Atuagagdliutit - 05.07.1973, Síða 8

nunarssuarme niuvernerme
ugkap unangmigdlertå
nunarssuavtine aulisagkat pissarineKarnerpåt tugdlé tåssåu-
put sårugdleraussånguit — stillehavspollock. 1971-ime 3,7
millioner tons pissarineicarsimåput
Perup avatåne aulisagaK anchove-
ta erKéisångikåine sårugdliusså-
nguaK stillehavspollock silar-
ssuarme aulisagartarineKamer-
pausimavoK. Maneragssup avang-
nåne amerdlaKalutigdlo siaruarsi-
maKaut. Beringshavtnarme naut-
sorssutigineKarpoK aulisagkat tai-
måitut 1400 millioner tonsiussut.
aulisagkanik Gadidæ-kunik tai-
neKartartunit åssigingitsunit stil-
lehavspollock-it ilagissånit 1971-
— Danmark någgårsinauvOK någ-
gårninilo aulajangiusinauvdlugo,
EF kigsauteKåsagpat Kuånerssu-
ame uranip EF-ime atomip nu-
kinganik suleKatigingnermut ata-
titdlugo piameKarnigssånik. nu-
nanut avdlanut tungassumik mi-
nistere Ivar Nørgaard taima aki-
ssuteKarpoK folketingimut ilau-
ssortaK Moses Olsen apencute-
Karmat nunavtine uranimut tu-
ngatitdlugo EF-ip KanoK isuma-
lioncuteKarneranik.
nunanut avdlanut tungassumik
ministere OKarpoK EF-me atomip
nukinga pivdlugo suleKatigit isu-
maKatigissutåne aulajangersaga-
KångitsoK, nunavtine uranimik
piainigssamik Danmarkip avdla-
— Danmark vil kunne sige nej
og fastholde sit nej, hvis EF skulle
ønske brydning af uran i det
grønlandske Kvanefjeld iværksat
i forbindelse med Euratom-virk-
somheden. Udenrigsminister Ivar
Nørgaard gav den grønlandske
folketingsmand Moses Olsen dette
svar på et spørgsmål om EF’s
stilling over for den grønlandske
uranforekomst.
Udenrigsministeren sagde, at
der ikke i Euratom-traktaten er
indeholdt bestemmelser, der be-
grænser Danmarks suveræne ret
til selv at afgøre, om man vil
bryde uran eller ej.
ime 4 millioner tons migssait pi-
ssarineKarsimåput. tåukunånga
Maneragssup pollock-inånik 3,7
millioner tonserårtoKarsimavdlu-
ne.
påsissutigssat uvane encartor-
neicartut atuagagssiame „fishing
news intemational“-ime dr. Day-
ton L. Alverson-imit agdlauseri-
neicarsimåput tåuna Northwest
Fisheries Center Seattle Washing-
ton-imitume direktøriuvoK. Day-
nit naKisimaneicarane pisinauti-
tauneranik kigdlilissumik.
akissuminut atatitdlugo mini-
sterip tikuarpå sule sivisumik nu-
nat avdlat uranimik nioncutigssa-
Kardluamigssåt ilimagissariaKar-
tOK. uranimik pigssaKamiamer-
mut månåkut angnerussumik a-
perKutausimavoK uranip piame-
Kartup akisoKissumik pissarioici-
ssumigdlo akuiameKamigså.
kisalo Ivar Nørgaardip akissu-
mine taivå EF-ime atomip nuki-
nganik suleKatigit isumaKatigissu-
tåne ersseenrigsumik agdlagsi-
massoK EF-me sulivfeKarfit atar-
Kisagait nunat åssiglngitsut aug-
titagssautimingnik piainigssamik
aula j angersagait.
I forbindelse med svaret på-
pegede ministeren, at der i lang
tid har været og efter alt at døm-
me vil være et rigeligt udbud af
naturligt uran. Det forsynings-
mæssige problem har derfor alene
været at sikre den nødvendige og
teknologiske og økonomiske me-
get krævende berigning af det
naturlige uran, der er en forud-
sætning for udnyttelsen.
Endelig sagde Ivar Nørgaard,
at Euratom-traktaten udtrykke-
ligt forskriver, at EF-institutio-
nerne skal respektere de betin-
gelser der gælder i nationale for-
skrifter om adgangen til malm.
(RB).
ton L. Alverson-ip Amerikame
avangnardlerme Asiamilo ilisima-
tut amerdlaKissut påsissait tunga-
vigalugit agdlauserissaKarsima-
VOK.
ukiune kingugdleme Kuline Ma-
neragssup pollock-é Maneragssup
avangnåne pissarineKarsimassut
tupingnåinartumik amerdlåssuse-
Karput. Perup erxåta anchovetå
amerdlanerussunik pissarineKar-
simavoK. Maneragssup pollock-
iata nunarssuavtine nioncutig-
ssiomerme pingåruteKaleriartui-
namera amerikamiut, japanimiut,
rusit, canadamiut koreamiutdlo
aulisagkanik ilisimatuinit ilua-
mik misigssugarineKarsimavoK.
atomeKamera
aulisagkat taimåitut 60 centime-
ter sivnerdlugo angissuseKalersi-
nåuput utorKalinerpaugångamig-
dlo Kulinit arKaneK-mardlungnut
ukioKalersinaussardlutik. sordlo
imarmiut avdlat pissartut ukiut
sujugdlit pingasut — sisamat ag-
dliartupilortarput, taimåineranilo
30-40 centimeteritut angitigiler-
tarput inersimassututdlo issigi-
ssariaKalertardlune. sårugdlit ila-
Kutaisut avdlatutdle suvferujug-
ssuartarpoK, suai 1 millionit a-
nguvdlugit suagtanartardlutik
suvferissarputdlo imame 5° inor-
dlugit kissåssuseKartume.
atomeKamera sumissutsip Ka-
nordlo ilinerane atorneKarnerata
aulajangerajugpå, atautsimutdle
issigalugo ima OKautigissariaKar-
dlune:
nerpia imermik akoKardluar-
Pok 79-81 procentiuvdlune, or-
ssoKéngingajagtumik nerpeKar-
poK, protein-imigdlo 15-18% inu-
ssutigssartaKarpoK.
imap nareamiunut avdlanut
nalendutdlugo Maneragssup pol-
lock-ia pissarineKarångame piso-
icalipatdlagtaKaoK. nerpia maKi-
tagkanut ikiorameKarsimatitdlu-
ne tasisuajungnaertarpoK. nisit
ilisimatuisa pollock-ip mamåssu-
sia akorinikut avdlångortitarpåt
sårugdlingnut åssingussorujug-
ssuångordlugo.
pollock KajussausiarineKarsi-
matitdlune tonsimut 1400 krune-
KartarpoK, pigssarsiavdlo 7-8%-
inå inungnut nerissagssanrigsu-
ssardlune. KajussausiarineKarsi-
matitdlugo protein-itå 90%-iu-
ssarpoK orssualo 2 procentiuvdlu-
ne. kisitsisit atorneKartut nisit
ilisimatuisa nalunaerusiarait.
japanimiut pollock frikadelli-
liagssångordlugo suliarigajugpåt
nunarssuarme niorKutiginerane
pigssarsinarnerungmat, tamåkule
saniatigut OKéngitsuliarineKartar-
Pok, panertitångortineKartardlu-
ne, maKitagkanut ImiuneKartar-
dlune, tingue niorKUsiarineKar-
tardlutik, suai tarajortemeKar-
tardlutik KerititångortineKardlu-
tigdlunit nerpilo åma Kerititalia-
rineKartarput.
pollock piaraujungnaertoK imap
itissusiane sordlermlnersoK sumi-
lo angalaomersoK maligdlugo au-
lajangemeKarsinaussarpoK.
aussaunerane ukialencårnera-
nilo pollockerpagssuit Berings-
havip kangianut 80 meterip 50
meterivdlo akomåne itissusiling-
me amerdlasorssuvdlutik inger-
dlaortarput. ukioriartulersitdlugo
itinerssup kigdleKarfiata migsså-
nut 200-300 meteritut ititigissu-
mut avalagtarpoK.
umassunik ilisimassagdlit
malingnausinåungitdlat
pollockit pissarineKarpatdlåme-
rat pissutigalugo sujunigssaK u-
ngasingnemssoK erKarsautigalugo
sitdlimatigineKarsinaunersoK å-
nilångatigineKartalersimavoK. ili-
simatut ilait isumaKarput pollockit
amerdliartomerånut erKoriaine-
rinaussoK. uvdlumikut sule ima
atortugssaKartigilersoKarsimångi-
laK pollockip nungukiartornera-
nut påsissutausinaussunik taku-
ssutigssiusavdlune.
nutåliat atordlugit aulisarnemp
kinguneranik ilisimatut iluamik
malingnausinåungitdlat pollockit
sumit pingortunersut Kanordlo
Med undtagelse af den peruanske
anchoveta er stillehavspollock’en
den mest fiskede art i Verden.
Dens udbredelse og mængde i det
nordlige stillehav er enorm. I Be-
ringshavet alene er mængden an-
slået til 1400 millioner tons! Stil-
lehavspollock’en hører til familien
Gadidæ, af hvilken der i det nord-
lige stillehav blev fanget fire mil-
lioner tons i 1971. Stillehavspol-
lock tegnede sig for de 3,7 millio-
ner.
Oplysningerne til denne artikel
er hentet fra tidsskriftet „fishing
news international", hvor dr.
Dayton L. Alverson, direktør for
Northwest Fisheries Center i
Seattle, Washington, har sammen-
lignet nogle af de fakta og iagt-
tagelser, som talrige nordameri-
kanske og asiatiske videnskabs-
mænd har foretaget.
I det sidste årti er fangsten af
stillehavspollock i det nordlige
stillehav steget enormt. Kun den
peruanske anchoveta fanges i
større mængde. Stillehavspollock-
ens stigende betydning i Verdens
fiskeproduktion har gjort den til
emnet for amerikanske, japanske,
russiske, canadiske og koreanske
biologers særlige undersøgelser.
SOM BRUGSFISK
Arten kan nå en længde på mere
end 60 centimeter, og de ældste
fisk i bestanden er 10-12 år gamle.
Som mange havarter vokser den
forholdsvis hurtigt i de første tre-
fire år, og netop så gammel og
ca. 30-40 mentimeter lang er den
moden. Ligesom mange andre tor-
skearter producerer stillehavs-
pollock’en en mængde rogn, helt
op til en million, og gydningen
finder sted i vand, hvis tempera-
turer er under fem grader.
Dens data som brugsfisk er af-
hængig af sted og tid, men føl-
gende er gennemsnit:
Dens vandindhold er meget
stort, nemlig 79-81 pct., og fedt-
indholdet meget lille, nemlig fra
en halv til ca. tre pct. Protein-
indholdet er 15-18 pct.
Pollock’ens friskhed daler hur-
tigt i forhold til de fleste andre
anvendelige bundfisk. Når kødet
bruges til pastaprodukter, mister
det sin elastisitet meget hurtigt.
Russiske forskere fremhæver pol-
lock’ens gode smag, som ligner
torskens meget.
Prisen på fiskemel af pollock er
1400 kroner pr. ton, og udbyttet
siaruartamersut påslssutigssiu-
savdlugit. japanimiut ilisimatuti-
gut misigssuineK erKarsautigalugo
sujuartuput. kisitsisit atordlugit
takussutigssiarpagssuauteKarput,
imalo atortugssaKartigilersimåput
japanimiut amerikamiutdlo sule-
Katigingnerisigut pissarineKartar-
simassut OKalugtuagssartait taku-
ssutigssiorslnångorsimavdlugit.
suliniameratdle ukiut kingugdlit
Kulit pollockemi arneru jugssup
agsut ajomartorsiutigssaKartipå.
iluamik takussutigssioriagagssåu-
ngitsorpagssuit kinguneranik uv-
dlumikut aulisagkat pissarine-
Karnerpåt tugdliat tamåkissumik
påsissutigssarsivfigineK aj omarat-
dlarpoK. -den
af spiselig mel er syv-otte pct.
af bruttovægten. Proteinindholdet
i mel er næsten 90 pct. og fedt-
indholdet næsten to pct. Tallene
stammer fra russiske undersøgel-
ser.
Japanerne foretrækker pollock-
en som fiskefars, fordi det giver
størst gevinst på verdensmarke-
det, men den bruges desuden som
rå fisk, tørfisk, pasta, olieproduk-
tion af leveren, saltet og frosset
rogn og fiskeblokke.
Den voksne bestand kendeteg-
nes blandt andet ved ganske be-
stemte batyale (vanddybde) og
geografiske bevægelser.
Om sommeren og tidligt på
efteråret findes pollock’en i stor
mængde i det østlige beringshav
på 80 til 150 meters dybde. Men
når vinteren nærmer sig, vandrer
den ud til kanten af soklen til
200-300 meters dybde.
BIOLOGERNE KAN IKKE
FØLGE MED
Den store stigning i pollockfang-
sterne har givet anledning til no-
gen bekymring over, hvorvidt et
langvarigt udbytte kan oprethol-
des.
Nogle videnskabsmænd mener,
at fiskeriet muligvis har nået en
fangstmængde, som overgår be-
standens formeringsevne, men det
er kun gætteri. I øjeblikket fin-
des langt fra tilstrækkeligt ma-
teriale til en saglig konklusion
vedrørende pollock’ens situation
som art.
Som det mest moderne fiskeri
har pollock-fiskeriet udviklet sig
med en sådan hurtighed, at biolo-
gerne har vanskeligt ved at do-
kumentere udbredelse og oprin-
delse af fangsterne. Japanerne er
længst fremme med det videnska-
belige arbejde. De har mange
gode statistikker, og råder i det
hele taget over et materiale, som
nu kan danne grundlag for et
japansk/amerikansk arbejde, som
skal afsløre det historiske fangst-
mønster. Men arbejdet vanske-
liggøres ved, at de sidste ti år
har været præget af en enorm
udvikling i pollockfiskeriet. Man-
ge uoverskuelige faktorer har på-
virket de resultater, man råder
over, og resultatet bliver uden
tvivl, at man ikke kan skaffe sig
tilstrækkelig viden om denne,
Verdens næststørste fiskekilde.
-den.
Lej Deres feriebil i Danmark hos
DUBOS RENT A CAR
skriv efter tilbud og få omgående air-mail svar.
DUBOS RENT A CAR
Amagerlandevej 146, 2770 Kastrup.
Telf. (01) 50 64 27
EF itigarsinauvoK uranip
nunavtine piarnigssanut
Nej til EF-udnyttelse
af grønlandsk uran
Fjordtorskens konkur-
rent på verdensmarkedet
Verdens næststørste fiskefangst gælder en lille torskefisk — stille-
havspollock. I 1971 blev der fanget 3,7 millioner tons.
8