Atuagagdliutit - 08.01.1976, Blaðsíða 2

debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . oKatdli'neK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat
SocialdemokratTp
hjemmestyre
pivdlugo isumå
agdl. folketingimut ilaussortaK Søren B. Jørgensen,
Socialdemokratiet, åma ilaussortaussoK grønlands-
rådime Hjemmestyrekommissionimilo
Ugens billede sap. ak. åssinga
»Ugens billede« er denne gang tegnet af Niels G. Plautou, Forlandet,
B 833/A2, Sukkertoppen. Tryk og tegninger til »Ugens Billede« sendes
til: AG, box 39, 3900 Nuk.
»sapåtip akunerata åssiliå«-nik tamatumunåkut titartaissuvoK Niels G.
Plautou, B 833/A2, ManTtsoK. naxitat titartagkatdlo nagsiuneKartåsåput:
AG, box 39, 3900 Nuk.
Store forskelle
i skatteevnen
Indbyggerne i Ivigtut betaler godt 20.000 kr. i skat
pr. indbygger årligt, mens det tilsvarende beløb for
Thule er 395 kr. pr. indbygger
Kalåtdlit-nunåta Danmarkivdlo
ingmingnut atanerat 1948-misut
sulissutigineKarKilisaoK taimane
Kalåtdlit-nunånut kommissione
pilersitaungmat åssigalugo pisso-
Kåsavdlune 1975-ime.
1950, nutångorsauterujugssu-
ssugssat isumaKatiglssutigineKar-
mata, 1953, Kalåtdlit-nunåt Dan-
markimut atalermat naligititau-
ssutut folketingime ilaussortaita-
lerdlune. 1960-ime grønlandsud-
valge pilersitauvoK, tåussumalo
1963-ime isumaliutigsslssutine
sarKumiupå. åmåtaoK tailårdlara
1973, tåssa tåuna socialdemokratit
hjemmestyreudvalge pilersingmå-
ssuk. ukioK tåunåtaoK suliagssi-
neKarpugut, suliagssat nangma-
gagssatdlo nutåmik årKigssutdlu-
git avguatårneKarnigssåinik, pi-
ngårtumik tåuko imaralugo Dan-
markimit aKuneKarnerme atautsi-
mortitsineK kommuninut Kalåt-
dlit-nunåne avguarneKartugsså-
ngordlugo.
ukiut kisitsisait avdlat pingår-
tut. taineKarsinaugaluarput, kisiå-
nile KularnautenångilaK sujunig-
ssame 1975 pingårtitaussåsaKissoK.
Kalåtdlit-nunåne ineriartorne-
rup ukiune kingugdlerne 25-ne
misigssornerata takutipå, Dan-
mark nålagauvfigtut pissugssauv-
fingminut iluamik sulisimassoK,
itanga ingminut pissugssauvfivti-
lut tigusimassavtinut, InuiaKati-
git PeKatigit isumaKatigissutåt
atsioravtigo, OKautsit issuardluåi-
nardlugit ingmikortume 73 OKau-
sertaKardlune: „InuiaKatigingne
PeKatigingne ilaussortaussut, pi-
ssugssaussut imalunit pissugsså-
ngortut nunat ilåine, sule inugtai
nåmagtumik ingmingnut tunga-
ssutigut nangmingneK aKutsiler-
simångitsunut, akuerssissutigåt
tungaviussutut najorKutagssaK,
nunat tamåko inugtaisa soKutigi-
ssait avdlanit tamanit pingårne-
rutitåusassut. pissugssångortiput,
suliagssatut iluartutut issigalugo,
pingitsoratik suliniartugssatut i-
sumaKatigissutip iluane pilersi-
savdlutik inuiait tamarmik akor-
nåne endgsinermut — isumang-
naitdlisainermutdlo sapingisartik
tamåt. sujuarsainiåsassut, nunat
tamåko inuinut".
isumaKarpunga kalåtdlit amer-
dlanerit isumaKatigisagånga Dan-
mark sapingisane nåpertordlugo
taimatut pissugssaunerminut nå-
magsingningniarsimassoK, taima-
ne atsiorsimassaminut.
ineriartornerup måna angusi-
mavå kalåtdlit tungånit piuma-
ssaKarsinångorneK nangmingneK
nunamingne ingmingnut tunga-
ssutigut OKausigssaKarneruleru-
maneK. piumassaK socialdemokra-
tit påsivdluinarsimassåt nåmagsi-
nigssånutdlo suleKatauvfigiuma-
ssåt.
taima ineriartorsimaneK ukior-
pagssuit sujornagutdle Savaling-
miune perérsimavoK, åmalume si-
larssuarme tamarme taima ine-
riartorneKarsimavdlune. taimåi-
tumik erKumisagaluarpoK ineriar-
torneK taimåitoK Kalåtdlit-nunå-
ne pisimångikaluarpat.
kisiåne avdlatut ajornartumik
ajornartorsiutit pilersartugssåu-
put hjemmestyreKalerneK piviu-
ssumik ingerdlåneKalerpat.
taimåitumik nuånårutigisima-
vara 13. novemberime „Atuagag-
dliutit" l'ssuainermingne agdlau-
serissåne atuaravko, arajutsisi-
maneKångitdluinartoK piviussut
såkortut ajornartorsiortitsisinau-
nerat, suliagssat angnertoKissut
nangmineK tiguneKarneråne, aki-
ssugssåussusermik misigivfiussug-
ssane.
Hjemmestyrip angnertumik ka-
låtdlit tamaisa ingmikut piumav-
figissugssauvai ardlaligssuartigut-
dlo uvdluinarne inuneK Kalåtdlit-
nunane avdlångortisavdlugo.
hjemmestyrekommissionip suli-
åta inernerata KanoK itunerata
uvdlume inussut kisisa sunertug-
ssåungilai, angnerpåmigdle åma
kinguågssat Kalåtdlit-nunane na-
jugagdlit agsut sunigagssaralugit.
Kalåtdlit-nunåta sujunigsså o-
KatdlisigineKartitdlugo pissaria-
KarumårpoK agsut silatusårniar-
neK ånilångajånginerdlo.
isumaKarpunga misigiumårdlu-
go, atuartartut agdlagåine avisit-
dlo agdlauserissartagåine inoKar-
tarumårtoK tamatuma pissariaKå-
ssusianik påsingnigsimångitsunik.
kukunerit ilumut kukunerusi-
massut amerdlanertigut avisine
agdlauserineKarajugput.
måne oicartariaKarpoK tamati-
gut kukussoKartångitsornaviå-
ngitsoK, sumik ilioriauseKarfing-
me, åmalo sunik pisimassoKar-
fingne. tåssame kukunernik pi-
ssoKarfiungitsume pisimassoKarsi-
masséngilaK.
uvdlume ineriartornerme angu-
simassat pilersitausimåput kalåt-
dlit danskitdlo suleKatigingnerisi-
gut.
hjemmestyreKalernigssaK Ka-
nordlunit ilusilerneKaraluarpat,
ukiorpagssuarne aggersune sule
suleKatigingneK pissariaKartitåu-
saoK.
uvagut socialdemokratiussugut
isumaKarpugut, sujunersutigssat
avdlångutigssatdlo Kalåtdlit-nu-
nåta Danmarkivdlo ataKatiging-
nerånut tungassut, hjemmestyre-
kommissionip nåmagsiumågai,
Kalåtdlit-nunåta inuinut OKatdli-
sigssångortitaussariaKartut GOF-
ime, GAS-ime, KNAPP-ime ar-
nat åmalo inusugtut peKatigigfi-
ne, taimailivdluta inugtaussut i-
ssigingningnerat ilisimåsagavtigo
aulajangivingnigssaK pitinago.
inuit, hjemmestyreKarnerme i-
nussugssat OKarsinaungitdluinar-
tariaKarput inerérdlugo ilusigaK
niarKumingnut atititauginarsima-
ssok nangmingneK aperineKara-
tik.
tåssa socialdemokratit isuma-
Karput, hjemmestyreKarnerup i-
marissai kalåtdlit inugtaussut
nangmingneK kigsautigissåinut
nalerKutdluinartussariaKartut, å-
malo inugtaussut sapingisamik
angnertunerpåmik aulajanginiar-
nerne peKatautitaussariaKartut.
erKarsautit tamåko tungaviga-
lugit socialdemokratiet kommis-
sionime piviussumik angussaKar-
titsiniardlutik suleKatauniarput
ugperalugc neriutigalugulo, ukiu-
ne 250-ine Kalåtdlit-nunåta Dan-
markivdlo ingmingnut atåssute-
Karsimaneråne Kilerutaussut pi-
lersimassut ima nukigtutigiumår-
tut, isumavta sarKumersiterneri-
sigut naggatågut peKatigigdluta
navssåriumåriput hjemmestyrip
KanoK ilusilernigsså, inerneK ka-
låtdlinut iluaKutigssaussugssaK,
uvagutdlo Danmarkime kångusu-
tigssaringisarput.
Søren B. Jørgensen.
Godthåb kommune er Grønlands
største kommune og får også det
største beløb ind i kommuneskat.
Men udregnes den gennemsnitlige
skatteindbetaling pr. indbygger,
kommer Godthåb kun ind på en
tredieplads efter Ivigtut og Uma-
nak.
Det fremgår af en oversigt fra
Grønlandsministeriet til Folke-
tingets grønlandsudvalg. Indbyg-
gerne i Ivigtut kommune betaler
gennemsnitlig omtrent 10 gange
så meget kommuneskat som i den
næststørste skattekommune Uma-
nak, og 50 gange så meget som i
Thule, der har den laveste gen-
nemsnitlige skatteindbetaling pr.
indbygger.
Forklaringen på den store for-
skel i skatteevne er i de fleste
tilfælde, at de store skatteyder-
kommuner har mange udsendte
fra Danmark.
I Ivigtut er kommunens sam-
lede forventede skatteindtægt i
år én million kroner. Det giver
20.835 kroner pr. indbygger. I
Umanak bliver indtægten ialt 5,2
millioner kroner, eller 2.295 kro-
ner pr. indbygger, mens Godthåb
får ialt 18,3 millioner kroner, el-
ler 2.085 kroner pr. indbygger.
Lavest ligger Thule med 300.000
kroner i skatteindtægt, eller 395
kroner pr. indbygger.
En undtagelse fra tendensen
om, at det er antallet af udsendte,
der bestemmer skatteevnen i
kommunen er Sukkertoppen med
forholdsvis få udsendte og for-
holdsvis store skatteydere. Grøn-
landsministeriet skønner, at det
□ sianissutsimik misigiler-
neic ilisimåssutsip autdlar-
Kautigå.
(ilisimaneKångitsup
agdlagå)
□ misigissatigut iliniarneK
akisoKaoK, sianitsordle av-
dlatut iliniarumassångilaK.
(Benjamin Franklin)
skyldes de ret gode indtægter fra
fiskerierhvervet. I Sukkertoppe!1
betaler borgerne gennemsnitlig
1.085 kroner i skat. (Radioavisen)-
inuiait mardluk
aserorsårpai
Danmarks Radio Kanigtukut
autdlakåtitaKarsimavoK
autdlakåtitagssianik tatdli-
manik igdloKarfiussussårti-
tame imalunit nunaKarfiu-
ssussårtitame, Sofie Ama-
liehåb-ime kitåta kujatåni-
titame. tamåna pissussårti-
tauvoK 1979-ime pikigtitsi-
nertut. danskit tåssanltut 14
tamarmik toKutåuput.
Danmarkip Radiuane Ka-
låtdlit-nunånut tungassuti-
gut suleKataussutut OKauti-
gissariaKarsimavara autdla-
kåtitamut maujungårnera.
kingunera taimågdlåt imåi-
tugssauvoK inuiait tåuko
mardluk ingmingnut ka-
magsårnerat, måssa radiu-
me autdlakåtitagssianut su-
leKataussoK, Michael Sin-
ding, OKaraluartoK iluaKU-
tigssaK isumagalugo autdla-
kåtitagssiarisimavdlugo.
Danmarkime avisit ang-
nerssåne uvdlormut sarKU-
mersartume B.T.-me, tai-
matut maujungnera tåuna
OKautigisimavara pendg-
sårtumigdlo navsuiarniarsi-
mavdlugo, isumagssarsiaK
sianitsuliornerussoK kalåt-
dlitdlo akornåne pissutsinik
ilisimassaKångitdluinar-
nermik pissuteKartoK, åma-
lume tamåna autdlakåtitag-
ssiane tatdlimane tamfine
erssertarpoK. ajoraluartu-
migdle aseruineK nungo-
riarsinaugunångilå. kisiåne
uparuartariaKarpara Dan-
marks Radiup suliagssari-
ngikå sorssungnermut ka-
jumigsårinigssaK.
Bent Nielsen.
llIÉÉfgÉP
Søren B. Jørgensen.
2