Atuagagdliutit - 20.01.1972, Blaðsíða 19

OKalugfit atortarnerinik
il. il. inatsit
Danmarkime kommunit il. il. av-
gornerisa nutåt nagsataråt ilagl-
ssutsip iluane inatsisit Kavsit pi-
ssariaKartut avdlångortitaunerat.
tamatumungalo peKatigititdlugo
inatsisine avdlane avdlångutig-
ssaKartitsineKarsimavdlune sordlo
imåitutigut OKalugfit atorneKar-
tarnerisa inatsisåta tungågut. av-
dlångutit tåssuna pissut kirkemi-
nisteriap kaujatdlaisitåta 15. juli
1970-imérsup imarai.
inatsisip tåussuma avdlångor-
nera nutålerissorpalugpoK, sujor-
nagut aulajangersagkat pingåme-
russutigut unåinaK akuerisimang-
méssuk OKalugfit folkekirkep
ilaussortaisa nålagiarnerinut ator-
neKarnigssåt. ilagit folkekirkep
avatåne ingmikut sianigissagssi-
neKardlutik OKalugfingnik atuisi-
Wu.TEI? J E55EN kGA
Danavej 2&—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
plasticplader
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — OKorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
nautitaussutuat tåssaugaluarput
ilagit nangminerssortut (frime-
nighedit) lutherikussut ivangki-
liusiortut.
åi-KigssussineK tamåna Kavsine
nåmaginångitsutut misigineKar-
tarpoK. taineKarsinauvoK Æbel-
toftime (Jyllandime) palase ila-
gitdlo sivisumik sulisimagaluar-
mata igdloKarfiup OKalugfiata ka-
tugdlit nålagiarnerinut atorsinå-
ngortiniardlugo tyskit turister-
pagssuit aussame tåssanitartut
pivdlugit. tamånalume Kularnå-
ngitsumik ilangåKutauvoK inatsi-
sip måna avdlångortitauneranut.
OKalugfit atornigssåinut, pala-
seKarfingmutdlo najugaringisara-
luamut atalersinaunigssamut
inatsisip § 25-åne aulajangersa-
gartai nutåt nåpertordlugit me-
nighedsrådit biskorpimit akueri-
neKarérsimavdlutik oKalugfik nå-
lagiarnernut atugkiusinauvåt ila-
git kristumiut ilaussortåinut fol-
kekirkep avatånitugaluanut. ki-
siåne OKalugfit atugkiuneKarsi-
nåusångitdlat ilagingne sulianut
nålagiarnerup avatåne suliarine-
Kartugssanut.
tamåkunånga taimågdlåt ilissi-
neK ingmikut issigineKarpoK OKa-
lugfit ilissinermut atugkiuneKar-
sinautitaungmata kristumiunut
ugpeKatigingnut Kulåne taineKar-
Nanortalik - Grønland
Børnehaveleder søges til Red Barnets Børnehave i Nanortalik
med ansættelse fra 1. april 1972.
Børnehaven er normeret til 35 heldagsbørn.
Aflønning i henhold til gældende grønlandsk tjenestemands-
lov. Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis og anbefalin-
ger bedes snarest og senest 31. januar 1972 sendt til
RED BARNET
Njalsgade 19 . 2300 København S.
Lov om kirkens brug mv.
tutut itunut nunaKurfik OKalugfé-
rånguamik ilissiviussartumik
atugkiuneKarsinaussumik peKå-
ngigpat.
menighedsrådit sujunersutåt
nåpertordlugo biskorpip aulaja-
ngertugssauvå akuerssissut atau-
artugssåusanersoK, kigdliligåusa-
nersordlunit, atausiåinardlunilu-
nit pissugssaunersoK.
KularnartoKartitdlugo biskorpip
aulajangertugssauvå ugperissar-
sioKatigit ugpeKatigigtut kristu-
miututdlunit issigineKarsinauner-
sut. biskorpivdlo piumassarisi-
nauvå ugperissarsioKatigit åncig-
ssugaunerat ajoKersutåt nålagiar-
tarneratdlo pivdlugit ersserxig-
sautigssat pissariaKartut sarKii-
miuneKarnigssåt aperKutip tama-
tuma aulajangivfiginigssånut.
aulajangersagkamut tamatumu-
nga atåputaoK oKalugfiup påta-
giånik sujarnginik peKutainigdlo
avdlanik atuisinaunigssamut aku-
erineKarnigssaK, åmalo pissaria-
Kåsagpat ugpexatigit taimåitut
nålagiarnermingne pissamerånut
atortartunik nagsataKarsinaunig-
ssamut akuerineKarneK.
OKalugfik nålagiarnermut ato-
rérneKarneragut tiguneratut ile-
rérdlugo utertineKåsaoK.
pissugssauvfit erKortineKångig-
pata akuerineKarnerdlunit ator-
nerdlungnexarpat akuerssineK su-
kutdlunit utertineKarsinåusaoK.
OKalugfingnik atueKatigigtar-
nermik isuma Europame nutåju-
ngilaK. pissariaKåssutsimit pingit-
sailissauvdlutik Tysklandime någ-
gårtut katugdlitdlo ilagive sule-
Katigigtalerput OKalugfingnik a-
tueKatigingnigssamut nunap ilai-
ne sorssungnerssuarme kingug-
dlerme oxalugfigpagssuit Kaertar-
tunik aserugausimavfine ikuat-
dlagtitausimavfinilo. Italiame tu-
ristitut angalaordlune namagtu-
gagssaKarnartarpoK någgårtut ka-
tugdlit OKalugfine nålagiarneri-
nik. isuma tamånåtaoK Kalåtdlit-
nunåne nutåviungilaK ukiune
Kavsine takuneKartuartarmat
amerikamiut såkutoKarfine OKa-
lugfik atauseK katugdlit någgår-
tutdlo ilagivisa atugarigåt.
imaKa årdlerivdlune aperisso-
KarsinauvoK ugperissarsioKatigit
kikutdlunit OKalugfingmik ator-
niarumagpata akuerineKartug-
ssaunersut. aperKutdlo tamåna
någgårdluinarneKarpoK.
sujugdlermik ugperissarsioKati-
git tåukua ugpernarserKåsavåt
ilumut ilagéKarnersoK kivfartu-
ssagssanik. kisalo någgårtut oKa-
lugfisa akornine isumaKatigissu-
teKarpoK ilagssarsiorfigineKångi-
nigssånik (ajoKersutimingnik ava-
tånitunut siaruarterivfiunginig-
ssånik), åmalo biskorpip tamati-
gut nåkutigissagssarå ilumut tå-
ssaunersut kristumiut ugpexati-
git. ugpexatigéKarpoK ingmingnik
kristumiunik taiumassunik, ajo-
Kersutåtdle kristumiut ugperisså-
nut ungasingårmat kristumiutut
taisinåungisavtinik. soK-unalume
ugpeKatigit taimåitut atugkiussi-
ssarnigssåkut pineKångitdlat.
tåssuna taimågdlåt pineKarpoK
ajornaitdlisainerinaK ingmingnut
ikioKatigigsinaunermik sianisår-
dlunilo iliornermik tungavilik. år-
Kigssuivdluautitdle tamåko imaKa
ilagit åssigingitsut akornine OKa-
loKatigingnigssamut Kanigdliartu-
tausinåuput. peKartuarporme å-
ssigingissutaussunik, tamåkule
tåssåungitdlat måna KanoK ilior-
nerme ilånguneKartut.
Kr. L.
Den nye kommunale inddeling i
Danmark har medført en række
nødvendige ændringer inden for
den kirkelige lovgivning. Samti-
dig har man benyttet lejligheden
til at indføre en række ændringer
inden for andre områder af lov-
givningen bl. a. med hensyn til
loven om kirkers brug m.v. Disse
ændringer fremgår af kirkemini-
steriets cirkulære af 15. juli 1970.
Ændringen af denne lov kan
nok synes at være radikal, idet
de tidligere gældende bestemmel-
ser stort set kun tillod, at kir-
kerne blev benyttet til gudstje-
nester for folkekirkens medlem-
mer. Evangelisk-lutherske frime-
nigheder var de eneste menighe-
der uden for folkekirken, der
kunne få, kirkerne overladt til
brug på visse betingelser.
Denne ordning føltes mange
steder for utilfredsstillende. Så-
ledes kan det nævnes, at præst
og menighedsråd i Æbeltoft læn-
ge har arbejdet for, at byens
kirke kunne stilles til rådighed
for katolske gudstjenester af hen-
syn til sommerens mange tyske
turister, og dette forhold har
sandsynligvis været medvirkende
til, at loven nu er blevet ændret.
I henhold til den nye bestem-
melse i § 25 i loven om kirkers
brug, sognebåndsløsning m.m. vil
et menighedsråd efter forud ind-
hentet tilladelse fra biskoppen
kunne stille kirken til rådighed
til afholdelse af gudstjenester for
medlemmer af et kristent tros-
samfund, der står uden for folke-
kirken. Derimod må kirkerne ikke
udlånes til foretagelse af kirke-
lige handlinger, der står uden for
gudstjenesten.
Begravelser danner dog en
undtagelse, idet kirkerne vil kun-
ne overlades til de ovennævnte
kristne trossamfund, såfremt der
ikke på stedet findes et begra-
velseskapel, der kan stilles til
rådighed.
Biskoppen afgør efter indstil-
ling fra menighedsrådet, om en
sådan tilladelse skal være per-
manent, tidsbegrænset eller kun
gælde for enkelte tilfælde.
I tvivlstilfælde afgør biskop-
pen, om et religiøst samfund kan
Den grønlandske kirkesagip
bazareKarnera
Grønlandsk kirkesagip Kinuvigå-
tigut normut makineKartut kirke-
sidenikut nalunaerutigerKUvdlu-
git.
akigssarsiagssat (erKugkat) ma-
ko kalåtdlit igdloKarfine makine-
Karsimåput: K’asigidnguane nr.
1350 taske puissip amianit sanåK.
nr. 1445 tæppe igkamut pinersau-
tigssaK. Påmiune nr. 2111 K’eKer-
tarssuatsiarmiut taskiliåt. nr. 2221
puissip amianit tæppiliaK. Nung-
me nr. 1635 puissip amianit taski-
liaK nangmagtagaK. Sisimiune nr.
3284 akisaussaK puissip amianit
sanåK. Narsdame nr. 1192 inussaK
kalåtdlisortoK. (imalunit kalåtdlit
inussiåt). Angmagssalingme nr.
4394 kalåtdlit tulujuliåt.
eiKuissut KinuvigineKarput er-
Kuiniutitik (normutik) nagsiuter-
Kuvdlugit fru pastor Hertlingimut
Nørre Allé 41, 2200 København N.
betragtes som et trossamfund, og
om det kan anses for kristent,
og biskoppen kan forlange at få
forelagt de nødvendige oplysnin-
ger om samfundets organisation,
lære og gudstjenesteform til brug
for afgørelse af dette spørgsmål.
Denne bestemmelse medfører
tillige tilladelse til brug af kir-
kens orgel, klokker og øvrige in-
ventar, samt til medbringelse af
det inventar, der eventuelt skøn-
nes nødvendigt for gudstjenestens
afvikling efter det pågældende
trossamfunds gudstjenesteritual.
Kirken må efter gudstjenestens
afslutning afleveres i samme
stand som den, hvori den blev
overtaget.
Overholdes vilkårene ikke eller
misbruges tilladelsen iøvrigt, kan
den til enhver tid tilbagetages.
Tanken om fælles benyttelse af
kirkebygninger er i øvrigt ikke ny
i Europa. Tvunget af nødvendig-
heden har protestantiske og ka-
tolske menigheder i Tyskland
fundet frem til et samarbejde om
fælles benyttelse af de samme
kirker i de områder, hvor mange
kirker var udbombet og ned-
brændt efter sidste krig. I Ita-
lien kan man som turist få mu-
lighed for at deltage i protestan-
tisk gudstjeneste i katolske kir-
ker. Tanken er vel heller ikke
ny i Grønland, hvor man jo dog
i mange år har været vidne til,
at katolske og protestantiske me-
nigheder benytter samme kirke
på de amerikanske baser.
Nogen vil måske ængsteligt
spørge, om det nu vil være mu-
ligt for et hvilketsomhelst tros-
samfund at forlange kirken stil-
let til rådighed, men dette spørgs-
mål kan besvares helt benæg-
tende.
For det første skal det pågæl-
dende trossamfund kunne doku-
mentere, at der virkelig findes
en menighed, der skal betjenes.
Desuden findes der mellem for-
skellige protestantiske kirker en
aftale om ikke at missionere på
hinandens område, og endelig vil
biskoppen til enhver tid have
indseende med, at der virkelig
er tale om et kristent trossam-
fund. Der findes jo trossamfund,
som nok selv vil kalde sig kristne,
men hvis lære ligger så fjernt
fra den kristne tro, at vi ikke
kan betegne dem som kristne, og
sådanne trossamfund vil selvføl-
gelig ikke komme på tale.
Der er altså her kun tale om
en rent praktisk foranstaltning,
der bygger på gensidig hjælp-
somhed og praktisk sans, men
måske kan sådanne praktiske ting
virke befordrende på en samtale
kirkesamfundene imellem. Der er
jo stadig mange ting, som der ses
forskelligt på, men det er anden
historie, som der ikke i dette
tilfælde er taget stilling til.
Kr. L.
Den grønlandske kirkesags
bazar
Den grønlandske kirkesag har
bedt os om at bringe træknings-
listen på kirkesiden.
Følgende gevinster er faldet i
grønlandske byer:
Christianshåb nr. 1350 sæl-
skindstaske og nr. 1445 vægtæppe.
Frederikshåb nr. 2111. fiskenæs-
taske og nr. 2221 sælskindstæppe.
Godthåb nr. 1635 sælskindsskul-
dertaske, Holsteinsborg nr. 3284
sælskindspude, Narssax nr. 1192
grønlandsk dukke, Angmagssalik
nr. 4394 grønlandsk sweater.
Vinderne bedes sende deres lod-
sedler til fru pastor Hertling,
Nørre Allé 41, 2200 København
N. Kr. L.
Sommerhus til leje
Sommerhus beliggende på Stevns og indeholdende stue, sove-
værelse og badeværelse udlejes i kortere eller længere tidsrum.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
C. MATHIASSEN
Postboks 12 . Julianehåb.
20