Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 13

inuiait taimatut nungutarput
ALAN FRY:
How A People Die.
atuagagssiat avisitdlo amerdla-
sorpagssuit agdlagfingma Kåne
Kaleriårpagssussartut ilagåt avi-
sérånguaK Fairbanks-imit Alas-
kamltumit pissoK, ateKartoK
Tundra Times, avisip tåussuma i-
låne imarissarpai eskimut issig-
tup ilåne tamånitut pivdlugit na-
lunaerutit soKutiginartut åmalo
iluaKutaussartut avdlat. normut
ilane 1970-imérsume (tåssame a-
vise umiarssuartiguinaK tikiutar-
Pok) atuagaK nalunaerutigineKar-
simassoK erngerdlunga soKutigile-
riatårpara. atuagaK tåuna tulug-
tut ima KuleKutalik, „How a
People Die“ atuagkiauvoK ugper-
narsautigssaKartOK indianerit A-
merikap avangnåtungånitut OKa-
lugtuagssartånik alianartumik er-
KartuissoK. nalunaerutigineKarne-
ra ima agdlauserineKarsimavoK a-
tuartugssaK misigilersitdlugo piv-
figssaK ajornakusorutitdlo piung-
naerdlugit pigssarsiariniartaria-
Kardlune atuartariaKardlunilo.
måne atuagaerniat ilåt avKutiga-
lugo iluagtitsivdlunga atuagaK
pigssarsiarisimavara. norKainera
akilerneKardluarpoK, tåssame a-
tuagaK pitsauvdluinarpoK.
imaKa sujugdlerpåmik atuag-
kame OKalugtuarineKarpoK india-
nerit najugane Canadamitume i-
nuneK, OKalugtuarineKarsimav-
dlune umårigsumik, ilumortut
nuånersungikaluartut torKorniar-
neKarsimanatik imalunit matuni-
arneKarsimanatik OKariartautsi-
nik asule kussanarsåginagkanik.
atuagkiortOK, Alan Fry, erKar-
tugkaminik ilisimangnigdluartu-
vok. påsissane tungavigalugit ag-
dlagsimavoK. 1954-ip kingomati-
gutdle atorfeKarsimavoK The De-
partment of Indien Affairs (indi-
anernut tungassutigut ministere-
Karfik) sulissarsimavdlunilo indi-
anerit najugåine Yukon-ime åma
British Colombia-me ukiorpag-
ssuame.
OKalorujussiniardlune, issornar-
torsiuiniardlune imalunit agssu-
ardlerniardlune agdlagsimångi-
laK. pissutsit ilumortut sarKU-
mersitdlugit ilumortumik agdlag-
simavoK, tamatumungalo peKati-
gititdlugo miserratigingilå ajor-
nartorsiuterpagssuit inungnut i-
noKatigingnermutdlo tungassut
indianerne atutut ajornångikå-
nersumik iluarsiniutigssåinik
navssågssaKångitsoK.
atuagkap imarisså påsinartoru-
jugssuvoK. nungunigssamut tii-
ngavoK. pissutsit ånilårnartuput.
niviarsiarånguaK 11-nik Kåuma-
teKartoK toKusimavoK angajor-
Kåminit pårinerdliorneKarsorinar-
nine pissutigalugo. unerdlutigi-
neKarput pinerdlugtuliordlutik
mérKamik sumiginaisimassutut.
kisiåne pissutitagssåupat? aper-
Kumut tamatumunga nagsataKar-
POK aperKumik sule ernatsang-
narnerussumik: KanoK ilivdlutik
inuiait atasinåupat silarssuarme
ingminermingnut takomartauv-
dluinangajagtume??
atuagkame aperKutit sarKumi-
uneKartut amerdlaKaut. KanoK i-
livdlune inuk OKalugfigineKarsi-
nauva avdlatut itumik påsingnig-
tausilik pivdlugit sulineK, ani-
ngaussat, nuliaK, ilaKutat, mér-
Kat, igdlo, perKigsårniarnermut
tungassut imalunit aKago aKagua-
gulunit imalunit ukiume tug-
dlerme sunik inussuteKarnigssaK
pivdlugo avdlatut itumik påsing-
nigtausilik? indianernut tunga-
ssut pivdlugit sujulerssuissoKar-
fingmit nåkutigdlissutitaK KanoK
iliordlune inuiait inunerånik a-
tugagssarissåinigdlo pitsångorsai-
niardlune ikiuisinauva, ikiorniag-
kat nangmingneK suliniångitdlui-
narumagpata ingmingnut ikiomi-
ardlutik? KanoK ilivdlune politip
inatsit atortisinauvå inatsisip Ka-
noK naleKarnera imalunit isumå
inuiait ikiorniagkat påsisinåu-
ngigpåssuk? inuiaKatigingne inup
naleKåssusia socialmedhjælperip
KanoK iliordlune erssendgsarsi-
nauvå atugardliornerujugssuaK i-
nunerup ilagssåtut akuerineKar-
simajuartitdlugo? pingårtumigdle
una, indianere inussautsimik su-
juaissame atugarisimassånik pi-
ngitsailissauvdlune taimaititsisi-
massoK KanoK ilivdlune atasinåu-
sava inuit KaKortunik amigdlit
silarssuåne inuvfigissagssamisut
kigsautigingisåinagkamine?
aperKutit akineKarsimångitdlat.
akineKarsinaunerpåme? atuagki-
Allan Fry: How A People Die.
Doubleday & Company, Inc.,
New York 1970. S 5,75.
Blandt de mange tidsskrifter,
blade og aviser der oversvømmer
mit skrivebord med regelmæssige
og uregelmæssige mellemrum, er
der en lille avis fra Fairbanks,
Alaska, som hedder Tundra Ti-
mes. Denne avis indeholder af
og til nogle interessante oplys-
ninger om eskimoerne i denne
del af polarområdet, og andre
nyttige ting. I et af numrene fra
1970 (avisen kommer jo som
skibspost) var der en boganmel-
delse, der fangede min interesse
med det samme. Bogen, „How a
People Die“, er en dokumentarisk
roman, der beskriver den nord-
amerikanske indianers tragedie.
Anmeldelsen var skrevet på en
sådan måde, at læseren følte, at
bogen var tid og besvær værd at
skaffe og læse. Gennem en lokal
boghandler lykkedes det mig at
få fat i bogen. Min møje blev
godt belønnet. Bogen er simpelt
hen god.
Den skildrer, måske for første
gang, tilværelsen på et canadisk
indianerreservat på en ualminde-
lig levende måde, uden at skjule
eller dække de mindre behagelige
kendsgerninger ind i smukke fra-
ser og vendinger.
Forfatteren, Allan Fry, kender
sit emne godt. Han skriver ud
fra førstehåndserfaring. Han har
været ansat hos The Department
of Indian Affairs (Ministeriet for
ortup sujunertarisimavå atuar-
tugssap erKarsautai aulagsagti-
savdlugit.
atuagaK kalåtdlisut Kavdlunå-
lut nugterneKartariaKarpoK. Da-
visstrædep igdluatungåne pissu-
nit ilikagagssaKarnardluarsinau-
vok. påsissat isumagssarsiatdlo
taortigiautisavdlugit tamatigut a-
jungitarpoK.
kisiåne atuagkap nugtemeKar-
nigssåta tungånut tulugtortåinå
pigssarsiarineKarsinauvoK. Ka-
låtdlit-nunåne måne niorKUtåu-
ngilaK, kisiåne pigssarsiariniar-
neKarslnauvoK (atuagaemiartu-
vutdlo ajungisårtut pigssarsiari-
niarnigssånut ikiukumassarput).
Paul Marx.
Indianeranliggender) siden 1954
og har arbejdet i marken på re-
servater både i Yukon og British
Colombia i mange år.
Han skriver ikke for at skælde
ud, kritisere eller bebrejde. Han
skriver med en ærlighed, der læg-
ger tingene frem som de er, en
ærlighed, der samtidig indrøm-
mer og erkender, at der ikke
findes nogen nem løsning på de
mange sociale og menneskelige
problemer blandt indianerne.
Handlingen er enkel og ligetil.
Der er et dødsfald. Omstændig-
hederne er rystende og chokeren-
de. En lille pige, 11 måneder gam-
mel, dør på grund af tilsyneladen-
de overlagt forsømmelse fra for-
ældrenes side. De bliver ankla-
get for kriminel forsømmelse af
barnet. Men er de skyldige? Sva-
ret på dette spørgsmål rejser et
større og mere urovækkende
spørgsmål: hvordan bør — ja,
hvordan kan et folk leve i en
verden, der næsten er total frem-
med for det?
Bogen stiller mange spørgsmål.
Hvordan taler man til et men-
neske, der ikke deler ens egen
opfattelse om arbejde, penge,
kone, familie, børn, hus, hygiejne
eller hvad man skal leve af i
morgen eller i overmorgen eller
til næste år? Hvordan kan en
Indian agent (distriktsinspektør
fra direktoratet for Indianeran-
liggender) hjælpe et folk til at
forbedre dets tilværelse og vil-
kår, hvis det nægter at tage selv
de mest elementære skridt til at
hjælpe sig selv? Hvordan kan en
politibetjent gennemføre en lov
blandt et folk, der ikke er i
stand til at påskønne lovens værdi
eller forstå dens mening? Hvor-
dan kan en socialarbejder frem-
hæve den menneskelige værdi i
et samfund, hvor elendighed er
blevet den accepterede livsform?
Men først og fremmest, hvordan
kan en indianer, tvunget til at
opgive sine fædres og forfædres
livsstil, overleve i en hvid mands
verden, som han aldrig har øn-
sket sig?
Spørgsmålene bliver ikke be-
svaret. Og er der mon et svar?
Det er forfatterens hensigt at
sætte læserens tanker i sving.
Bogen fortjener at blive over-
sat til både dansk og grønlandsk.
Der er meget, der kan læres fra
den anden side af Davisstrædet.
Og det er altid godt at udveksle
erfaringer og ideer.
Men indtil den dag bogen bli-
ver oversat, kan den kun fås på
engelsk. Den findes ikke i hande-
len her i Grønland, men den kan
bestilles (og det ordner vore flinke
boghandlere gerne).
Paul Marx.
Således dør et folk
13