Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 4
Milliardprojektet ved Godthåb vil ændre samfundet Om kun tre år falder afgørelsen: Skal det kæmpe- mæssige malmbrud ved Isukasia i Godthåbsfjorden åbnes? Hvis svaret er ja, bliver resultatet lidt af en samfundsomvæltning En havneby med 12.000 indbyg- gere, 3500—4000 arbejdere, hvoraf de 1500 er grønlændere, en 160 km lang pipeline og vej, en mine- by ved indlandsisens rand for et sandsamfund på 1500 med lan- dingsbane for STOL-fly, et vand- kraftanlæg, der årligt producerer 150 megawatt, eller mere end 10 gange så meget som det kommen- de el-værk i Godthåb, en eksport på 10 mill. tons jernmalm og an- løb af 100.000 tons transportskibe hver 3.—4. dag, sådan lyder ud- sigterne for den enorme jern- forekomst ved Isukasia i Godt- håbsfjorden, hvis der nogensinde bliver tale om udnyttelse. Svaret kommer antageligt om tre år. Hvis det bliver ja, kom- mer man i gang med projekte- ringsarbejdet, som vil strække sig over en årrække. Anlægsarbejdet Evinrude Sporster25HK sanerKussag- ssåungilaK! Sporster 25 HK motorit akungnagtut såkortunerssaisa ilagåt. sarpit ingerdlåssagssap sussy- sianut nalerKutut åssigT- ngitsut Kinigagssarivatit. pissariaKartikukulo ingmi- kut atortugssat ardlagdlit ardlanik KinigaKarnikut motoretåunapinikåK pinertunerulersislnauvat. atortugssatdlo standardiussut- dlunit, sordlo sarfalersut, taussuma naligissaine sun- giusimassangnit pitsauneru jugssuput! Importer KETNER MARINE Fabriksparken 23 DK 2600 Glostrup Tlf. adr. Motorketner Telex 22211 kataluge nagsiunexarKuvdlugo Klnutigiuk. kivfartOssinerit reservedeligssautitdlo angnertOt Ka- låtdlit-nunane Evinrude-nik kivfartussissartingne uku- naniput: Ausialt: Entreprenerselskabet Egedesminde Nuk: Godthåb Fiske Industri K'asigångult: Gunthers Autoservice Artuk: Hansens Værksted K'akorton: Magasinet Påmlut: Jens Nielsen Ilulissat: Peter Rosing ManltsoK: A/S Sukkertoppen Auto Service Sisimiut: Trans-Arctic Marine vil tage tre år, og hvis alt går vel, kan jernmalmprojektet føres ud i livet om 10—15 år, fremgår det af en redegørelse, som under- direktør Edvard Danø, Kryolit- selskabet, og departementschef Erik Hesselbjerg, Grønlandsmini- steriet, gav Godthåb kommunal- bestyrelse. De foreløbige økonomiske be- regninger lover godt for et rime- ligt afkast. Men forudsætningerne er gunstige koncessionsbetingelser og en meget stor investering (3,5 milliarder kr. efter 1971 priser). Fremskaffelsen af den store ka- pital beror på to ting: Et gennem- arbejdet projekt, som viser et til- fredsstillende driftsresultat, og at Grønland i internationale kredse fortsat bliver betragtet som et politisk stabilt område. Der skal et kæmpeprojekterings- arbejde til for at løse opgaven. Det gælder således spørgsmålet om energi. Tanken er at udnytte vandkraften fra de højtliggende søer ved området. Ved under- søgelser sidste år har Kryolit- FOTO og KINO De køber stadig med største økonomiske fordel Deres foto- udstyr hos os! Vi giver fra 20- 50 °/o rabat på splinternyt foto- udstyr. — Forlang i egen inter- esse vort store illustrerede foto- katalog og lavprisliste, — eller lad os give Dem et konkret til- bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas- ses arbejde i sort/hvid eller farve -r- vor sædvanlige store rabat. — Gratis forsendelsesma- teriale! CHR. RICHARDT A/S FOTO-KINO-FILM 7800 SKIVE Telegramadresse: Fotoexpres ... eksperter i hurtig og sikker forsendelse! selskabet udset sig tre områder som muligheder for anlæggelse af vandkraft. De tre steder er Nord- området, Sydområdet og Taser- ssuaK, den store sø. Et udarbejdet skitseprojekt for Sydområdet vi- ser, at der vil være vand nok til et kraftværk på 150 megawatt, eller energi nok til at drive hele det kommende mineanlæg. Nordområdet vil kunne levere kraft af en størrelsesorden på 100 megawatt, mens der for Taser- ssuaKS vedkommende bliver tale om 60 megawatt. Størsteparten af vandet kom- mer fra afsmeltning på indlands- isen. Vandkraft har den fordel, at man udnytter kraftkilder, som naturen selv genskaber. Det er ikke noget, som bliver opbrugt inden for en overskuelig tid. Vandkraft er forholdsvis billig og forureningsfri. De indgreb, som foretages i naturen i forbindelse med anlæg, synes ikke i det fore- liggende tilfælde at blive uden betydning for dyre-, fugle- og fiskelivet. Det er endnu ikke afgjort, hvor udskibningshavnen skal ligge. Men der er to mulige placeringer henholdsvis ved K'ugssuk og Ilu- lialik. En havn så langt ud ved fjordens munding vil være en fordel af hensyn til udbredelsen af fastis og isfjelde. Transportproblemet er heller ikke løst endnu. Det vil være for dyrt med jernbaneanlæg og transportbåndanlæg. Beregninger- ne har vist, at en rørledning til transport af malmkoncentrat op- slemmet i vand, vil være mere økonomisk. Denne metode anven- des flere steder på jorden over meget store afstande, men kræ- ver, at malmen oparbejdes til koncentrat ved selve minen. En rørledning har flere fordele frem for de to første muligheder, men problemerne i forbindelse med det kolde klima er endnu ikke afklaret. Jernmalmen ligger ved indlands- isens rand, mere end halvdelen af malmen er under isen, der er 0—200 meter tyk. Malmen har en udstrækning på 400 gange 2000 Jernmalmforekomsten ved Isukasia ligger i Kroylitsel- skabets koncessionsområde og blev konstateret i 1965 ved magnetiske målinger fra fly. I de næste år blev forekomsten undersøgt bl.a. med diamantboringer i samarbejde med et af ver- dens største malmselskaber, Marcona Corporation, som driver en jernmine i Peru og i gang med at anlægge en mine i Brasilien. Et statsejet svensk selskab LKAB, som en overgang var interesseret, har nu trukket sig tilbage. Det var meningen, at af- gørelsen om jernmalmens fremtid skulle træffes alle- rede i 1972, men det blev udskudt på grund af de me- get krævende forundersø- gelser. Udstrækningen af jernmalmen er 2000 gange 400 meter og muligvis1 150 meter dyb. Forekomsten indeholder 2000 mill. tons jernmalm, eller nok til 50 års brydning. — Isukasiane saviminigssaKarfik 2000 meterisut taki- tigaoK 400 meterisut siligtigalune 150 meterisutdlo ititigigunardlune. tåuna 'saviminigssamik 2000 mill. tonsinik imaKarpoK, tås'sa ukiut 50 piarneKå- savdlune nåmagtumik. meter og er antagelig 150 meter dyb. Diamantboringer har fast- slået, at forekomster indeholder 2.000 millioner tons jernmalm med et jernindhold mellem 38 og 39 procent. Der er malm nok til 50 års brydning, men projektet vil blive baseret på en 30 års mine. Selskabet har overvejet for- skellige metoder med hensyn til brydning. En lang række obser- vationer og beregninger viste, at det vil være muligt at bryde i åbent brud, selv om der til stadig- hed skal fjernes enorme mæng- der af is. Men på grund af de meget barske klimatiske forhold må en underjordisk brydning nok foretrækkes, uanset brydnings- omkostningerne bliver væsentligt større. En forsøgsbrydning fra en tunnel, som drives ind i malmen under isen, vil blive sat i gang, før man tager den endelige stil- ling til udnyttelse. En rentabel produktion kræver en meget stor produktion. Bereg- ninger viser, at der årligt skal brydes ca. 22 mill. tons malm, hvoraf der kan fremstilles 10 mill. tons koncentrat med et jernind- hold på 68 pet., som omdannes til små kugler inden afskibning til jernværker. En eksport på 10 mill. tons om året kræver 100 skibe hver på 100.000 tons, eller et skib af denne størrelse med tre-fire dages mel- lemrum. Da en rentabel drift forudsætter en fuld produktion så hurtigt som muligt, vil der i de første år blive en betydelig overvægt af indført arbejdskraft, fortrinsvis fra de skandinaviske lande. Men målet er at beskæftige så mange grøn- lændere som muligt. Selskabet tilstræber derfor, at uddannelsen af grønlændere startes så tidligt som muligt i nært samarbejde med de grønlandske myndigheder. Uddannelsen må gerne ske, mens mineanlægget er under opbyg- Annoncér GRØNLANDSPOSTEN ning. Foretagendet vil kræve folk på de flest tænkelige uddannel- sesområder. Selskabet skønner, at 30—40 procent af'de beskæftigede efter 3—4 år vil være grønlændere, d.v.s. ca. 1500 personer. Det er imidlertid en forudsætning, at der findes så mange, som vil modtage den krævende uddannelse, og som er villige til at arbejde på de hårde betingelser under de meget barske forhold for minedrift som ved Isukasia. Der foreligger endnu ikke offici- elle beregninger af, hvor meget minen vil give i afgifter til det offentlige. Men det bliver uden tvivl ikke småbeløb. Ud over det vil minen få store økonomiske konsekvenser for Godthåb kom- mune og dens befolkning. 3.500 ansatte med en årlig indkomst på 60.000 kr. i gennemsnit ville i dag tilføre Godthåb by ca. 20 mill. kr. årligt alene i kommunal- skat. Hertil kommer, at der vil opstå en række private eller kooperative servicefunktioner for- uden skoler og lignende, ligesom man forventer en række kommu- nale funktioner, som finansieres gennem skatter. De her skitserede fremtidspla- ner kan blive aktuelle om tre år, hvis man beslutter sig for bryd- ning af jernmalmen ved Isukasia- Men der foreligger ikke konkrete planer at lægge frem til drøftelse. Imidlertid vil Godthåb kommune blive løbende orienteret om de videre undersøgelser og vil blive draget mere og mere i samarbej- det efterhånden som planerne ta- ger form. Altså om tre vil svaret foreligge om Godthåb bliver Grønlands største produktive arbejdsplads i de kommende 50 år. Men selv om planerne måske ikke bliver reali- seret i denne omgang, så har mar> stadig den reserve. Og der vi' forhåbentlig stadig findes menne- sker om 100 år, som departe- mentschef Erik Hesselbjerg ud- trykker det. Julut

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.