Atuagagdliutit - 18.01.1973, Blaðsíða 6

Skind og uld produceres
med fordel i Island
Det samme kan lade sig gøre i Grønland, skriver Gisli Kristjånsson i
endnu en artikel om fåreholdets vilkår.
De arvelige frugtbarhedsevner for
islandske får er ikke så udpræget
som hos de finske, selvom de har
fælles oprindelse. Der er ingen
tvivl om, at finnerne gennem
lange tider har lagt vægt på at
få flere lam årligt efter hvert
får, og at de med det for øje har
udvalgt moderfår med særlige
evner. Det er ikke sjældent, at
der fødes firlinger, og trillinger
er hyppige.
Men det er tvingende nødven-
digt selv med høj frugtbarheds-
evne, at der ikke mangler foder.
Det er især nødvendigt at skaffe
meget kraftfoder i læmmetiden og
de første uger efter læmningen
— naturligvis også det ligeså nød-
vendige grovfoder. Fårene kan
ikke producere mælk uden nød-
vendig ernæring.
I Island lægger man nu om
dage stor vægt på at forøge frugt-
barheden, fordi man er blevet
klar over, at to lam pr. får jævn-
ligt giver 25-30 kilogram lamme-
De kommer til at se og høre
en hel del til Thorn/Ferguson
i den kommende tid
Den britiske Thorn
virksomhed rykker
stadig frem på
det danske stereo-
og TV-marked
Thorn beskæftiger i
dag ca. 90.000 menne-
sker og er Englands
største producent in-
den for radio/TV-bran-
chen. Den samlede pro-
duktion af Ferguson-
TV i 1971 var over 1
miil. apparater.
Der er mange grun-
de til at Ferguson
er populært og
anerkendt.
De to vigtigste er:
teknikken og prisen
Kendetegnet for Fer-
guson-produkterne er
den avancerede teknik,
det smukke og hen-
sigtsmæssige design og
de konkurrencedygtige
priser. Ferguson er
skabt for perfektioni-
ster, som ikke er kapi-
talister. Et eksempel
på den avancerede tek-
nik er fuldtransistori-
seringen, som giver
omgående billede, mi-
nimal varmeudvikling
og dermed større
driftssikkerhed og
holdbarhed. Den avan-
cerede modulopbyg-
ning bestående af kun
7 moduler sikrer en
effektiv, hurtig og bil-
lig service.
Ferguson
for perfektionister
som ikke er
kapitalister
Mange investerer ofte
for meget i kostbare
TV- og stereoanlæg.
Ferguson har succes,
fordi Thorn, takket
være rationel stor-
produktion, skaber det
perfekte til yderst ri-
melige priser. Fergu-
son-programmet om-
fatter: stereo-forstær-
kere, stereo-båndopta-
gere, kassettebåndop-
tagere, pladespillere,
højttalere, sort/hvid-
og farve-TV. Ferguson
er for perfektionister,
der ikke har lyst eller
råd til at investere
mere end nødvendigt.
Se det omfattende
Ferguson-program hos
radiofaghandleren.
Hvidt, lækkert 20”
Ferguson sort/hvid TV
med UHF, automatisk
trykknaptuner med 6
faste forvalg.
RADIOGROS • 6700 ESBJERG
kød pr. moderfår. Eet lam giver
kun 15-20 kg.
For at opnå de bedre frugtbar-
hedsresultater kræves avl efter
frugtbarhed og betingelsesløs god
fodring.
Det kan synes lidt vanskeligt
at forøge frugtbarheden, måske
umuligt, så længe der ikke kan
skaffes tilstrækkeligt foder i
Grønland. På den anden side er
det en nødvendig opgave at finde
frem til metoder, som kan sætte
produktionen pr. får i vejret,
f. eks. 50 pct. uden væsentlige
ekstra omkostninger end foder.
Et af problemerne er, at selv-
om man i dag synes, at sommer-
græsgangene ser ud til at kunne
ernære et rigeligt antal får, så
kan de næppe ernære et tiltagen-
de antal uden i tidens løb at blive
reduceret.
☆
I det store og hele er det natur-
ligt at stræbe efter et bestemt
mål f. eks. at få over 20 kg lam-
mekød og indvolde, to-tre kg uld
og over et skind pr. vinterfodrede
får.
Lad os sige, at man i løbet af
få år når op på 50.000 vinterfodre-
de får (hidtil er man ikke nået
højere end 30-40.000). Det ville
betyde en produktion af lamme-
kød på over en million kg og
over 100.000 kg uld.
Inden 1980 vil Grønlands be-
folkning tælle 50.000 indbyggere.
Islands fårebestand er ca. 4 får
pr. indbygger, og knapt to millio-
ner får og lam er på græs om
sommeren. Med henblik på at
kunne forsyne hjemmemarkedet
er det rimeligt at beregne et vin-
terfodret får pr. indbygger sva-
rende til godt 20 kg' lammekød pr.
indbygger. Det ucjgør kun indtil
30 pct. af det naturlige behov for
kød. Dertil kommer kød fra sæl,
rensdyr og hval og fisk i udstrakt
omfang til dækning af proteinbe-
hovet.
ir
De klimatiske forhold har til alle
tider krævet, ;at man med hen-
syn til klæder benytter sig af
naturens husholdning, og er jag-
ten i aftagende, kan fåreskind og
uld komme i stedet for sælskind.
Ligesom grønlænderne i tidens
løb har tilvirket deres klæder af
naturens produkter, sådan skal
man også regne med, at skind af
ren, får og lam på hensigtsmæs-
sig måde bliver tilvirket på egne
fabrikker og forarbejdet til for-
brugsarfikler, som må betragtes
som uundværlige under de her-
skende klimaforhold.
Lammekroppe bliver „finpudset" i
en svalehal, inden de bliver frosset.
savårKat neKait nigdlatårtitsiving-
mititdlugit misigssorKigsårneKar-
tarput salerKigsårneKartardlutik —
KeritineKånginermingne.
Det gælder på samme måde ved
udnyttelsen af ulden. Ligesom
man i Island gennem tiderne har
forarbejdet ulden, før i tiden ved
husflidsarbejde og i de sidste år-
tier på fabrikker, synes det som
en betingelsesløs nødvendighed
at ulden i Grønland forarbejdes
og gøres til beklædningsgenstan-
de, som kan dække behovet på
hj emmemarked et.
Jeg har spurgt, hvorfor man
ikke i Grønland opretter et gar-
veri og bearbejder alle skind, der
fremskaffes i landet. Der svares
officielt, at så Lille en virksom-
hed ikke kan blive rentabel. Men
svaret må være uirigtigt. I Island
er der flere forholdsvis små fa-
brikker af den slags, og de klarer
sig godt.
Virksomheder til forarbejdning
af garveriets produkter bør op-
rettes. Emnet bliver behandlet i
en artikel i et senero nummer af
bladet.
Mange islandske fåreholdere har også køer. Ved avlen benyttes også
kun de bedste tyre.
Islandime savautigdlit ilarpagssue åma nerssussuauteKarput. anguteralait
pitsaunerpåginait åma kinguågssiortineKartarput.
6