Atuagagdliutit - 18.01.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Trykt i offset
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
offset-imik naKitat
Annoncer skal være redaktionen
i hænde senest 14 dage før udgivelse
Årsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr.
Årsabonnement + porto, Grønland ....................... kr.
Årsabonnement + porto, Danmark, fly .................... kr.
Årsabonnement 4- porto, Danmark, skib .................. kr.
Løssalgspris .......................................... kr.
uk. pissartngaxarnoK + nagsiunera:
74,00 Nungme ....................................... kr. 74,00
94,60 Kal.-nunåta sivnerane ........................ kr. 94,60
103,70 tingmissartumik, Danmarkime .................. kr. 103,70
70,90 umiarssuarmik, Danmarkime .................... kr. 70,90
2,50 pisiarinerane ............................... kr. 2,50
kalåtdlit mérartaisa Danmarkime atuarnerat
J. F. kalåtdlit mérartaisa Danmar-
kimut atuariartortineKartarnerat i I u-
ngersuneKarsimaKaoK ukiut Kavsi-
kagtånguit matuma sujornagut, ag-
dlåt paradisitungajak pilerinartine-
Karsimavdlune. angajorKåt ilunger-
sordlutik katerssissarsimåput mér-
Kamik Danmarkimut atuariartornig-
ssånut. Kavdlunåtut pisinauneK su-
jumut avKutigssatut issigineKarsi-
mavoK naligtgsitaunigssardlo ava-
lagsimanikut pissugssatut takor-
dlorneKartardlune. ineriartorneK
tamåna plssusigssamisorsorineKar-
simavoK nangineKartariaKarsorine-
Kardlunilo kalåtdlit Kavdlunånut
naligititaulernigssåt piumaneKaKi-
ssok anguneKarserdlugo.
tåssångåinardle isuma tamåna
avdlångorpoK. påsineKarpoK nali-
glgsitaunigssamik erKarsaut takor-
dlugåinaussoK anguneKarsinåu-
ngitsoK Danmarkimilo atuartarnex
ajornartorsiuterpagssuarnik nagsa-
taKartoK taKamoriarneKarsinausi-
mångitsunik. tamatumlnga akerdli-
lineK tutsiupoK folketingip oKatdli-
sigissugssångorålo kalåtdlit mérKat
tamarmik Danmarkime ukioK atau-
seK atuartalernigssånik inatsisig-
ssatut sujunersut. 1972-ime ataut-
simTnermine kingugdlerne llulissa-
ne kommunalbestyrelse oKause-
KauteKarpoK nunavtinut ministeri-
mut folketingimilo ilaussortanut
kalåtdlit mérKat Danmarkime atu-
artarnerat piårnerpåmik unigtine-
KarKuvdlugo, igdloKarfingnile atu-
arfit piorsaivfigineKarKuvdlugit,
mérKat nunavtine nangminerme nå-
maginartumik atuartineKartalersi-
naorKuvdlugit.
Ilulissane kommunalbestyrelsip
oKauseKåumine pissutigissamisut
tikuarpå iluéngitsoK mérKat 12-14-
inik ukiugdlit sunertiaserugtortut
pissutsinit sungiusimassamingnit
KimagutineKartarnerat. mérKat ute-
rångamik angajorKåtik takornarta-
tut agdlåt issigilersarpait pissut-
sitdlo igpingnartoKartlngisaraluatik
nikagilersutut itardlugit.
mérKat Danmarkime atuartarne-
rat nunavtinut aningaussalTssutau-
ssartunit akilerneKartarmat kom-
munalbestyrelsip ajunginerutipå a-
ningaussat atortineKåsagpata nu-
navtine atuarfit piorsagaunigsså-
nut.
sågfigingm'ssut tamåna måna po-
litikerinit ilalerneKarérpoK, grøn-
landsrådip Kanigtukut atautsimTner-
mine ajornartorsiut tamåna OKatdli-
sigå isumaKatigingneKarpordlo su-
lissutigineKåsassoK mérKat sapl-
ngisamik nunavtine atuartarnigssåt.
Danmarkime iliniartarnigssaK ka-
låtdlit atorfigssaKartituåsavåt, ta-
månale kinguneKartariaKångilaK
mérKat angerdlarsimavfingmingnik
kalåtdlinigdlo inoKatigtngnik takor-
nartatut issigingnilernerånik. tai-
maingmat norKåissutigissariaKar-
poK tungavilissumik ilisimassagssa-
nik atuartitaussarnerup tamarme
nunavtine pinigsså. tamatumunga-
lo tungatitdlugo piårpatdlångilaK
nunavtine iliniarnertugssanut atu-
arfeKalernigsså erKarsautigisavdlu-
go. inusugtut nunavtine sordlane-
rérångamik pigssarsivdluardlutik
Danmarkime iliniarKigtarsinåuput.
De grønlandske børns uddannelse i Danmark
J. F. Skolegang i Danmark for
grønlandske børn var indtil for
nogle år siden det helt rigtige.
Det havde nær samme attraktive
virkning som forestillingen om pa-
radiset. Forældrene puklede og
samlede ind til børnenes skole-
gang i Danmark. Dansk var jo
vejen frem og ligestillingen gik via
Danmark. Det var en naturlig ud-
vikling, og man regnede med, at
den fortsatte til grønlændernes op-
nåede den eftertragtede ligestil-
ling med danskerne.
Men pludselig fik piben en an-
den lyd. Man opdagede, at tanken
om ligestilling var en utopi og at
skolegang i Danmark var behæftet
med mange problemer, som man
ikke havde forudset. Reaktionen
kom netop som folketinget skulle
til at drøfte et lovforslag om et
års skolegang i Danmark for alle
grønlandske børn. På sit sidste
møde i 1972 sendte kommunalbe-
styrelsen i Jakobshavn en udta-
lelse til grønlandsministeren og
folketingsmedlemmerne om hur-
tigst muligt at standse grønland-
ske børns skolegang i Danmark
og i stedet udbygge skolerne i
byerne, så børnene fik en tilfreds-
stillende skolegang i selve Grøn-
land.
Kommunalbestyrelsen i Jakobs-
havn motiverede sin udtalelse med,
at det var uklogt at løsrive børnene
fra deres naturlige miljø i 12-14
års alderen, hvor de var mest mod-
tagelige for påvirkninger. Børnene
var blevet fremmedgjorte og kun-
ne ikke længere finde sig til rette
i Grønland.
Da børnenes skolegang i Dan-
mark betales over bevillingerne til
Grønland, fandt kommunalbestyrel-
sen det mest naturligt, at man
brugte pengene til udbygning af
skolerne i Grønland.
Nu har reaktionen allerede nået
danske politikere. Grønlandsrådet
drøftede problemet på sit møde
fornylig, og man enedes om at ar-
bejde for, at skolegangen så vidt
muligt foregår i selve Grønland.
Der vil altid være brug for ud-
dannelse i Danmark for grønlæn-
dere, men det kan ikke være me-
ningen at den resulterer i, at bør-
nene bliver løsrevet fra deres hjem
og ikke længere kan finde sig til-
rette i det grønlandske samfund.
Derfor må man bestræbe sig på,
at al den grundliggende uddan-
nelse foregår i Grønland. I den
forbindelse er det ikke for tidligt
at tænke på oprettelsen af et grøn-
landsk gymnasium. Når de unge
først har slået rod i Grønland, kan
de med udbytte gennemgå videre
uddannelse i Danmark.
Rørlæggere og elektrikere
2 dygtige rørlæggere søges til omgående tiltrædelse, samt
2 dygtige elektrikere. Bolig kan anvises.
Vellønnet akkordarbejde kan påregnes.
N.R.J. INSTALLATIONER
postboks 228 . 3900 Godthåb
Børnehaveassistent
til Grønland
Til Red Barnets børnehave i Egedesminde søges til 1. februar
1973 en dygtig og samarbejdsvillig pædagog. Aflønnning i h. t.
den grønlandske tjenestemandslov, lønklasse 4A, og begyn-
delseslønnen andrager p. t. kr. 2.561,85 incl. grønlandstillæg
og stedtillæg. Dette beløb må betragtes som aconto afløn-
ning, som vil blive reguleret ved senere indplacering i nye
lønrammer. Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis og
udtalelser bedes sendt til
RED BARNET
Njalsgade 19,
2300 København S,
snarest og senest 25. januar 1973.
Mindesmærket for Jonathan Petersen
Skulpturen, som skal være min-
desmærke for den grønlandske
komponist og salmedigter, Jona-
than Petersen, er valgt. Det blev
et strengt stilistisk forslag ind-
sendt af Andreas Adolfsen, Na-
nortalik. Skulpturen foreslås nu
placeret i Hans Egede kirkens
gård, fordi bedømmelseskomiteen
(landsrådsformanden, landsprov-
sten, skoledirektøren, radiofoni-
chefen og landsrådsmedlem Lars
Emil Johansen) mener, at den
ikke passer i miljøet omkring se-
minariet og den gamle kirke.
Komiteen besluttede desuden,
at forære en naturalistisk model,
der fik tredjepræmie, til semina-
riet. Det var for at markere Jo-
nathan Petersens tilknytning til
det ældre miljø.
Frederik Holm, Godthåb, har
fremstillet modellen. Han siger,
den ikke egner sig til opstilling
i seminariet, fordi den er frem-
stillet af voks og ikke er varrig.
Modellen, man har skænket seminariet, fremstillet af Frederik Holm,
Godthåb.
erKordluartumik åssilissaK seminariamut tuniuneKarsimassoK, suliarine-
KarsimassoK Frederik Holmimit, Nuk.
Skulpturen,
som skal stå
ved kirken,
fremstillet af
Andreas Adolf-
sen, Nanortalik.
KiperugaK
OKalugfiup
erKånltugssaK,
nanortaling-
miumit Andreas
Adolfsenimit
suliarineKar-
simassoK.
Jonathan Petersenimut
erKaissutigssax
Kiperordlugo åssiliaK kalåtdlit
eriniortuånut tugsiusiortuånut-
dlo Jonathan Petersenimut er-
KåissutigssaK toritarneKarpoK. su-
junersut åssilivdluagårKigsårdlu-
ne nagsiuneKarsimavoK nanorta-
lingmiumit Andreas Adolfsenimit.
måna sujunersutigineKarpoK Ki-
perugaK Hans Egedep OKalugfiata
ungalugaussartaisa iluatungåni-
sassoK pissutigalugo komitét aula-
jangissugssat landsrådsformande,
landsprovste, skoledirektøre ra-
diofonip nålagå, åmalo landsrådi-
mut ilaussortaK Lars Emil Johan-
sen isumaicarmala najugkamut se-
minåriap OKalugfitorKavdlo akor-
nånitumut inigssineKarnigsså na-
leiKutingitsoK.
komité aulajangersimavortaoK
pissusivia eiKordlugo åssilissaK
3. præmiénagsimassoK seminåria-
mut tuniuniardlugo. Jonathan Pe-
tersenip najugkamul tamaunga
pisoKaunerussumut atasimanera
taimatut malungnartineKåsaoK.
Frederik Holm, nungmioK, åssi-
lissamik sanasimassoK OKarpoK
seminariamut inigssineKarnigsså
nalerKutingitsoK pissutigalugo
kutsungmik sanaugame taimåitu-
migdlo atajuåinarsinaunane.
Flydedok til Godtdåb
I Grønland har der hidtil ikke:
været muligt at foretage større:
reparationer på skibe, som er
kommet til skade i de grønlandske:
farvande. Skibene måtte sejles
over Atlanten til værfter i Dan-
mark eller andre europæiske!
havne, men fra foråret 1973 bli-
ver det ikke mere nødvendigt.
GTO har af Finnbcdaværftet i
Stockholm købt en flydedok med
henblik på etablering af et stål -1
skibsværft i Godthåb.
Flydedokken har kostet ca. 6
mili. kr. og kan tage skibe med
en vægt op til ca. 3300 tons. Den
er således i stand til at tage alle
de skibe, der er beskæftiget i den
grønlandske kystfart og de mo-
derne trawlere, som i disse årj
bygget til det grønlandske fiskeri.
2