Atuagagdliutit - 12.06.1975, Page 4

Milliardprojektet
ved Godthåb vil
ændre samfundet
Om kun tre år falder afgørelsen: Skal det kæmpe-
mæssige malmbrud ved Isukasia i Godthåbsfjorden
åbnes? Hvis svaret er ja, bliver resultatet lidt af en
samfundsomvæltning
En havneby med 12.000 indbyg-
gere, 3500—4000 arbejdere, hvoraf
de 1500 er grønlændere, en 160
km lang pipeline og vej, en mine-
by ved indlandsisens rand for et
sandsamfund på 1500 med lan-
dingsbane for STOL-fly, et vand-
kraftanlæg, der årligt producerer
150 megawatt, eller mere end 10
gange så meget som det kommen-
de el-værk i Godthåb, en eksport
på 10 mili. tons jernmalm og an-
løb af 100.000 tons transportskibe
hver 3.—4. dag, sådan lyder ud-
sigterne for den enorme jern-
forekomst ved Isukasia i Godt-
håbsfjorden, hvis der nogensinde
bliver tale om udnyttelse.
Svaret kommer antageligt om
tre år. Hvis det bliver ja, kom-
mer man i gang med projekte-
ringsarbejdet, som vil strække sig
over en årrække. Anlægsarbejdet
Evinrude
Sporster 25 HK
sanenmssag-
ssåungilaid
Sporster 25 HK motåritakungnagtut
såkortunerssaisa ilagåt. sarpit
ingerdlåssagssap sussu-
sianut nalerKutut åssigT-
ngitsut Kinigagssarivatit.
pissariaKarttkukulo ingmi-
kut atortugssat ardlagdlit
ardlånik KinigaKarnikut
motore tåuna pinikåK
pinertunerulersisinauvat.
atortugssatdlo standardiussut-
dlunit, sordlo sarfalersut,
tåussuma naligissaine sun-
giusimassangnit pitsauneru-
jugssuput!
El/m RUDE ^
Importør KETNER MARINE
Fabriksparken 23
DK 2600 Glostrup
Til. adr. Motorketner
Telex 22211
katalOge
nagsiuneKarKuvdlugo
Klnutigiuk.
kivfartOssinerit reservedeligssautitdlo angnertut Ka-
låtdlit-nunane Evinrude-nik kivfartussissarfingne uku-
naniput:
Ausiait: Entreprenørselskabet Egedesminde
Nuk: Godthåb Fiske Industri
K'asigånguit: Gunthers Autoservice
Arsuk: Hansens Værksted
K'akortox: Magasinet
Pdmiut: Jens Nielsen
llullssat: Peter Rosing
Manitsox: A/S Sukkertoppen Auto Service
Sisimiut: Trans-Arctic Marine
vil tage tre år, og hvis alt går vel,
kan jernmalmprojektet føres ud
i livet om 10—15 år, fremgår det
af en redegørelse, som under-
direktør Edvard Danø, Kryolit-
selskabet, og departementschef
Erik Hesselbjerg, Grønlandsmini-
steriet, gav Godthåb kommunal-
bestyrelse.
De foreløbige økonomiske be-
regninger lover godt for et rime-
ligt afkast. Men forudsætningerne
er gunstige koncessionsbetingelser
og en meget stor investering (3,5
milliarder kr. efter 1971 priser).
Fremskaffelsen af den store ka-
pital beror på to ting: Et gennem-
arbejdet projekt, som viser et til-
fredsstillende driftsresultat, og at
Grønland i internationale kredse
fortsat bliver betragtet som et
politisk stabilt område.
Der skal et kæmpeprojekterings-
arbejde til for at løse opgaven.
Det gælder således spørgsmålet
om energi. Tanken er at udnytte
vandkraften fra de højtliggende
søer ved området. Ved under-
søgelser sidste år har Kryolit-
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 % rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
... eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
selskabet udset sig tre områder
som muligheder for anlæggelse af
vandkraft. De tre steder er Nord-
området, Sydområdet og Taser-
ssuaK, den store sø. Et udarbejdet
skitseprojekt for Sydområdet vi-
ser, at der vil være vand nok til
et kraftværk på 150 megawatt,
eller energi nok til at drive hele
det kommende mineanlæg.
Nordområdet vil kunne levere
kraft af en størrelsesorden på 100
megawatt, mens der for Taser-
ssuaKS vedkommende bliver tale
om 60 megawatt.
Størsteparten af vandet kom-
mer fra afsmeltning på indlands-
isen. Vandkraft har den fordel,
at man udnytter kraftkilder, som
naturen selv genskaber. Det er
ikke noget, som bliver opbrugt
inden for en overskuelig tid.
Vandkraft er forholdsvis billig og
forureningsfri. De indgreb, som
foretages i naturen i forbindelse
med anlæg, synes ikke i det fore-
liggende tilfælde at blive uden
betydning for dyre-, fugle- og
fiskelivet.
Det er endnu ikke afgjort, hvor
udskibningshavnen skal ligge.
Men der er to mulige placeringer
henholdsvis ved K’ugssuk og Ilu-
lialik. En havn så langt ud ved
fjordens munding vil være en
fordel af hensyn til udbredelsen
af fastis og isfjelde.
Transportproblemet er heller
ikke løst endnu. Det vil være for
dyrt med jernbaneanlæg og
transportbåndanlæg. Beregninger-
ne har vist, at en rørledning til
transport af malmkoncentrat op-
slemmet i vand, vil være mere
økonomisk. Denne metode anven-
des flere steder på jorden over
meget store afstande, men kræ-
ver, at malmen oparbejdes til
koncentrat ved selve minen. En
rørledning har flere fordele frem
for de to første muligheder, men
problemerne i forbindelse med
det kolde klima er endnu ikke
afklaret.
Jernmalmen ligger ved indlands-
isens rand, mere end halvdelen
af malmen er under isen, der er
0—200 meter tyk. Malmen har en
udstrækning på 400 gange 2000
Jernmalmforekomsten ved
Isukasia ligger i Kroylitsel-
skabets koncessionsområde
og blev konstateret i 1965
ved magnetiske målinger
fra fly. I de næste år blev
forekomsten undersøgt bl.a.
med diamantboringer i
samarbejde med et af ver-
dens største malmselskaber,
Marcona Corporation, som
driver en jernmine i Peru
og i gang med at anlægge
en mine i Brasilien. Et
statsejet svensk selskab
LKAB, som en overgang
var interesseret, har nu
trukket sig tilbage.
Det var meningen, at af-
gørelsen om jernmalmens
fremtid skulle træffes alle-
rede i 1972, men det blev
udskudt på grund af de me-
get krævende forundersø-
gelser.
Udstrækningen af jernmalmen er 2000 gange 400 meter og muligvis1 150
meter dyb. Forekomsten indeholder 2000 mili. tons jernmalm, eller nok
til 50 års brydning. — Isukasiane saviminigssaKarfik 2000 meterisut taki-
tigaoK 400 meterisut siligtigalune 150 meterisutdlo ititigigunardlune. tåuna
saviminigssamik 2000 mili. tonsinik imaKarpoK, tås'sa ukiut 50 plarneKå-
savdlune nåmagtumik.
meter og er antagelig 150 meter
dyb. Diamantboringer har fast-
slået, at forekomster indeholder
2.000 millioner tons jernmalm
med et jernindhold mellem 38 og
39 procent. Der er malm nok til
50 års brydning, men projektet
vil blive baseret på en 30 års
mine.
Selskabet har overvejet for-
skellige metoder med hensyn til
brydning. En lang række obser-
vationer og beregninger viste, at
det vil være muligt at bryde i
åbent brud, selv om der til stadig-
hed skal fjernes enorme mæng-
der af is. Men på grund af de
meget barske klimatiske forhold
må en underjordisk brydning nok
foretrækkes, uanset brydnings-
omkostningerne bliver væsentligt
større. En forsøgsbrydning fra en
tunnel, som drives ind i malmen
under isen, vil blive sat i gang,
før man tager den endelige stil-
ling til udnyttelse.
En rentabel produktion kræver
en meget stor produktion. Bereg-
ninger viser, at der årligt skal
brydes ca. 22 miil. tons malm,
hvoraf der kan fremstilles 10 miil.
tons koncentrat med et jernind-
hold på 68 pct., som omdannes til
små kugler inden afskibning til
jernværker.
En eksport på 10 mili. tons om
året kræver 100 skibe hver på
100.000 tons, eller et skib af denne
størrelse med tre-fire dages mel-
lemrum.
Da en rentabel drift forudsætter
en fuld produktion så hurtigt som
muligt, vil der i de første år blive
en betydelig overvægt af indført
arbejdskraft, fortrinsvis fra de
skandinaviske lande. Men målet
er at beskæftige så mange grøn-
lændere som muligt. Selskabet
tilstræber derfor, at uddannelsen
af grønlændere startes så tidligt
som muligt i nært samarbejde
med de grønlandske myndigheder.
Uddannelsen må gerne ske, mens
mineanlægget er under opbyg-
Annoncér
GRØN LAN DSPOSTEN
ning. Foretagendet vil kræve folk
på de flest tænkelige uddannel-
sesområder.
Selskabet skønner, at 30—40
procent af'de beskæftigede efter
3—4 år vil være grønlændere,
d.v.s. ca. 1500 personer. Det er
imidlertid en forudsætning, at der
findes så mange, som vil modtage
den krævende uddannelse, og som
er villige til at arbejde på de
hårde betingelser under de meget
barske forhold for minedrift som
ved Isukasia.
Der foreligger endnu ikke offici-
elle beregninger af, hvor meget
minen vil give i afgifter til det
offentlige. Men det bliver uden
tvivl ikke småbeløb. Ud over det
vil minen få store økonomiske
konsekvenser for Godthåb kom-
mune og dens befolkning. 3.500
ansatte med en årlig indkomst
på 60.000 kr. i gennemsnit ville
i dag tilføre Godthåb by ca. 20
miil. kr. årligt alene i kommunal-
skat. Hertil kommer, at der vil
opstå en række private eller
kooperative servicefunktioner for-
uden skoler og lignende, ligesom
man forventer en række kommu-
nale funktioner, som finansieres
gennem skatter.
De her skitserede fremtidspla-
ner kan blive aktuelle om tre år,
hvis man beslutter sig for bryd-
ning af jernmalmen ved Isukasia-
Men der foreligger ikke konkrete
planer at lægge frem til drøftelse-
Imidlertid vil Godthåb kommune
blive løbende orienteret om de
videre undersøgelser og vil blive
draget mere og mere i samarbej-
det efterhånden som planerne ta-
ger form.
Altså om tre vil svaret foreligge
om Godthåb bliver Grønlands
største produktive arbejdsplads 1
de kommende 50 år. Men selv om
planerne måske ikke bliver realt'
seret i denne omgang, så har man
stadig den reserve. Og der vi'
forhåbentlig stadig findes menne-
sker om 100 år, som departe-
mentschef Erik Hesselbjerg ud-
trykker det.
j
Jiilut