Atuagagdliutit - 10.05.1972, Qupperneq 15

— Der er direkte kontakt fra fabriksinspektøren til specialinspektøren i
København, som ved hjælp af eksperterne i direktoratet kan klare enhver
situation som måtte opstå heroppe.
fabrikime inspektøre torKåinartumik atåssuteKarpoK specialinspektøri-
mut KøbenhavnimTtumut. tåussuma KutdlersaKarfingme påsisimangnigtut
ikiortigalugit måne ajornartorsiutaussut årKingniartartugssauvai.
strækninger igennem i Grønland
og foretage inspektion, men også
samtidig lave et oplysningsarbej-
de omkring arbejderbeskyttelsen?
— Det vil det umiddelbart se
ud til. Men planerne går også ud
på, at der i de enkelte byer skal
oprettes et udvalg bestående af
repræsentanter fra henholdsvis
G.A.S., D.G.A. og en tekniker fra
det offentlige, enten det nu bliver
kommunen eller staten. Disse tre
mennesker skal så danne et sik-
kerhedsudvalg i byen. som skal
kunne indberette til fabrikinspek-
tøren, hvis der opstår tvivl om,
at loven om arbejderbeskyttelse
overtrædes, hvis der er tvivl om
visse sikkerhedsmæssige foran-
staltninger, og de skal ligeledes
kunne tilkalde fabrikinspektøren,
hvis der skulle opstå uheld eller
ulykker af alvorlig art.
— Det er også meningen, at dis-
se udvalg skal drive oplysnings-
arbejdet omkring arbejderbeskyt-
telsesloven lokalt.
— Vil disse mennesker nu blive
indkaldt til et kursus eller lignen-
de?
— Nej, det er ikke meningen,
de vil, efterhånden under fabrik-
inspektørens rejser, blive sam-
mensat, og i forbindelse med hans
besøg i byerne, vil der så kunne
afholdes mindre kurser, men hele
denne organisationsform vil blive
nedfældet i en bekendtgørelse,
som nu er på vej.
HVEM OG HVAD OMFATTER
LOVEN?
— Hvad betyder denne arbejder-
beskyttelseslov for Grønland?
— Den betyder, at der er kom-
met lovhjemmel for at sikre ma-
skiner og arbejdsprocesser sådan,
at man direkte kan påbyde de en-
kelte arbejdsgivere og arbejdere,
at sådan og sådan skal arbejdet
udføres for, at det er sikkert.
— Hvor meget omfatter så lo-
ven?
— Den omfatter enhver beskæf-
tigelse i en arbejdsgivers tjeneste
i Grønland, bortset fra nogle en-
kelte ting, som er nævnt i lo-
vens § 1.
Det drejer sig f. eks. om arbej-
de i en arbejdsgivers private hus-
holdning. Arbejde, der udelukken-
de udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hø-
rer til hans husstand, og arbej-
der, der udføres af militære og
som kan henregnes til egentlig
militærtjeneste. M.h.t. sidstnævn-
te kan det tilføjes, at arbejdsmi-
nisteren efter forhandling med
forsvarsministeren og ministeren
for Grønland iøvrigt kan bestem-
me, at der for militære områder
og anlæg skal gælde andre regler
om arbejderbeskyttelse i stedet
for eller ved siden af lovens reg-
ler.
—■ Endvidere er arbejde, der ud-
føres af søfolk, og som må hen-
føres til skibstjeneste, bortset fra
lastning og losning undtaget, lige-
som andet arbejde om bord i skibe
end lastning og losning, værfts-
arbejde og arbejde, der må lige-
stilles hermed, også er undtaget.
Men det er nok værd at lægge
mærke til, at lastning, losning og
værftsarbejde er underlagt loven.
EN ENKELT OG LET LOV
— Undtagelsesbestemmelserne er
ikke mange. Er denne lov, som nu
er trådt i kraft her i Grønland,
mage til en lignende lov i Dan-
mark?
— Nej i Danmark har man tre
love. En, der gælder for hånd-
værk og industri. En, der gælder
for handels- og kontorvirksomhe-
der og en, der gælder for land-
brug og gartneri.
— Den eller de love, man har
i Danmark, er lavet i 1955, og de
skal revideres. Så derfor ville man
ikke umiddelbart overføre disse
kæmpelove her til Grønland, da
man gerne ville have noget, der
var enklere og lettere at admini-
strere. Derfor lavede man en en-
kelt lov om arbejderbeskyttelse
for Grønland.
— Man kan, hvis man sammen-
ligner de to lovkomplekser, se, at
den grønlandske er mage til den
danske. Den er blot forenklet.
— Det er en noget blandet for-
retning at sætte sig ind i, når
man skal dække et så stort om-
råde med mange forskillige virk-
somheder?
— Det er umiddelbart et stort
område — i hvert fald geografisk
— men i forhold til en dansk
kreds, må det trods alt siges at
være noget begrænset. Der findes
jo ikke de helt store virksomhe-
der heroppe, det er da kun fiske-
industrierne, som har en vis stør-
relse.
— Ellers er det jo mindre hånd-
værksvirksomheder, der er her.
Der er heller ikke nogen kemisk
industri, med alle de problemer,
der hører til en sådan virksom-
hed. Det er faktisk lidt mere en-
kelt i øjeblikket, men hvordan
det bliver i fremtiden, det vil tiden
jo vise.
TILSYN HAR VÆRET
UDFØRT FØR
— Nu er det jo ikke sådan, at
Grønland tidligere har stået uden
fabrikinspektør — eller rettere
sagt — har været uden det til-
syn, som nu er blevet en del af
fabrikinspektørens arbejde?
— Da langt den største del af
virksomhederne heroppe jo har
været statsvirksomheder, det har
jo været KGH og GTO, så har
der i disse virksomheder været
tilsyn fra henholdsvis afdelings-
ledernes og fabriksledernes side,
men der har også på anden måde
været ført et tilsyn fra GTO’s
side. Eksempelvis kan det næv-
nes at GTO gennem Dansk Ke-
delforening har ført tilsyn med
de kedler, der er opstillet her i
Grønland. Så det er blot en ud-
videlse af det arbejde, der tid-
ligere har været udført.
— Nu nævnte De, at De i 1970
rejste vestkysten igennem for at
indsamle materiale om de enkel-
te virksomheder. Fandt De den-
gang ting, som der var grund til
at påtale?.
— Ja, der var mange ting —
det vil der altid være — men
der var også ting, der var betyde-
lig værre, end de burde være.
— Der var en hel række min-
dre virksomheder, som simpelt-
hen var helt uforsvarlige.
ORGANISATIONEN BAG
— Nu kan det jo ikke være så-
dan, at fordi man er fabrikinspek-
tør og udstationeret i Grønland,
så er man jo ikke verdensmester
i al ting. Der må vel være en
ekspertise at trække på?
— Det er klart, at denne ene
mand, som sidder her i Grøn-
land, han kan ikke klare alt det-
te her alene. Men han er heller
ikke alene om det. Der sidder og-
så en specialinspektør for Grøn-
land i København, som jeg nævn-
te før i forbindelse med oplys-
ningsarbejdet.
— Der går en lige linie fra fa-
brikinspektøren i Grønland til
specialinspektøren i Direktoratet
i København. Og det vil sige, at
problemer der opstår heroppe, og
som ikke kan løses af fabrikin-
spektøren, kan gennem denne spe-
cialinspektør løses af eksperterne,
som sidder i København.
Det er jo sådan, at i Danmark
kan man tage telefonen fra hvil-
ket som helst sted i landet og
ringe til Direktoratet, og der tale
med den mand, der lige ved noget
om den bestemte sag, men det kan
man jo ikke gøre heroppe fra. Så
derfor har man den specialin-
spektør, der har kendskab til de
grønlandske forhold, og som sid-
der i København som mellemled.
— De hastige tekniske frem-
skridt i forbindelse med even-
tuelle olieforekomster kan vel og-
så betyde en udvidelse af fabrik-
inspektørens arbejde?
— Det er klart, at hvis der
skal udvindes olie, og iøvrigt bry-
des mineraler, så vil vi korrøne
til at stå over for problemer, som
vi slet ikke kender noget til i
Danmark, og vi må så hente vores
viden fra andre lande. Dette er
også en af specialinspektørens
opgaver, at samle denne viden
til vi skal bruge den.
TILSYNETS OMFANG
— Hvilken baggrund eller uddan-
nelse skal man have for at kun-
ne blive fabrikinspektør?
— I Danmark findes der to
kategorier inden for det tekniske
personale, der virker som tilsyns-
førende. Det er henholdsvis civil-
ingeniører og maskinmestre. Den
sidste gruppe hører jeg til.
— Hvor mange år har De så
virket i dette job, Hasse Ekstrem?
— Jeg har igennem de sidste
fem år været tilknyttet Arbejds-
tilsynet som tilsynsførende, og har
altså i en del af tiden også be-
skæftiget mig med Grønland.
— Nu er De her, og der vil
blive foretaget nogle rejser i løbet
af året, hvor De bl. a., som der
står i lovens § 31, regelmæssigt
skal føre tilsyn med sådanne virk-
somheder, hvor arbejdet eller de
forhold, hvorunder det foregår,
kan medføre alvorlige ulykkestil-
fælde eller sygdom. Hvis nu så-
dan en alvorlig ulykke indtræf-
fer, hvad sker der så?
— Så er det min opgave at un-
dersøge en sådan ulykke, finde ud
af, hvorfor den er sket, og hvor-
dan den er sket og så ud fra det-
te, kan man sige, hvad der skal
gøres for at en lignende ulykke
ikke skal ske igen.
— Og ud fra de samme under-
søgelser udarbejdes så vejlednin-
ger og bekendtgørelser til brug
for virksomheden og andre lig-
nende virksomheder.
— Men for det meste drejer det
sig jo om erfaringsmateriale, som
man allerede har i Danmark, og
som man så kan køre videre med
heroppe.
— Men det skal slås fast, at ar-
bejdet, som udføres af fabrikin-
spektøren, nok så meget skal ses
som en forebyggende foranstalt-
ning. Fejlene skulle jo være ret-
tet, så ingen ulykker af alvorlig
karakter indtræffer.
REKVIRER OPLYSNINGER
— I forbindelse med oplysninger-
ne om de film, der vil kunne
lånes igennem Filmcentralen her
i Godthåb, så er der vel også an-
det materiale, som kan rekvireres
igennem fabrikinspektørens kon-
tor. Skal vi til slut lige nævne
adressen her?
— Ja tak. Det er postboks 202,
3900 Godthåb. Og må jeg lige til
slut oplyse, at der for nogen tid
siden blev kørt nogle kurser her
i Grønland om sikkerhed på ar-
bejdspladsen. Det var G.A.S.s
næstformand, Ulf Olsen, i Hol-
steinsborg, der på eget initiativ
gennemførte disse kurser efter
materiale, som han havde rekvi-
reret fra København. Det var må-
ske en ide om andre tog dette op,
og så kan man altså blot skrive
til Arbejdstilsynet i Grønland,
postboks 202, 3900 Godthåb.
-rg.
koral
KONDI
den første
energi-læskedrik,
der smager
skønt, slukker
tørsten og
strammer
op.
KORAL-KONDI er fremstillet i samar-
bejdemed Knud Lundberg.der i „Aktuelt"
skriver: - Sukker er hjernens eneste
brændstof og musklernes bedste. Vi for-
sømmer væske- og sukkerforsyningerne
før og under legemlige præstationer.
En svensk fodboldrapport, som alle
idrætsudøvere vil have gavn af at kende,
fortæller, at væske- og sukkermangel
kan gøre os 20-40% dårligere. Vi må
alle lære at drikke før og under anstren-
gelserne.
15