Atuagagdliutit - 20.07.1972, Qupperneq 8

Regeringens Grønlandspolitik
Mange vante forestillinger må tages op til revision i de kommende års
Grønlands-politik, skriver grønlandsminister Knud Hertling i tidsskriftet
„Ny politik"
I sin tale ved det nye folketings
åbning i oktober 1971 sagde stats-
minister Krag følgende om Grøn-
land:
„For Grønlands vedkommende
vil regeringen tilstræbe en fornyet
vurdering af principperne i grøn-
landspolitikken, således at udvik-
lingen i så vidt omfang som mu-
ligt kommer til at hvile på be-
folkningens egne forudsætninger.
Regeringen vil søge at skabe
grundlag for en sådan politik ved
nært samarbejde med grønland-
ske politikere og ved at viderefø-
re det hidtil så frugtbare samar-
bejde mellem danske og grøn-
landske politikere i Grønlandsrå-
det."
Trods sin korthed siger denne
udtalelse meget væsentlige ting
om grønlandspolitikken. For det
første viser den, at der er givet
grønt lys for en nyvurdering af
grønlandspolitikken, og det var
mig en afgørende bevæggrund
for at træde ind i regeringen. Jeg
så herved en mulighed for at
fremme en række af de synspunk-
ter, som jeg har gjort mig til tals-
mand for i de år, jeg har virket
i folketinget. Dernæst understre-
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
ger erklæringen regeringens vilje
til at fortsætte det brede samar-
bejde, der hidtil har kendetegnet
grønlandspolitikken såvel i for-
holdet mellem grønlandske og
danske politikere som mellem par-
tierne indbyrdes.
PERSPEKTIVPLANEN FOR
GRØNLAND
Desværre må det indrømmes, at
det i øjeblikket er svært at give
koncis forklaring på, hvad der
ligger i udtalelsen om, at udvik-
lingen i Grønland i så vidt om-
fang som muligt skal hvile på
befolkningens egne forudsætnin-
ger. Efter tyve års dansk reform-
arbejde i Grønland er vi grøn-
lændere inde i en periode, hvor vi
prøver at nå til erkendelse af,
hvad det vil sige at være grøn-
lænder, og hvad vi ønsker os af
et grønlandsk samfund. Det vil
tage tid at få disse tanker afkla-
ret, men når jeg her skal prøve
at forklare de nye tendenser, vil
jeg tage mit udgangspunkt i de
bemærkninger,, der findes i per-
spektivplanen for Grønland og
den fremtidige målsætning. Det
udtales her, „at den grønlandske
befolknings medleven på alle ni-
veauer må være det vigtigste mål
for det arbejde, der skal udføres
i den kommende periode". Sådan-
ne erklæringer har man ofte hørt,
og det er vigtigt for den grøn-
landske befolkning, at disse smuk-
ke ord nu omsættes i konkrete
handlingsprogrammer.
Af størst politisk betydning er
vel overvejelserne om at overlade
et større politisk og administra-
tivt ansvar til den grønlandske
befolkning, først og fremmest
gennem etablering af et virkeligt
kommunalt selvstyre. Disse over-
vejelser foregår for tiden i det så-
kaldte byrde- og opgaveforde-
lingsudvalg, der blev nedsat af
den forrige regering. Udvalget,
der har folketingsmand Holger
Hansen som formand, gennemgår
mulighederne for at overdrage en
række statsopgaver til de grøn-
landske kommuner — i første om-
gang kæmnervæsenet og den tek-
niske forvaltning, herunder by-
planlægningen. Det er et længe
næret ønske i de grønlandske
kommunalbestyrelser, at de får
udspillet i planlægningen og der-
ved kommer til at præge miljøet
i de grønlandske byer. Jeg imøde-
ser udvalgets arbejdsresultater
med forventning og er indstillet
på at støtte arbejdet efter bedste
evne.
Overdragelsen af øget ansvar
til kommunalbestyrelserne og
den grønlandske befolkning bør
imidlertid ledsages af økonomiske
forpligtelser, og der stiles mod
at indføre en indkomstskalteord-
ning i Grønland, så snart det er
teknisk muligt, antagelig i 1974.
Jeg er enig i, at den kommende
skatteordning i så høj grad som
muligt skal administreres af grøn-
lænderne selv, og har derfor
iværksat en særlig uddannelse af
grønlandsk personale til det kom-
mende skattevæsen.
Indførelsen af direkte skatter
vil ikke løse de grønlandske sam-
funds finansieringsproblemer, og
man må fortsat regne med store
statstilskud til Grønland. Det ind-
går i byrde- og opgavefordelings-
udvalgets kommissorium at stille
forslag om tilskudsordninger, der
i højere grad engagerer befolk-
ningen og gør den medansvarlig
ved fordelingen af statsmidlerne.
KOOPERATIONEN SOM FARBAR
MELLEMVEJ
Inden for arbejdsmarkedet kræ-
ver målsætningen om grønlandsk
medleven en meget aktiv politik.
Der er ingen grund til at skjule,
at de mange udsendte danske
funktionærer og arbejdere — ikke
mindst inden for bygge- og an-
lægssektoren — har skabt pro-
blemer, og disse problemer vok-
ser, efterhånden som de store
grønlandske årgange rykker ind
på arbejdsmarkedet. En stigende
ungdomsarbejdsløshed er desvær-
re en aktuel mulighed i Grønland,
og der er på forslag af Grønlands-
rådet iværksat en række foran-
staltninger, der skal fremme ud-
dannelse og beskæftigelse af
grønlandsk arbejdskraft. Det er
bl.a. indskærpet, at der også in-
den for de tekniske virksomheder
bør beskæftiges grønlandsk ar-
bejdskraft, uanset om det i en
overgangsperiode muligvis vil
skabe vanskeligheder med hen-
syn til overholdelse af tidstermi-
ner, kvalitet og budgetoverslag.
De nye retningslinier for arbejds-
markedspolitikken har allerede
givet synlige resultater, og det er
min og den øvrige regerings hen-
sigt at følge denne linje op.
Den seneste erhvervstælling,
for Grønland, der viser en kraf-
tig dansk dominans inden for den
private sektor, understreger nød-
vendigheden af, at der drives en
aktiv politik for at stimulere den
grønlandske befolknings indsats
inden for erhvervslivet. Der bli-
ver i nogen grad tale om en ba-
lancegang mellem statsdrift, der
hidtil ikke har givet tilstrække-
ligt incitament til selvstændige
grønlandske initiativer, og det
private erhvervsliv, der har ten-
dens til at blive domineret af
danske. Mange grønlændere — og
blandt dem melder jeg mig — hå-
ber på, at kooperationen vil vise
sig at være en farbar mellemvej,
vel at mærke en andelsbevægelse,
der er rodfæstet i Grønland.
LAKSEFISKERIET
Fiskeriet vil i mange år fremover
være det grønlandske hoveder-
hverv. Det er regeringens hen-
sigt, så effektivt som muligt at
imødegå de vanskeligheder, som
har ramt de grønlandske fiskere
som følge af torskefiskeriets
stærke nedgang. Heldigvis synes
rejefiskeriet de fleste steder i
Grønland at kunne udvikles som
et alternativ til torskefiskeriet, og
staten søger for øjeblikket at ud-
vikle en rejekutter, der er egnet
til at drive undenskærs rejefiske-
ri i de grønlandske farvande.
Udover rejerne sætter de grøn-
landske fiskere deres lid til lak-
sefiskeriet, og min holdning til
spørgsmålet om laksefiskeriet i
de grønlandske farvande har i
første række været dikteret af
ønsket om at sikre de sparsomme
ressourser for grønlænderne. Ikke
mindst har det foruroliget mig
at høre om de enorme tab af
søfugle, der lides på grund af
fiskeriet med de store, moder-
ne drivgam. Disse søfugle er et
vigtigt grundlag navnlig for byg-
debefolkningens økonomi, og jeg
finder det helt nødvendigt, at der
tages hensyn til disse små fi-
skere og fangere, der antagelig
er den fattigste befolkningsgrup-
pe i hele riget.
Fiskeriet og fangsten kan imid-
lertid ikke give tilstrækkelig be-
skæftigelse til den stærkt vok-
sende befolkning, og regeringen
er derfor opmærksom på al-
ternative erhvervsmuligheder.
Navnlig har turisme og minedrift
været fremme under debatten i de
senere år. Der er under Ministeri-
et for Grønland nedsat et turist-
udvalg, som antagelig udsender
en betænkning i år. Uden at fore-
gribe denne betænkning, vil jeg
for min egen part bemærke, at
jeg på længere sigt tror på turis-
men, men jeg må sandelig erken-
de, at det interne trafiksystem,
der findes i Grønland i dag, er
kostbart og det har ikke kapacitet
til en ekspanderende turisme.
UDVIKLINGEN I DE RIGTIGE
BANER
Mulighederne for udnyttelse af
rigdomme i Grønlands under-
grund synes stadig mere lovende.
Den stærke interesse blandt de
internationale mine- og oliesel-
skaber for at søge efter mineraler
og olie i Grønland og på det grøn-
landske kontinentalsokkel har na-
turligvis vakt forventninger i den
grønlandske befolkning om en
bedre økonomisk fremtid. Man
skal imidlertid ikke vente sig hur-
tige resultater. Vi ønsker at tage
det størst mulige hensyn til både
Indkaldelse til mortifikation
Grønlands landsret har ved beslutning af 15. juni 1972 givet til-
ladelse til følgende indkaldelse:
Enhver, som måtte være ihændehaver af et af Lars Juul, H. C.
Ørstedsvej 28 b, 1879 København V den 9. januar 1966 udstedt
ejerpantebrev stort 50.000,- kroner med pant i ejendommen B
452, Egedesminde bys koordinater 467.225, eller som måtte anse
sig berettiget til dette dokument, indkaldes herved til at frem-
sætte sine indsigelser overfor Grønlands landsret i et retsmøde,
der er berammet til at finde sted den 4. oktober 1973 kl. 09.00 i
retssalen, Skibshavnsvej B 284, Godthåb.
Den, der ikke møder og fremsiger indsigelse, må vente, at do-
kumentet mortificeres.
Enhver, som ved, hvor dokumentet findes, opfordres til at give
retten oplysning herom enten i retsmødet eller skriftligt i god
tid forinden.
Grønlands landsret, den 4. juli 1972.
Hans Chr. Raffnsøe
kst. dommer.
KØB BIL PR.BREV - UDEN SKUFFELSER...
Det er ikke svært
men det er en
tillidssag at købe bil pr.
korrespondance..sikkert derfor de fleste
køber en Ford hos
SCAhllADAM
Skriv efter brochure og priser på de Ford-
modeller De er interesseret i. Vor Grøn-
landsekspert Ole Gøtze svarer omgående
og ordner alt for Dem enten De vil have
vognen derop - eller De selv kommer her-
ned og vil ha' en ferieklar vogn holdende.
Vi sælger gerne med 50% ud - og resten
over 18 måneder.
DANMARKS STØRSTE FORD FORHANDLING
H. C. Andersens Boulev.18 -1553 Kbh. V Telegramadr.: Scaniadam
Grønlandsminister Knud Hertling
det grønlandske og det danske
samfund ved at udarbejde øko-
nomisk forsvarlige koncessions-
aftaler og ved at prøve at forhin-
dre, at minedriften får skadelige
sociale og miljømæssige virknin-
ger, og derfor må vi, samtidig
med at vi stimulerer selskabernes
interesse, skaffe os den fornødne
sagkundskab til at kunne lede ud-
viklingen ind i de rigtige baner,
og det tager nu engang sin tid.
Et af de områder, hvor den nye
kurs klarest kommer til udtryk,
er i spørgsmålet om den grøn-
landske befolknings bosættelse.
Der har i Grønland og også blandt
danske politikere kunnet spores
en voksende modstand mod den
politik, der går ud på, at en me-
get stor del af den grønlandske
befolkning skal koncentreres i de
såkaldte åbentvandsbyer. Jeg tror
ikke, man kommer uden om en
vis koncentration og vandring til
de store byer. Vi har oplevet en
sådan vandring i de sidste 50 år i
Grønland, og de samme tenden-
ser ses i Island, Færøerne og
Nordnorge. Med den stærke til-
bagegang i torskefiskeriet i Da-
vidsstrædet og vore erfaringer
om de sociale virkninger af en for
stærk byvækst er årsag til, at
man nu forsøger aktivt at dæm-
pe tilvandringen til de større by-
er. En konsekvens af denne op-
bremsning må nødvendigvis blive,
at man gør noget mere for de
mindre byer og bygderne, hvor
man gennem et moderat udvik-
lingstempo kan værne om det
grønlandske miljø.
DE ALTERNATIVE MULIGHEDER
På det kulturelle område følger
regeringen med interesse den sko-
ledebat, der er under udvikling
i Grønland. Personlig håber jeg,
at et af debattens resultater bli-
ver, at der skabes praktiske mu-
ligheder for at give det grøn-
landske sprog en bedre placering
i folkeskolen.
Ikke mindst i kulturpolitikken
må der tages hensyn til grøn-
landske forudsætninger, og det
er med henblik herpå, at jeg har
opnået regeringens tilslutning til,
at de kulturelle sagsområder til-
bageføres fra kulturministeriet til
grønlandsministeriet.
De tanker, der her er fremlagt,
er hver for sig hverken nye eller
epokegørende, men tilsammen in-
debærer de muligheder for en
grønlandspolitik med vægt på det
grønlandske indslag. Denne poli-
tik kan dog kun blive en realitet,
hvis der gives den grønlandske
befolkning tilstrækkelig tid til at
overveje og gennemdrøfte de for-
slag, der fremlægges vedrørende
Grønlands fremtid. Vigtigt er det,
at sådanne forslag lægges op til
alternative løsninger, således at
der skabes valgmuligheder. Det
må endvidere være en naturlig og
ønskelig udvikling, at de politiske
udspil i stadig højere grad kom-
mer fra grønlænderne selv. Rege-
ringen vil derfor opmærksomt
lytte til, hvad der rører sig i den
grønlandske befolkning og de
grønlandske politi<-’:e råd.
8