Atuagagdliutit - 05.07.1973, Page 21
Bygde- og andelskonsulent
Museumsleder Jens Kreutzmann berejser i sommer Vestkysten for at
undersøge nye eksistensmuligheder for folk i bygderne.
Museumsleder Jens Kreutzmann,
Godthåb, er fra erhvervsstøtten
udpeget til bygde- og andelskon-
sulent og berejser i sommer byg-
derne langs Vestkysten. Det sker
i forbindelse med den ændrede
befolkningspolitik, som har til
formål at bevare bygderne. Hans
opgave bliver sammen med byg-
defolk at finde frem til nye mu-
ligheder for produktion og anden
virksomhed på andelsbasis. Kon-
sulenten skal medvirke til at ned-
dæmpe tilstrømningen til byerne
og give bygdefolkene nye eksi-
stensmuligheder.
Jens Kreutzmann var ikke
blandt ansøgerne til stillingen
som bygdekonsulent, men han
blev fra erhvervsstøtten anmodet
om at være konsulent. At Jens
Kreutzmann blev foretrukket
frem for ansøgerne skyldes, at
han mere end andre kender ky-
sten, befolkningen og bygdepro-
blematikken i særdeleshed.
HENTET FRA MØLPOSEN
Jens Kreutzmann er nok den
ikke-akademiker, som har bedst
kendskab til fiskeriet og dyreli-
vet i Grønland. Sine erfaringer
har han høstet gennem mange
års virksomhed som fiskeribiolog.
Allerede i slutningen af 50-erne
advarede han imod den kommen-
de klimaforværring.
I et interview i A/G i somme-
ren 1960 udtalte han, at torsken
i Godthåb-distriktet har været
stærkt på retur siden 1953, og at
det var på tide at lægge fiskeriet
om. Men hans advarsler blev ikke
taget alvorligt. Planlæggerne
havde kun et skuldertræk til-
overs for ham.
Jens Kreutzmann var en af
G-60’s argeste modstandere, men
han blev ikke hørt. Først nu, da
klimaændringen er en ufravige-
lig kendsgerning, blev hans me-
ninger hentet frem, og man gik i
gang med at drage nytte af hans
erfaringer.
SPISEKLAR TØRFISK
— Min opgave som bygde- og an-
delskonsulent er at undersøge
mulighederne på bygderne og in-
spirere folk til at starte nye fore-
tagender — det være sig elvær-
ker eller anden virksomhed, siger
Jens Kreutzmann til A/G. Jeg
skal være befolkningen behjælpe-
lig med at finde frem til små-
virksomheder, som det kan betale
sig at drive. Det er nok for tid-
ligt at starte med fryseanlæg i
bygderne. Dertil er kravene
fra sundhedsmyndighederne for
strenge. Men der er andre mu-
ligheder, som man kan tage fat
på.
Jeg tænker på at opfordre folk
i bygderne til at gå i gang med
produktion af tørfisk. Det er et
vitaminrigt og velsmagende pro-
dukt, som med små midler kan
gøres mere eftertragtet. Valset og
plastikindpakket tørfisk, som man
kender den på Island og Færøer-
ne, har uden tvivl stor fremtid i
Grønland. Der er gode afsæt-
ningsmuligheder for grønlandske
madprodukter langs kysten. Der
er også stigende efterspørgsel i
Danmark på grønlandsk proviant.
Man kan også udnytte angmag-
ssatten bedre. Der er uanede
mængder af dem i Grønland. Men
det gælder om at finde frem til
en mere rationel måde at produ-
cere tørrede angmagssatter på.
Jeg har som forsøg lavet et tørre-
stativ af hønsenet, som uden tvivl
egner sig godt til formalet. Sta-
tiverne kan stables op og optager
ikke ret megen plads. I tilfælde
af regn kan de hurtigt dækkes til
med presenning. Ved at anbringe
dem et sted, hvor hundene ikke
kan nå dem, har man mulighed
for at fremstille et udmærket pro-
dukt af tørrede angmagssætter i
byer og bygder.
HUSFLID OG SMYKKESTEN
— Jeg har planer om at organi-
sere fremstillingen og salget af
husflidsarbejder. Som medstifter
af foreningen Grønlands Folke-
kunst har denne gren af hjem-
meindustrien altid ligget mig
stærkt på sinde. Der er gode mu-
ligheder for kvalitetsbevidste ud-
øvere af folkekunst. Jeg vil være
med til at fremskaffe materialer.
Desuden tænker jeg på at gøre
noget for fremstilling af grønland-
ske smykkesten, som interesserer
mig meget. Jeg vil tage min slibe-
maskine med og give folk lynkur-
sus i slibning af smykkesten.
Jeg starter med KangatsiaK di-
strikt. Befolkningen dér driver
allerede forskellige virksomheder
på andelsbasis. Jeg vil tale med
folk på stedet, høre om deres pla-
ner og ønsker. I samarbejde med
dem vil jeg udarbejde projekter
og sende ansøgninger til erhvervs-
støtten. Senere på sommeren ta-
ger jeg til UmanaK og Uperna-
vik distrikter og slutter med syd-
distrikterne, hvis jeg kan nå så
meget i denne sæson.
Erhvervsstøtten er interesseret
i at stille midler til rådighed til
nye andelsforetagender i bygder-
1. assistent
En stilling som 1. assistent på børneafdelingen er pr. 1.8.1973
ledig til besættelse af en dygtig børneforsorgspædagog eller
lign.
Afd. er normeret til 32 børn i alderen 0-3 år, anbragt i
pleje eller med adoption for øje.
Stillingen er normeret i 8. lønkl. G.T.L. som for tiden ud-
gør kr. 2.775,60 plus inspektionstillæg kr. 316,00 pr. måned.
Der ydes fri op- og hjemrejse efter 2 års forløb, H/2 værel-
ses møbleret lejlighed stilles til rådighed.
Ansøgning stiles til bestyrelsen og sendes til: Konst. for-
stander Bodil Schilling, Egmontgården, box 67, 3900 Godt-
håb.
Her er Deres nye
stereoradio
scan-dyna 24 00 med mixerpult
med andre oid...en radio,derogsåer hjemnt
ediskotek
Den nye Scan-Dyna 2400
er en total nyskabelse
med et helt usædvanlig
elegant design og med
meget fine data.
Komplet FM/AM modta-
ger med 7 forvalgte FM
stationer. En stereofor-
stærker med mixerpult og
tilslutningsmuligheder for
flere grammofoner, bånd-
optager og mikrofon med
separate reguleringer.
2X60 watt musik ved 4
ohm giver den fuldendte
musiknydelse.
Scan-Dyna 2400 sætter
helt nye normer for mo-
derne radioteknik.
duna
Ir i
§ t Tværkaj
Li Trafikhavnen
WM 6700 Esbjerg
Jens Kreutzmann med sine tørrestativer i landsmuseets have i Godthåb.
ne. Men det har hidtil strandet
på mangel af færdige projekter.
Det er min opgave at hjælpe folk
med at udarbejde projekter og
budgetter, så det bliver lettere
for dem at opnå lån fra erhvervs-
støtten.
— De har ikke lagt museums-
sagen på hylden?
— Nej, slet ikke. Jeg er stadig
leder af landsmuseet, men er an-
taget som bygde- og andelskon-
sulent for et år. Mine medarbej-
dere klarer museet i sommer,
men jeg får mulighed til at kom-
me til Godthåb flere gange i
sommerens løb. Jeg tror ikke, at
min nye opgave vil være til hin-
der for mit museumsarbejde.
Tværtimod mener jeg, at den vil
gavne det.
Julut.
Realisation!
SPAR TUSINDER AF KRONER VED KØB FRA K’UTDLIGSSAT
ENESTÅENDE TILBUD
EN HEL BY BORTSÆLGES TIL PRISER UDEN FOR
KONKURRENCE
Af tilbud kan bl. a. nævnes:
Masser af inventar, kontormøbler, handyreoler, udendørs
neonbelysning, loftarmaturer, værktøj, oliefyr, oliekaminer,
hydrofor, håndvaske, cirkulationspumper, elværksmotorer,
installationslager, alt i skruer og bolte, fittings, glas, mur-
sten, bølgeplader, stålbuer til telte, masser af huse, lager-
bygninger, garager og skure, stålpramme, kobberbrandspande,
kulsyresneslukkere, drejebænke, søjleboremaskiner, slibema-
skiner, komplet grovsmedie, skruestikke, ambolte, svejse-
brændere, rørskæresæt, gaskomfurer, dybfrysere, stort fryse-
anlæg, komplet malerlager, tegnemaskine, duplikator, lysko-
pieringsmaskine, biografudstyr, mineudstyr, hydraulisk props
og træprops, transportbånd, olietanke, landrover, folkevogn,
unimog med lad unimog med vandtanke, og meget mere, kom
og se.
SELVBYGGERE SE HER!
Alle tiders enestående tilbud, hent selv deres hus i K’utdlig-
ssat, priser fra 1.000 kr.
ELVÆRKSMOTORER
velegnet for udsteder. — To stk. 12 cyl. Deutz diesel med
generator. — Effekt: 150 kw.
EL-INSTALATIONSLAGER
masser af kontakter, dåser, dynamoer, inden- og udendørs
armaturer, lamper, sikringer, projektører, luftledningsmate-
riel, motorer m. m.
Obs! Diverse kontorinventar vil blive udstillet hos LIPO
møbler i Jakobshavn.
Henvendelse til
Tømrermester E. Nielsen . postboks 88 . Jakobshavn
Telegramadresse DISKOHUSE
eller KerrortussoK, Godhavn Radio.
21