Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 23

TEKNIK TOOT VKT?
OG _ IMMi m m-
VIDENSKAB . dS o)1 JOcJUi

Billet til rejser mod
bevidsthedens grænser
Stor interesse for bøger om det overnaturlige.
AF JENS JØRGEN KJÆRGAARD.
København (RB-special).
Stjernetydning og mystik i midnatstimen har i høj grad fået offentlig-
hedens — og ikke mindst de unges bevågenhed. Mange har lyst til
sælsomme rejser ind i sindets ukendte land og ud i andre dimensioner.
Denne udlængsel giver sig bl. a.
udtryk i udgivelsen af serier som
Atlantis-bøgerne fra Thanning &
Appel. Foreløbig er der planlagt
seks bind, men der kommer nok
flere.
— Interessen for de såkaldte
okkulte, overnaturlige fænomener
er i dag så stor som nogensinde,
og der er en voksende forståelse
for, at meget af det mystiske og
hemmelighelsfulde i tilværelsen
ikke altid kan forklares ud fra
en materialistisk og rationalistisk
tankegang, erklærer forlagsbog-
handler N. Helweg-Larsen.
En af forfatterne i Atlantis-
serien er italieneren Leo Tala-
monti, der efter mangs års stu-
dier af parapsykologiske proble-
mer tør drage den slutning, at der
virkelig findes mennesker, som
med rette kan kaldes synske,
magikere eller medier. Hans bø-
ger er en velovervejet, radikal
protest mod videnskabsmænd, der
affejer eller bortforklarer sæl-
somme hændelser, fordi de lig-
ger uden for de nuværende græn-
ser for officiel viden og forskning,
og er farlige for den vesterland-
ske kulturs grundprincipper og
tænkemåde.
Magikere og medier med usæd-
vanlige evner træffes så sjæl-
dent, at skepsis er forståelig.
Men det er givet, at mange men-
nesker i større eller mindre grad
har evne til at opfange budska-
ber fra en ukendt dimension —
deres indre jeg.
ADVARSEL I TIDE
— En af de første, der i nyere tid
forsøgte at udforske, hvorledes
det ubevidste jeg optræder i rol-
len som rådgiver og fører, var
M. Maeterlinck.
— Det er et bemærkelsesvær-
digt faktum, som atter og atter
lader sig fastslå, at der ved kata-
strofer som regel er færre ofre,
end man ud fra sandsynligheds-
beregninger måtte frygte, erklæ-
rede denne forsker. Helt op til
to tredjedele af de mennesker,
der trues af den endnu usynlige
fare, kan adlyde advarsler fra
den indre stemme.
På Maeterlincks tid spillede
statistik ikke nogen større rolle,
men hans hypotese er for få år
siden blevet afprøvet af den en-
gelske ingeniør W. E. Cox. Der
er virkelig noget, som tyder på,
at passagertallet i ulykkestog er
mindre, end man kunne have
ventet.
Det er som nævnt en arbejds-
hypotese og intet andet, men
Maeterlinck syntes ikke, at man
burde snakke sig fra det, han
kaldte „tilfældighedens nåde".
Det var for ham naturligt at gå
ud fra, at der i mennesket bor no-
get uforklarligt, som kan vejre
truende ulykker. Det er en stum,
skjult panik i underbevidstheden,
som udadtil kun forråder sig
gennem et lune eller en ulige-
vægtig — eller endda tilsynela-
dende barnlig opførsel.
Den skjulte panik kan dog kom-
me op til sindets overflade. Den
7. oktober 1965 stod dronning Eli-
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kasse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
zabeth II på kajen i Charlotte-
town for at gå ombord på den kgl.
yacht „Britannia". Et par tusin-
de mennesker tiljublede hende.
I det øjeblik dronningen skulle
træde ud på landgangsbroen, veg
hun tilbage og erklærede katego-
risk: — Her går jeg ikke over.
Der var almindelig forbløffelse
blandt hendes ledsagere, som
kendte dronningens mod og be-
slutsomhed. De fik dog ikke tid
til at tænke nærmere over hen-
des ord, for i næste øjeblik skred
broen i vandet.
I dette tilfælde vil mange nok
mene, at dronningen havde et
mere vågent og agtpågivende blik
end hendes søofficerer. Men den,
der er villig til at tro, at naturen
kender midler og veje, som vi
intet ved om, vil nemt kunne fore-
stille sig, at dronningen ved siden
af så mange andre evner også
har den at kunne få den rigtige
anelse i det rigtige øjeblik.
INSTITUT FOR ADVARSLER?
For nogen tid siden kunne man i
aviserne læse om nogle forud-
sigelser, som en engelsk psykiater
studerede. Det drejede sig om ka-
tastrofen i Aberfan, hvor et slag-
gebjerg kom i skred og dræbte
114 mennesker — flest skolebørn.
„Evening Standard" oprettede
på grund af disse forudsigelser i
samarbejde med den omtalte psy-
kiater en slags brevkasse, hvortil
læserne kunne indsende meddel-
elser om forudanelser om nært
forestående katastrofer. Prækog-
nition kalder man sådanne vars-
ler.
Den praktiske nytte af en sådan
konsulenttjeneste er dog proble-
matisk, for ved siden af de ægte
forudanelser er der en masse fal-
ske, som stammer fra neuroser
og almindelige angstfornemmel-
ser, anfører Leo Talamonti. Des-
uden er prækognitionen næsten
aldrig nøjagtig og fuldstændig
nok til, at det er muligt at træffe
forholdsregler mod den frygtede
hændelse.
Den normale forstand kan ikke
godtage forestillingen om, at også
mange dyr kan mærke fremtidige
begivenheder nærme sig. Men
ifølge Talamonti er det en kends-
gerning. Hundene i Sankt Bern-
hard gjorde f. eks. strejke, da de
i februar 1939 skulle ud på den
sædvanlige morgentur. De var
ikke til at drive hjemmefra —
hverken med venlighed eller trus-
ler. Til slut opgav munkene. En
time efter brød en snestorm løs,
og en kæmpelavine begravede
vejen. Man kan naturligvis an-
tage, at hundene kunne mærke
den kommende storm. Men hun-
dene på Sankt Bernhard var ikke
bange for snevejr. Den virkelige
fare var lavinen, og den kunne
ikke forudses instinktivt, påpeger
Talamonti.
H. C. ANDERSEN OG HUNDEN
Med en stor forfatters intuition
har Jack London bemærket, at
mennesker er „hundenes guder",
og der er da også utallige beret-
ninger om, hvor stor en værdi en
hund tillægger sin herres liv.
Der består måske endda en psy-
kisk vekselvirkning — noget i
retning af den telepatiske navle-
streng, der forbinder barnet med
moderen i dets første levear.
Leo Talamonti giver et konkret
eksempel pa, hvorledes hunde
gennem årtusinders samliv med
mennesker er blevet en „forlæn-
gelse" af deres herre. Historien
handler for øvrigt om H. C. An-
dersen.
Digteren tog en hund i pleje fol-
en ven, der skulle til Italien af
helbredsgrunde. Vi ved ikke,
hvilken race denne hund tilhørte,
men dens navn kender vi: Amour.
I månederne efter afrejsen
svingede hundenes sindsstemning
på en måde, der var uforklarlig
til at begynde med. Snart var den
ked af det og nedslået — snart
igen normal og næsten livlig. Man
fandt først forklaringen på den-
ne mærkelige adfærd, da man af
de beretninger, der indløb fra
Italien, kunne fastslå, at depres-
sionerne faldt tidsmæssigt sam-
men med de sværeste helbreds-
kriser, som dens herre gennem-
gik. Han havde lungesvindsot.
En nat blev H. C. Andersen
vækket af Amour, netop som han
var faldet i søvn. Hunden slik-
kede hans hånd og begyndte så
at hyle gudsjammerligt. Så smed
den sig ned på gulvet i en una-
turlig stilling, strakte benene ud
fra sig og led. Som Andersen se-
nere fortalte sine venner, havde
han det indtryk, at Amour „mær-
kede", at dens herre døde i dette
øjeblik — klokken halvtolv om
natten. Og denne formodning blev
bekræftet kort efter.
FORSKERNE OG DET
UKENDTE
Leo Talamonti fortæller i sine
bøger om drømme, der bliver syn-
lige, om dobbeltgængere og spø-
gelser og kraftig magi, som vir-
kelig udretter tilsyneladende mi-
rakler. Men de videnskabelige be-
viser er svære at fremskaffe, er-
kender han. Ikke mindst, fordi
nogle forskere stædigt søger at
tvinge den vanskelige videnskab
— parapsykologi — ind i snævre
baner, og forlanger standardme-
toder, der er i overensstemmelse
med fysikkens traditionelle ske-
maer.
Men det er nødvendigt at over-
vinde disse dybt rodfæstede for-
domme, der til syvende og sidst
kun tjener til at lægge videnska-
bens frie udvikling i bånd.
. Der er heldigvis også tegn på,
at videnskabsmænd tør forkaste
gamle fetischer som f. eks. kra-
vet om, at et fænomen skal kun-
ne iagttages og gentages efter be-
hag, således som det almindelig-
vis er tilfældet i fysikken.
Leo Talamonti slår fast, at pa-
rapsykologien må frigøre sig for
fysikkens formynderskab. Mange
eksperimenter, eller seancer om
man vil, har slået fejl, fordi der
spores mistro eller fjendskab hos
en eller flere af tilstedeværende.
Medierne er meget følsomme, og
de reagerer øjeblikkelig på de
mere eller mindre sympatiske
strømninger i rummet. Dette er
sandsynligvis grunden til de hyp-
pige fiaskoer, når videnskabelige
udvalg skal undersøge et medi-
ums evner, siger han.
Hvilket normalt menneske ville
være i stand til at falde i søvn i
sin egen seng, dersom et dusin
universitetsprofessorer stod rundt
om ham med apparater og ven-
tede på, at fænomenet skulle ske?
Og man må gå ud fra, at de
metapsykiske kræfter kræver et
gunstigt klima for at komme til
udfoldelse.
Studiet af fænomenerne rum-
mer uendelige muligheder. Man
kan hermed tvinge andre viden-
skaber til at udvide deres hori-
sonter. Men det lykkes kun, hvis
den parapsykologiske videnskab
ikke taber troen på sig selv og
spærrer vejen gennem vilkårlige
indskrænkninger eller krampagti-
ge indrømmelser til metoder, der
er dyrebare for den officielle vi-
denskab, siger Leo Talamonti i
sin sammenfatning.
Udforskningen af det ukendte
har allerede ført til oprettelse af
flere lærestole i parapsykologi.
Men hvis man nu på grund af
metodologiske fordomme giver af-
kald på udforskningen af en del
af virkeligheden, så overlades fel-
tet til charlataner og grødhove-
der, der ikke lader sig fordrive
igen.
Maskinmester til inspektion
For tiltrædelse snarest muligt søges en yngre maskinmester
gerne med kendskab til mindre skibe med motorydelse op til
400 HK.
Arbejdet, som medfører langvarige rejser i Grønland, består
i tilsyn med motorinstallationerne i rejse- og togtef artøj er,
fiskekuttere m. v. samt instruktion og vejledning af de lokale
mandskab. Maskinmesteren skal endvidere holde de lokale in-
stitutionsledere informeret i forhold vedrørende skibenes drift
og vedligeholdelse.
Skibsinspektionen udflyttes til Aalborg i 1973, hvorfor an-
søgere — som er indstillet på at flytte med — vil blive fore-
trukket.
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Løn-
nings- og Pen§ionsministeriet og Maskinmestrenes Forening.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos handelschefen.
Skriftlig ansøgning med referencer bedes sendt til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade . 1004 København K.
maskinmestere nakutigdlissoK
ernlnaK ikutugssamik maskinmesterimik inusukånersumik pig-
ssarsiortoKarpoK umiarssuit maskinåinik 400 anguvdlugit hesti-
lingnik påsisimassalingmik.
suliap ilagissugssauvå Kalåtdlit-nunåne sivisumik angalaor-
tarnigssaK nålagauvfiup angatdlataine, kutterine il. il. motorit
misigssordlugit åmale motorilerissut ilitsersortåsavdlugit. ki-
sale åma maskinmesterip igdloKarfingne atorfexarfit sujuler-
ssortait tusardlertåsavai angatdlatit ingerdlåneKarnerånik aser-
fatdlagtailineKarnerånigdlo.
umiarssuarnik nåkutigdlissoKarfik 1973-ime Aalborgimut
nungneKartugssauvoK, taimåitumik KinuteKartoK noxataujuma-
ssok piumaneKarnerusaoK.
atorfik akigssauserneKåsaoK maskinmesterit pexatigigfiata
åma lønnings- og pensionsministeriap isumaKatigissutåt nå-
pertordlugo.
handelschefit avxutigalugit angnerussumik påsissaicartoKar-
sinauvoK.
sumik suliaKarsimaneK påsissutigssatdlo avdlat ilångutdlugit
agdlagkatigut Ki'nuteKartOKåsaoK ima Kåtiguliordlugit:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade . 1004 København K.
24