Atuagagdliutit - 12.06.1975, Blaðsíða 26

KORT NYT ______ tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalål
Savalingmiune kalåtdlit
sarxumersitait
Thorshavnime „uvdlume kalåtdlit
erKumitsuliait" majip nåjartorne-
rane sarKumersitausimåput. sek-
retær Hans Janussen, Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfingmit å-
malo Savalingmiune landstyrimut
lagtingimutdlo ilaussortat ang-
mainerme najusimåput. kalåtdlit
erinarssortartut „Mik“ Savaling-
miune igdloKarfingne ardlalingne
tusarnårtitsissarsimåput. erKu-
mitsuliortoK Hans Lynge, Nuk,
Kalipaissordlo Bodil Kaalund o-
Kalugiartarsimåput.
11-årig druknet ved Kap
Dan
I Tuno ved Kap Dan er der sket
en drukneulykke søndag den 1.
juni 1975. Den 11-årige Lars Bi-
anco Mane var sammen med en
17-årig kammerat på torskepilk-
ning, da de pludselig begge to
brast gennem den møre is. Lars
Bianco Maite drev straks under
isen og kunne ikke reddes. Den
anden dreng reddede livet ved at
klamre sig til iskanten, indtil der
kom nogen og trak ham op med
en line.
landsrådimut
ilaussortaK
Forbrugerrådime?
Kalåtdlit-nunåta forbrugerrådiata
kigsautigå landsrådimut ilaussor-
tamik ilaKalerumavdlune. isu-
magssarsiaK atautsimlnerme ki-
ngugdlerme oKaluserineKarsima-
vok forbrugerrådip ukiune sisa-
mane atanermine atautsiminerisa
kingugdlersåne. landsrådimut
ilaussortamik ilaKalernigssamut
kigsautigissap tunuleKutarå, råde
suliagssat aulajangersimassut
ilaisa suliarinerine pissariaitarti-
tarmago tontåinartumik landsrå-
de atåssuteKarfigissariaKartardlu-
go. måna sujunersut landsrådimut
ingerdlaterKingnenarpoK.
Laks er der nok af...
— Det hører ingen steder hjem-
me, at der skal være 1100 tons
laksekvote på den lange, lange
kyststrækning i Grønland, siger
formanden for GFI, fiskeekspor-
tør Sigurd Espersen til AG. —
Jeg kunne godt forstå det, hvis
det var for at beskytte bestanden.
Men der har aldrig været så man-
ge laks ved Grønland som i 1974.
Det tyder på, at der er fisk nok.
Kvotaen på 1100 tons virker der-
for på mig lidt malplaceret. Men
jeg er glad for. at laksefisktriet
i år starter senere end tidligere.
Det vil betyde bedre fordeling af
kvotaen og bedre kvalitet.
angatdlånermut
udvalgip
tungavigsså
angnertox
udvalge pilertortumik sulissoK,
sujcrnagut økonomiministeriusi-
massoK Kjeld Philip sujuligtaisso-
ralugo, november nåtinago STOL-
fly-nik taineKartunik tingmissar-
tunik atugaKalernigssamut Kalåt-
dlit-nunåne angatdlånerme aula-
janginiartugssauvoK, peaatigalu-
gulo tamåkununga mitarfiliornig-
ssamut åma aulajanginiartug-
ssauvdlune. (amatuma saniatigut
udvalge Kalåtdlit-nunåne angat-
dlånerme ajornartorsiutinut a-
tautsimut nalilersuiniartugssau-
VOK.
— udvalgimut suliagssap tu-
ngavigsså angnertorujugssussug-
ssauvoK, sulile tamåna iluamik
uulajangerneKångilaK, taima o-
KarpoK Kalåtdlit-nunånut mini-
stere Jørgen Peder Hansen AG-
mut.
sujorna ukiåkut landsrådip pi-
lersipå angatdlånermut udvalge,
kisiåne tamatuma kingornagut
landsrådip tusaramiuk Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfik encar-
sauteKartoK angatdlånermut tu-
ngassunut udvalgiliorniardlune
erKarsartoK tauva udvalgiliariga-
luane taimaitinarsimavå.
måna angatdlånermut udval-
giussoK pilertortumik sulissugssa-
tut sulerKussaungmat tamatuma-
ne isumagineKarpoK, tuavisårissu-
tut erKarsautigissariaKartoKarne-
ra, tåssa Grønlandsflyp bestyrel-
siata kammeradvokate isumalio-
Katigerérsimavdlugo piniarsi-
mangmat tingmissartunik sulu-
lingnik mardlungnik taineaartar-
tunik De Havilland DASH-7, tai-
malo pisisinaunerat novemberime
kingusingnerpåmik aulajangersi-
måsavdlune, tingmissartutdlo
STOL-flyl — tåssa pisiariumav-
dlugit aulajangertonarsimagune
— aitsåt pineKarsinaungmata
1978-ime upernåkut.
avdlatdlo erKarsautigalugitaoK
pissariaKardluinarpoK Kalåtdlit-
nunåne angatdlånermut tungassut
atautsimut nalilersorniarnigssait
tåssanilo ernarsautigissariaKaler-
simavoK tingmissartut sulugdlit
atorneKarnigssait, sordlo Kanigtu-
kut AG-me erKartorneKarsima-
ssutut pissoKåsagpat Grønlandsfly
SAS-ilo suleKatigilisagpata Kø-
benhavnimit Narssarssuarmut
tingmissartornikut suleicatiging-
nigssamik.
-rg.
Landsrådsmedlem i
Forbrugerrådet?
Grønlands Forbrugerråd ønsker
at supplere sig med et landsråds-
medlem. Ideen blev drøftet på
det sidste møde, som det nuvæ-
rende forbrugerråd har holdt i sin
fireårige valgperiode. Baggrun-
den for ønsket om at have et
landsrådsmedlem som forbruger-
rådsmedlem er, at rådet ved be-
handlingen af visse sager har
brug for en direkte kontakt til
landsrådet ved drøftelserne. For-
slaget går nu videre til Grønlands
Landsråd.
akigssarsiax angnex pigå
inuiait tamarmik filméralianik
Kanigtukut Oberhausenime Tysk-
landime kitdlermitume filmiliaK
„Kalåtdlit-nunåne arnat sulissar-
iut“ filmiliårKane pitsaunerpåtut
akigssarsiagssatut angnerpåmik
akigssarsisitausimavoK.
filmip najorKutagssåtut agdla-
garissaic suliarineKarsimavoK Le-
ne Aidt-imit Merete Borker-imit-
dlo, niorKutigssiatutdlo suliarine-
Karsimavdlune Ebbe Preisler-imit
Statens filmcentral atordlugo
Danmarkivdlo radio sivnerdlugo
suliaringnigsimassumit. Statens
filmcentralime amerdlasungordlu-
go suliarineKartugssauvoK au-
gustime.
Oberhausen-ime takutineicar-
nerata kingornagut filme unang-
minerme ilaorKuvdlugo Kinutigi-
neKarsimavoK Moskvame, Gre-
nobleme, Leipzigime Londonimilo.
-rg.
Grønland, et enestående
turistland
Grønland havde fornylig besøg
af repræsentanter fra Danmarks
Turistråd. Ved en sammenkomst
i Godthåb, hvor der vistes lys-
billeder fra Grønland, fortalte vi-
cedirektør i Danmarks Turistråd,
Jørgen Helweg, SAS-distriktschef
Poul Heilberg Christensen og sek-
retæren for turistudvalget for
Grønland, Peter Morell, at Dan-
marks Turistråd bruger mange
penge til propaganda om Grøn-
land. Men pengene vil komme
igen. Grønland er enestående som
turistland. I år kommer der såle-
des over 1000 aktive turister. In-
teressen kommer især fra tysk
side. En film fra Grønland blev
i år vist for over 10 miil. tyske
fjernseere, og der har været man-
ge artikler om Grønland i store
tyske blade.
Ved samme lejlighed under-
stregede SAS-repræsentanten, at
man allerede nu må samle unge
interesserede grønlændere til kur-
sus som turistførere.
Ca. 45 miil. kr. første
skatteår
Under et samråd med Folketin-
gets finansudvalg fornylig kunne
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen oplyse, at indkomstskat-
ten i Grønland i 1975 forventes at
indbringe 45 mili. kroner.
Grønlandsministeren oplyste, at
30 af de 45 mili. kroner vil blive
betalt af de offentligt ansatte.
De resterende 15 miil. kroner for-
ventes at komme fra de private.
Om pengenes anvendelse oply-
ste ministeren, at 25 procent, sva-
rende til ca. 11 miil. kroner, skal
afsættes til en kommunal anlægs-
fond, mens 18 mili. kroner skal
bruges til sociale ydelser. 10 mili.
kroner regner man med skal bru-
ges til udvidelse af aktiviteterne
i de 18 kommuner.
-rg.
Bredt arbejdsgrundlag
for trafikudvalget
Et hurtigtarbejdende udvalg, med
tidligere økonomiminister Kjeld
Philip som formand, skal inden
udgangen af november måned
tage stilling til spørgsmålet om
indførelse af STOL-fly i det in-
terne grønlandske trafiknet, og
samtidig tage stilling til place-
ring af landingsbaner for samme.
Udvalget skal derudover også fo-
retage en samlet vurdering af
trafikproblemerne i Grønland.
— Der bliver tale om et meget
bredt arbejdsgrundlag for udval-
get, men endnu er dette ikke en-
deligt udformet, siger grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen til
AG.
Grønlands Landsråd nedsatte
sidste efterår et trafikudvalg. Men
da landsrådet efter nedsættelsen
modtog besked fra Grønlands-
ministeriet om, at ministeren på-
tænkte at nedsætte et trafikud-
valg, valgte man at opløse ud-
valget igen.
Når det nu nedsatte trafikud-
valg skal være hurtigtarbejdende,
hænger det sammen med, at den
option, som Grønlandsfly’s besty-
relse efter samråd med kammer-
advokaten har tegnet på 2 stk.
fastvingede fly af typen De Havil-
land DASH-7, udløber omkring
november måned. Den endelige
levering af disse STOL-fly —
hvis man altså bestemmer sig for
dem — kan ske i foråret 1978.
Også på anden måde vil det
være nødvendigt med en samlet
vurdering af de grønlandske tra-
fikproblemer. Her kommer vel
også spørgsmålet om udvidelse af
Grønlandsfly’s flåde af større
fastvingede fly, hvis der, som om-
talt i AG fornylig, skal blive tale
om et samarbejde med Grøn-
landsfly og SAS om beflyvningen
af ruten København-Narssar-
ssuaK.
-rg.
22 forslag til nyt
julemærke
Den grønlandske julemærkekomi-
té har modtaget ialt 22 forslag til
årets julemærke, oplyser komi-
teens formand, Dorte Hertling, til
AG. Fristen for indsendelse af
forslag er udløbet. Dorte Hertling
oplyser, at indsenderne hoved-
sagelig er grønlandske, hvoraf et
par er boende i Danmark.
Komiteen arbejder nu videre
med forberedelserne til årets ju-
lemærkesalg — først og fremmest
skal der tages stilling til hvilket
af de indsendte forslag, der skal
bruges.
-rg.
Førstepris til en film om
arbejderkvinder i
Grønland
Ved den internationale kortfilm-
festival i Oberhausen i Vesttysk-
land har en film om „Arbejder-
kvinder i Grønland" vundet før-
stepris som den bedste debutfilm.
Manuskriptet til filmen er skre-
vet af Lene Aidt og Merete Bor-
ker. Den er produceret af Ebbe
Preisler for Statens Filmcentral
og Danmarks Radio. Den vil i au-
gust blive distribueret af Statens
Filmcentral.
Efter præsentationen i Ober-
hausen er filmen blevet indbudt
til at deltage i filmfestivaler i
Moskva, Grenoble, Leipzig og
London.
-rg.
Grønlandsk udstilling på
Færøerne
På kunstmuseet i Thorshavn er
der gennemført en udstilling
„Grønlandsk kunst i dag" i sidste
del af maj. Sekretær Hans Janus-
sen, Ministeriet for Grønland
samt repræsentanter fra det fær-
øske landsstyre og lagtinget var
til stede ved åbningen. Grønlæn-
derkoret „Mik" underholdt og
havde flere koncerter andre ste-
der på Færøerne. Kunstneren
Hans Lynge, Godthåb, og male-
ren Bodil Kaalund holdt foredrag.
nukagpiarax ipisimassox
Tunume Kap Danip erKånltume
sapåme junip autdlaiKautåne
1975-ime ipissoKarsimavoK. Lars
Bianco Maire il-nik ukiulik iki-
nguminik 17-inik ukiulingmik
ilanardlune sikukut sårugdling-
niartitdlutik augtornikut nåkarsi-
måput. Lars Bianco MaKe ernl-
naK sarfamit sikup atånut Kig-
dluguneicarsimavoK ånåuneitarsi-
nausimananilo. nukagpiaritap åi-
påta sikup kigdlinga tigumivdlu-
go agdlunaussamik KaidneKardlu-
ne ånagsimavoK.
takornarianut
nalexångilax
Danmarkime takornariartitsinikut
rådimit aggersut Kanigtukut nu-
navtine tikerårput. Nungme aaer-
Kussinerme lysbilledinik nunavti-
nérsunik takutitsivfiussume tike-
råt OKalugtuarput, Danmarkime
takornariartitsinikut rådip ani-
ngaussarpagssuit atortarai nunav-
tinut takornariartugssanik ugsag-
sårinermut, Kularingikigtigdle a-
ningaussat uterumårtut, nunarput
naligssaicångitsumik takornariar-
figigsorssungmat. ukioK måna ta-
kornariat tuperdlutik asiartugssat
1000 aggertugssåuput, pingårtu-
migdlo tyskit nunarput soKutigåt.
filme nunavtiningånérsoK fjern-
synilingnut 10 mili. sivnilingnut
takutineKarsimavoK tyskitdlo avi-
serssuine nunarput pivdlugo ag-
dlautigissaKartarsimavdlune.
takornariartitsinerme rådimit
aggersut åma OKautigåt måna pi-
ssariaKalersoK kalåtdlinik inusug-
tunik takornarianut ilisimassor-
tagssanik iliniartitsinigssamut.
kapisilexaxaox
— iluångitdluinarpoK kapisilig-
tagssat 1100 tonsinarnut kigdle-
Karmata, Kalåtdlit-nunåta sine-
riagssuane taima isorartutigissu-
me, Nungme sulivfigssup sujulig-
taissua, aulisagkanik niontutilik
Sigurd Espersen AG-mut OKarpoK.
— påsisinaugaluarpara kapisigdlit
nungutsailiorniardlugit taimaili-
crtcKartugpat, kisiånile 1974-ime
Kalåtdlit-nunåta erKåne aitsåt
taima kapisileKarsimatigaoK. tai-
maingmat kapisiligtagssarititau-
ssut 1100 tonsit igpingnartutut
isumaKarfigåka. nuånårutigårale
ukioK måna kapisilingniarnigssaK
sujornagornit kingusingnerussu-
mik autdlartisangmat. taimaing-
mat pissagssaKartitaussut ilait
sussårtitåusångitdlat kapisiligtat-
dlo nerpigingnerusavdlutik.
sujunersutit 22
julemærkigssamut
kalåtdlit julemærkinut komité ti-
gussaKarsimavoK ukioK måna ju-
lemærkigssamut sujunersutinik
22-nik, taima nalunaerpoK komi-
tip sujuligtaissua Dorte Hertling.
sujunersutinik nagsitsivigssaK
måna KångiusimavoK. Dorte Hert-
ling OKalugpalårpoK, nagsitsissut
amerdlanerit kalåliusimassut,
mardlugsuit Danmarkime najuga-
Kartuvdlutik.
måna komité ingerdlarKigpoK
ukioK måna julemærkigssamik
piarérsaivdlune — sujugdlerpau-
titdlugo aulajangerniarneKartug-
ssauvoK sujunersutit nagsiussat
ardlåt sordleK atorneKåsanersoK.
-rg.
folketingip aningaussanut aku-
erssissartue isumalioKatigerérdlu-
git Kalåtdlit-nunånut ministere
Jørgen Peder Hansen nalunaer-
poK Kalåtdlit-nunåne akilerårutit
1975-ime isertisagait 45 mili. kr.
Kalåtdlit-nunånut ministere o-
KarpoK 30 miil. kr. 45 miil. kr.-nit
akilerårutaussugssaussut atorfi-
lingnit. sivnere 15 mili. kr. nang-
minerssortunit akilerårutåusanga-
titåuput.
aningaussat KanoK atorneKar-
nigssåt pivdlugo ministere oKar-
poK. 25 pct., amerdlåssuseKartut
11 mili. kr. migss. atorneKartug-
ssaussut kommunit sanaorlugag-
ssåinut, 18 miil. kr.-tdlo ikiuiniar-
riermut. 10 mili. kr. atorneKåså-
put kommunine 18-ine suliniuti-
nut agdlisautigalugit.
-rg-
26