Atuagagdliutit - 24.12.1971, Side 27

SVALBARD -
(Fortsat fra side 23).
her i foråret 1941 en mindre gar-
nison omkring radio- og vejrsta-
tionen. De fåtallige tropper fik en
ofte hård vagttjeneste, idet tyske
overflyvninger i perioder var
meget hyppige, i regelen fik man
første varsel om flyene ved at
stationens hunderspand begyndte
at hyle i kor før stationsmand-
skabet selv så eller hørte maski-
nerne og sprang ud og bemandede
antiluftskytset. Senere oprettede
US Coast Guard en pejlestation
her, en tid med den danskfødte
løjtnant Arnold Petersen som
chef. Denne stations fornemste
opgave var opsporing af eventuel-
le tyske vejrstationer på Grøn-
lands østkyst.
Mod slutningen af 1943 var den
tid, hvor tyskerne kunne true
Svalbard difinitivt forbi. Med ud-
viklingen af kampene på hoved-
krigsskuepladserne havde Luft-
waffe og Kriegsmarine fået andet
at bruge — eller spare — kræf-
terne til. I øvrigt var de sidste
tyske styrker som overgav sig
efter kapitulationen i Europa to
grupper tyske vejrfolk på Sval-
bard, henholdsvis Nordaustlandet
og Hopen. De blev i august 1945
hentet til Norge af sælfanger-
skuder.
Der ses stadig minder fra kri-
gens tid; på landingsbanen, som
tyskerne anlagde i 1941 ses vrag-
rester af det ødelagte Ju 88 fly,
og på kirkegården i Longyer-
byen ligger adskillige af ofrene
for krigshandlingerne, således og-
så direktør Sverdrup, begravet.
Kulgruberne er for længst i
drift igen, og de ødelagte kajan-
læg og grubebyer genopbygget.
Alligevel findes der stadig en del
arktiske „spøgelsesbyer" — træ-
værk angribes som nævnt kun i
meget ringe grad — og byerne
ser egentlig ikke forfaldne ud;
stedvis får man indtryk af, at be-
boerne blot er gået en tur selv-
om husene måske har stået tom-
me i årevis. Særligt i tiden om-
kring og efter 1. verdenskrig har
økonomiske spekulationer lokket
mennesker til at foretage mere
eller mindre velbegrundede in-
vesteringer, som oftest i forbin-
delse med de mange forskellige
mineraler, der er fundet på øerne,
men hverken guld, sølv, zink,
eller marmor har indfriet de helt
store forventninger. I de senere
år har man dog foretaget omfat-
tende oliesøgninger. Nu er det
kun navne som Calypso, London,
Marmorhuken m. fl., der minder
om den klondykestemning, som
engang har rådet her. Og af kul-
gruberne er bare en af de norske
nemlig Longyearbyens i drift.
HVORDAN KOMMER MAN TIL
SVALBARD?
Det er ikke bare eventyrere, spe-
kulanter og fangstfolk, der har
ladet sig lokke til denne afkrog
af verden. Allerede i 1896 — alt-
så inden navne som Andreé,
Amundsen, Nobile og Nansen og
den moderne verdenspresses
„Kapløbet om Polen" havde gjort
Spitsbergen virkeligt kendt, —
arrangerede et norsk rederi tu-
risttrafik derop og byggede hotel
ved Adventsfjorden på et sted,
der endnu bærer navnet Hotel-
neset. Siden har Svalbard været
målet for mange eventyrlystne tu-
rister og luksuskrydstogter; også
i dag et det muligt at besøge øer-
ne som almindeligt nysgerrigt
menneske og forkælet passager
ombord på et af „Hurtigruten“s
store og komfortable skibe. For
de mange „sydlændinge", som
aldrig har været så langt mod
nord, er der — tydeligvis inspi-
reret af ceremonierne når ækva-
tor passeres — arrangeret dåbs-
festligheder, som foreståes af en
temmelig barsk „ishavskonge",
ganske givet i nær slægt med
kong Neptun. Desuden er der
muligheder for at træffe nogle
af de overvintrende radiofolk el-
ler grubearbejdere — med må-
nedgammelt hår og skæg ofte
stærkt kontrasterende til de vel-
trimmede turister. Det er ikke
kedeligt at lytte til disse vikinge-
ætlinges „bjørnehistorier", når de
for første gang igen ser nye an-
sigter efter måske at have gået
tæt op ad de samme to, tre men-
nesker hver dag gennem en lang,
mørk vinter.
Der er planer om et nyt hotel-
byggeri — det gamle hotel fra
forrige århundrede eksisterer ikke
mere som sådant, og en ny høj-
konjunktur for turismen kan for-
udses, når tankerne om en per-
manent flyveplads realiseres. Den
nuværende fra krigens tid er
nemlig paradoksalt nok kun med
sikkerhed anvendelig om vinte-
ren, hvilket skyldes at den bare
består af en planeret „landing-
strip". Så når frostløsningen sæt-
ter ind om sommeren bliver lan-
dingsbanens overflade et ufrem-
kommeligt ælte, hvor hverken
hjul, pontoner eller skimeder kan
friste en ansvarsbevidst pilot til
at løbe nogen risiko. Permafro-
sten binder jorden, bortset fra
de allerøverste lag om sommeren,
stedvis ned til flere hundrede
meters dybde. Til skræk og ad-
varsel ligger foruden resterne af
det tyske fly også vraget af en
lille sportsmaskine.
Grubearbejdernes risikofyldte
— og derfor velbetalte arbejde
lokker mange nordmænd til at
prøve et år eller flere på Sval-
bard, så meget som skatten bare
er de nævnte usle 4 "/» og de fle-
ste forbrugsvarer i øvrigt afgifts-
frie. Dertil kommer ret beskedne
beløb til almindelige leveomkost-
ninger etc. Arbejdsanvisnings-
kontoret i Harstad i Troms Fylke,
hvorunder Svalbard rent admini-
strativt sorterer, behandler de
fleste ansøgninger om arbejde
deroppe.
De fleste der, engang har op-
levet dette særprægede og stor-
slåede land længes tilbage — må-
ske er det de voldsomme kon-
traster der virker så dragende.
I Bockfjorden, en sidegren til
Woodfjorden, er der varme kil-
der, som året rundt holder en
temperatur på mellem 20 ° og 30 °
C. Alt på disse breddegrader er
modsætninger mellem varmt og
koldt, sommer og vinter, lys og
mørke, levende og dødt. Om som-
meren er der midnatssol i om-
trent fire måneder og et utroligt
varieret og hektisk fugleliv, men
vinteren kommer tidligt.
Fra oktober til februar er der
polarmørke, hvor hylende orka-
ner og ugelange snestorme veks-
ler med en absolut, frostknuget
stilhed, hvor kun månen og stjer-
nerne kaster et koldt lys over is-
ødet.
— Kom frit frem — vi har skudt bordbomberne af.
— anitdlangniangussarit — nerrivingme sernortartut serKor-
terérpavut.
Helved®
Helve tia
BOLCHER
er de bedste
sukuarxat
pitsaunerpåt
nemme poser
12 forskellige slags
— pugssiarigsut
— åssigTngitsut 12
❖
□H

Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
& MUNCK A/S • STÅL
1003 København K 5000 Odense 8100 Aarhus C
Vestergade 16 Tolderlundsvej 115 Sverigesgade
Telefon (01) 1505 25 Telefon (09) 14 33 22 Telefon (06) 13 33 22
27