg er
en fuld stodder, der bliver taget
af politiet," sagde landstrygeren
og gik i gang med det.
Inga-Stina tog en ny karamel
og stoppede den ind i sin kirke-
engelmund. Men lige i det øje-
blik var landstrygeren over al
beskrivelse sjov, da han kom
dinglende over køkkengulvet. —
Inga-Stina måtte le. Og så fik
hun karamellen galt i halsen.
„Iiiiiih!" sagde Inga-Stina og
blev blå i ansigtet. Hun fægtede
fortvivlet med armene.
„Spyt!" skreg Sven og Anna.
Men Inga-Stina kunne ikke spyt-
te. Karamellen sad, hvor den sad.
Så kom landstrygeren. Med et
spring var han henne hos Inga-
Stina. Han stak to fingre ned i
halsen og fik karamellen op.
Inga-Stina udstødte et hyl og
spyttede en lille bitte spytklat på
voksdugen. Men så smilede hun
og sagde:
„Kan De mere, hr. landstry-
ger? Lav mere fuld stodder, det
var så sjovt."
„Jeg kan synge viser," sagde
landstrygeren. Og så sang han
en meget sørgelig vise om en
smuk pige, som blev sønderrevet
af en løve.
„Vi kan også synge viser," sag-
de Anna. Og så sang børnene en
vise for landstrygeren:
Gør ikke du som profeten
Jonas,
som fik besked til Ninive at gå.
Han vil for straf og foragt
helst skånes
går ned til stranden, et skib
stiger på.
Men se, som det går, en storm
straks opstår.
Skibet går under, af hjælp
er ej spor.
Landstrygeren sagde, at han ikke
havde tænkt at gøre som profe-
ten Jonas.
„Kan De mere, hr. landstry-
ger?" spurgte Inga-Stina, der be-
gyndte at blive søvnig.
„Jeg kan tale arabisk," sagde
landstrygeren.
„Næh!" sagde børnene.
Petchingera petchingera bysch,"
sagde landstrygeren.
„Hvad betyder det?" spurgte
Sven.
„Det betyder: Jeg er sulten,"
sagde landstrygeren.
„Det er jeg også," sagde Inga-
Stina.
Så kom Anna i tanker om, at
de ikke havde spist aftensmad.
Hun gik ind i spisekammeret og
tog julepølse og sylte og salt kød
og ribbensteg og landbrød og
sirupsbrød og sigtebrød og smør
og mælk frem.
De ryddede glanspapir og sak-
se væk og satte maden på bor-
det.
„Gud velsigne maden. Amen,"
sagde Inga-Stina. Og så begyndte
de. Landstrygeren også. Han spi-
ste pølse og sylte og salt kød
og ribbensteg og smørrebrød og
drak mælk til. Og så spiste han
mere pølse og sylte og salt kød
og ribbensteg og smørrebrød og
drak mere mælk til. Det var
helt betagende, hvad han kunne
spise. Tilsidst ræbede han og
sagde:
„Sommetider plejer jeg at spise
med ørerne."
„Næh!" sagde børnene.
Han tog en bid pølse og stop-
pede den ind i sit store øre.
Børnene sad fulde af forvent-
— Se, hvad julemanden havde stillet uden for døren!
— takusigik, julimåp matup silatånut ilisimassai!
ning for at se, om han også kun-
ne tygge med ørerne. Det gjorde
han nu ikke. Men ret som det
var, var pølsen borte.
Ja, det var virkelig en mærk-
værdig landstryger. Men bagefter
sad han stille i lang, lang tid og
sagde ikke et ord.
„Kan De mere, hr. landstry-
ger?" spurgte Inga-Stina.
„Nej, nu kan jeg ikke mere,"
sagde landstrygeren med helt for-
andret stemme. Han lød pludselig
så træt.
Han rejste sig og gik hen mod
døren.
„Jeg må gå nu," sagde han.
„Hvorhen?" spurgte Sven.
„Hvor skal De hen, hr. land-
stryger?"
„Ud," sagde landstrygeren og
gik. Men i døren vendte han sig
om.
„Jeg kommer tilbage", sagde
han. „Jeg kommer tilbage, når
der bliver to torsdage i en uge.
Og så skal jeg have mine tamme
lopper med, som kan hoppe kra-
gehop."
„Næh! sagde Inga-Stina.
„De lopper skal det blive sjovt
at se," sagde Sven.
Børnene fulgte ham ud på
fortrappen. Det var så mørkt
udenfor. Æbletræets grene så så
sorte og sørgelige ud, som de stod
der og rakte sig mod himlen.
Landevejen strakte sig som et
mørkt, uendeligt bånd langt, langt
fremad og forsvandt et sted, som
man ikke kunne se.
„Godnat, hr. landstryger," sag-
de Sven og bukkede dybt.
„Godnat, hr. landstryger," sag-
de Anna og Inga-Stina.
Men landstrygeren svarede
ikke. Han gik bare. Han vendte
sig ikke mere om.
Og nede på bakken hørte bør-
nene vognen med far og mor
komme rullende.
Så varede det ikke længe, før
juleaften var der med sin uud-
tømmelige glæde. Med hårde pak-
ker og bløde pakker og lys i hver
krog og duft af gran og stearin
og safranbrød. Åh, bare sådan en
vidunderlig dag ville komme lidt
oftere og ikke slutte så hurtigt!
Men ak, også juleaftner får
slut! Inga-Stina var faldet i søvn
NDER
T1LDEM
Tænker De på
Tænker De på
Tænker De på
RADIO
HØJTTALERE
GRAMMOFON
Tænker De på BÅNDOPTAGER
Tænker De på ØKONOMIEN
Forlang vor eksportprisliste
over næsten alt fra lommera-
dioer til Hi-Fi anlæg —
FØR DE KØBER
JA, send mig omgående Deres
gratis eksportprisliste.
Navn ...........................
Adresse ........................
radio
arnum
6542 arnum
fra det hele på bænken i stadse-
stuen. Sven og Anna stod ved
køkkenvinduet og kikkede ud.
Den aften sneede det over hele
Småland. En hvirvlende sne faldt
over Tomtabakken og Taberg og
Skurugata og Åsnan og Helga-
søen, ja, over alle skove og søer
og haver og stenede marker i
hele Småland faldt den. Den
faldt også over alle små slingren-
de og bakkede veje og lagde sig
tungt på de små gårde, der kan-
tede dem. Måske faldt den også
på en eller anden fattig stakkel,
som vandrede hen ad vejen.
Anna havde glemt landstryge-
ren. Hun havde slet ikke tænkt
på ham, siden han forsvandt.
Men nu, da hun stod. der og tryk-
kede næsen mod køkkenvinduet,
nu huskede hun ham.
„Sven," sagde hun. „Hvor tror
du, landstrygeren er i aften?"
Sven tænkte lidt efter, mens
han suttede på sin marcipangris.
„Måske går han på en vej ovre
i Locknevisognet," sagde han.
uvavtinut pisiniartartut tamaisa jutdlime ukior-
tåmilo pivdluarKungårpavut, ukiume Kångiu-
tume niuveKatigisimanerat pivdlugo Kujavdluta
Vi ønsker alle vore
kunder en rigtig glæde-
lig jul samt et godt
nytår med tak for
handelen
i året der svandt
Magasinet
POSTBOX 22 . GODTHÅB . GRØNLAND
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
. nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien-det går legende let hos Pitzner Auto!
—% PIT7NFR
r... pwJL . international auto udlejning
' * * TROMMESALEN 4. KOBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
•mmmm — —■ — ■ |
AUTO
17