Atuagagdliutit - 03.08.1972, Blaðsíða 20

igdluliortiterneK inungnut
ajungisårtOK
Grønlands tekniske Organisation erKarsautinik nutånik pi-
viussungortitsissoK
Kåumåme junime Grønlands
tekniske Organisation Kalåtdlit-
nunåne najugkame oKartugssau-
titanit akuerineKarsimavoK K’a-
Kortume, Nungme åmalo Manit-
sume igdluliagssarujugssuarnut
pilerssårusiat atortineKarnigsså-
nut, igdloKarfingnilo tåukunane
piviussungortineKartugssåuput
Kalåtdlit-nunåne sujunigssame
igdluliortiternigssaK pivdlugo o-
Katdlisigissagssatut GTO-ip aut-
dlarKausiutaussutul oKauserissai-
ne ernarsautit taineKartut ilait.
måna tikitdlugo avdlatut ajornar-
tumik pingårtumik igdlugssaile-
KinerujugssuaK ikiorserniardlugo
suliniarneKarsimavoK, kisiåne må-
namit inuk sujunigssame igdlune
najugaKartugssaK KiteritineKali-
saoK. sujunigssame najugkanut
nalerKunerussunik igdluliortiter-
neKartåsaoK, månalo autdlarniu-
titut GTO sulinialersimavoK ig-
dluliortiternigssamik pilerssårutit
nutåt piviussungortiniardlugit pi-
ssariaKartunik akuerineKarérner-
mik kingornatigut.
K’aKortume igdluliagssat Kiter-
pasikånersume inigssineKartug-
ssåuput åmalo 100 sivnerdlugit
amerdlåssuseKartugssauvdlutik i-
låtigut ungbo-nik pilerigineicaKi-
ssunik ilaKartugssat, taima ona-
lugtuarpoK igdlugssanik titartai-
ssartOK Vagn Laage, Grønlands
tekniske OrganisationimérsoK
sujunertarineKarpoK igdluliorti-
- Ffe, IST / DRIFTSSIKKERHED #
50 ÅRS GYLDNE ERFARINGER! #
En Johnson på-
hængsmotor har al-
le de egenskaber,
De forlanger af en
motor, der tit kom-
mer på hårdt arbej-
de under ekstreme
forhold. Fra 50 HK og op-
efter er Johnson motorer nu
yderligere forsynet med den al-
tid effektive sløjfeskyldning
kombineret med et afstemt pro-
peludstødningssystem og med
»koldt vejrsstart« - CD transi-
stortændingssystem. Alt sam-
men med til at give motoren
mere kraft og bedre økonomi.
De mange modeller muliggør
valget af den bedst egnede til
Deres formål. Alle har 1 års ga-
ranti - fra den mindste på 2 HK
til den største på 125 HK.
5« HK
anuteralak Johnson
piginåussuseHarpo k
motorine perssuarsi-
ornartune sulerulug-
titaussartune piu-
massarisangnik.
Johnsonip motorine
50 HK-lingmit ang-
nerussunut tamati-
gut supississumut »puernortu-
milo autdlartitsissumut« naler-
Hersagaussumik - puerKortume
autdlartitslssut taigutenarpoK
CD transistorsystemimik. tamå-
kulo tamarmik motore såkortu-
nerulersitarpåt atuinikineruler-
sitdlugulo.
modellerpagssuit ajornarungna-
erslsimavåt ivdlit atugagssang-
nut nalerKunerpåmik KinigaKar-
sinaunigssat. tamarmik - ming-
nerpåmit 2 HK-lingmit angner-
påmut 125 HK-lingmut - ukiume
atautsime KularnavérKUsigåuput.
I alle nedennævnte byer finder De et
JOHNSON service og reparations-
værksted
igdlonarfingne atåne taineHartune ta-
mane Johnsone kivfartOssissareKar-
dlunilo iluarsaissarfeKarpoM.
Dan kongelige Grønlandske Handels
udsalg i Grønland
3051 Chrlstianshib
H Olsvig
3040 Frederlkshéb
Maskinværkstedet
Frederlkshéb
v/Johansen & Christoffersen
3054 Godhavn
Godhavns Smedie og Rørværksted
v/Harald Hansen
3000 Godthåb
Godthåb Elektroværksted
v/Mogens Trolle
3011 Holsteinsborg
Entreprenør Bjarne Hansen
Box 12
3020 Jullanehéb
Auto Compagniet
v/Lars Jensen
3021 Narssak
Tage Schjøtt
3023 Narasaaauaq
Linda Højberg
3912 Sukkertoppen
Båd + motorservice
v/Jacob Pedersen
Box 15
3950 Egedesminde
Dobi Varehus
Import:
John Holme A/S, Skovlunde Byvej 94, 2740 Skovlunde Telegradr johnholme.
terneK ukiume tugdlerme autdlar-
nerlsassoK.
taimåtaoK Narssame igdluliag-
ssat Kiterpasigsumitut 80—90-
iusåput. K’aKortume igdluliagssat
etagehusit rækkehusitdlo akule-
rigsitdlugit suliarineKartugssau-
galuartut Narssame sananeitar-
tugssat rækkehuset igdlut 71 ty-
pe-nik taineKartartut åssigisavait,
tåssa igdluliagssat nutånik ilusi-
ligkat pilerssårusiorneKarsimassut
GTO-imit sujunersuissartut pri-
vatiussut suleKatigalugit.
rækkehusiliortautsime nutåme
ajungeKutaussoK tåssauvoK tama-
tumuna periarfigssaKalermat ig-
dlunik avdlångorauteKarnerussu-
nik KinigagssaKalersitsinermut.
Narssame pilerssårutit 1974-ime
autdlarnertugssåuput.
Manitsume GTO igdluliornig-
ssamut pilerssårusiorsimavoK i-
nerunik 350 migssiliordlugit a-
merdlåssuseKalersugssanik ræk-
kehusit åma igdlorssuit Kulering-
nik pingasunik initagdlit akule-
rigsitdlugit. igdluliagssat suliari-
neKartugssåuput Ivigssuit ungatå-
tungåne — igdloitarfingmit avi-
ngarusimakulugtume. taimåitu-
mik igdluliorfigssamut tåssunga
avKutigssaKalerumavdlune pissa-
riaKåsaoK Ivigssuit Kagtornat
suvdluliusavdlugo. pilerssårutit
maligdlugit igdluliortiterneK
1974-ime åma autdlarnertugssau-
VOK.
igdluliagssanik pilerssårusiat
akuerineKarsimassut tåuko ator-
dlugit anguniarssarårput GTO-ip
OKatdlinigssamut autdlaraausiu-
taine erssersisimassarput, tåssa
ilåtigut sujunertarigavtigo igdlu-
liat amerdlångitsukutårdlugit ing-
mikortiterneKarnigssåt, sordlo ig-
dlut 30 migssiliordlugit, taimai-
sivdlutik igdlune najuganartut
najugarissamingne iluarusungne-
ruvdlutik najugaKarsinaulisang-
mata. isuma tungavigissaK Kalåt-
dlit-nunåne OKartugssautitanit i-
lagsivdluarneKarsimavoK, taima
Vagn Laage OKarpoK. taimalo
Narssame kommunalbestyrelsip
sujuligtaissua Agnete Nielsen o-
KarpoK: „KujanaKaoK igdlorssua-
liat angisorssungitsut måna sana-
neKarsinångormata taimalo ta-
mékunane ineKartut ajornångine-
russumik ingmingnut ilisareKati-
gingniarsinångordlutik".
Kalåtdlit-nunåne igdloKarner-
mut tungassutigut kigsautigissat
ardlalingne sarKumersimassut i-
luarnerutipait pukitsunik siaru-
arsimanerussunigdlo igdlOKarnig-
ssat, tamånalo ilåtigut Ilulissane
ersserKigdluarpoK. ukiut ardlag-
dlit matuma sujornatigut igdlo-
Karfiup tåussuma kujatåtungåne
rækkehusiliortiterneK GTO-ip
autdlarnersimavå. kisiåne taima-
tut igdluliortiterneK nuånårutigi-
neKangångilaK, Kanigtukutdlo i-
sumaKatigingniarnerne Kinutigi-
neKarsimavoK igdloKarfingme a-
merdlanerussunik taimatut ig-
dluliortiterneKarKunago. ajungi-
nerutipait ilaKutaringnut atausi-
åkånut igdlugssat ingmikortitår-
tut sananeKarpata.
Ilulissane sujunigssame igdlu-
liortiternigssaK pivdlugo isuma-
Katigingniutit nutåt måna inger-
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdle; Kutiginago . . .
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårnal issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
dlåneKartugssåuput. periarfig-
ssausinaussut ilagait pukineru-
ssunik rækkehusiliornigssaK ima-
lunit kædehusiliornigssaK række-
husinut pingasunik Kuleringnik
initalingnut taorsiutdlugit, tåssa-
me perKautåne igdluliagssat tai-
ma itut nautsorssutigineKaluarsi-
mangmata.
☆
ilaKutaringnut atautsinut ig-
dlugssaK Kalåttdlit-nunåne eta-
gehusiliornermingarnit akikine-
rukulugpoK, pingårtumik pissuti-
galugo ilaKutaringnut atautsinut
igdlugssat pisatsersutinik moder-
ne-ussumik amerdlanertigut pi-
lersorneKarneK ajormata, sårdlo
imermik åma erKaivingmik nu-
nap iluatigortumik. taimåitoK
GTO-ip ilaKutaringnut atausiåkå-
nut måna igdluliorfigerKuneKar-
tume igdluliagssanut pilerssårutit
imatut iluarsartuniarssarai, tåssa
kingusingnerussukut sukutdlunit
igdlut tåuko imermut åmalo er-
Kaivingmut nunap iluatigortumut
atåssuserneKarnigssål akisuvaf-
dlårtugssåusanane. kisiåne ilaKu-
taringnut atausiåkånut igdlug-
ssat pisatsersuserneKarunik eta-
gehusine ininingarnit akisuneru-
ngåtsiartugssåuput.
pissutsit perKingnigssamut tu-
ngassut pissutigalugit ilaKutaring-
nut atausiåkånut igdlugssat akor-
nuteKångitsumik sumilunit sa-
naortortuarneK ajornarput. Ka-
låtdlit-nunåne taimatut igdlulior-
tarneK Kangale atorneKarpoK, ki-
siåne igdlOKarfingne anginerussu-
ne pisatsersutit moderne-ussut a-
tornagit igdluliortitisagaluaråine
ervngit erKagkat pissutigalugit ig-
dloKarfik najoruminaitdlissug-
ssauvoK erngerdlune. taimåitu-
mik najugkamut tungassut OKat-
dlisigineKarugtulgrfiåne Kavsér-
pagssuit pissutigalugit ingmikor-
titårtunik ilaKutaringnut atausi-
åkånut igdluliortiternigssaK peri-
arfigssatuatut atorniésavdlugo a-
jornarpoK, taima erssenugsaivoK
Vagn Laage.
Menneskevenligt
boligbyggeri
Grønlands tekniske Organisation realiserer nye tanker
Grønlands tekniske Organisation
har i juni måned hos de lokale
grønlandske myndigheder fået
godkendt planerne for nye store
bebyggelser i Julianehåb, NarssaK
og Sukkertoppen, hvor man nu vil
realisere nogle af de tanker, som
er nedfældet i det debatoplæg,
GTO er kommet med for det frem-
tidige boligbyggeri i Grønland.
Medens man hidtil først og frem-
mest har været nødsaget til at
koncentrere sig om at komme en
omfattende bolignød til livs, så
kommer nu mennesket, de frem-
tidige beboere af husene, i cen-
trum. Der skal fremover gennem-
føres mere miljøvenlige bebyggel-
ser, og som en begyndelse går
GTO nu i gang med at realisere
de nye bebyggelsesplaner, efter at
de har opnået de nødvendige god-
kendelser.
Bebyggelsen i Julianehåb vil
blive placeret ret centralt og kom-
mer til at omfatte godt 100 boli-
ger bl.a. nogle af de så eftertrag-
tede ungbohybler, siger arkitekt
Vagn Laage, Grønlands tekniske
Organisation. Det er meningen, at
byggeriet skal starte allerede næ-
ste år.
I NarssaK er der ligeledes tale
om en bebyggelsesplan med 80-
90 boliger i et centralt område,
som er udlagt til tæt boligbyggeri.
Medens det for Julianehåbs ved-
kommende drejer sig om en blan-
ding af etagehuse og rækkehuse,
bliver der i NarssaK tale om halv-
anden etages rækkehuse af den
såkaldte Igdlut-71 type, en ny bo-
ligtype udviklet af GTO i samar-
bejde med private konsulenter.
Fordelen ved den nye række-
hustype er, at man hermed får
mulighed for et mere varieret bo-
ligudbud. Realiseringen af Nar-
ssaK-planen vil blive påbegyndt
i 1974.
I Sukkertoppen har GTO præ-
senteret en bebyggelsesplan, der
fuldt udbygget vil komme til at
omfatte ca. 350 boliger i en blan-
ding af rækkehuse og tre-etages
ejendomme. Bebyggelsen vil blive
placeret på det såkaldte Ivigssuit-
forland — Det vil derfor blive
nødvendigt at skabe adgang til
dette område ved at sprænge en
tunnel gennem Ivigssuit-ryggen.
Byggeriet skal efter planerne også
i gang i 1974.
Med de tre godkendte bebyggel-
sesplaner forsøger vi at leve op
til det, vi har udtrygt i GTO-de-
batoplægget, idet vi bl.a. tilstræ-
ber at splitte bebyggelserne op i
mindre grupper f. eks. omfatten-
de ca. 30 boliger, hvor beboerne
skulle blive i stand til lettere at
finde sig hjemme i miljøet. Prin-
cippet er blevet vel modtaget hos
de grønlandske myndigheder, si-
ger Vagn Laage. Formanden for
kommunalbestyrelsen i NarssaK,
Agnete Nielsen sagde det således:
„Det er godt, at vi nu kan begyn-
de at bygge huse af mere beske-
den størrelse og grupperet så man
har meget lettere ved at lære hin-
anden at kende".
De grønlandske boligønsker, sådan
som de nu flere steder kommer
frem til fordel for lavt, mere
spredt byggeri har bl.a. givet sig
særkt udtryk i Jakobshavn. Her
begyndte GTO for nogle år siden
opførelsen af rækkehuse i et om-
råde syd på i byen. Det er imid-
lertid et byggeri, man ikke er
meget begejstret for, og under
forhandlingerne for nylig har man
udtrykkeligt frabedt sig flere af
den slags bebyggelser i byen. Man
vil helst have fritliggende eenfa-
miliehuse overalt.
Der skal nu føres nye forhand-
linger om det fremtidige byggeri
i Jakobshavn. En af mulighederne
består i en kompromisløsning med
byggeri bestående af lavere ræk-
ke- eller kædehuse i stedet for de
tre-etages rækkehuse, der oprin-
delig var regnet med.
Eenfamiliehuset er relativt billi-
gere end etageboligen i Grønland,
først og fremmest fordi eenfami-
liehuset almindeligvis ikke bliver
forsynet med moderne installati-
oner som vand og kloak. GTO
søger dog de steder, hvor man in-
sisterer på at få eenfamilie, sa
vidt muligt at tilrettelægge be-
byggelsesplanerne sådan, at det
trods alt senere på et eller andet
tidspunkt bliver nogenlunde øko-
nomisk overkommeligt at forsy-
ne disse med vand og kloak. Een-
familiehusene vil imidlertid i sid-
ste instans blive væsentligt dyre-
re end etageboliger.
De hygiejniske forhold tillader
ikke, at man hemningsløst bygger
fritliggende eenfamiliehuse. Der
er en grønlandsk tradition for så-
danne boliger, men større byom-
råder med en bebyggelse uden
moderne hygiejniske installatio-
ner kommer hurtigt til at virke
utiltalende på grund af afløbsvan-
det. Der er derfor meget, og da
især i miljødebattens tid, der ta-
ler imod det fritliggende eenfa-
miliehus som eneste løsning, un-
derstreger Vagn Laage.
20