Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 14

En af Hans Egedes tegninger, der illustrerer det første bind.
Hans Egede
Det har som bekendt været Hans
Egede-år, og det har også sat sit
præg på boghøsten. Fornemst i
rækken af Hans Egede-udgivel-
ser må nævnes den overordent-
ligt smukke bibliofile tobindsud-
gave fra Rosenkilde og Bagger:
Bind I: Hans Egede: Omstæn-
delig og udførlig Relation an-
gaaende den Grønlandske Mis-
sions Begyndelse og Fortsættel-
se. Kjøbenhavn 1738 (408 s.) samt
Det Gamle Grønlands nye Perlu-
stration eller Naturel-Historie.
Kjøbenhavn 1741 (131 s.) — kr.
300,—.
Bind 11: Paul Egede: Continua-
tion af Relationerne betreffende
den Grønlandske Missions Til-
stand og Beskaffenhed, Anno
1734 til 1740 (184 s.) samt Niels
Egede: Tredie Continuation af
etc., Anno 1739 til 1743 (144 s.) —
kr. 300,—.
Begge bindene afsluttes med et
efterskrift og kommentarer af
Finn Gad. Disse udgivelser er
før blevet omtalt her i bladet og
skal derfor ikke nærmere kom-
menteres. Lad det blot være sagt,
at vel er udgaven meget dyr (til-
sammen 600,— kr.), men til gen-
gæld får man her den ubetale-
lige oplevelse det er at stå med
kildeskrifterne i hånden (omend
i facsimile), i et udstyr som får
de første utrolige par tiår af kolo-
nisationens historie til at springe
een lyslevende i møde. Papiret,
trykket, illustrationerne, kortene
— det hele er simpelthen perfekt.
Laurbær til både udgiverne og
post festum
bogtrykkerne for dette pragt-
værk!
Fra det Grønlandske Selskabs
side er jubilæumsåret blevet mar-
keret, ikke ved en Hans Egede-
bog, men ved for første gang at
lægge et Grønlandsskrift ud til
den bredere offentlighed, som op-
rindelig udkom 18 år før Hans
Egede tog skridtet og stod ud fra
Bergen med sine skibe. Det dre-
jer sig om:
Arngrimur Thorkilsson Vidalin:
Den Tredie Part af Det saakalde-
de Gamle og Nye Grønlands Be-
skrifvelse. Det Grønlandske Sel-
skabs Skrifter XXI, København
1971. 125 s. 30,— kr.
Vidalin, som var islænding, var
i 1703 rektor i Nakskov, og her-
fra tog han initiativet til at op-
fordre Frederik IV til at genop-
tage besejlingen af Grønland og
kolonisere landet. Den forelig-
gende tekst har hidtil ligget som
et af lægfolk ukendt manuskript
i det Kgl. Bibliotek, men på grund
af den indirekte betydning det
må have haft for Hans Egede og
den positive modtagelse hans ide-
er endte med at få, har det Grøn-
landske Selskab i jubilæumsåret
bekostet denne udgivelse, som er
forsynet med Finn Gads bredt
anlagte (og tungt læselige) indled-
ning og kommentarer.
Nogen læserkreds udover den
virkeligt historieinteresserede kan
denne bog næppe forventes at få.
Alligevel er teksten spændende
at se igennem, og man imponeres
af, hvad en mand på Lolland har
kunnet læse sig til af kontant
viden om Grønland udfra de for-
udsætninger man havde i det
Herrens Aar 1700.
Også fra Nationalmuseets side
har man fejret jubilæet, nemlig
med den fine lille publikation
H. C. Gulløv og H. C. Kapel:
Håbets Koloni — Hans Egedes
første 7 år på Grønland. Denne
bog blev anmeldt i sidste nummer
af A/G.
Af større interesse for gennem-
snitslæseren er dog Bech Ny-
gaards og Niels Fengers bøger:
J. Bech Nygaard: Håbets 0.
Martins Forlag 1971. 317 s. hft.
kr. 33,80, ib. kr. 44,80.
Denne roman er et genoptryk
af førsteudgaven fra 1953. En ro-
man er det og må tages som så-
dan. Velunderbygget giver den
indtryk af at være, men noget
dokumentarværk er det ikke.
Bech Nygaards stil er, som man
vil vide, let flydende og let læse-
lig, og vi får her Hans Egedes
levnedsløb serveret fra hans dage
som ung kapellan i Lofoten og til
den dag i 1736 da han forlod
Grønland; men nægtes kan det jo
ikke at Hans Egedes tid i Norge
optager en meget stor del af plad-
sen. Man ender med at blive
lidt utålmodig efter at få hans
Velærværdighed afsted til Grøn-
land, for det er jo det vi vil
høre om. Når man endelig kom-
mer så vidt, bliver man dog lidt
skuffet. Bogens sidste afsnit står
ikke nær så stærkt som første
del, hvor forfatteren udfolder sig
med en karakterskildring, som
sine steder gør et virkeligt ind-
tryk. På Lofoten bevæger man
sig blandt mennesker af kød og
blod. Anderledes når vi kommer
til Grønland. Som det lakker
mod enden, virker bogen lidt
træt, og det samme bliver læse-
ren. Det hele bliver lidt tørt og
skematisk, man fornemmer at
Bech Nygaard ikke har haft den
samme spontane indfølingsevne
overfor Hans Egedes situation i
Grønland, og da slet ikke de
mennesker Hans Egede stod over-
for, som han har haft overfor
de norske forhold og menneske-
typer.
Livet er kort, de bøger der skal
læses er mange, så man kunne
jo nøje sig med at læse første
del af Bech Nygaards bog, efter-
lade vor helt i Bergen på s. 171,
og straks gå ombord i. det præg-
tige værk:
Niels Fenger: Palase. Hans
Egede i Grønland. Woldikes For-
lag 1971. 226 s. hft. kr. 42,20, ib.
kr. 54,35.
Dette er en fængslende bog.
Formen er nøgtern og overbevi-
sende. Ingen opdigtede dialoger
eller tildigtede hændelsforløb,
ingen steder hvor man standser
og spørger sig selv: hvor ved
han nu det fra? Bogen begynder
med familien Egedes afrejse fra
Bergen d. 3. maj 1721, og stoffet
er hentet i form af en lang ræk-
ke citater fra Hans Egedes egne
„Relationer" og Poul Egedes dag-
bøger, kædet sammen ved en
jævn, rolig og dog særdeles
fængslende beretning om hæn-
delsesforløbene. Alle vegne er
sagerne solidt underbyggede, en-
ten direkte fra kilderne eller fra
Niels Fengers eget uomstridte
kendskab til forholdene her til
lands.
Det er et stærkt og overbevi-
sende indtryk af mennesket Hans
Egede, der rejser sig ud af denne
bogs sider. Det har til tider været
billedet af en noget ensporet ka-
rakter, man er blevet præsente-
ret for, når talen er faldet på
Hans Egede — en streng pietist,
lige barsk mod sig selv og sine
omgivelser, uden megen sans for
humor og især uden indfølings-
evne overfor eskimokulturen. I
en vis forstand er dette også det
billede, Niels Fenger maner frem
af Relationerne og dagbøgerne,
og dog øjner vi her alle de facet-
ter i karakteren, som gør billedet
levende, nuanceret, menneskeligt.
Fremfor alt sørger Niels Fenger
for, at læseren ikke forledes til
nogen forhastet dom. Hans Ege-
des metoder må bedømmes udfra
hans samtid, kætterforfølgelser-
nes og heksebrændingernes tid.
Sætter man tingene ind i deres
sammenhæng, var Hans Egede en
overraskende mild person. Da
han i marts 1726 blev underrettet
om, at en tidligere angåkoK hav-
de planer om at organisere et
overfald på kolonien og slå dem
alle ihjel, opsøgte han angåkOK’en
på hans boplads, førte ham til
kolonien med magt, gav ham
„Bolten og Benene og nogle Hug
dertil", men slap ham derefter løs
igen med den besked, at hans
familie altid skulle være velkom-
ne hos dem (Hans Egede og Ger-
trud Rask), hvis der skulle op-
stå trængselstider. Og dermed
var den potte ude. Man sammen-
ligner med, hvorledes engelske og
franske kolonisatorer i den selv-
samme tid for frem på den anden
side af Davisstrædet. Hans Egede
er det for en stor del, vi må
takke for, at der aldrig en ene-
ste gang fandt blodsudgydelse
sted under kolonisationsproces-
sen. —■' Det løber koldt ned ad
ryggen ved tanken om hvad der
ville være sket, hvis det havde
været de hollandske hvalfangere,
som havde været de første til at
bide sig fast på den grønlandske
vestkyst —• bestemt ikke nogen
fjern tanke.
Dette billede af Hans Egede
som den myndige, men alligevel
menneskekærlige taktiker fæstner
sig, når vi hører om hvorledes
han forholdt sig overfor den
„Hexe-Qvinde“, der virkede som
kvaksalver på Kookøerne i vin-
teren 28. Han inviterede hende
hjem hos sig for at hun kunne
forsøge at helbrede en af kolo-
niens folk, under hvilken seance
Hans Egede hårdhændet afsløre-
de hendes tricks, lod hende få
„Betaling paa sin Ryg" og derpå
lod hende fare. I Danmark
spændte man sådanne damer fast
på pinebænken i dagevis for der-
efter at brænde dem levende, og
grønlænderne selv var ikke den-
gang meget bedre (i 1732 blev en
heks i Godthåbsfjorden stukket
ihjel, hendes hjerte revet ud, liget
parteret led for led, og det hele
kastet i fjorden). Igen står Hans
Egede som den, der lærer folk
at kombinere — efter datidens
begreber — fasthed med overbæ-
renhed og mildhed.
Karakterskildringen begrænser
sig ikke til Hans Egede. Også
sønnerne får man et klart og le-
vende billede af, især da Paul,
hvem ingen vil kunne beskylde
for manglende indfølingsevne
overfor det folk, han holdt så
meget af, hvis skikke han kendte
til bunds og hvis sprog han talte
flydende. Paul har ydermere haft
en god sans for humor. Man læ-
ser blot i et af dagsuddragene
den herlige beskrivelse af Pok’s
frierfærd, eller beretningerne om
genvordighederne under forkyn-
delsen i vinterhusene, hvor grøn-
lænderne, som ikke kunne døje
de endeløse prædikener, gik hen
til præsten og spurgte om han
ikke snart ville holde op? — eller
som holdt Paul for munden med
en våd vante, når det trak op til
at han skulle begynde på en ny
drævende salme.
Disse og mange andre pudsig-
heder er med til at redde denne
bog i land som måske det værdig-
ste folkelige monument fra Hans
Egede-året. Her står vi overfor
levende mennesker vi kan føle
med og som får vor spontane
sympati. Var Hans Egede en stor
mand? Måske. Men her forstår
vi i alt fald, gennem hans afsavn
og personlige tragedier, hans utro-
lige stædighed i forfølgelsen af
sin kongstanke, og hans vilje til
det gode for „de arme vankun-
dige Vilde", at han og hans kone
og børn var folk med hjertet på
dette sted. De fortjener den fol-
kelige hengivenhed de har fået.
Bogens udstyr er indbydende og
en glæde for øjet, med sine re-
produktioner af de gamle „Land-
Caart samt Figurer og Billeder
over Grønlændernes Handtærin-
ger“.
En oplagt gavebog til sig selv.
F. L.
PENNEVEN
Er der nogen der har lyst til at skrive sammen med mig på
engelsk eller tysk? Jeg er 19 år, katolik, og stadig i lære som
boghandler. Jeg interesserer mig for at spille på guitar og for
folkemusik.
HORST RETTKE
Kammerweg 44 . 2850 Bremerhaven . Tyskland.
Kontorfunktionær
Uddannelsesinspektørens kontor i Godthåb, der varetager er-
hvervsuddannelser i Grønland, søger snarest en selvstændig
dobbeltsproget medarbejder til at forestå journal, maskinskriv-
ning samt telefonomstilling.
Aflønning efter overenskomst mellem Ministeriet for Grøn-
land og Grønlands Arbejdersammenslutning.
Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere be-
skæftigelse bilagt afskrift af eventuelle anbefalinger og eksa-
mensbeviser tilsendes Uddannelsesinspektøren, postboks 622,
3900 Godthåb senest den 20. februar 1972.
agdlagfingmioK
iliniartitsinerme inspektørip agdlagfiane Nungmitume Kalåtdlit-
nunåne iliniartitsinernik isumagingnigfiussume mardlungnik
OKausilingmik nangminerssorsinaussumik piårnerpåmik ikior-
tigssarsiorneKarpoK, suliagssarai agdlagkat ingmikortiternere,
maskinamik agdlangnex telefonimigdlo pårssineK.
akigssarsiaKartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne sulissartut kå-
tuvfiata Kalåtdlitdlo nunånut ministereKarfiup akornåne isuma-
Katigissut maligdlugo.
agdlagkatigut KinuteKautit sujornatigut suliarisimassanik pi-
ssariaKarpatdlo soraerumérsimanermut ugpernarsautinik ner-
sualåringnissutinigdlo ilavdlugit nagsiuneKåsåput: Uddannelses-
inspektøren, postboks 622, 3900 Godthåb, kingusingnerpåmik
20. februar 1972.
14