Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 11
Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø Grønlands Landsråd bør klart definere de udsendtes rolle — Manglen på principielle retningslinier for de ud- sendtes virke i Grønland bevirker, at mange ud- sendte løser opgaverne ud fra private opfattelser, siger folketingsmand Lars Emil Johansen — Hvad bliver danskernes rolle i et „fremtidens Grønland på grøn- landske forudsætninger", Lars Emil Johansen? — Det er en kendsgerning, at vi i mange år vil have brug for udsendt arbejdskraft — alene af uddannelsesmæssige grunde er det nødvendigt. For mig drejer spørgsmålet sig mere om, hvor- dan vi dækker behovet for dansk arbejdskraft. I dag har Grøn- lands Landsråd ingen indflydelse på kvantiteten og kvaliteten af den arbejdskraft, som tilføres fra Danmark. Dette er en uheldig si- tuation. Og her skal ske en af- klaring. — Uheldig situation? — Ja, jeg mener, at behovet for udsendt arbejdskraft må fast- lægges og formuleres af grøn- landske politikere. I dag er det stort set grørtlandsministeriet, der afgør, behovets omfang, og det er uheldigt, ikke mindst for de ud- sendte. Når man overdriver be- hovet — og det gør man på visse områder — så kommer en del af de udsendte danske i miskredit. LANDSRÅDET BØR GØRE DET — Hvordan kunne man rent prak- tisk lade landsrådet få afgørelsen m. h. t. antallet af udsendte? — Landsrådet har jo allerede i dag mulighed for at rejse spørgsmålet over for ministeriet. Og jeg synes, at landsrådet bør gøre det — også af hensyn til de udsendte, som har krav på en afklaring af deres rolle i det grøn- landske samfund. Når ingen — som tilfældet er i dag — har ud- formet en principiel målsætning for gruppen af udsendte, så en- der vi let derhen, at de udsendte selv opstiller målsætningen. Det er forståeligt, men det burde dog være landsrådets opgave at gøre det. ØMTÅLELIGT EMNE — Hvorfor har landsrådet så ikke gjort det? Du har jo selv været rådmedlem? — Emnet er i de seneste år blevet meget ømtåleligt. Man tør ikke rigtig snakke om det. Jeg har dog rejst det flere gange i landsrådet på forskellig måde — bl. a. i form af et forslag om, at udsendte først skal have stemme- ret i Grønland efter to års op- hold. Efter min opfattelse ville dette forslag forhindre, at dan- ske udsendte, der måske kun har få ugers kendskab til grønlandske forhold, alligevel får en kraftig indflydelse i forbindelse med et valg. Forslaget vakte som bekendt modstand. I landsrådet er man sjældent begejstret for, at en spade bliver kaldt en spade! Jeg blev i hvert fald i den forbindel- se beskyldt for at være „dan- skerhader". — Når nu emnet om de ud- sendte er så ømtåleligt, er det så rimeligt, at grønlandske poli- tigere skal lægge ryg til en løs- ning? Var det ikke mere natur- ligt, at f. eks. grønlandsministe- ren foretog et udspil? — Nej, jeg synes, det bør være Grønlands Landsråd, som formu- lerer retningslinierne for, hvor mange udsendte med hvilken ud- dannelse, der er behov for. Det drejer sig jo om at beskrive et behov for arbejdskraft, som ikke kan dækkes af grønlændere. Det må være naturligt, at denne op- gave klares af grønlandske poli- tikere, som har langt bedre for- udsætninger for at bedømme det- te end f. eks. det danske folke- ting eller ministeriet. Selvom em- net er politisk „farligt", må lands- rådet tage en åben drøftelse om det. De udsendte har krav på at vide, hvor de står — hvilke op- gaver, det grønlandske samfund ønsker, at de skal løse. Hvis jeg selv var udsendt, ville jeg ønske klar besked. Den nuværende uld- ne situation er utilfredstillende. SITUATIONEN FLYDENDE — De udsendtes opgave i dag er vel at løse de rent faglige op- gaver, som deres job indeholder? — Jo, men situationen er alli- gevel flydende, og det betyder, at mange udsendte løser opgaver- ne på deres egen private facon. Det er ingen kritik af den danske arbejdskraft, for sådan går det jo, hvis man ikke får retnings- linier for sit virke. Der er jo blandt udsendte stærkt delte me- ninger om, hvad deres opgave egentlig er: Skal de overflødig- gøre sig selv? Skal de oplære grønlændere til at klare deres job? Eller skal de blot passe ar- bejdet uden hensyn til fremtids- perspektiverne. Jeg mener virke- lig, at der er brug for ganske klare retningslinier ved fremti- dige ansættelser af udsendt ar- bejdskraft — bl .a. for at undgå at belaste forholdet mellem grøn- lændere og danskere endnu mere. DER ER FOR MANGE UDSENDTE — Er der for mange udsendte i Grønland i dag? — Ja. — Nævn nogle af de grupper, der kan undværes. — Jeg kan ikke sidde og give karakter til bestemte grupper af udsendte. Jeg mener, at mini- steriet generelt overvurderer be- hovet for udsendt arbejdskraft. Men spørgsmålet om antallet af udsendte hænger også tæt sam- men med eksistensen af et kon- kret uddannelsesprogram for grønlændere. Jeg efterlyste et så- dant program på Grønlandsrådets seneste møde. Jeg vil atter rejse spørgsmålet i Grønlandsrådet i denne måned. Her vil jeg også gå ind for, at vi nu virkelig får gennemført den såkaldte „følord- ning", som består i, at en dansk udsendt skal arbejde side om side med en grønlænder indtil den dag, grønlænderen selv kan klare jobbet. Så har den udsendte løst sin opgave i Grønland. Jeg me- ner også, vi skal gå over til åre- målsansættelser af folk i ledende stillinger. Endelig støtter jeg stærkt Jonathan Motzfeldts ide om at indføre arbejdstilladelser i Grønland. Det kan begrænse til- gangen af den danske arbejds- kraft, som ikke består af ud- sendte, men af ufaglærte og håndværkere på sæson job. UDSENDTE SKAL LØSE FAGLIGE OPGAVER — Hvad er din personlige me- ning om en udsendt danskers op- gave i Grønland? — Han eller hun skal løse rent faglige opgaver, der for tiden ikke kan løses af grønlandsk arbejds- kraft. Jeg mener derimod ikke, at den udsendte skal føle sig for- pligtet til et politisk eller kultu- relt engagement i det grønlandske samfund. — Kan den udsendte da ikke betragte sig som fuldgyldigt med- lem af samfundet? — Jeg mener ikke, at de ud- sendte skal formenes adgang til politisk arbejde eller forenings- mæssigt virke. Jeg mener blot, man hele tiden skal fastholde, hvilke opgaver de udsendte først og fremmest skal løse. HVIS JEG SELV VAR UDSENDT... — Dit forslag om, at udsendte ikke skal have stemmeret de to første år i Grønland er dog et indgreb i de normale borgerlige rettigheder? — Nej. Jeg foreslår jo ikke at fratage de udsendte deres bor- gerlige rettigheder — kun, at de udsendte skal kunne realisere dis- se rettigheder i deres danske hjemstedskommune og den dan- ske valgkreds, som de tilhører. I øvrigt drejer det sig kun om to års ophold i Grønland, før ud- sendte får stemmeret her efter mit forslag. Var jeg selv udsendt, ville jeg føle det underligt straks at kunne øve politisk indflydelse i Grønland uden at kende til for- holdene. ET VIRKE PÅ GRØNLANDSKE PRÆMISSER — Hvad mener du om den type udsendte, der åbent erkender, at de er i Grønland for at samle penge til et parcelhus eller lig- nende? — Jeg har intet imod, at folk plejer deres økonomiske interes- ser. Det er jo heller ikke et spe- cielt dansk fænomen. Mit ideal af en udsendt er et menneske, som tilbyder sin viden og ar- bejdskraft på præmisser, der fast- lægges af grønlandske politikere. Plader og bånd Vi leverer alt i plader og bånd. Priser fra 16.00 kr. Singlepla- der kr. 9.50, specielt for mu- sikboxe. Skriv til: O.L.H. FOTO & SKILTE Postbox 48 3912 Sukkertoppen Lars Emil Johansen. Det ulykkelige er, at vi endnu ikke har fastlagt sådanne præ- misser — det er også ulykkeligt for de udsendte. — Har du personligt mærket ubehageligheder, når du har ud- talt dig åbent om forholdet mel- lem udsendte og grønlændere? RACISME — Jeg har mærket modstand fra begge lejre. Jeg er blevet be- skyldt for racisme. Men den slags må man leve med. Det ømtåle- lige problem bliver i øvrigt større og større, jo længere tid, vi lader det ligge uløst. En afklaring af de udsendtes rolle i fremtidens Grønland vil være et godt grund- lag for et bedre forhold mellem danske og grønlændere. Vi må lære at sige tingene rent ud til hinanden, åbent og ærligt. Dette er forudsætningen for gensidig forståelse og tillid. — Hvis det mislykkes at skabe denne forståelse, tror du så for- holdet mellem danske og grøn- lændere kan udvikle sig til en virkelig krise? — Nej, jeg tror ikke, det går helt galt — f. eks. i retning af irske tilstande. Men jeg kan som- metider være lidt utryg ved tan- ken om, hvad der vil ske, hvis man fra dansk side fortsat und- lader at tage hensyn til det grøn- landske folks egne meninger om fremtidens samfund . EN LETTELSE FOR DE UDSENDTE — Men den mening kender man jo endnu ikke for de udsendtes vedkommende? — Netop derfor skal landsrådet hurtigst muligt definere de ud- sendtes rolle i Grønland. — Og hvis de udsendte nu si- ger, at den rolle vil de ikke have? — Det må enhver jo afgøre med sig selv. Jeg tror som sagt, det vil være en lettelse for de ud- sendte at få opgaven præciseret. H. v u *%. imiaraK kimikitsoK inumaringnartOK -------------------------------------------? en let og behagelig pilsner niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK et kvalitetsprodukt fra Carlsberg 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.