Atuagagdliutit - 03.08.1972, Blaðsíða 3

°Kauserissat:
kapisigdlit pivdlugit isumai<a-
tigissut siamtsuliornerussoK
kapisigdlit pivdlugit isumanatigissut tamatigut iluaKutåussu-
seKångitsoK nakutiginenarane ingerdlåncKartugssauvoK. tu-
nitsiviginenartartut uvdlut 14-ingornere tamaisa pissat na-
n°K amerdlatigilernere pivdlugit piumagunik nalunacrtaria-
Kångitsut
danskit amerikamiutdlo kapisig-
dlit pivdlugit isumaKatiglssutåta
aagsatarissaisa ilait Kalåtdlit-nu-
nane malungnarserérput. kisiåne
kalåtdlinut iluaKutåungitdlat,
nauk Knud Hertling isumaKara-
luartoK iluaKutaussugssaussut. ag-
dlame taimaerKajångitdlat!
kalåtdlit nunat akornihe kapi-
sdingniartartut inusugtut, eKérsi-
rriartut. pikorigsut erhvervsstøtte-
H^it taorsigagssarsisinåungitdlat
aulisariutinut kapisilingniutigi-
savdlugit, sårugdlingniutigisav-
dlugit, angmagssagssuarniutigi-
Savdlugit sugaluartunutdlo Kag-
ssusersutigisavdlugit akungnåi-
nerPånut pitsaunerpånutdlo (a-
ngatdlat taima itoK atuagagssiap
dåne avdlame eritartorneKarpoK).
aulisarneK angnertusiartorung-
naertugssauvoK tamaviåruneKar-
lalerdlunilo autdlarnerKårsimane-
lane- tunissaKartarneK suliaring-
^igtarnerdlo ukiup ilåinånut sule
Unganerullsåput åmalo månå-
orningarnit pissutsinut sulissar-
°Karnermut tungassunut avdlå-
ng°rauteKartunut malugssaring-
"erulerdlune.
kapisigdlit pivdlugit isumaita-
•gissutip sujulerssorniarnera a-
lornarpoK. ajortumik iluarsartu-
ssauvoK atortiniarneKardlunilo i-
natsime tungavigssaKångitsumik
'sumaKatiglssutip maleruarneKar-
niSssåta nåkutigineKarnigssånut
lsUmangnaitdlisauteKångivigpoK.
®rhvervsstøttemit
•kiorsinenasångitsoK
^anåkorpiaK erhvervsstøttemut
KinuteKautit ardlagdlit boligstøt-
erne ama erhvervsstøtterne Nung-
®'tume OKaluserineKarput. Kinu-
®Kautausimassut ilåtut taineKar-
s'nåuput angatdlatit fiber-iussut
jjdngnerussut nutåt, pingårtumik
apisilingniarnerme iluanåru-
auvdluarsinaussut, kisiåne ama
Kagssusersordlune aulisarnerme
sugaluartumilunit.
kisiåne kigdleKarfiup 3 sømil-
'Ussup iluane 1100 tonsinik kapi-
sdigtagssarineKartunut 712-it Ki-
^uteKarsimangmata boligstøttep
arna erhvervsstøttep agdlagfia na-
nSassoruteKarpoK kapisilingniar-
nermut angatdlatit atugagssat a-
^et'dlineKarnigssanut, tamånalu-
PåsinarpoK. tåssame 650-it
me
aPisilingniarnigssamut akueri-
neKarérsimassut (atuaruk agdla-
gaK „aulisartut 650-it 1100 tonsi-
n’k kapisilingniartugssat") avdla-
. arnerdlanerussunik pissaxar-
niarssarisagpata boligsstøttemit
eihvervsstøttemitdlo taorsigag-
®sarsiat taorsersorneKamaviångit-
dlat.
s taimaigpatdio angatdlatit kapi-
1 lngniarnerme unangmigdleKa-
ussut §ma ingmingnut akiler-
°rsinaunaviångitdlat.
aulisarneK angnertusiar-
torungnåisassoK
soruname aulisarneK angner-
artorungnaertugssauvoK ukiu-
ssi^ ■ p'ssa8ssat aulajangersima-
a- m*k kigdleKalerpata. tamåna
ja°la^UaKa0K kapisigdlit kisinga-
K gPa'k aulisagaungmata naler-
tu .nersunik akilersitdlugit
ni[USSarineKars'naussut — imalu-
kapisigdlit tåssatuaungmata
aulisagkat amigartoruteKarnane
pissarineKarsinaussut.
avdlatut OKautigalugo Kåumati-
ne ikigtune kapisilingniarnerup
ånåusinauvå ukioK ilivitsoK så-
rugdlingniaraluardlune iluagti-
ngitsorneK.
kapisilingniartarneK måna kig-
dlilerneKarsimavoK sujuariartor-
Kigsinaujungnaerdlunilo.
aulisarfigssap sivisussusigsså
sujunigssame kapisilingniartar-
neK ukiup ilåne sule sivikineru-
ssume ingerdlåneKartalisaoK. a-
ngatdlatit atausiåkåt KanoK-
amerdlatigissunik pissaKarnigssåt
aulajangerneKarsimångilaK. auli-
sagartarisinaussatik tamaisa sapi-
ngisamik pilertortumik aulisagar-
tarisinauvait.
tåssalo såkortoKissumik unang-
migdlerneKartalisaoK. kapisigdlit
kilut tamarmik aulisartumut ilua-
nårutaussugssåuput. atortugssau-
sinaussut tamaisa atordlugit
unangmigdlisångikåine aningau-
ssarsinigssaK soKutausimångivi-
saoK.
taimåitumik ilimanarpoK kapi-
silingniarnerup autdlartisimaler-
nerane tuniniaissarneK tamaviå-
runeKarumårtoK. tunitsivigine-
Kartartut åssigingitsut tamåna
nåmagsisinausaneråt OKautigisav-
dlugo ajornakusorpoK. kisiåne
tamaviårulungnartumik aulisar-
nigssaK erKortusorinångilaK atu-
garigsårniarfiussumik moderne-
ussumigdlo påsingnigtarnerme
imalunit suliagssaKartitsinigssaK
pivdlugo aperKumut tungassume.
tamatumunga atatitdlugo OKauseK
atugarigsårfiussoK isumaKartine-
KartariaKarpoK sujunertarineKar-
sinåungitsoK, aulisarnerme Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfiup
pilerssårusiugåne aulisartussut ta-
marmik ingmingnut aserungajag-
dlutik tamaviårtariaKåsassut auli-
sagartagssat kigdlilingmik amer-
dlåssusigdlit ilåinik nalerKutumik
amerdlåssusilingnik pigssarsisi-
naujumavdlutik.
tamåna ersserKigsumik åssersu-
tigssauvoK Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsinik kalåtdlinut inuiaKati-
gingnut pingåruteKartorujugssu-
ssugssaugaluartunut danskit på-
sinerdluissumik sujulerssuinerå-
nut. åmame tamåna danskit suju-
lerssuinerånik OKautigineKarsi-
naugunångikaluarpoK, tåssa ka-
låleK Kalåtdlit-nunånut ministe-
riussoK danskit amerikamiutdlo
isumåinut pingårnerutitaussaria-
Karmat.
sujulerssuineK
sianftsorpatdlangnerussoK
såmiatungerdlernut tunganiå-
ngikaluardlune, akerdliuniaru-
matujungikaluardlune, avdlåu-
ngikaluardlune taimågdlåt inuk
nalinginaussumik silatussuseKar-
dlune erKarsartausilik, isumaKar-
tariaKarpoK, sianitsuliorneruv-
dluinartoK taimatut Kuianåinartu-
mik isumaKatigissuteKåsavdlune
atortiniarssaralugulo inatsimik
tungaveKångitsumik nåkutigdli-
niarneK ikiortigalugo.
Kalåtdlit-nunåne tunitsiviu-
ssartunut ministerie agdlagaKar-
simavoK: (måne oKausertai avdlå-
ngortilårdlugit) — ikingutit-å?
amerikamiut tåssa matuminga
isumaKatigissuteKarfigisimava-
vut, kisiåne periarfigssaKångila-
gut inatsisit tungavigalugit auli-
sarneK nåkutigisavdlugo. tåuna
soKutiginago uvdlut 14-ingornere
tamaisa pissat KanoK amerdlati-
ginerinik uvavtinut nagsiussissar-
sinauvise. 1100 tons anguneKar-
pata tauva tunissaKartarneK unig-
tisavarput. tamåna pivdlugo kiv-
fartutilårniartigut ilå?
sujunertap malingneKarumår-
nigsså ugperisavdlugo mérarpa-
lugdluinaincrusångigpat sianitsu-
lioineiuvoK. isumaKatigissut a-
tortiniarneKarsimagpat tauvalo
nåmagsineKarsinaunigssåta inat-
sisitigut Kularnaitdlisagaunigsså
soKutiginago, tauva tamåna so-
Kutigigtaitdliorneru vok !
tåssarpiauvordlo aperKume ta-
matumane iluaKUtaussugssatuaK.
tåssame imaiginarsorinarpoK
Danmarkip amerikamiut ima isu-
maKalersisimagai sordlume kig-
sautigissait erKortisimavdlugit,
ilordlikutdle ima OKardlune: —
ikingutit amerikamiut KanoK
OKaraluarpata soKutigingitdlui-
narpavut. piumassavsinik pissa-
Kartarniaritse, nipangiutinardlu-
git!
-den
KOMMENTAR:
Den torskede
lakseaftale
Den i alle henseender negative lakseaftale bliver gennemfort uden kon-
trol. Indhandlerne behøver ikke opgive fangstresultaterne hver fjor-
tende dag.
Nogle af konsekvenserne af den
dansk-amerikanske lakseaftale
viser sig allerede i Grønland. Men
de er ikke i grønlandsk favør,
selvom Knud Hertling påstod, de
ville blive det. Endda langtfra!
Unge, driftige, dygtige, grøn-
landske indenskærs laksefiskere
kan ikke få erhvervsstøttelån til
en af de mest effektive og alsi-
dige fiskebåde for laks, torsk, sild
og alle former for garnfiskeri (en
sådan båd er omtalt et andet sted
i bladet).
Fiskeriet vil stagnere og kon-
centrere sig om sæsonens begyn-
delse. Indhandlingen og behand-
lingen bliver endnu mere sæson-
betonet og følsom for uregelmæs-
sigheder omkring arbejdsmar-
kedsforhold end hidtil.
Administrationen af lakseafta-
len er håbløs. Den er dårligt til-
rettelagt og søges gennemført
uden lovhjemmel. Man har over-
hovedet ingen sikring for at kon-
trollere at lakseaftalen bliver
overholdt.
INGEN ERHVERVSSTØTTE
For tiden er flere erhvervsstøtte-
ansøgninger til behandling ved
bolig- og erhvervsstøttekontoret.
Blandt dem skal nævnes en ny
art vedrørende mindre fiberbåde,
der først og fremmest er rentable
i laksefisken, men i øvrigt også
i enhver anden form for garnfi-
skeri.
Men med 712 ansøgere til 1100
tons laks indenfor tremilegrænsen
kan bolig- og erhvervsstøttekon-
toret ikke overskue konsekven-
serne af at finansiere yderligere
materiel til laksefisken. Og det
er forståeligt nok. For hvis de
650 ansøgere, som allerede har
fået fiskelicens (læs art.: „650 fi-
skere til 1100 tons laks") hver vil
prøve at fange mere end de andre,
kan bolig- og erhvervsstøttelåns
lån aldrig tilbagebetales.
Og når det er tilfældet, kan de
både, der deltager i laksekonkur-
rencen naturligvis heller ikke for-
rente sig.
STAGNERENDE FISKERI
Det er klart, at fiskeriet vil stag-
nere, når der er en fast årlig
fangstmængde. Og dét er en
skam, når laks stort set er den
eneste fisk, der kan indhandles
til nogenlunde rimelige priser —
eller, når laksen er den eneste
fisk, man kan fange uden under-
skud.
Sagt på en anden måde kan få
måneders laksefiskeri råde bod på
et helt års mislykket torskefi-
skeri.
Laksefiskeriet er nu låst fast
og kan ikke mere vise fremgang.
KONKURRENCESÆSON
Der vil i fremtiden blive tale om
endnu mere udpræget sæsonfiske-
ri efter laks. De enkelte både har
ikke fået tildelt en bestemt til-
ladt fiskemængde. De må tvært-
imod fiske så meget, de kan, så
hurtigt, de kan.
Det betyder, at der bliver tale
om en fantastisk hård konkur-
rence. Laksekilo er hård valuta
for en fisker. Man skal være me-
get ligeglad med penge for ikke
at tage konkurrencen op med alle
til rådighed stående midler.
Noget tyder derfor på, at ind-
handlingen vil koncentrere sig om
begyndelsen af sæsonen. Om de
forskellige indhandlere kan klare
det, er vanskeligt at sige. Men
det hæsblæsende fiskesprint, der
starter nu, forekommer ikke rig-
tigt i moderne, velfærdsmæssig
forstand eller i forhold til spørgs-
målet om beskæftigelse. Med or-
det velfærdsmæssigt menes i den-
ne forbindelse, at det ikke kan
være meningen, at samtlige fiske-
re i et af Ministeriet for Grøn-
land planlagt fiskeri nødvendig-
vis må fiske sig halvt fordærvede
for at sikre sig sin rimelige part
af det tilladte totalfiskeri.
Det er et tydeligt eksempel på
misforstået dansk administration
af et grønlandsk forhold, der kun-
ne have fået stor betydning fol-
det grønlandske samfund. Og så
er det vel næppe alligevel dansk
administration, eftersom det val-
en grønlandsk grønlandsminister,
der var fællesnævner for danske
og amerikanske meninger.
TÅBELIG ADMINISTRATION
Uden at være venstreorienteret,
uden at være reaktionær, uden
at være noget som helst andet
end et bare almindeligt fornuf-
tigt tænkende væsen, må man
mene, at det er himmelråbende
afsindigt at indgå en latterlig af-
tale og søge den praktiseret ved
hjælp af en kontrol uden lov-
hjemmel.
Ministeriet skriver til de grøn-
landske indhandlere: (her let om-
skrevet) — Ved I nu hvad, ven-
ner? Vi har altså fået denneher
aftale med amerikanerne, men vi
har ingen mulighed for lovligt at
kontrollere fiskeriet. Kunne I ikke
se bort fra dét og sende os fangst-
resultaterne hver fjortende dag.
Så lukker vi indhandlingen, når
de 1100 tons er nået. Gør os lige
den tjeneste, hva’?
Hvis ikke det er lallende naivt
at tro, det vil gå efter hensigten,
så er det dumt! Hvis ikke det er
sløvt at piske en aftale igennem
og så i øvrigt være ligeglad med
lovligt at kunne sikre sig dens
overholdelse, så er det ligegyldig-
hed!
Og netop det er det eneste posi-
tive i denne affære.
For så betyder det vel i virke-
ligheden, at Danmark kun over-
for amerikanerne vil have det til
at se ud, som om man efterkom-
mer deres ønsker, men indadtil
siger: — Venner, vi er rystende
ligeglade med, hvad amerikanerne
siger. Fang, hvad I vil, men gå
stille med dørene!
-den.

%
3ESUSCHRKT
TRØJE OG
KÆMPEPLAKAT
Trøjer med vaskeægte tryk. 100 pct.
bomuld. 1 stk. trøje + kæmpeplakat
KUN KR. 30,-
Trøje alene kun kr. 19,85
Plakat alene kun kr. 15,00
BESTILLINGSKUPON
(8 dages fuld returret)
ANTAL
Trøjer ....... Plakater ....... Str. 38/40-42/44
Vedlagt check kr.
Pr. efterkrav kr.
Navn .........................................
Gade ......................... By
MYGGEN Ungdommens Butik
Telefon (06) 43 09 53 . Brodregade 23 . 8900 Randers
3