Atuagagdliutit - 12.06.1975, Síða 11

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø
Grønlands Landsråd
bør klart definere
de udsendtes rolle
— Manglen på principielle retningslinier for de ud-
sendtes virke i Grønland bevirker, at mange ud-
sendte løser opgaverne ud fra private opfattelser,
siger folketingsmand Lars Emil Johansen
— Hvad bliver danskernes rolle i
et „fremtidens Grønland på grøn-
landske forudsætninger", Lars
Emil Johansen?
— Det er en kendsgerning, at
vi i mange år vil have brug for
udsendt arbejdskraft — alene af
uddannelsesmæssige grunde er
det nødvendigt. For mig drejer
spørgsmålet sig mere om, hvor-
dan vi dækker behovet for dansk
arbejdskraft. I dag har Grøn-
lands Landsråd ingen indflydelse
på kvantiteten og kvaliteten af
den arbejdskraft, som tilføres fra
Danmark. Dette er en uheldig si-
tuation. Og her skal ske en af-
klaring.
— Uheldig situation?
— Ja, jeg mener, at behovet
for udsendt arbejdskraft må fast-
lægges og formuleres af grøn-
landske politikere. I dag er det
stort set grørilandsministeriet, der
afgør, behovets omfang, og det er
uheldigt, ikke mindst for de ud-
sendte. Når man overdriver be-
hovet — og det gør man på visse
områder — så kommer en del af
de udsendte danske i miskredit.
LANDSRÅDET BØR GØRE DET
— Hvordan kunne man rent prak-
tisk lade landsrådet få afgørelsen
m. h. t. antallet af udsendte?
— Landsrådet har jo allerede
i dag mulighed for at rejse
spørgsmålet over for ministeriet.
Og jeg synes, at landsrådet bør
gøre det — også af hensyn til de
udsendte, som har krav på en
afklaring af deres rolle i det grøn-
landske samfund. Når ingen —
som tilfældet er i dag — har ud-
formet en principiel målsætning
for gruppen af udsendte, så en-
der vi let derhen, at de udsendte
selv opstiller målsætningen. Det
er forståeligt, men det burde dog
være landsrådets opgave at gøre
det.
ØMTÅLELIGT EMNE
— Hvorfor har landsrådet så ikke
gjort det? Du har jo selv været
rådmedlem?
— Emnet er i de seneste år
blevet meget ømtåleligt. Man tør
ikke rigtig snakke om det. Jeg
har dog rejst det flere gange i
landsrådet på forskellig måde —
bl. a. i form af et forslag om, at
udsendte først skal have stemme-
ret i Grønland efter to års op-
hold. Efter min opfattelse ville
dette forslag forhindre, at dan-
ske udsendte, der måske kun har
få ugers kendskab til grønlandske
forhold, alligevel får en kraftig
indflydelse i forbindelse med et
valg. Forslaget vakte som bekendt
modstand. I landsrådet er man
sjældent begejstret for, at en
spade bliver kaldt en spade! Jeg
blev i hvert fald i den forbindel-
se beskyldt for at være „dan-
skerhader".
— Når nu emnet om de ud-
sendte er så ømtåleligt, er det
så rimeligt, at grønlandske poli-
tigere skal lægge ryg til en løs-
ning? Var det ikke mere natur-
ligt, at f. eks. grønlandsministe-
ren foretog et udspil?
— Nej, jeg synes, det bør være
Grønlands Landsråd, som formu-
lerer retningslinierne for, hvor
mange udsendte med hvilken ud-
dannelse, der er behov for. Det
drejer sig jo om at beskrive et
behov for arbejdskraft, som ikke
kan dækkes af grønlændere. Det
må være naturligt, at denne op-
gave klares af grønlandske poli-
tikere, som har langt bedre for-
udsætninger for at bedømme det-
te end f. eks. det danske folke-
ting eller ministeriet. Selvom em-
net er politisk „farligt", må lands-
rådet tage en åben drøftelse om
det. De udsendte har krav på at
vide, hvor de står — hvilke op-
gaver, det grønlandske samfund
ønsker, at de skal løse. Hvis jeg
selv var udsendt, ville jeg ønske
klar besked. Den nuværende uld-
ne situation er utilfredstillende.
SITUATIONEN FLYDENDE
— De udsendtes opgave i dag er
vel at løse de rent faglige op-
gaver, som deres job indeholder?
— Jo, men situationen er alli-
gevel flydende, og det betyder,
at mange udsendte løser opgaver-
ne på deres egen private facon.
Det er ingen kritik af den danske
arbejdskraft, for sådan går det
jo, hvis man ikke får retnings-
linier for sit virke. Der er jo
blandt udsendte stærkt delte me-
ninger om, hvad deres opgave
egentlig er: Skal de overflødig-
gøre sig selv? Skal de oplære
grønlændere til at klare deres
job? Eller skal de blot passe ar-
bejdet uden hensyn til fremtids-
perspektiverne. Jeg mener virke-
lig, at der er brug for ganske
klare retningslinier ved fremti-
dige ansættelser af udsendt ar-
bejdskraft — bl .a. for at undgå
at belaste forholdet mellem grøn-
lændere og danskere endnu mere.
DER ER FOR MANGE UDSENDTE
— Er der for mange udsendte i
Grønland i dag?
— Ja.
— Nævn nogle af de grupper,
der kan undværes.
— Jeg kan ikke sidde og give
karakter til bestemte grupper af
udsendte. Jeg mener, at mini-
steriet generelt overvurderer be-
hovet for udsendt arbejdskraft.
Men spørgsmålet om antallet af
udsendte hænger også tæt sam-
men med eksistensen af et kon-
kret uddannelsesprogram for
grønlændere. Jeg efterlyste et så-
dant program på Grønlandsrådets
seneste møde. Jeg vil atter rejse
spørgsmålet i Grønlandsrådet i
denne måned. Her vil jeg også
gå ind for, at vi nu virkelig får
gennemført den såkaldte „følord-
ning", som består i, at en dansk
udsendt skal arbejde side om side
med en grønlænder indtil den
dag, grønlænderen selv kan klare
jobbet. Så har den udsendte løst
sin opgave i Grønland. Jeg me-
ner også, vi skal gå over til åre-
målsansættelser af folk i ledende
stillinger. Endelig støtter jeg
stærkt Jonathan Motzfeldts ide
om at indføre arbejdstilladelser i
Grønland. Det kan begrænse til-
gangen af den danske arbejds-
kraft, som ikke består af ud-
sendte, men af ufaglærte og
håndværkere på sæsonjob.
UDSENDTE SKAL LØSE
FAGLIGE OPGAVER
— Hvad er din personlige me-
ning om en udsendt danskers op-
gave i Grønland?
— Han eller hun skal løse rent
faglige opgaver, der for tiden ikke
kan løses af grønlandsk arbejds-
kraft. Jeg mener derimod ikke, at
den udsendte skal føle sig for-
pligtet til et politisk eller kultu-
relt engagement i det grønlandske
samfund.
— Kan den udsendte da ikke
betragte sig som fuldgyldigt med-
lem af samfundet?
— Jeg mener ikke, at de ud-
sendte skal formenes adgang til
politisk arbejde eller forenings-
mæssigt virke. Jeg mener blot,
man hele tiden skal fastholde,
hvilke opgaver de udsendte først
og fremmest skal løse.
HVIS JEG SELV VAR
UDSENDT...
— Dit forslag om, at udsendte
ikke skal have stemmeret de to
første år i Grønland er dog et
indgreb i de normale borgerlige
rettigheder?
— Nej. Jeg foreslår jo ikke at
fratage de udsendte deres bor-
gerlige rettigheder — kun, at de
udsendte skal kunne realisere dis-
se rettigheder i deres danske
hjemstedskommune og den dan-
ske valgkreds, som de tilhører. I
øvrigt drejer det sig kun om to
års ophold i Grønland, før ud-
sendte får stemmeret her efter
mit forslag. Var jeg selv udsendt,
ville jeg føle det underligt straks
at kunne øve politisk indflydelse
i Grønland uden at kende til for-
holdene.
ET VIRKE PÅ GRØNLANDSKE
PRÆMISSER
— Hvad mener du om den type
udsendte, der åbent erkender, at
de er i Grønland for at samle
penge til et parcelhus eller lig-
nende?
— Jeg har intet imod, at folk
plejer deres økonomiske interes-
ser. Det er jo heller ikke et spe-
cielt dansk fænomen. Mit ideal
af en udsendt er et menneske,
som tilbyder sin viden og ar-
bejdskraft på præmisser, der fast-
lægges af grønlandske politikere.
Plader og bånd
Vi leverer alt i plader og bånd.
Priser fra 16.00 kr. Singlepla-
der kr. 9.50, specielt for mu-
sikboxe.
Skriv til:
O.L.H. FOTO & SKILTE
Postbox 48
3912 Sukkertoppen
Lars Emil Johansen.
Det ulykkelige er, at vi endnu
ikke har fastlagt sådanne præ-
misser — det er også ulykkeligt
for de udsendte.
— Har du personligt mærket
ubehageligheder, når du har ud-
talt dig åbent om forholdet mel-
lem udsendte og grønlændere?
RACISME
— Jeg har mærket modstand fra
begge lejre. Jeg er blevet be-
skyldt for racisme. Men den slags
må man leve med. Det ømtåle-
lige problem bliver i øvrigt større
og større, jo længere tid, vi lader
det ligge uløst. En afklaring af
de udsendtes rolle i fremtidens
Grønland vil være et godt grund-
lag for et bedre forhold mellem
danske og grønlændere. Vi må
lære at sige tingene rent ud til
hinanden, åbent og ærligt. Dette
er forudsætningen for gensidig
forståelse og tillid.
— Hvis det mislykkes at skabe
denne forståelse, tror du så for-
holdet mellem danske og grøn-
lændere kan udvikle sig til en
virkelig krise?
— Nej, jeg tror ikke, det går
helt galt — f. eks. i retning af
irske tilstande. Men jeg kan som-
metider være lidt utryg ved tan-
ken om, hvad der vil ske, hvis
man fra dansk side fortsat und-
lader at tage hensyn til det grøn-
landske folks egne meninger om
fremtidens samfund .
EN LETTELSE FOR DE
UDSENDTE
— Men den mening kender man
jo endnu ikke for de udsendtes
vedkommende?
— Netop derfor skal landsrådet
hurtigst muligt definere de ud-
sendtes rolle i Grønland.
— Og hvis de udsendte nu si-
ger, at den rolle vil de ikke have?
— Det må enhver jo afgøre med
sig selv. Jeg tror som sagt, det
vil være en lettelse for de ud-
sendte at få opgaven præciseret.
H.
fmiåraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg

11