Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ikiut 112-iat
sisaméngorneK 20. januar 1972
Nr. 2
nunavta
kungia
AtarninartorssuaK kunge Frederik tonuvoK. nu-
navta ånaivå kungine, nunamut inuinutdlo a-
sangnigtoK. klinge Frederik IX-at nunavtine
erKaimaneKartugssauvoK inatsisinik tungaviu-
ssunik pilersitsissutut kiingisutdlo pingasoriar-
dlune nunavtinut tikerårsimassutut. kiingip si-
mariardlune nunarput tikerårsimavå, sujugdler-
mik kiingigssauvdlune angajorKåne ilagalugit
ukiut 51 Kångiiitut, taimane nunarput kiingi-
mit tikerårneKarKårmat. 1953-ime kiingip atsior-
pai inatsisit tiingaviussut nutåt, nunavtinik nu-
nasiaugaluartumik naligititaussutut ilångutitsi-
ssut Danmarkip nålagauvfianut.
kiingikut tikerårtarnerat nunavtinut pingåru-
teKaKaoK. nangmineK umiarssuarminik 1952-ime
maungnarnera angisiimik nuanårutigineicarpoK
kalåtdlinit inuiangnit atugagssamikut taima ag-
tigissumik imamutdlusoK Kilerssugausimassu-
nit. ukiortåme klinge OKalugkångame ingmikut
nunavtinut iniivdluarKUSsissarpoK, tamatumani-
le umiartortut iniivdluarKugångagit isumaKarti-
tarparput kalåtdlinut imarssuarme inutigssar-
siortunut iniivdluarKiissutitut.
kiingikut sujugdlermik tikerårnermingne nu-
navtine takussatik angisiimik kivdlissutigait,
sordlume ama statsminister Hans Hedtoft tai-
måisimassoK ukiut sisamat tamatuma sujorna
tikerårame. taimane nunarput nunasiauvoK, pi-
ssutsitdlo uvdlumikornit avdlauvdluinarput. ig-
dloKarniarnermut tiingassut pitsåungeKaut tu-
berkulosimigdlo toKUSsartut amerdlaKaut. atuar-
figtigut kinguarsimaneKaKaoK inugtutdlo atug-
kat uvdlumikumut nalerKiutdlugit ugperiner-
dlunit ajornarput.
kiingikut tikerårKårnerata kingornagut suli-
niartoKalerepoK pissutsit pitsångorsarniardlugit
nunarputdlo atanerulersiniardlugo Danmarki-
mut anånagissånut. nornainiarnerit tamåko kii-
ngip soKUtigivdluinarpai. 1952-ime klinge OKar-
poK Kalåtdlit-nunåta radiuatigut OKalungner-
mine:
„sorssungnerup kingornagut Kalåtdlit-nunane
suliniarneK avdlångiiteKasimavoK. sulissutigini-
arneKalerpoK kalåtdlit inonatigit årKigssunenar-
nigssåt, inutigssarsiutit avdlångorneratigut pi-
ssusiulersut tiingavigalugit, amale kulturikut
inuiaitdlo pissusisigut Kalåtdlit-nunane angu-
neKarsimassut nåpertordlugit. Danmarkime ki-
kiinitdlunit umåmiugineKarpoK suliagssaK tamå-
na nåmagsineKåsassoK, imalo namagsinenåsa-
ssok, Kalåtdlit-nunåta nunamut anånagissaminut
atanerujartuinarnigssånik kingunenartugssamik,
nunasiatut pinane, danskitdie inoKatigit akornå-
ne naligititaussutut".
ukiut 20 Kångiiitut kiingikut tikerårnårneråne
oKautsit kussanartorpagssuit anineKarput, ta-
måkulo asule OKausiiingitdlat. åipåguane kii-
ngip atsiorpai inatsisit tiingaviussut nutåt, nu-
navtinik Danmarkimut ilångutitsissut. kiingi-
kutdle tikerårnerat autdlarniutauvortaoK Dan-
mark tamåkerdlugo katerssuineKalermat ani-
ngaussauteKarfingmigdlo pilersitsineKarmat kii-
ngikiinut pigititamik. aningaussanit tåukuninga
sananeKarpoK nunavtine tuberkulosimut sana-
neKartoK. tåssane danskit sulinerat erKaimane-
KartugssauvoK Danmarkip nunavtinut iliorne-
ratut angnerpåtut pivdluarnarnerpåtutdlo.
klinge pingasoriardlune nunavtinut tikerår-
tarnerane ilisarilersimavarput inussoK inoKåmi-
nik sussagssaringnigdluartOK. inup taimatut pi-
ssusia agsorssuaK pingårtiparput nunavtine. ta-
måname aperKutausimavoK inuiait kalåtdlit
ingmingnut pugtagsinausimangmata nuname
måne imåinåungitsorssuarme.
KularutigssåungivigpoK kiingip nunarput inui-
lo kissartumik misigissuseKarfigingmagit. ki-
ngugdlermik tikerårnermine klinge OKarpoK:
„nuånårutigingårpara dronninge uvangalo
Kalåtdlit-nunåt tikerKigsinausimagavtigo takor-
Kigkavtigulo nuna, ukiune Kångiiitune asane-
ru j artuinarsimassarput.
soKutigeKalugit nuånårutigeKalugitdlo taku-
sinausimavåka 1960-ip kingornagut sujuariau-
terujugssuit, ima OKaruma ajiingineriisaoK 1952-
imit 1960-imut kisalo mana 1968-imut. ukiune
kingugdlerne tåukunane malungnangårtumik
nåmagsissaKartoKarsimavoK.
naliingilara nåmagsiniagagssat angnertoKissut
sule isumangnaerneKarsimångitsut, Kularingila-
rale suliagssat tamåko årKingneKarumårtut ka-
låtdlinut nuånårutigssauvdlutik, iluanårutauv-
dlutik pivdluarKiissutauvdlutigdlo".
nunavtine najugaKartugut kiingikormiut issi-
gissarpavut danskiiissusermut tamarmut erssiu-
taussutut. uvdlune måkunane erKarsautivta tor-
Kåmavigåt dronning Ingrid, tamanit angnermik
siiniuteKarsimassoK klinge Frederik erKortumik
taisinaulersimagavtigo nunavta kiingianik. kli-
nge Frederik nunavtinut kungiuvdluartusima-
vok. soKutigingningnermut avdlångiingisåinar-
tumut tamatumunga dronning Ingrid ilungav-
tinit Kutsavigårput. naliisångilå nunarput tamå-
kerdlugo misigeKatigineKarame uveK ajungitsoK
ånaissane pivdlugo.
Dronningertårput Margrethe tikitdluarKUvar-
put. KanortoK umatå atåtamisut anånamisutdlo
kissartumik tigdlerile nunarput pivdlugo.
Jørgen Fleischer.
Grønlands
konge
Hans Majestæt, Kong Frederik, er død. Grøn-
land har mistet sin konge, der nærede varme
følelser for landet og dets befolkning. Kong
Frederik IX vil i Grønland blive husket som
grundlovens giver og den eneste, der som konge
har besøgt landet tre gange. Kongen har besøgt
Grønland ialt fire gange, første gang som kron-
prins for 51 år siden, sammen med sine for-
ældre, da Grønland fik det første kongebesøg.
I 1953 underskrev kongen den nye grundlov, som
ændrede Grønlands status fra koloni til en lige-
berettiget del af det danske rige.
Kongebesøgene fik stor betydning for Grøn-
land. At kongen sejlede her med sit skib i 1952,
gjorde et stort indtryk på det grønlandske folk,
hvis skæbne så nært er knyttet til havet. Kongen
sendte altid en særlig hilsen til Grønland i sine
nytårstaler, og når han i samme anledning
sendte en hilsen til søens folk, opfattede vi også
det som en hilsen til de grønlandske erhververe
på det store hav.
Kongen og dronningen var grebet af, hvad
de så under det første besøg i Grønland, som
statsminister Hans Hedtoft var det under sit
besøg fire år tidligere., Landet var dengang ko-
loni og forholdene helt anderledes end i dag.
Boligforholdene var elendige, og der var stor
tuberkulosedødelighed. Undervisningen havde
meget tilbage at ønske, og der herskede en i
nutidens øjne næsten ufattelig social nød.
Efter det første kongebesøg blev der sat kræf-
ter ind på at forbedre forholdene og knytte
landet nærmere til moderlandet. Kongen inter-
esserede sig meget for disse bestræbelser. I en
tale i Grønlands Radio udtalte kongen i 1952:
„Nu efter krigen er arbejdet for Grønland gået
ind i en ny fase. Man arbejder på at indrette
det grønlandske samfund efter de retningslinier,
som er givet i det nye erhvervs grundlag og nu-
tidens kulturelle og sociale stade i Grønland.
For alle i Danmark er det en hjertesag, at denne
opgave bliver løst, og bliver løst på en sådan
måde, at Grønland mere og mere knyttes til
moderlandet, ikke som koloni, men som et lige-
berettiget led i det danske samfund."
Ved kongebesøget for 20 år siden blev udtalt
mange smukke ord, og det var ikke tomme ord.
Året efter underskrev kongen den nye grund-
lov, som gjorde Grønland til en dansk landsdel.
Men kongebesøget gav også anledning til en
landsindsamling, som resulterede i stiftelsen af
et fond i kongeparrets navn. For fondets midler
opførtes Grønlands første tuberkulosesanato-
rium, der kom til at bære dronningens navn.
Det dannede rammen om en dansk indsats, der
altid vil blive husket som noget af det største
og lykkeligste, Danmark har gjort for Grøn-
land.
På hans tre rejser til Grønland har vi her-
oppe lært kongen at kende som et menneske,
der kom sine medmennesker ved. Denne egen-
skab hos et menneske værdsætter vi højt i Grøn-
land. Det har været betingelsen for, at det grøn-
(Fortsættes side 2)
toriat sujugdlersat, dronningip arKanik atser-