Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 24
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Hvem er forkælet? Journalist Attina Egtorp rører i denne artikel ved det ømtålelige emne: Skal de gratis ferierejser beskat- tes? Grønlands øverste skattemyndig- hed, skatterådet, vedtog under sit sidste møde, at man for tiden ikke vil medregne de udsendtes ferierejser til den skattepligtige indkomst. Det blev pointeret, at sagen dog ikke var endelig af- gjort, idet lovgivningen siger, at værdien af ferierejser skal be- skattes, men indirekte. Men der blev også sagt, at formuleringen „indtil videre" er valgt, fordi der formentlig ikke er hjemmel til at fastslå, at ferierejser slet og ret er skattefrie. Vi fik kommuneskat 1. januar i år. Vi betaler ikke statsskat. Staten betaler de udsendtes ferie- rejser. I alle overenskomster ind- gået med staten anføres ferierej- sen og må derfor antagelig be- tragtes som en løndel. Løndele skal beskattes, men det er abso- lut ikke mærkeligt, at udsendte ikke vil betale skat af de penge, som i forvejen er medregnet i deres løn. De kommer jo til at mærke det i deres pengepung, hvis de skal betale skat. Hvis staten føler sig forpligtet, ville den betale skat til kommu- nen for de mennesker den beta- ler ferierejser for. Men det vil staten aldrig finde på at gøre. Det er utopi. Der blev sagt, at der ikke læg- ges skjul på, at det er et meget ømtåleligt spørgsmål. Der er in- gen tvivl om at det er rigtigt. Men jeg synes alligevel, at spørgs- målet er værd at kommentere. Der blev sagt, at skatterådet mener, at der bør og skal være lige mulighed for at holde ferie i sin hjemstavn uanset hvilken del af riget man bor i. Hvergang bliver der sagt, at udsendte rejser langt væk fra deres familier, når de rejser til vort land. Det er rig- tigt. Desuden snakker man meget i Danmark om, at Grønland har meget langstrakt kyst. Det er også rigtigt. Udsendte har lov til at rejse gratis hjem på ferie, fordi de er rejst til et land, der ligger langt væk fra deres hjem. Hvad så med vores land, som i sig selv er et meget stort land? Får en grønlandsk statsansat be- talt sin ferierejse, hvis vedkom- mende skal på ferie fra Juliane- håb til sin hjemby Godhavn? Hvis vedkommende sejler, skal han el- ler hun betale over 1400 kroner, og hvis vedkommende foretræk- ker at flyve, skal han eller hun betale over 1700 kroner. Men hvis vedkommende stammer fra Østgrønland, men arbejder i Thule, skal han eller hun betale lige ved 5.000 kroner for at sejle til Scoresbysund. Sådan var pri- serne i begyndelsen af 1974 .. I Danmark siges der gang på gang, at grønlænderne er blevet forkælet. Men med hensyn til ferierejser, hvem er det så der bliver forkælet af staten? Disse mennesker, som får løndel, får også et tillæg, der hedder grøn- landstillæget. De får det tillæg, fordi de rejser langt væk fra de- res hjem. Er det så ikke nok med grønlandstillægget? Min kommentar skal ikke for- stås sådan, at jeg er misundelig på udsendte. Men det er frygteligt irriterende at høre disse feriefri- rejsenydere sige: Efter et kort op- tg: f lYMargarinap pitsaup ilisarnautigå siatsivingme aulinardlune tipigigdluinartarame. 11 u m iit! JE/n god margarine kendes på, at den dufter dejligt, allerede når den bruser op på panden. Rigtigt! hold i Danmark skal vi sydpå. Ih, hvor må den stat dog være god. Gratis tur til Danmark, lige hilse på familien, og så videre til de varme lande for at nyde livet. Bare man var lige så for- kælet. Men på den anden side må vi heller ikke glemme, at det ikke kun er danskere, der nyder godt af ferierejser. De kommer skam også til gode for grønlændere, der er gift med danskere. — Jeg nævnte dette for ikke at blive beskyldt for at være partisk. Men betaler staten rejserne af taknemlighed til disse menne- sker? eller er der kun tale om forkælelse? Med hvilket formål honoreres der? Nogle vil måske svare mig, at der er da mange grønlændere som får betalt deres rejser af staten. Uddannelsessøgende får betalt deres rejser fra Danmark eller fra Grønland. Men dette er noget helt andet end at få be- talt sin ferierejse. Feriefrirejser er løndele, efter overenskomster- ne, som ellers skulle beskattes. Hvis det viser sig, at man vil fastholde, at ferierejser ikke skal beskattes, og da det er utopi, at staten vil betale skat til kom- munerne, ville det være bedst, om man afskaffede ferierejserne, da de ferierende ikke vil betale skat af de penge, der ikke lig- ger som kontanter i deres lom- mer. Attina Egtorp, journalist, Godthåb. Radiostøjen skal nu bekæmpes Maskiner, apparater og en hver slags elektriske anlæg kan lave elektrisk støj. Denne elektriske støj kan undertiden gøre at radio- en knaser, brummer, skratter el- ler laver hyletoner. Hidtil har menigmand ikke kunnet gøre ret meget ved denne støj. Dette forhold vil den ny- ansatte radiostøj ingeniør prøve at ændre. Hvis man nemlig ikke kan høre Grønlands Radio's ud- sendelser på grund af den om- talte støj (knas, brum, skrat eller hyletone), så kan man klage til Grønlands Radio. Radiostøjinge- niøren vil så komme for at finde den maskine eller det apparat, der frembringer den forstyrrende elektriske støj. Derefter vil han så anvise en radiostøjdæmpning af maskinen eller apparatet, såle- des at radiostøjen formindskes el- ler helt forsvinder. Samtidig vil maskinen eller apparatet virke, som det hele tiden har gjort. Man klager ved at skrive på dansk eller grønlandsk til Grøn- lands Radio, 3900 Godthåb, og skrive „Radiostøj" nederst til ven- stre på konvolutten. Hvis det er muligt, bør man kort beskrive støjen, og hvornår der er støj. Radiolytterne må være klar over, at radiostøj ingeniørens ar- bejdsområde er de maskiner og apparater der forstyrrer. Han skal ikke reparere radioer. Inden man klager, bør man derfor være sikker på, at ens egen radio er i orden. Dette kan man for ekesmpel undersøge ved at anbringe to radioer ved siden af hinanden. Hvis man hører den samme støj i begge radioer, er de sandsynligvis i orden, og man har da grund til at klage. Vi håber at vi hermed kan kom- me vore lyttere bedre i møde end det hidtil har været muligt. På Grønlands Radio's vegne Finn Lynge radiofonichef Hvad får vi? Så vidt jeg er informeret, har Det grønlandske Landsbibliotek endelig — efter langvarige og vanskelige forhandlinger — fået normeret en børnebibliotekarstil- ling, og ifølge AG nr. 18 fået stillingen besat pr. 1. august i år med overbibliotekar Bo Bjerge Hansen fra Kerteminde, som skal opbygge et selvstændigt børne- bibliotek. akilerårtitsinermut inspektoratimit påsisitsiniut Skatteinspektoratet i Grønland vil i fremtiden i denne form offentliggøre alle nye meddelelser. Ønskes der yderligere op- lysninger om meddelelsernes indhold, kan denne information fås på de lokale skattekontorer. nalunaerut/meddelelse: Nr. 37: ilagsingningnerme aningaussartutit/repræsentations- udgifter. Nr. 38: ukiumut aningaussarsiorfingmut 1976-imut aningau- ssarsianik B-nik akileråruteitautaussugssåungitsunik aulajangineK/fastsættelse af skattefri B-indkomst for indkomståret 1976. Nr. 39: ukiumut aningaussarsiorfingmut 1976-imut inungmut ilångaumik aulajangineK/fastsættelse af personfra- drag for indkomståret 1976. Nr. 40: uvdloK unuardlo paoridngnigtarnerme akigssarsiat akilerårtautiginerat amalo aningaussartutinut tamå- kuniinga atatitdlugit aningaussartutinut ilångautit/ beskatning af døgnplejevederlag samt fradrag for ud- gifter forbundet dermed. Med venlig hilsen SKATTEINSPEKTORATET I GRØNLAND Kalåtdlit-nunane skatteinspektoratip matuma kingorna nalu- naerutit nutåt umatut ilusilerdlugit nalunaerutigissåsavai. nalunaerutit imarissai pivdlugit påsissutigssat kigsautigine- rearumk nunaKarfigissap skattekontorianit pineKarsinåuput. INFORMATION FRA SKATTEVÆSENET *W Grønlandsposten ensker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Nu — to uger efter den første meddelelse — kan man læse føl- gende referat fra et møde i Bib- lioteksforeningens lønudvalg un- der overskriften „Besættelse af børnebibliotekarstillingen på Grønland": „Da Grønlandsmini- steriet til stillingen har valgt en bibliotekar, der ikke primært har beskæftiget sig med børnelittera- tur, drøftede LU stillingsbesæt- telsen. Det blev under drøftelsen klart, at der mere er tale om en all round-stilling end en egentlig børnebibliotekarstilling". Hvordan kan eet menneske gå igang med en så stor opgave, som på lang sigt er et stykke gennem- gribende kulturarbejde og samti- dig fungere som all-round bib- liotekar uden at være egentlig børnebibliotekar? Det er vel ikke et stykke dansk- kopieret skrivebordsarbejde, man går igang med? Birgitte Moritz børnebibliotekar Godthåb Der øves uret mod UmanaK Man har talt meget om bjærg- værket ved Den Sorte Engel i UmanaK, som UmanaK kommune nu skulle have en naturlig profit af, fordi virksomheden ligger i kommunen. Men hvad sker der? Som sædvanlig tager myndig- hederne en mærkelig beslutning, som uden tvivl vil støde mange af kommunens borgere. Man har frataget kommunen en stor del af skatteindtægterne fra bjærg- værksbyen. Er det en uforskam- methed — eller retfærdighed? Der er ingen tvivl om, at be- folkningens hovederhverv: Fangst og fiskeri, vil gå væsentligt til- bage på grund af forurening i for- bindelse med flytrafik og skibs- trafik i området. Derfor bør man afse et rimeligt beløb fra bjærg- værket til UmanaK kommune, så kommunen bliver i stand til at ophjælpe produktions- og andre erhvervsfremmende aktiviteter. Jeg er måske ikke den rette til at påpege disse forhold, men når man har kendskab til og hu- sker forholdene det sted, hvor man selv er vokset op, så kan man ikke stiltiende affinde sig med, at der begås uretfærdig- heder. Med venlig hilsen Th. Sakæussen NarssaK 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.