Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 18

Grønlandssælen under observation
I begyndelsen af marts 1966 land-
satte en helikopter en gruppe vi-
denskabsmænd på en isflage i
Hvidehavet. Siden har en ny
gruppe foretaget undersøgelser
hvert år. Ekspeditionerne bar
navnet Toros, og resultaterne af
Toros-4, som var ude hele for-
sommeren 1970, er nu offentlig-
gjort.
Ekspeditionerne har haft til
formål at foretage en optælling
af sæl-bestanden, så man på det
grundlag kan udarbejde retnings-
linier for de kommende års sæl-
fangst.
Sagen er i al sin oprørende
korthed, at grønlandssælen om få
år vil være udryddet, medmindre
man på en eller anden måde gri-
ber ind. Fra sovjetisk hold har
man allerede truffet forholdsreg-
ler, idet der fra 1965 er indført
meget strenge restriktioner i den
tilladte fangst. Således tillodes i
1970 en fangst på 23.000 1-årige
sælunger.
Gennem mange hundrede år har
mennesket drevet sælfangst fra
*^et nordlige Ishavs kyster og
handlet med skind, bensmykker
°- 1. Men ingen fanger gik særlig
langt til havs, hvorfor sælens
ynglepladser altid var fredede.
Men da mennesket begyndte at
tage flyvemaskinen til hjælp for
at lokalisere de store ynglende
sælflokke og dernæst at sende
store fangstskibe af isbryderty-
Pen ud for at skyde dem, be-
gyndte situationen hurtigt at æn-
dre sig til det værre. Og nu er
den næsten katastrofal. Sælbe-
standen er faldet meget stærkt
På Jan Mayen, New Foundland,
i Hvidehavet og Barenzhavet.
Faktisk fik sælerne kun et puste-
rum i de fem år under anden ver-
denskrig.
Man har i tidens løb gjort for-
søg på at opgøre sælbestanden så
nogenlunde. F. eks. menes der i
1928 at have været 3 millioner
sæler i det Hvide Hav. Tallet byg-
ger på luftfotos. I 1953 var dette
tal halveret, i dag regner man med
en bestand på 500-600.000 sæler.
Men disse tal er yderst usikre.
For da man med Toros-ekspe-
ditionerne begyndte at tælle sæ-
ler for alvor, gik det op for fol-
kene, hvor mangelfulde tælleme-
toderne i virkeligheden er. For det
første viser et luftfotografi kun
de voksne sæler, som tilfældigvis
ligger oven på isen. Ungerne med
den hvide pels ses ikke. Så kun
ved at leve sammen med sælerne
kan man danne sig et skøn over
deres antal.
En hunsæl føder som regel en
unge, som de første 18-20 dage
af sit liv ligger stille og lader
sig fodre af moderen. Denne fod-
rer kun sit eget barn, som hun
tilsyneladende genkender på lug-
ten. Andre unger støder hun bort.
Derfor er en sælunge, som har
mistet sin moder, hjælpeløst for-
tabt. Sælens mælk indeholder 40
Pct. fedt, hvorfor ungen allerede
tre uger efter fødslen vejer 35-36
kg. Dermed hører moderens inter-
esse for ungen op. Den skifter
pels og begynder selv at skaffe
sig føde.
Når hunnerne fodrer ungerne,
ligger hannerne sammen 300-400
dyr langt fra hunnerne. Derfor
er fodringsperioden særlig veleg-
net til optællinger. Ekspeditio-
nerne ønskede i særlig grad at
fastslå, hvor mange hunner der
var tilbage. Den hidtidige rov-
drift har nemlig forstyrret balan-
cen mellem hanner og hunner.
Hannerne er mere frygtsomme, og
lyder der et skud, forsvinder de
straks ned under isen. Hunner
bliver ved deres unger og går
således ofte til grunde sammen
med dem.
Ungerne er et glimrende jagt-
objekt på grund af deres kostbare
hvide pels. Mødrene tog man så
med i købet og fik skind og
spæk. Klogere havde det unægte-
lig været at spare mødrene, fordi
de kan føde unger lige indtil
30-års alderen.
Toros-folkene har lært meget
nyt om sælernes liv. Bl. a. har de
optaget de lyde, som sælerne ud-
sender under vandet. Alle var
forbavset over den formelige
„larm", der herskede. Og oven på
isen råbte de mange tusinde un-
ger i munden på hinanden et
rungende „ma-ma-ma“.
At det ikke alene er menne-
sket, som gør indhug i sælerne,
fik 1966-ekspeditionen et uhygge-
ligt bevis på. Når ungerne ikke
længere bliver fodret, tærer de
først nogen tid på deres fedt,
mens isen driver ud i Barenz-
havet. Hertil ankommer de så
forsultne og magre og går straks
i vandet efter føde.
Hvidehavet er ikke ret stort,
men tilgengæld meget lunefuldt.
I marts 1966 drev isen ikke ud
i det forjættede Barenz Hav, men
ind mod bunden af det Hvide
Hav. Sælungerne forlod isen af
sult, og man fandt dem langt
inde på land, hvor de var om-
kommet under deres søgen efter
isfrit vand. Dette viser, at man i
fremtiden må tage meteorologiske
data med i beregningerne, når
man fastsætter de tilladelige
fangstnormer.
Det helt ideelle ville naturlig-
vis være at forbyde sæljagten.
Man kunne i stedet forvandle
sælfangsten til en slags sælbrug
byggende på et videnskabeligt
program for beskyttelse og ra-
tionel jagt. Een ting er i alle
tilfælde givet: vi kan ikke blive
ved med at drive rovdrift på
sælen som hidtil. APN.
Friske nyheder fra
Danmark og den øvrige verden
til Grønland.
12 aviser til Grønland
for kun fire kroner i porto.
WEEKLY er Politikens ugeavis, skrevet
på dansk. Det er nyheder fra hele verden
og artikler af særlig interesse for Grønland.
Men det er også POLITIKEN med”at tænke sig,”
Bo Bojesens tegninger - erhvervsliv
og meget andet dansk.
POLITIKEN WEEKLY udkommer hver
torsdag og sendes til tusinder af danske
rundt om i verden. Den er trykt på specielt
papir - derfor den billige porto.
Få også Deres avis sendt til Grønland.
POLITIKEN WEEKLY er den billigste
måde at følge med på.
Politiken Weekly i 3 måneder kr. 34,00
Politiken Weekly i et år_kr. 136,00
Jeg bestiller herved abonnement på Politiken Weekly
til prisen
Politiken Weekly i 3 måneder □ kr. 34,00 incl. porto
Politiken Weekly i et år □ kr. 136,00 incl. porto
Politiken Weekly skal sendes til:
Navn
Adresse
By
(Sæt venligst 0 ved det ønskede)
□ Beløbet vedlægges □ Beløbet opkræves hos;
Navn
Adresse
By
Land
(Benyt venligst blokbogstaver)
Land
Klip kuponen ud og indsend den i lukket kuvert til
POLITIKEN WEEKLY
RÅDHUSPLADSEN 37 ■ KØBENHAVN, DANMARK
19