Atuagagdliutit - 12.06.1975, Side 24

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Hvem er forkælet?
Journalist Attina Egtorp rører i denne artikel ved det
ømtålelige emne: Skal de gratis ferierejser beskat-
tes?
Grønlands øverste skattemyndig-
hed, skatterådet, vedtog under sit
sidste møde, at man for tiden
ikke vil medregne de udsendtes
ferierejser til den skattepligtige
indkomst. Det blev pointeret, at
sagen dog ikke var endelig af-
gjort, idet lovgivningen siger, at
værdien af ferierejser skal be-
skattes, men indirekte. Men der
blev også sagt, at formuleringen
„indtil videre" er valgt, fordi der
formentlig ikke er hjemmel til at
fastslå, at ferierejser slet og ret
er skattefrie.
Vi fik kommunéskat 1. januar
i år. Vi betaler ikke statsskat.
Staten betaler de udsendtes ferie-
rejser. I alle overenskomster ind-
gået med staten anføres ferierej-
sen og må derfor antagelig be-
tragtes som en løndel. Løndele
skal beskattes, men det er abso-
lut ikke mærkeligt, at udsendte
ikke vil betale skat af de penge,
som i forvejen er medregnet i
deres løn. De kommer jo til at
mærke det i deres pengepung,
hvis de skal betale skat.
Hvis staten føler sig forpligtet,
ville den betale skat til kommu-
nen for de mennesker den beta-
ler ferierejser for. Men det vil
staten aldrig finde på at gøre.
Det er utopi.
Der blev sagt, at der ikke læg-
ges skjul på, at det er et meget
ømtåleligt spørgsmål. Der er in-
gen tvivl om at det er rigtigt.
Men jeg synes alligevel, at spørgs-
målet er værd at kommentere.
Der blev sagt, at skatterådet
mener, at der bør og skal være
lige mulighed for at holde ferie i
sin hjemstavn uanset hvilken del
af riget man bor i. Hvergang
bliver der sagt, at udsendte rejser
langt væk fra deres familier, når
de rejser til vort land. Det er rig-
tigt. Desuden snakker man meget
i Danmark om, at Grønland har
meget langstrakt kyst. Det er
også rigtigt. Udsendte har lov til
at rejse gratis hjem på ferie,
fordi de er rejst til et land, der
ligger langt væk fra deres hjem.
Hvad så med vores land, som
i sig selv er et meget stort land?
Får en grønlandsk statsansat be-
talt sin ferierejse, hvis vedkom-
mende skal på ferie fra Juliane-
håb til sin hjemby Godhavn? Hvis
vedkommende sejler, skal han el-
ler hun betale over 1400 kroner,
og hvis vedkommende foretræk-
ker at flyve, skal han eller hun
betale over 1700 kroner. Men
hvis vedkommende stammer fra
Østgrønland, men arbejder i
Thule, skal han eller hun betale
lige ved 5.000 kroner for at sejle
til Scoresbysund. Sådan var pri-
serne i begyndelsen af 1974 ..
I Danmark siges der gang på
gang, at grønlænderne er blevet
forkælet. Men med hensyn til
ferierejser, hvem er det så der
bliver forkælet af staten? Disse
mennesker, som får løndel, får
også et tillæg, der hedder grøn-
landstillæget. De får det tillæg,
fordi de rejser langt væk fra de-
res hjem. Er det så ikke nok
med grønlandstillægget?
Min kommentar skal ikke for-
stås sådan, at jeg er misundelig
på udsendte. Men det er frygteligt
irriterende at høre disse feriefri-
rejsenydere sige: Efter et kort op-
^Æargarinap pitsaup
ilisarnautigå siatsivingme
aulinardlune tipigigdlumartarame.
11 il mut!
En god margarine kendes
på, at den dufter dejligt, allerede
når den bruser op på panden.
Rigtigt!
hold i Danmark skal vi sydpå.
Ih, hvor må den stat dog være
god. Gratis tur til Danmark, lige
hilse på familien, og så videre
til de varme lande for at nyde
livet. Bare man var lige så for-
kælet.
Men på den anden side må vi
heller ikke glemme, at det ikke
kun er danskere, der nyder godt
af ferierejser. De kommer skam
også til gode for grønlændere,
der er gift med danskere. — Jeg
nævnte dette for ikke at blive
beskyldt for at være partisk.
Men betaler staten rejserne af
taknemlighed til disse menne-
sker? eller er der kun tale om
forkælelse? Med hvilket formål
honoreres der?
Nogle vil måske svare mig, at
der er da mange grønlændere
som får betalt deres rejser af
staten. Uddannelsessøgende får
betalt deres rejser fra Danmark
eller fra Grønland. Men dette er
noget helt andet end at få be-
talt sin ferierejse. Feriefrirejser
er løndele, efter overenskomster-
ne, som ellers skulle beskattes.
Hvis det viser sig, at man vil
fastholde, at ferierejser ikke skal
beskattes, og da det er utopi, at
staten vil betale skat til kom-
munerne, ville det være bedst,
om man af skaf fede ferierejserne,
da de ferierende ikke vil betale
skat af de penge, der ikke lig-
ger som kontanter i deres lom-
mer.
Attina Egtorp,
journalist,
Godthåb.
Radiostøjen skal nu
bekæmpes
Maskiner, apparater og en hver
slags elektriske anlæg kan lave
elektrisk støj. Denne elektriske
støj kan undertiden gøre at radio-
en knaser, brummer, skratter el-
ler laver hyletoner.
Hidtil har menigmand ikke
kunnet gøre ret meget ved denne
støj. Dette forhold vil den ny-
ansatte radiostøj ingeniør prøve
at ændre. Hvis man nemlig ikke
kan høre Grønlands Radio’s ud-
sendelser på grund af den om-
talte støj (knas, brum, skrat eller
hyletone), så kan man klage til
Grønlands Radio. Radiostøjinge-
niøren vil så komme for at finde
den maskine eller det apparat, der
frembringer den forstyrrende
elektriske støj. Derefter vil han
så anvise en radiostøjdæmpning
af maskinen eller apparatet, såle-
des at radiostøjen formindskes el-
ler helt forsvinder. Samtidig vil
maskinen eller apparatet virke,
som det hele tiden har gjort.
Man klager ved at skrive på
dansk eller grønlandsk til Grøn-
lands Radio, 3900 Godthåb, og
skrive „Radiostøj" nederst til ven-
stre på konvolutten. Hvis det er
muligt, bør man kort beskrive
støjen, og hvornår der er støj.
Radiolytterne må være klar
over, at radiostøjingeniørens ar-
bejdsområde er de maskiner og
apparater der forstyrrer. Han skal
ikke reparere radioer.
Inden man klager, bør man
derfor være sikker på, at ens egen
radio er i orden. Dette kan man
for ekesmpel undersøge ved at
anbringe to radioer ved siden af
hinanden. Hvis man hører den
samme støj i begge radioer, er de
sandsynligvis i orden, og man har
da grund til at klage.
Vi håber at vi hermed kan kom-
me vore lyttere bedre i møde end
det hidtil har været muligt.
På Grønlands Radio’s vegne
Finn Lynge
radiofonichef
Hvad får vi?
Så vidt jeg er informeret, har
Det grønlandske Landsbibliotek
endelig — efter langvarige og
vanskelige forhandlinger — fået
normeret en børnebibliotekarstil-
ling, og ifølge AG nr. 18 fået
stillingen besat pr. 1. august i år
med overbibliotekar Bo Bjerge
Hansen fra Kerteminde, som skal
opbygge et selvstændigt børne-
bibliotek.
akilerårtitsinermut inspektoratimit påsisitsiniut
Skatteinspektoratet i Grønland vil i fremtiden i denne form
offentliggøre alle nye meddelelser. Ønskes der yderligere op-
lysninger om meddelelsernes indhold, kan denne information
fås på de lokale skattekontorer.
nalunaerut! meddelelse:
Nr. 37: ilagsingningnerme aningaussartutit/repræsentations-
udgifter.
Nr. 38: ukiumut aningaussarsiorfingmut 1976-imut aningau-
ssarsianik B-nik akileråruteKautaussugssåungitsunik
aulajangineK/fastsættelse af skattefri B-indkomst for
indkomståret 1976.
Nr. 39: ukiumut aningaussarsiorfingmut 1976-imut inungmut
ilångåumik aulajangineK/fastsættelse af personfra-
drag for indkomståret 1976.
Nr. 40: uvdloK unuardlo paondngnigtarnerme akigssarsiat
akilerårtautiginerat amalo aningaussartutinut tamå-
kununga atatitdlugit aningaussartutinut ilångautit/
beskatning af døgnplejevederlag samt fradrag for ud-
gifter forbundet dermed.
Med venlig hilsen
SKATTEINSPEKTORATET I GRØNLAND
Kalåtdlit-nunane skatteinspektoratip matuma kingorna nalu-
naerutit nutåt umatut ilusilerdlugit nalunaerutigissåsavai.
nalunaerutit imarissai pivdlugit påsissutigssat kigsautigine-
Karunik nunaKarfigissap skattekontorianit pineKarsmåuput.
INFORMATION FRA SKATTEVÆSENET
24
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Nu — to uger efter den første
meddelelse — kan man læse føl-
gende referat fra et møde i Bib-
lioteksforeningens lønudvalg un-
der overskriften „Besættelse af
børnebibliotekarstillingen på
Grønland": „Da Grønlandsmini-
steriet til stillingen har valgt en
bibliotekar, der ikke primært har
beskæftiget sig med børnelittera-
tur, drøftede LU stillingsbesæt-
telsen. Det blev under drøftelsen
klart, at der mere er tale om en
all round-stilling end en egentlig
børnebibliotekarstilling".
Hvordan kan eet menneske gå
igang med en så stor opgave, som
på lang sigt er et stykke gennem-
gribende kulturarbejde og samti-
dig fungere som all-round bib-
liotekar uden at være egentlig
børnebibliotekar?
Det er vel ikke et stykke dansk-
kopieret skrivebordsarbejde, man
går igang med?
Birgitte Moritz
børnebibliotekar
Godthåb
Der øves uret mod
UmanaK
Man har talt meget om bjærg-
værket ved Den Sorte Engel i
UmanaK, som UmanaK kommune
nu skulle have en naturlig profit
af, fordi virksomheden ligger i
kommunen. Men hvad sker der?
Som sædvanlig tager myndig-
hederne en mærkelig beslutning,
som uden tvivl vil støde mange
af kommunens borgere. Man har
frataget kommunen en stor del
af skatteindtægterne fra bjærg-
værksbyen. Er det en uforskam-
methed — eller retfærdighed?
Der er ingen tvivl om, at be-
folkningens hovederhverv: Fangst
og fiskeri, vil gå væsentligt til-
bage på grund af forurening i for-
bindelse med flytrafik og skibs-
trafik i området. Derfor bør man
afse et rimeligt beløb fra bjærg-
værket til UmanaK kommune, så
kommunen bliver i stand til at
ophjælpe produktions- og andre
erhvervsfremmende aktiviteter.
Jeg er måske ikke den rette
til at påpege disse forhold, men
når man har kendskab til og hu-
sker forholdene det sted, hvor
man selv er vokset op, så kan
man ikke stiltiende affinde sig
med, at der begås uretfærdig-
heder.
Med venlig hilsen
Th. Sakceussen
NarssaK