Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 19
Måske venter vi grønlændere os for meget af livet Samtale med een af de mange grønlændere, som kan blive de menneskelige ofre, hvis Christiania nedlægges Af journalist Else Steen Hansen, København Lot er 34 or og en af de mange grønlændere, der vil blive tabere i det politiske spil omkring fri- staden Christiania. Min tilværelse har formet sig sådan, at jeg hver- ken betragter mig som grønlæn- der eller som dansker, men her føler jeg mig i det mindste som et menneske. Uden for vil jeg ikke have andet end tomhed i sigte, siger Lot. Han er ifølge socialborgmester i København, Børge H. Jensen, en af de mange grønlændere, som kan blive et socialt problem, hvis Christiania rømmes. Det kan blive realiteten, hvis folketing og kom- mune ikke kan blive enige. Tin- gets Christianiaudvalg har beslut- tet at sige nej til en bevilling på 460.000 kroner til bygningsforbed- ringer. Men de er tvingende nød- vendige, påstår Københavns kom- mune. Man vil ikke lægge ryg til katastrofer i form af brand eller epidemier, som eventuelt kan op- stå i området. Det kan bl. a. Lot og hans landsmænd komme til at undgælde for. De kan miste det fodfæste i tilværelsen, som de har kunnet finde i fristaden og i Ny- havn. Ikke i Danmark og under- tiden heller ikke i Grønland. RÅDLØS FLAKKEN — Mit liv, siger Lot, har indtil Christiania opstod formet sig som en rådløs flakken mellem Grøn- land og Danmark. Jeg kom hertil første gang i en alder af 12 år, forældreløs og med TB. Min far døde kort før jeg blev født, og jeg mistede min mor som 9-årig. Derefter overtog staten mig, siger Lot. Et sanatorieophold på to år gjorde ham rask, og et kostskole- ophold på et af de strengeste af slagsen, skaffede ham en real- eksamen i 18-års alderen. Der- efter tog han tilbage til Grønland, hvor han startede på seminarium i Godthåb. Det varede kun et halvt år, så blev jeg smidt ud. Hvor- for fik jeg aldrig at vide, men jeg tror, at jeg var for dygtig, og det skabte modstand omkring mig. Jeg havde levet så mange år i Danmark. Jeg vidste alt, og de andre vidste intet. Og det værste var, at jeg så ned på dem. Jeg var så fremmedgjort, at jeg havde glemt mit grønlandske, og jeg syntes, de var uoplyste, fortæller Lot. SKYLDEN: MIN EGEN Efter den oplevelse begyndte han at drikke og har med mellemrum gjort det siden, hvadenten han har opholdt sig i Grønland eller Danmark. — Og skylden, ja, den rettede jeg imod mig selv. Jeg begik lige som mange af mine landsmænd den fejl, at jeg ventede mig for meget af livet. Det duer ikke. Du er en del af samfundet, og har man nogen kritik at rette, kan du vende den indad, siger Lot. Han er i dag en af de faste beboere i fristaden, og en af dem, der jævnligt ses ved klaveret i musikhuset. JEG TRIVES — Jeg har ikke slået rødder, men jeg trives. Jeg har her fået den menneskelighed og den varme, som jeg kendte fra mine første leveår i et lille fangersamfund. Udenfor ville alt være elendighed for mig. Uden venner, uden fred, i stadig søgen efter noget. Jeg ville være fremmed, måske kriminel, utilregnelig, med hårde øjne og store armbevægelser. Mit liv ville være en evig angst for ikke at være kendt af nogen, det er vil- kårene for de fleste grønlændere her i landet. — Hvad ville der ske, hvis Chri- stiania rømmes? — At jeg ville blive meget ked af det, er Lots eneste svar. JEG NASSER Alligevel er der ting i hans nu- værende tilværelse, som han ikke er lykkelig med. — Jeg opretholder livet gennem støtte fra socialkontoret. Jeg kan ikke få arbejde, får altid nej, og jeg føler, at jeg nasser, når jeg kommer der på kontoret for at hente penge .. .. Men, siger Lot, forestil dig et samfund, hvor du er ét med dig selv cg naturen. Du har de redskaber, og det er alt, hvad du behøver for at leve og overleve. Mere har en grønlænder ikke brug for, og derfor har vi kunnet be- folke vores land. Men hvad tror du, der sker, hvis du fjerner ham og tager disse små fornødenheder fra ham? Ved du, hvilket resultat du får? Sådan en som mig .. hjælpeaggregater Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Lister Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer, hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende service. Hjælpeaggregater leveres med såvel luft- som vandkølet dieselmotor. De kan leveres sammen- bygget med jævnstrømsdynamo - vekselstrøms generator - ballastpumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger. Et Hawker Siddeley produkt - Da jeg kom til Grønland igen, så jeg ned på mine landsmænd. Jeg vidste alt, de vidste intet. . . Styremaskine stavesmed S CYLINDERSERVICE A/S TRONDHEIM - NORGE STANOARDPRODUKTION : CA. 24 FORSKELUGE TYPER EEN • OG TO CYLINDREDE RORMASKINER. MED OG UDEN RORSTAMMELEJE LEVERES OGSÅ I OLIEBADKASSE. HÅND- OG MASK1NHYDRAULISK. LEVERES OGSÅ MED 2 VALGBARE STYRETIDER SOM DET F.EKS BRUGES I LAKSEFISKERIET GODKENDT AF DET NORSKE VERITAS KAN LEVERES MED CERTIFIKAT EEN CYL. ANLÆG: 60 ¦ 120 8 200 KGM. TO CYL. ANLÆG: MAX 20000 KGM OG O 300 MM RORSTAMME spørg på gewt hos: EL-MARITIMI VESTERVANG 6 . 9400 NØRRESUNDBY TLF. 08 - 17 12 06 ENEIMPORTØR FOR DANMARK/GRØNLAND 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.