Atuagagdliutit - 20.07.1972, Síða 21

Redaktion:
ARNE JAKOBSEN
TlMERSSOlUrc*

LX

Mens motionsfeberen
raser i Danmark
Motion og kondition er to af mo-
deordene i dagens Danmark. Det
orholdsvis tålelige sommervejr,
v' har for tiden, har medført, at
fioan selv i de normalt så sløvende
•ministerielle kontorer hører snak-
ken om „kondital" og „konditure",
kd intensiv propaganda for mo-
ti°n i massemedier som TV, ra-
dio og presse har, sammen med
forskellige organisationers ener-
giske arbejde, medført, at idræt-
|en taget i videste betydning i lø-
°et af en ganske kort årrække er
blevet en folkebevægelse. Hvis
fnan en lørdag eftermiddag eller
Søndag formiddag tager ud i Dy-
bhaven, Rude Skov, Hareskoven
„ er en af de andre grønne om-
rader i og uden for København,
''h nian opleve en i ordets egent-
>gste forstand farverig samling
af træningsdragter og mere eller
Af JENS POULSEN
dtindre vommede og glade perso-
ner, der i meget forskelligt tempo
slider skovstierne tynde. Alle ta-
®r om 100 km-løb, Furesøløb,
Sjælsø Rundt og ikke mindst det
kommende Eremitageløb. Start-
skuddet til sidstnævnte (Europas
største) motionsløb vil lyde en-
ganS i september måned, men
aHerede på nuværende tidspunkt
nar flere tusinde løbere tilmeldt
sig. Så sig ikke, at Danmark i
orhold til sine nabolande ikke
er en sportsdyrkende nation.
ReGELMÆSSIG motion
^*et daglige arbejde stiller fort-
;*at mindre fysiske krav til folk.
gengæld stiger så behovet for,
^ en del af fritiden bruges til
ysisk aktivitet. Muskelkraften og
aPaciteten hos åndedræts- og
clrkulationsorganerne er til en vis
§rad afhængig af aktivitetsni-
veauet. Med lavere fysisk aktivi-
et synker almenkonditionen.
s®r mærker man dette efter et
angvarigt sengeleje. For at bibe-
olde en optimal og tilfredsstil-
ende funktion af forskellige or-
ganer i kroppen såsom hjerte,
odomløb, lunger, muskler, ske-
et og nervesystem, må disse re-
gelmæssigt udsættes for en vis
anstrengelse.
Målet for en regelmæssig mo-
Nyt sportsblad
nyt sportsblad er på vej. Bla-
et er Grønlands Idræts-Forbunds
edlemsblad, og navnet er SPOR-
• Det udkommer om kort tid
kan købes i KGHs butikker
en stykpris af 2 kr.
Baldet skal udkomme 10-12
§ange årligt.
Sportimut atua-
Sagssiak nutåK
sportimut atuagagsssiaK nutåK tå-
dij,1 erP°K- atuagagsssiaK Kalåt-
t 1 ~nur>ane timerssornermut kå-
at^ *UP Baussortaminut aviserå,
„ eKardiuniio SPORTE. Kanigtu-
Krw sarKumertugssauvoK
K B-ivdlo pisiniarfine pisiarine-
'sinauvdlune atauseK 2 kr.-mik
akeKardlune.
eriatuagagssiaK ukiumut 10-12-
lard'une sarKumertugssåusaoK.
tion (legemsbevægelse for sund-
hed og velbefindende) kan være
noget forskelligt. Det kan være:
1) udfra almen helbredssyns-
punkt at drive en vis regel-
mæssig træning,
2) at skabe en marginal mellem
hverdagens krav og den ma-
ximale kapacitet,
3) at bibeholde den relativt go-
de kondition (den øjeblikke-
lige trænings- og sundheds-
tilstand), man allerede har,
4) at forberede sig før deltagel-
se i forskellige former for
motionsidræt.
KONDITIONSFREMMENDE
AKTIVITETER
Der er mangeartede muligheder
for den slags aktiviteter. En na-
turlig form er gang, hvor man
kan variere både hastighed og
distance. Gang er specielt veleg-
net for den, som begynder fra et
meget lavt konditionsleje (f. eks.
efter sygdom). En noget mere
avanceret form for træning er
joggning eller løb. Samme effek-
tivitet som ved joggning og løb
kan man opnå ved at cykle. In-
dendørs cykling på såkaldte „mo-
tionscykler" er i dag en meget
udbredt form for motion i Dan-
mark. Folketinget har fået eget
motionsrum med bl. a. motions-
cykler, og ved politiker-fødsels-
dage o.s.v. oplever man gang på
gang, at de får overrakt en mo-
tionscykel.
En anden form for motion (og
konditionstræning) er svømning.
Desværre har man i Grønland
kun ringe muligheder for at dyrke
svømning. En af svømningens
store fordele er jo ellers, at den
er meget skånsom mod led og
muskler, hvorfor svømning er en
yderst velegnet form for motion
for ældre og svagelige personer.
Hvis man vil konditionstræne
hjemme, men ikke vil anskaffe
dyre motionsinstrumenter (f. eks.
motionscykel, motionsribbe, ro-
maskine, diverse redskaber for
vægttræning o.s.v.), kan man f.
eks. „hoppe reb" eller gå op og
ned af en stol, som i så fald kan
være af ca. 35 cm’s højde. Disse
aktiviteter bør foregå intensivt i
en 3—5 minutters periode efter-
fulgt af en hvileperiode af pas-
sende længde (3 minutter f. eks.).
Derefter kan man gentage øvel-
sen et par gange. For dem, som
hopper reb (i et kælderrum f. eks.)
er det en fordel at bruge en tyk
gummimåtte for at skåne fød-
derne.
Boldspil er i alle lande en me-
get yndet sport. De fleste men-
nesker har en ubetvingelig lyst til
at springe efter eller slå på (spar-
ke til) en bold. Fodbold og hånd-
bold giver udmærket træning,
men også de individuelle bold-
spil som badminton, tennis, bord-
tennis, volleybold m. v. giver ud-
mærket motion, hvis man ellers
har muligheder for at dyrke disse
spil.
MOTION KAN BETALF SIG
Resultaterne af efterhånden man-
ge undersøgelser tyder på, at mo-
tion er nyttigt for individets hel-
bred (om konkurrenceidræt er
sundt er straks et mere omstridt
spørgsmål). Undersøgelser i ud-
landet (bl. a. i Sverige lader end-
da formode, at en satsning på
motion fra f. eks. en virksomheds
eller organisations side giver et
betydeligt tilskud til personalets
præstationsformåen, både fysisk
og psykisk. Det er vel også der-
for, at mange firmaer bl. a. i
Danmark ikke blot opfordrer
men også giver de ansatte mulig-
hed for at dyrke motionsidræt.
Mange store danske virksomhe-
der har således anmeldt sig som
deltagere til efterårets Eremitage-
løb.
Gennem mange samtaler med
motionister har jeg fået det ind-
tryk, at der til motionsidræt knyt-
ter sig meget tungtvejende men-
neskelige aspekter. Mange hæv-
der således, at man gennem mo-
tion opnår det meget væsentlige,
at stemningen såvel i arbejdet
som hjemme hos familien bliver
gladere, og at man magter at ud-
nytte fritiden mere effektivt.
Gennem motion opnår man åben-
bart kraftreserver som gør, at
man betydeligt sjældnere end før-
hen tangerer eller overskrider ens
præstationsgrænse. Individet er
med andre ord bedre rustet til
at møde arbejdets krav og tilmed
bedre rustet til effektivt at kopie
af. Med andre ord: den, som er
klog, satser på motion. Både det
kloge menneske, som vil skabe
sig et længere og lykkeligere liv,
og den virksomhed, som gerne vil
skabe trivsel, arbejdsglæde og
øget kapacitet. Hvis der skal ska-
bes arbejdsmotivation, må man
ofre omtanke på de ansatte, og
her indgår i allerhøjeste grad an-
svaret for de ansattes helbred.
Her er en regelmæssig motion en
central faktor.
Hvad der er sagt om motionens
betydning for virksomheder, gæl-
der også for samfundet som hel-
hed. Befolkningens sygdomme ko-
ster mange penge hvert eneste år.
En større satsning på at holde
folk i alle aldre raske må kunne
nedbringe udgifterne meget bety-
deligt. Stat og kommuner kan
og bør bidrage til etablering af
f.eks. motionscentre, lettilgænge-
lige motionsstier og løjper m.v.
Det er vel heller ikke rent galt
at foreslå, at man når man skal
udvælge Grønlandspersonale, og-
så tager hensyn til, om vedkom-
mende vil kunne benyttes som
motionsleder. En læge, som er
specielt interesseret i motion
(idræt), vil i alle tilfælde være
særdeles rar at have. Han vil
kunne, i samarbejde med lokale
idrætsledere, tilrettelægge mo-
tionskampagner, sådan at sund-
hed og velbefindende for folket
bliver den egentlige ledestjerne
for idrætsaktiviteten.
MOTION OG GRØNLANDS
OVERGANGSPROBLEMER
Mit, jeg tør vel sige indgående,
kendskab til dansk idræt siger
mig, at idræt taget i dens videste
betydning vil kunne være med
til at løse nogle af de overgangs-
problemer, vi har at slås med i
Grønland. En person, som er bidt
af den gale motion, og som værd-
sætter det kammeratskab, der så
udpræget er kendetegnende for
mange motionistgrupper, vil f.
eks. i mange tilfælde automatisk
få kontrol over sit spiritus- og
tobaksforbrug. Dertil kommer, at
man som god motionist ikke er
slave af nogen eller noget — hel-
ler ikke af idrætten. Hvis man
forstår motionsidrættens inderste
idé —fysisk aktivitet for sund-
hed og velbefindende — har man
chance for at undgå at blive en
„sportsidiot"; en lidet misundel-
sesværdig person, hvis hele til-
værelse er idræt og intet andet.
I den kommune, hvor jeg er
så lykkelig at være en af beboer-
ne, nemlig berømmelige Erhardt
Jacobsens Gladsaxe, har man fra
kommunens side gjort en masse
for at støtte motionsidrætten. En
opremsning af mulighederne vil
føre for vidt, men lad mig nævne,
at kommunen just har besluttet,
at der skal indrettes et motions-
center i den nye sportshals kæl-
deretage, hvor godtfolk kan kom-
me af med vommede maver og få
„kondien" i orden.
Af mange grunde er mulighe-
derne i Grønland meget mere be-
grænsede, men alene en aktiv for-
ståelse af motionens betydning fra
alle sider vil kunne medføre, at
motionsidrætten også i Grønland
kommer i fastere rammer.
Officielt
Under 29. juni 1972 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget føl-
gende ændring vedrørende „Grøn-
lands Indkøbsring A/S“ af Godt-
håb:
Benny Kurt Reiding er udtrådt
af, og Villy Kurt Jensen, Godthåb,
Grønland, er indtrådt i direktio-
nen. Eneprokura er meddelt: Lars
Juul.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 11. juli 1972.
J. R. Karlsson.
adidas
skut arssautit
LAPLATA, ukioK atauseK
aserujåissusiligaK .... 112,—
UWE, nukagpiarKanut
skOtsialak ............ 65,—
nutåK!
FRANZ BECKENBAUER
SUPER .................. 105,—
sungårtunik nimeruårni-
lik, muliussallk.
skut sungiusautit
ROM, KaKortoK tungu-
jortunik nimeruårnilik .. 92,—
ATHEN, tungujortoK ma-
minga KagdleK ........... 88,—
REKORD, tungujortoK
KaKortunik nimeruårnilik 54,—
ADRIA, tingerdlautig-
ssiaussaK kussanavigsoK 23,50
atissat sungiusautit
atissat sungiusautit adidas
mérKanut, angissusé
92—164 cm .............. 88,—
inersimassunut, angissu-
sé 168—186 cm .......... 155,—
pisiniaruvit erKaimavdlugo
angissusia.
agdlagtitsivigssaK: —
KAUTAK’
SPORT & FRITID
Samuelsvej 725, Holsteinsborg
telegramerfigssaK: polarsport
Import &. Engros: niorKuteKartugssanik
pigssars i ortoKarpoK igdloKarfingne
tamane.
•netop idag
æder grønlandske
hunde over
HUNDEFODER
og det gør de
hver dag !
FLERE OG FLERE GRØNLANDSKE HUNDE ÆDER
KING HUNDEFODER - HVORFOR?
'k fordi hundene kan lide KING
jl. fordi KING er sundt, idet 1 kg KING svarer
til 1125 g kød og 700 g brød.
fordi en hund, der får KING, ikke behøver
anden form for føde.
fordi KING er i store piller, der er nemme og
økonomiske at fodre med, og...
, fordi KING er pakket i stærk, hensigtsmæssig
* emballage, der også er nem at transportere.
KING fåes i 50 kg's sække og 10 kg's poser.
Derfor bør De også give hundene KING - for hundenes skyld
KING fåes hos KGH eller ved direkte ordre (min. 50 kg) til
A/S VITFOSS-6300 GRAASTEN
21