Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ......................... kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland .............. kr. 86,80
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ........... kr. 70,90
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsitinera, NOngme .......... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiOnera, Kal.-nunåta sivnerane ....... kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiOnera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
kapisigdlit nunarputdlo
Bodil Kochip tOKunerane
J. F. kapisigdlit pivdlugit saKit-
såuneK sule nåmagsineKångilaK.
Kanigtukut sukariarujugssuarpoK.
måna Danmark USA-lo kisimik pf-
nautfngitdlat kapisigdlit pivdlugit,
åmale nunarput Danmarkilo isuma-
KatigTngilerput. agdlåme danskit
avlsisa ilaisa piumassaråt nunav-
ti'nut ministerip tunuarnigsså.
nunavtfnut ministere mikfngitsu-
mik ajornakusortorsiorpoK kapisig-
dlit pivdlugit. saKits'åunerme sujug-
dlerme, taimane nunavtfnut mini-
steriussoK åma oKitsorsiungeKaoK,
isåmat mardluk påtlkamigit. tåu-
ssuma aulisarnlkut ministere aju-
gautfpå danskit aulisartut igdler-
sordlugit. uvdlume nunavtfnut mi-
nistere atausfnarmik ministeriuvfe-
xarpoK. taimaingmat akerdleriler-
simavå ministereKåne aulisarnlkut
ministere.
danskit aulisartuisa ajornakusor-
tfkunarpåt påsfsavdlugo nunavtfnut
ministerip isumåta tungavigisså.
bornholmimiut kapisilingniartue 20
nunavtfnilo aulisartut ingmingnut
sanigdliuneKarsfnåungitdlat. kapi-
silingniarneK nunavtfne aulisartu-
nut pingåruteKaKaoK, s’årugdllme
nunavta sineriå Kimåkåt oKaråine
ajångfnerulerpoK. kapisilérugpat
nunavtfne aulisartut tamaviårnar-
torsiungålfsåput.
kapisilingnik saKitsåunerme nu-
J. F. Det sidste ord er endnu ikke
sagt i laksekrigen. Den blussede
voldsomt op fornylig. Nu er det
ikke alene Danmark og USA, der
er krig med hinanden om sølv-
fisken. Der er også udbrudt „krig"
mellem Danmark og Grønland.
Nogle danske aviser kræver lige-
frem grønlandsministerens afgang.
Grønlandsministeren er kommet
i en meget vanskelig situation på
grund af laksen. I den forrige lak-
sekrig var den daværende grøn-
landsminister ikke bedre stillet.
Han var i dilemma med sig selv.
Han valgte, at fiskeriministeren
vand til fordel for danske fiskere.
I dag har grønlandsministeren kun
ét ministerium at varetage. Der-
for er han kommet i strid med sin
kollega fiskeriministeren.
For danske fiskere som helhed
er det nok svært at forstå grøn-
landsministerens bevægegrunde.
Men der er ingen sammenligning
mellem en snes bornholmske lak-
sefiskere og grønlandske fiskere
i almindelighed. Laksefiskeriet be-
tyder næsten alt for de grønland-
ske fiskere. Torsken er jo så godt
som forsvundet fra Grønlands kyst.
navtfnut ministerip månilo aulisar-
tut isumåt, tamåna tungavigalugo
issigissariaKarpoK. kapisigdlit nu-
navtlne napaniarnermut pingårute-
Kardlufnartuput, Danmarkimutdle
taimåingilaK. sinerissap avatåne
kapisigdlit piniagaujungnaernigsså-
nik kalåtdlit kigsautigissåt pfssute-
KångilaK amerikamiut soKutigissåi-
nik igdlersuinermik. erKigsisitsinig-
ssaK kigsautigårput inutigssarsiut
uvavtlnut pingåruteKardlufnartoK
ånaerusungfnavtigo. tamåna born-
holmimiut aulisartufnåinut tungå-
ngilaK, nunat avdlamiume åma nu-
navta erKåne kapisilingniartarput.
tamatumungåtaoK ilångutdlugo
taissariaKarpoK fmap tingmiarpag-
ssue nagdlingnardlutik toKussarma-
ta Kagssutine tigsukartitagkane.
fmap tingmiai åma kalåtdlit napa-
niarnerånut pingåruteKardlufnartu-
put. Kanorme Kavdlunåt nunaleri-
ssut oxarumåsagaluarpat Danmar-
kime kukukQt årdlerinartumik iki-
liartulfsagaluarpata nunat sanileri-
ssaussut akuliunerat pfssutigalugo?
inuiaxatigit kfkutdlunit soKutigi-
ssariaKarpåt aulisagkat Kivdlertut
nungutsailiornigssåt. taimatut nor-
Kainiarnerne åma uvagut kalåtdlit
peKataussariaKarpugut
kapisigdlit tungaisigut Danmark
nunavtfnut kamagigtarnermik taku-
titsissariaKarpoK.
Uden laks er den grønlandske fi-
sker meget ilde stedt.
På den baggrund skal grønlands-
ministerens og de grønlandske fi-
skeres holdning i laksekrigen ses.
Laksen er en livsnødvendighed for
Grønland. Det er den ikke for Dan-
mark. Grønlandske ønsker om
fredning af laksen er ikke dikteret
af amerikanske interesser. Vi øn-
sker fredning, fordi vi ikke vil gå
glip af en erhvervsgren, der er af
vital betydning for os. Dette ønske
er ikke alene rettet mod de born-
holmske fiskere. Andre nationer
driver også laksefangst ved Grøn-
land.
Dertil kommer, at mange søfugle
lider en ynkelig død i drivgarnene.
Søfugle er også en livsbetingelse
for den lokale befolkning i Grøn-
land. Hvad vil danske landsmænd
sige, hvis hønsebestanden i Dan-
mark bliver decimeret i faretruende
grad på grund af nabolandenes
indgriben?
Alle nationer må være interesse-
ret i at bevare sølvfisken. Også
vi i Grønland må være med i disse
bestræbelser.
Danmark må være large over
for Grønland i laksesagen.
Bodil Kochip toKuneranik nalu-
naerut Kavsit akornåne aliasug-
dlune tusarneKarpoK Dansk fol-
kevirkerne (inuiait danskit suni-
vigineKarnigssåne) sulinermigut
sujunertarissamine amerdlasunit
ilisarineKalersimavoK. Kalåtdlit-
nunånut 1966-ime tikerårnerane
igdloKarfigpåluit tikerårnerat a-
ngusimavdlugo ardlaKåsaicaut
tåussuminga erKaimangnigtut.
Bodil Koch tamatigut ingminut
nutångorsarsinaunermut piginåu-
ssuseKarpoK. isumamigut pisona-
llnångisåinarpoK, piginåussuse-
KarpoK misigissat nutåt sulinikut
piviussungutigssitardlugit. isuma-
nut nutånut isumagssanutdlo ang-
majuåinartussutut ipoK. ikigtui-
nait peKatigalugit inusugtut påsi-
vai, puiorsimångisåinardlugitdlo
inuiaKativtine ajornartorsiornar-
nerpånik atugaicartut.
OKartariaKarunarpoK iluagtitsi-
nerussoK pivfigssame Kavsitigut
folkekirkep pissusitoncane pe-
riautsinilo pisoKalissune igssoråi-
siussuneKartarnigssånik
landsrådimut sujuligtaissusima-
ssok, palase Erling Høegh, måna
nunagssipoK Stetteagerime Gev-
ningime Sjællandime, suliaralu-
Grønlands
konge
(fortsat fra forsiden)
landske folk har kunnet eksistere
i dette barske land.
At kongen nærede varme følel-
ser for Grønland herskede der
ingen tvivl om. Under sit sidste
besøg heroppe udtalte han:
„Det er med den allerstørste
glæde, at dronningen og jeg atter
er kommet til Grønland og har
genset Grønland, som vi i løbet
af de forudgående år har fået
mere og mere kært.
Det har været af stor interesse
og stor glæde at se det store frem-
skridt, der er sket siden 1960, jeg
kan sige først og fremmest fra
1952 til 1960 og så endelig nu i
1968, hvor meget, meget mere der
er kommet.
Jeg ved, at store opgaver ligger
og venter på at blive løst, men
jeg er ikke i tvivl om, at man vil
kunne løse de opgaver, således at
det bliver til glæde og velsignelse
for grønlænderne".
I Grønland betragter vi konge-
huset som symbolet på alt, der er
dansk. I denne tid samler vore
tanker sig om dronning Ingrid,
som mere en nogen anden har
betydet, at vi med rette kan kal-
de kong Frederik IX Grønlands
konge. Kong Frederik har været
Grønland en god konge. For den
aldrig svigtende interesse retter
vi en dybtfølt tak til dronning
Ingrid. Hun skal vide, at hele
Grønland føler med hende over
tabet af en god mand.
Vi hilser vor nye Dronning
Margrethe. Gid hendes hjerte li-
gesom hender faders og moders
må banke varmt for Grønlands
sag.
Jørgen Fleischer.
narneranik pasigdliuteKarfiussar-
tup nalåne kirkeministeringorsi-
rr.anera, sulinera taimåingissutsi-
mut erssiutaussarmat.
ilagingne avdlångutigssat piv-
dlugit kommissioneKarsimanera
palasitdlo iliniarKigtalerfiata
(præstehøjskolip) pilersitaunera
tåussuma ministeriunerata nalåne
pilersuput.
Kavsit pissarnertut pinagit isu-
maliutigissarpai isumanilo ersser-
Kigsunik navsuiautigssaKartitar-
dlugit, taimåikaluardlune asassao-
KaoK atarKineKardlunilo.
Bodil Koch peKarungnaerpoK,
suliåle sivisumik erKaimaneKaru-
mårpoK. tåunalo nangmineK iki-
nguterpagssuarme akornåne inui-
aKativta iluane éssiglngitsunit
Kavsinit pissunit maKaissineKa-
rumårpoK, nålagkersuinermut tu-
ngassunik suliaKartunit, danskit-
dlo kulturiånut tamarmut agtu-
måssuteKartunit, mingnerungit-
sumigdlo danskit folkekirkeata
iluane.
go nunavta tamåkissumik fjern-
syneKalernigssånik pilerssårut.
— fjernsynikut Kåumarsautau-
ssunik — sorunale åma allkutag-
ssianik autdlakåtitat issigåka nu-
navtine pikorigsarKingnigssamut
avKutigssat pingårnerpåt ilåtut,
Erling Høegh OKarpoK ingeniørit
atuagagssiånut.
naluneKarunångilaK niuverto-
ruseKarfit tamarmik fjernsyne-
Kalernigssåt KanoK ajornakusor-
tigisassoK. torKåinartumik aut-
dlakåtitsissarnigssamut taorsiut-
dlugo erKarsautigåka autdlakåti-
tagssat båndimut imiussat ator-
neKarnigssåt.
taimåisagpat nunavtine igdlo-
Karfingne tamane fjernsynikut
autdlakåtitsissumik mikissumik
akisungitsumigdlo pisårtoKåsaoK,
ledningitigut igdlunut avKuteKar-
tugssamik.
autdlakåtitsissutit avKutigalugit
siaruarneKartåsåput båndimut i-
miussat, akugtungitsunik igdlo-
Karfingnut nagsiuneKartartug-
ssat. nunavtine peKarérpoK filmit
nagsiussuneKartarfiånik, tåussu-
malo åma isumagisinauvå fjern-
synikut autdlakåtitagssat båndi-
mut imiussat nagsiussunenartar-
nigssåt.
tamåna pivdlugo OKaloKatige-
rérsimavara Danmarkip radiuata
generaldirektøria Hans Sølvhøj,
tåussuma pilerssårut ilalernarti-
på, nautsorssorneKarsimavordlo
tamåna piviussungortineKåsagu-
ne 20 miil. kr. migssiliordlugit a-
keKarumårtoK.
RETTELSE
Kæmneren i Upernavik hed-
der Hans Jørgen Vognsen, ikke
Hans Jørgen Mogensen, som
det stod i sidste nummer af
A/G.
naririut
Upernavingme kæmnere ate-
KarpoK Hans Jørgen Vognsen,
imåingitsoK Hans Jørgen Mo-
gensen, sordlo A/G normoru-
me kingugdlerme agdlagsima-
SSOK.
Laksen og Grønland
Kr. L.
nunarput fjernsyneKalisaoK
20 milliuninik akilingmik
landsrådimut sujuligtaissusimassoK Erling Høegh suliaKar-
toK fjernsynikut autdlakåtitagssat båndimut imiussat nag-
I anledning af
Bodil Kochs død
Meddelelsen om Bodil Koch’s død
er blevet modtaget med sorg i
mange kredse. Igennem hendes
arbejde i Dansk Folkevirke, har
mange stiftet bekendtskab med
hendes synspunkter, og fra besø-
get i Grønland i 1966, hvor hun
nåede at besøge mange byer, er
der mange, der vil huske hende.
Bodil Koch havde evnen til al-
tid at forny sig. Af sind blev
hun aldrig gammel. Hun havde
evnen til at omsætte nye indtryk
i praktisk handling, var altid
åben over for nye tanker og
ideer. Hun forstod ungdommen
som få, og hun havde altid om-
tanke for dem, der havde de van-
skeligste kår i vort samfund.
Det må siges at være heldigt,
at netop hun blev kirkeminister
i en tid, hvor folkekirken ofte
bliver beskyldt for at være tiv-
net i traditioner og forældede
former. Hendes virke vil altid
være et argument imod dette.
Den kirkelige strukturkommis-
sion og oprettelsen af præstehøj-
skolen kan føres tilbage til hen-
des ministertid.
Hun så utraditionelt på mange
ting og kunne formulere sine me-
ninger skarpt, og dog var hun
samtidig afholdt og respekteret.
Bodil Koch er ikke mere, men
hendes gerning vil blive husket
længe, og hun vil blive savnet
af en stor vennekreds fra så
mange områder inden for vort
samfund, fra det politiske liv, alt,
hvad der har med dansk kultur
at gøre, og ikke mindst inden
for den danske folkekirke.
Kr. h.
Tøj fund i nordbokirke
Folk fra Nationalmuseet har i
sommer fundet velbevarede tøj-
rester af middelalderdragter, som
ellers kun kendes fra et tidligere
fund ved Herlufsnæs i Sydgrøn-
land i 1921. Det nye fund tyder
strækt på, at det vil være mu-
ligt endnu engang at fremdrage
næsten 1000 år gamle velbevarede
dragter af Grønlands frosne jord.
Fundet er gjort i Nordre Ser-
milik-fjorden i TasiussaK bugten
ikke ret langt fra NarssarssuaK.
Fundet skyldtes noget af en til-
fældighed. Sidste år var en nord-
boruin tromlet flad af en traktor,
og museumsfolkene tog derfor til
stedet i håb om at genfinde rui-
nen. De fandt den ikke, men i
stedet opdagede de en kirke. Den
stammer fra 1100—1200 tallet og
har været 6 meter bred og 10
meter lang, omgivet af en kirke-
gårdsdige på 22 gange 23 meter.
Under 15 cm græstørv fandt
man nogle knogler og tøjrester.
De skal nu undersøges nærmere
af Nationalmuseets konservator.
2