Atuagagdliutit - 18.01.1973, Blaðsíða 10

Olieboring i
Melvillebugten
„Julut“ skriver i Grønlandsposten,
at det første boretårn sandsyn-
ligvis vil komme til at stå i Mel-
villebugten og allerede til næste
år. Det er kanadisk og ameri-
kansk minekapital, som nu skal
udnytte sin ret til Grønlands un-
dergrund, mens danske aktieinde-
havere kan gøre sig håb om en
lille bid af et eventuelt overskud.
Hvad enten eftersøgningen af
olie her eller andre steder i Grøn-
land vil give resultat, må vi gøre
os klart, hvad en sådan minedrift
vil betyde for Grønland. Det er
nemlig kun ulemper. Højst få
grønlændere vil blive beskæfti-
gede inden for dette arbejdsfelt
og da slet ikke i Melvillebugten.
Endnu værre er det, at natu-
ren øg specielt havet vil blive for-
urenet ved mineralsk olie, som
havdyrene er meget følsomme
for. For eksempel kan sælerne
lugte olie i meget små mængder
i vandet. Desuden er der altid ri-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
siko for udpumpning af store
mængder olie, som kan dræbe tu-
sinder af havfugle og fisk, plank-
ton m. v.
Et område som den store ube-
boede Melvillebugt fra Kuvdlor-
ssuaK til Savigssivik er et fristed
for alt vildtet, som hjælper med
til den daglige kost på hele vest-
kysten. Jeg er ikke i tvivl om, at
Efter at have været i Grønland
i over et år, har jeg efterhånden
opdaget, hvor lidt den grønland-
ske fisker får for sin fisk.
Under bundgarnsfiskeriet sid-
ste sommer kunne grønlænderne
ikke komme af med deres fisk
på grund af indhandlingsstop.
Samtidig med at bundgarnssæso-
nen begyndte blev priserne sat
betydeligt ned, men forhøjedes
igen, da bundgarnssæsonen var
slut. Når den var højest, var den
lidt over det halve af, hvad den
var på Færøerne.
Ud på efteråret begyndte lang-
linefiskeriet, men agnet var så
dyrt, at der måtte store fangster
til, hvis fiskeriet kunne svare sig.
en moderne udnyttelse af under-
grunden med de uanede mængder
af affald vil komme til at skade
vildtet ubodeligt i løbet af en kort
årrække. Den store Thulebase er
et skræmmende eksempel, spe-
cielt når man tænker på, at der
ikke har fundet nogen produk-
tion sted der.
Det forekommer mig uhygge-
ligt, at Danmark for at mindske
det såkaldte grønlandsunderskud
romantiserer minedriften som no-
get nyt og spændende for Grøn-
land, indtil det en dag — måske
snart — er for sent, og kun Grøn-
land sidder med smerten.
Nye rapporter om forurening
viser, hvor følsom naturens ba-
lance er. Dyrelivet på Grønland
findes da også kun i dag, fordi
landet er så tyndt befolket og
uden forurenende industri.
Grønland og især fangerdistrik-
terne bør i egen interesse prote-
stere mod denne udvikling, som
allerede er uigenkaldelig, når de
første tegn viser sig.
Sidste år fik den grønlandske fi-
sker ca. 2200 kr. for 2 tons fisk,
men måtte betale 800 kr. til agn
for at fange det kvantum fisk.
Fiskeren fik således 1400 kr. for
2 tons fisk.
Til sammenligning kan nævnes,
at en fisker på Færøerne samme
år fik ca. 4200 kr. for 2 tons torsk
og havde en udgift på 700 kr. til
agn, og således fik 3500 kr., eller
mere end dobbelt så meget som
den grønlandske fisker fik for
det samme kvantum fisk.
Det er på tide, at den grøn-
landske fisker får mere rimelige
priser for sin fisk, så han får
større chance for at udnytte de
gode muligheder, som han har.
En fisker.
Kromann,
ass. læge,
Upernavik.
De grønlandske fiskeres muligheder
Vi er alle lige
— men nogen er mere lige
end andre.
Et af de store diskussionsemner
i denne vinter vil vel nok være
landsrådets qplæg under deres
sidste samling, hvor man i ram-
me alvor forsøgte at nå til enig-
hed om at forbyde jagt i grøn-
landske farvande, for kontrakt-
ansatte danske, med den begrun-
delse at de var for store konkur-
renter til erhvervsfangerne, man
ville dog ikke gå så vidt at man
forbød jagt udøvet af grønlandsk-
fødte søndagsjægere.
Hvad er landsrådet mon ude
på? Er de ude på at gøre livet
så trist og kedelig som muligt for
os der er født et godt stykke øst
for Kap Farvel? Hvorfor så ikke
sige lige ud, hvad der menes, i
stedet for at forsøge at berøve os
en af de få mulige fritidsglæder
vi har, under dække af at det
sker i det grønlandske folks in-
teresse, men det er måske frem-
ført med den bagtanke, at vi så
i mangel af anden fritidsfomøjel-
se vil falde til druk og svir og
på den måde øge landskassens
indtægter?
Jeg har nu været søndagsjæger
i Grønland i tyve år, og jeg har
under mine ture fået mange ven-
ner blandt grønlændere både er-
hvervsfangere og søndagsjægere,
og der er endnu ikke nogen af
dem, der har givet udtryk for at
jeg går dem i bedene eller tager
brødet og kødet ud af munden
på dem, tværtimod har jeg ofte
modtaget lykønskninger hvis det
en dag var mig der var heldig og
havde fået god fangst.
Et forsøg værd ?
I de gode år, da kysten ved Grøn-
land vrimlede med torsk, blev der
opført store tørrestilladser i for-
skellige byer. Nu er de tomme og
forfalder. Det er tvivlsomt om de
bliver brugt igen. De står bare og
skæmmer landskabet.
Derfor vil jeg foreslå, at man
flytter dem til bygder, så befolk-
ningen der får mulighed for at
indhandle torsk til tørring.
Var det ikke en opgave for KGH
eller vore politikere?
Erik L. Kleist,
Postkontoret, Hørsholm.
Den forståelse der kommer
blandt danskere og grønlændere,
når de mødes ude i naturen, er
mere værd for det danske og
grønlandske samfund, end den
værdi der repræsenteres af et par
sæler eller et bundt fugle. Lands-
rådsmedlemmerne bør hurtigst
muligt glemme det påtænkte for-
bud, og undgå at ødelægge en af
de muligheder danskere og grøn-
lændere har til at samles om en
fælles interesse og vel at mærke
en aktivitet, hvor ejet er grønlæn-
deren, dep er den førende kraft,
hvor det er ham, der er læreme-
steren og danskeren der er lær-
lingen.
Eller skal vi derhen, hvor vore
sønner på søndagens jagttur bli-
ver tvunget til at sige, hold
fingrene fra haglbøssen, du gamle,
du hører ikke med til familien,
for du er ikke ligesom os født i
Grønland.
Erik Møller,
teletekniker.
Grønlands
Kommando
Det forlyder, at man har planer
om at flytte Grønlands Komman-
do fra Grønnedal til Godthåb. Det
er jeg slet ikke enig i. Det vil
bare medføre, at den store bolig-
mangel i Godthåb bliver endnu
værre. Man må jo forudse, at
mange af orlogsgasterne vil finde
på at blive boende i Godthåb,
når værnepligten er forbi.
Kommandoen er meget vigtig
for Grønland. Derfor bør den flyt-
tes til en fiskerby, f. eks. til Fre-
derikshåb eller Sukkertoppen,
hvor der findes mange fiskefar-
tøjer.
Det vil ikke være så svært for
landshøvdingembedet pr. radio at
kommunikere med Grønlands
Kommando, uanset om den blev
flyttet enten til Frederikshåb el-
ler Sukkertoppen.
Jeg vil opfordre politikere og
myndigheder om at modsige pla-
nerne om kommandoens flytning
til Godthåb. Vi kan ikke undvære
kommandoen, men den må ikke
blive til en byrde for Godthåb.
Thomas Peter Poulsen,
Jakobshavn.
SKIBS-ELECTRONIC
Radar, ekkolod, VHF og radiostationer.
Agent for:
ITT Marineudstyr.
Terma Radar.
M. P. Pedersen Radiostationer.
Atlas radar og ekkolod.
S. P. Radiostationer.
ARCTIC ELECTRONIC '/,
Box 6 1 9 3900 Godthåb Telefon 2 1 286 2 1486
_______________________________
10