Atuagagdliutit - 18.01.1973, Blaðsíða 16

INDLÆG TIL DEBAT OM
»Den grønlandske
skoles fremtid«
af JONATHAN MOTZFELDT
Der har været debat om den
grønlandske skole ikke mindst
om dens fremtid blandt mange
lærere heroppe. Debatten har
koncentreret sig først og frem-
mest omkring de pædagogiske og
metodiske problemer i den grøn-
landske skole, og der er en hel
del mennesker, som vitterlig for-
søger at komme med løsninger
om de ikke så små problemer in-
den for de førnævnte områder,
og det er kun prisværdigt.
Samtidig med denne debat har
vi oplevet ikke mindst i de sene-
ste år, at lærerne kommer til at
føre sig stærkere og stærkere
frem, når talen er om deres an-
sættelsesforhold — ja, tilsynela-
dende først og fremmest når de-
res fritid skulle diskuteres og til-
bydes i form af en undervisning
til fordel for den lokale befolk-
ning, fremfor alt de unge i sam-
fundet.
Og hvad angår børnene, sporer
man den udvikling, at forældre,
lærere og nu politikere begynder
at røre på berettigelsen af den
form, hvor hele undervisningen i
den grønlandske skole aktualise-
res i form af en debat, indlæg og
artikler i visse tidsskrifter og
blade samt diskussioner i lærer-
værelser og inden for andre for-
mer for træfninger af mennesker,
der har meninger om disse ting.
Inden for skolens ledelse har
man også fulgt denne iøjnefalden-
de debat ret nøje. Skoleledere
samt andre repræsentanter for
den grønlandske skole har i de
forløbne år på glædelig vis be-
skæftiget sig med den grønland-
ske skoles problemer på en sag-
lig og naturlig måde, således, at
befolkningen heroppe igennem
pjecer og lign. har fået en meget
klar fremstilling af, hvordan sko-
lens ser sine egne problemer løst
i de kommende år. Alle disse be-
stræbelser må noteres som en me-
get opmuntrende udvikling fra
befolkningens side, fordi vi har
i alle tider efterlyst en indgåen-
de debat om skolen og dens pro-
blemer forud for reformer eller
foranstaltninger for at bedre for-
holdene inden for den grønland-
ske skole.
Midt i al den diskussion og et
enestående engagement om pro-
blemerne omkring vor skole her-
oppe, finder man også toner, som
man noterer sig, når talen er om
hele den aktivitet og bestræbel-
ser for at løse førnævnte proble-
mer. Man kommer tit til at
spørge sig selv — ikke mindst
som et udenforstående individ,
hvor hele problemet egentlig lig-
ger ikke mindst hvilke mulighe-
der findes for at løse hele den
store problematik omkring den
grønlandske skole.
Her kommer jeg til at tænke
på et indlæg, som jeg har læst i
et tidsskrift, der hedder „Uddan-
nelse 72". Det drejer sig om
en artikel, som er skrevet af
en lærerinde her i Grønland
(Annelise Egede), hvor hun be-
skæftiger sig først og fremmest
med lærerrollen i den grønland-
ske skole. Hun skriver bl. a.:
„Der er imidlertid ingen tvivl om,
at den utilfredshed, der så kraf-
tigt er kommet til orde, for en stor
del er et overfladefænomen base-
ret på langt alvorligere og dybere
liggende årsager; den er et symp-
ton på en utilfredsstillelse og psy-
kisk belastende undervisningssi-
tuationer, som har alvorlige kon-
sekvenser for både lærere og ele-
ver."
For at gøre det kort. Jeg tror
nemlig også, at der findes en ikke
ringe utilfredshed i den grønland-
ske skole i dag, først og fremmest
hos børnene og lærerne.
Børn taler som regel ikke me-
get om de pædagogiske og me-
todiske problemer i skolen. Der-
imod kan man gennem iagttagel-
ser af børnenes adfærd, engage-
ment og interesse til tingene i al-
mindelighed bemærke, at der har
været og der er stadigvæk alt
for mange emner, som simpelt-
hen preller af hos børnene, ikke
fordi de er dumme, men fordi
deres sproglige kundskaber ikke
kan følge med sålænge der er så
mange dansktalende lærere.
Denne sprogmæssige afstand
mellem eleven og læreren sup-
pleres også af miljømæssige af-
stande mellem de to grupper og
af den forskelligartede kulturelle
baggrund.
Og hvad angår forældrene be-
mærker man, at mange forældre
ikke er i stand til at hjælpe deres
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerxutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
børn i deres skolearbejde, og det-
te er fuldstændig undskyldt fra
deres side. Skolens begrebsver-
den er meget fjernt fra det al-
mindelige grønlandske hjem, at
kun mindretallet af børnene kan
få støtte hjemmefra.
I den forhåbentlig snart kom-
mende skolereform må temaet
„bring eleven og læreren sam-
men" komme i højsædet. Og jeg
tænker ikke alene på, at børnene
får stillet større krav fra sam-
fundets side, men kravet må og-
så stilles til de dansktalende læ-
rere, som søger deres arbejde i
den grønlandske skole.
Med hensyn til børnene har
skolens folk ytret gang på gang,
at de grønlandske børns moden-
hed synes at være lavere i for-
hold til deres jævnaldrende i
Danmark. Denne påstand for-
søger man at få en løsning på
gennem oprettelsen af børnehave-
klasser. Det er et skridt, som
fungerer ganske godt visse ste-
der. Men jeg har bemærket, at
skoleledere i Grønland under et
møde i Søndre Strømfjord har
foreslået, at børnehaveklasser
gøres to-årige. Dette forslag vil
jeg have lov at sætte et stort
spørgsmålstegn ved. Man må også
passe på, at man ikke får børne-
ne gjort skoletrætte, inden de
overhovedet kommer i gang i
den „rigtige" skole. Selv et lille
barn kan blive træt af at tegne,
klippe og synge i to år. Alt skal
jo gøres med måde.
Derimod er jeg standset ved et
forslag om udvidelse af undervis-
ningspligten til 10 år med dispen-
sationsmuligheder herfra, når er-
hvervsforholdene taler herfor,
efter det syvende skoleår. Jeg har
altid været skeptiker, når bestræ-
belser for at skabe muligheder for,
at elitehold fremskyndes. Det har
aldrig efter min opfattelse været
en fornuftig og rigtig fremgangs-
måde at skille børnene ad efter
deres intelligens og evner på et
tidligt tidspunkt i deres skole-
gang. Jeg accepterer, at der er
modne og umodne børn i skolen,
at der er intelligente og ikke in-
telligente børn, men i betragtning
af at tilsyneladende mange grøn-
landske børns udvikling først
kommer i gang ved syvårsalde-
ren mener jeg, at en udelt 10-årig
skole forsøges gennemført. Her
vil jeg også tilslutte mig et for-
slag om, at man forsøger at til-
byde eleverne en skolegang, der
sætter dem i stand til en trinvis
afslutning med passende prøve
eller eksamen.
Men forudsætningen for alle
disse førnævnte forslags gennem-
førelse må være, at vi stiller helt
andre krav til de dansktalende
lærere i den grønlandske skole,
ja, i det hele taget at få lærerens
rolle i hele denne problematik
under lup.
Der må ske en bevillingsmæs-
sig baggrund for skoling og vide-
reuddannelse af lærere, før de
starter deres gerning i den grøn-
landske skole. Vi må fra foræl-
dres og politikeres side støtte be-
stræbelser for at skabe kvalifika-
tioner hos lærerne til at mødes
med deres elever og til at sam-
arbejde med dem. Det er en gyl-
den regel inden for et hvilket som
helst internationalt samarbejde
mellem udviklingslandene og an-
dre nationer, at der skal en spe-
ciel foruddannelse til for dem,
der skal sendes afsted til et frem-
med kulturelt miljø. Og Grøn-
land er ikke og kan ikke være
en undtagelse fra denne regel.
Den nuværende måde at drive
skolen i Grønland på er nærmest
et umenneskeligt krav for børn,
fordi netop kravet at følge med
stilles først og fremmest til de
stakkels børn, som skal tale med
deres lærere på et fremmed sprog
under en fremmed begrebsver-
den.
Vi har accepteret tilstedeværel-
sen af dansktalende lærere i den
grønlandske skole for længe si-
den. Det er en nødvendighed for
børnenes skyld. Men vi efterly-
ser en bedre udnyttelse af denne
kapacitets tilstedeværelse i form
af bedre forberedelse til arbejdet
i den grønlandske skole. Et vig-
tikt punkt her er bl. a. at dansk-
talende lærere bør kunne udnyt-
tes bedre ved, at de inden afrejse
til Grønland får mulighed for en ^
uddannelse til at påtage sig un-
dervisning i dansk som et frem-
medsprog.
Det er naturligt og selvfølgeligt
at de grønlandske børn møder de-
res skole i deres eget sprog. Der-
for hilser jeg med glæde det,
som Grønlands landsråd også har
vedtaget, en speciel uddannelse
af grønlandsktalende lærere i to
år under det grønlandske semi-
narium. Det er et ekstraordinært
skridt, som her er taget. Og det
skal først og fremmest ses som
en foranstaltning for at imøde-
komme en akut undervisnings-
mæssig situation i den grønland-
ske skole, eftersom der er mange
timelærere uden uddannelse, som
tager del i det daglige arbejde i
skolen. Med denne uddannelse,
som i sin udformning specielt vil
dække børnenes behov for en
grønlandsksprcget undervisning
håber vi, de grønlandske børn ►
får mulighed for at kunne for-
mulere sig bedre i deres eget
sprog — både i skrift og i tale.
Forældrenes indflydelse under
de -nuværende muligheder i loven
har været en forbedring i forhold
til de tidligere. Dog mener jeg, at
bestræbelserne for forældrenes
administrative og økonomiske
indflydelse i den grønlandske
skole bør nås inden for ikke for
lang tid. Det er tid til at debat-
tere om den grønlandske skole
skal fortsætte med at være en
statsskole. Her mener jeg, at der
må tages et skridt til, at lands-
rådet eller kommunerne overta-
ger børneskolen og på denne måde
får en direkte indflydelse på
den grønlandske skoles mest pro-
blemfyldte del af sin funktion.
Her må vi også følge temaet
„Bring eleven og læreren sam-
men", hvor forældrene på lige fod
med skolens ledelse kan tale om
tingene og tage ansvaret for sko-
lens drift og funktion. Et sådant
skridt vil utvivlsomt øge inter-
essen omkring skolen ikke mindst (
den nødvendige støtte, som sko-
len gerne vil have for at nå sit
mål.
Jeg ved, at den nuværende sko-
lelov for Grønland fra 1967 i sin
udformning ligger meget tæt op
ad den danske folkeskolelov. Og
vi ved, at der er realistiske be-
stræbelser fra politisk side i Dan-
mark, for at der skal indføres en
reform i den danske skole.
Spørgsmålet bliver, om vi her-
oppe fra skal fortsætte med at
forsøgene på endnu engang at
kopiere den danske skole. Det
mener jeg ikke. Fordi den grøn-
landske skole behøver og har
brug for hel andre pædagogiske/
metodiske arbejdsformer, som ad-
skiller sig i høj grad fra de dan-
ske, at en fortsat kopiering vil
kun endnu mere skille eleven og
læreren ad. Vi har en grønlandsk
skole i Grønland, der i sin mål-
sætning bestræber sig på at
give eleverne samme kundskaber
som de danske børn. Men der er
ingen, der siger, at dette mål kun
kan nås igennem det danske sprog
og danske metoder.
Derimod taler alt for, at den
grønlandske skole må og skal
arbejde ud fra sine egne forud-
sætninger og hehov, hvis elever-
nes kundskaber skal — og det
skal de — tilgodeses. Derfor må
vi bringe eleven og læreren sam-
men først, før andre skridt skal
tages og drøftes med henblik på
nye krav til de grønlandske børn.
-weishaupt-
For ethvert
varmebehov den
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med ydelser fra 15000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Romancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. (01) *91 09 1 1 - Telex 1 5397 mwk
16