Atuagagdliutit - 03.08.1972, Blaðsíða 8

Derfor må vi have en
tænkepause!
Nu er debatten om tilslutning
eller ikke tilslutning til EF godt
i gang. Mangt og meget er alle-
rede blevet nævnt og præciseret,
og sikkert er det også, at lige så
mange emner ikke er blevet
nævnt eller er blevet fortiet. Men
vi har tid endnu, siger mange og-
så ansvarlige myndigheder. Men
tiden vil vise, om vi overhovedet
har fået begreb om EF, om dets
væsen og alle dets gerninger. Det
er tvivlsomt. Selv det nystartede
G.O.F., som ellers indtil nu har
gjort et dygtigt forsøg på at gribe
oplysning an om EF, synes mig
at have store vanskeligheder med
at komme til bunds i en EF-op-
lysningskampagne. Det er også en
yderst utaknemmelig opgave,
G.O.F. her har påtaget sig, ikke
mindst i betragtning af, at for-
bundet først skulle have sin fød-
selsveer overstået. Men ros skal
de have, disse G.O.F-folk, for de-
res ivrige og pligtopfyldende ar-
bejde.
I det hele taget ser det ud til,
at de allerfleste grønlændere her-
oppe stadigvæk sidder og ved
faktisk ikke, hvilken stillingtagen
de skulle støtte sig til. De grøn-
landske politikere har — efter
min vurdering — skilt sig i tre
grupper. Først har vi fællesmar-
kedstilhængere, der stort set
støtter sig til Grønlandsministe-
riets vurderinger og meninger og
på grund af denne stillingtagen
står i fare for fuldstændig at til-
sidesætte de særlige grønlandske
forhold, som jo stadigvæk består
og vil blive ved at bestå. Her
drejer det sig først og fremmest
om vore fiskeriinteresser, fri
etableringsret samt arbejdskraf-
tens frie bevægelighed.
Og så har vi modstanderne, der
også i større linier opererer med
de sædvanlige udtryk, som vi
kender fra de danske modstan-
dere, bare med den forskel, at de
tager de særlige grønlandske for-
hold alvorligt, og efter hvad vi
kan lytte os til, føler de sig al-
deles ikke overbevist om, at de
foreløbige indrømmelser fra EF-
landene m.h.t. Grønlands særret-
tigheder kan fortsætte efter de
første 10 år. Resultaterne fra den
norske regerings forhandlinger
m.h.t. fiskeriet giver heller ikke
ELEY
UAlnED DS
Bflw'KiB#ERm In
det ikke særligt
godt i det grønlandske vejrlig, i modsætning til
Eley patronerne som befinder sig godt under alle forhold.
Dette skyldes at Eley patronerne har specielle polyethylene
hylstre, som ikke udvides af vand.
Patronerne er 100% vandtætte og uanset kulde eller
fugtige forhold fuldstændig ensartede
fra patron til patron.
Eley Grand Prix patroner fås i cal. 12 og 16 i
haglstørrelserne 2-3-4-5-6-7.
Produceret i England af Eley
Ammunition Division Imperial
Metal Industries (Kynoch)
Ltd., Birmingham.
noget opmuntrende billede i så
henseende.
Den tredje gruppe af grønland-
ske politikere vil jeg karakteri-
sere som dem, der stadigvæk ikke
ved, hvilken stilling de skal ind-
tage, og af denne grund ønsker,
at vi skal have en tænkepause.
Disse politikere er ikke modstan-
dere af EF, og man kan vel heller
ikke sige, at de er tilhængere.
De ønsker simpelthen, at dette
store spørgsmål skal følges nær-
mere og nøjere med henblik på
nærmere tilknytning til EF på
længere sigt. Ikke mindst i til-
fælde af Danmarks indtræden i
EF får Grønland alle tiders mu-
ligheder for at kunne følge ud-
viklingen i EF på nærmere hold,
samtidig med at Danmark som
medlem af EF på lige fod med
andre nationer og ikke blot som
ansøgerland kan arbejde for vir-
kelige og reelle målsætninger, der
i første omgang sikrer fiskeri-
spørgsmålet helt og fuldt til for-
del for befolkningen heroppe, selv
om det skulle være på bekostning
af andre områder. Vi er jo også
klar over, at hvis vi skal være
med, så skal vi give noget væk i
stedet. Og her kan vi pege på
andre ting som forhandlingstil-
bud.
Jeg hører absolut til den sidste
gruppe af grønlandske politikere.
Som folkevalgt medlem i lands-
rådet har jeg fået redegørelser
om den danske regerings forhand-
lingsresultater i Bruxelles, selv-
følgelig også notater under Grøn-
landsrådsmødet. Men det ende-
lige protokollat om traktatens
ordlyd f. eks. om Grønland har
vi ikke fået. Og man skulle næ-
sten have en detektiv for at få
fat i den endelige tekst, som mig
bekendt kun er trykt på engelsk
eller fransk. Det siger sig selv,
at det vil tage lang tid at fortolke
en sådan tekst, ikke alene rent
sprogligt, men i høj grad m.h.t.
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75

fiY é :
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
juridisk / økonomisk / admini-
strativt tekniske udtryk o.s.v. Vi
skal jo også huske på, at det er
ikke alene fiskeripolitiske hensyn,
som vi skal kikke på, før vi går
til afstemning. Nej! Det er hele
EF-problematikken! Jeg gentager:
hele EF-problematikken! Og så
kalder nogle os „usaglige og For-
vrøvlede", når vi ærligt ønsker
en tænkepause for at kunne følge
med, ja, for at kunne tage vor
sjæl med.
Når man selv er grønlænder og
sidder heroppe langt fra Europa
og europæiske problemer, kan
man ikke lade være med at sym-
patisere med de bestræbelser fra
de forskellige europæiske natio-
ner, som på demokratisk vis for-
søger at finde frem til en samar-
bejdsform, der kunne bringe dem
nærmere sammen. Det er et vir-
kelig glædeligt skridt, man her
har taget, ikke mindst på bag-
grund af den kendsgerning, at
europæiske nationer har haft
vanskeligheder med at ordne de-
res affærer uden at bruge magt
i historiens løb. Derfor forstår
man udmærket de mange begej-
strede røster, som har meldt deres
støtte til en sådan politisk / øko-
nomisk målsætning.
Men en traktat er jo nu engang
en traktat. Når den er blevet un-
derskrevet, ja, så hænger man
på den. Og ikke mindst på bag-
grund af denne meget hårde po-
litiske kendsgerning må vi her-
oppefra være påpasselige.
Ikke mindst i de sidste 20 år i
Grønlands historie har vi forsøgt
at finde frem til den bedste form
for administration, den bedste
form for forvaltning af de poli-
tiske beslutninger, ja, vi har for-
søgt at få vore landsmænd til at
placere sig stærkere i vort eget
samfund, på vore arbejdspladser,
i de ledende stillinger o.s.v. Ikke
mindst de senere års politiske
tendenser, ja, mest af alt den nu-
værende regerings klare erklæ-
ring om at forme Grønlandspo-
litikken udfra grønlandske inter-
esser og forudsætninger har givet
os et begrundet håb om, at vi
heroppe kan få mere styring i
landets videre politiske, økono-
miske og kulturelle udvikling.
Her må vi have mere ro over tin-
gene, før vi kan komme i gang.
En altfor forhastet beslutning om
at slutte sig til EF med alle de
tilhørende konsekvenser ved en
sådan tilslutning kan give bag-
slag i form af endnu mere uro i
vort samfund. Hvis det sker, og
der er ingen, der kan garantere,
at det kan undgås, så er jeg bange
for, at vi kommer til at arbejde
under dobbelte anstrengelser for
at kunne overleve som et folk.
Vi har forlængst både politiker
og menigmand heroppe accepteret
nødvendigheden af et meget nært
samarbejde med Danmark og den
danske befolkning. Og vi vil være
med til at give Danmark de bedst
tænkelige muligheder for at ud-
bygge et velfærdssamfund i riget.
Men der er ting, som vi er nødt
til at pege på i forbindelse med
bestræbelserne for Grønlands
indlemmelse i EF.
Vi har i vor egen historie set,
at alt for store skridt ud i kon- ‘
kurrencens verden har givet os
mange vanskeligheder. Efter
Grønlands indlemmelse i det dan-
ske rige — ligeberettiget — har
befolkningen heroppe haft svære
år at kæmpe igennem både inden
for uddannelsen og ikke mindst
i den grundlovsikrede frie kon-
kurrence i erhvervslivet. Vi må
passe på, at vi ikke må begynde
forfra i tilfælde af Grønlands
indlemmelse i EF inden for de
førnævnte områder. Det er ikke
nok at fortælle os — en lille be-
folkningsgruppe i det danske rige
— at alt ordner sig nok, efter at
vi er kommet ind i EF. De samme
gloser har man også brugt i sin
tid, da vi skulle indlemmes i Dan-
mark. Her må vi svare, at vi
denne gang ønsker at være med
til at bestemme, hvordan vore
argumenter skal formuleres. ,
Derfor mener jeg, at jeg må
bruge min sommer til at indsamle
underskrifter med henblik på en
henvendelse til folketinget og den
danske regering om, at vi får en
tænkepause ligesom Færøerne.
Jeg agter at samle underskrifter
under følgende udtalelse:
„Undertegnede grønlændere og
danskere anmoder herved det
danske folketing og den danske
regering om at arbejde for en
ændring af artiklerne, der ved-
rører Grønland, i traktaten ved-
rørende Danmarks tiltrædelse af
de europæiske fællesskaber. Vi
ønsker, at der gives Grønlands
befolkning samme mulighed som
Færøerne til at vente med at tage
endelig stilling til udgangen af
1975, så der kan ske en afklaring
af vilkårene for de for Grønland
livsvigtige fiskerispørgsmål.
Hvis denne anmodning ikke
imødekommes, må vi opfordre
alle grønlændere og danskere i
Grønland til at stemme nej den
2. oktober."
Med venlig hilsen
Jonathan Motzfeldt.
Sweet Dublin en herlig Mixture.
tåssa tåuna
irsk whiskey-mik akulik
den med irskwhiskey
*

8