Atuagagdliutit - 08.01.1976, Side 4

Den gode vilje
er ikke nok
— den er værdiløs, hvis den ikke følges op med
handling, sagde landsrådsformand Lars Chemnitz i
sin nytårstale, hvori han også beskæftigede sig med
Forholdet mellem danske og grønlændere
— Vi er i fuld gang med vore
overvejelser vedrørende hjemme-
styre for Grønland. Hvis et sam-
fund skal have et hjemmestyre,
kan det ikke undvære viljestær-
ke samfundsborgere. Men viljen,
som ikke bliver fulgt op af hand-
ling, er ikke noget værd. Derfor
har vi i de kommende år i aller-
højeste grad brug for, at mange
ændrer deres livsindstilling, og at
vi udfører vore pligter bedre end
hidtil, erklærede landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz bl. a. i sin
nytårstale.
Han fortsatte:
— Det nytter ikke noget med
viljen alene, og det er ikke nok,
at et samfund har viljestærke le-
dere. Hvis borgerne ikke har den
samme indstilling, har man intet
at lægge sit hjemmestyre på. Der-
for må vi i det nye år prøve at
finde os selv og hjælpe hinanden
til i fællesskab at danne et solidt
grundlag for vores kommende
hjemmestyre. For uden det risi-
kerer vi, at vores hjemmestyre
bliver uden indhold.
Et hjemmestyre kræver ikke
kun forståelse af vor egen situa-
tion. Et hjemmestyre kræver også
forståelse for det fællesskab, vi
på godt og mindre godt er place-
ret i indenfor rigsfællesskabet,
ligesom vi har brug for interna-
tional forståelse.
Det er en hård kendsgerning,
at hvad der ikke bliver skabt i
forståelse med omverdenen, vil
have vanskeligt ved at bestå og
kræve modige ofre, som kan vise
sig nytteløse.
MÅSKE FORRETNINGS-
UDVALGETS HIDTIL
STØRSTE RESULTAT
Alligevel kan et folks eksistens-
grundlag blive så truet, at der må
en særlig handling til. Dette gæl-
der for Grønland i denne tid, hvor
rejebestandene er udsat for en
uforsvarlig international befisk-
ning.
I denne situation betragter jeg
det som en modig og nødvendig,
kærkommen holdning hos vor mi-
nister og sidenhen hos regeringen,
at Danmark — sin traditionelle,
internationale tankegang til trods
— er gået med til at overveje en
ensidig udvidelse til en 200 sø-
mils økonomisk zone, såfremt det-
te forår ikke bringer international
klaring.
Dette har ikke — som det er
blevet bemærket i pressen — no-
get med besnakkelse at gøre, men
er måske forretningsudvalgets
hidtil største resultat. Der skal
derfor fra Grønlands side udtryk-
kes glæde over regeringens hold-
ning.
DET ER BLEVET SVÆRERE
AT VÆRE DANSKER
I GRØNLAND
Landsrådsformanden sagde om
det dansk-grønlandske samarbej-
de:
Jeg kan sommetider blive utryg
ved den udvikling i forholdet
mellem vore to befolkningsgrup-
per — forholdet mellem den dan-
ske og den grønlandske — og for-
holdet mellem Grønland og Dan-
mark. Til trods for de bedste for-
hold og forståelse på politisk hold,
l
Beboelsesejendom
sælges
B 1517, beliggende Ndr. Herrnhutvej med smuk udsigt over
fjorden ønskes afhændet nu eller senere.
Ejendommen, der er i to etager, og indeholder 219 etage-
kvadratmeter, er opført i 1969 med moderne installationer,
herunder trykvand og kloak. Ejendommen er p.t. indrettet
med to lejligheder på første sal og i underetagen fem væ-
relser, toilet, baderum, køkken, lager og fyrrum.
Henvendelse for nærmere oplysninger og besigtigelse til:
ARNE H. KRUSHOLM
advokat
Telefon 2 14 37 . Postbox 238 . 3900 Godthåb
nunavtine kæmnereKarneK januarip 1-ånit 1976 kommuninut atalerpoK ukiut 25-ngajait nålagauvfingmut atasimav-
dlune. ukiortåme uvdlorme sulivfiussume sujugdlerme januarip 2-åne tamåna malungnartiniarneKarpoK nunavtine
igdloKarfingne tamane. Nungme kommunalbestyrelse katerssQsimatitdlune nagdliutorsiualårnerme kommunaldirek-
tørertåK P. Lindegaard Christensen OKarpoK tamåna pissusigssamisungitsumit pissusigssamisortumut ikårsårneru-
ssok. landshøvding Hans Lassen OKarpoK kæmnereKarnerup nålagauvfingmut atanera autdlarKåumut pissusigssa-
misorsimassoK, sordlo måna kommunit nuneKarnera åma pissusigssamisortOK. kisiånile nålagauvfiup kommunitdlo
suleKatigingnerat tamatumunåkut kipitineKångilaK. suliagssat ilait sule ukiune ardlalingne nålagauvfiup isumagissa-
riaKåsavai. borgmester Peter Thårup Høeghip pisimassoK misigissaunerarpå angisoK åmale tåssaussoK suliagssamik
OKimaeKissumik tigusineK. såmerdlernit tåssa kommunaldirektør P. Lindegaard Christensen, borgmester Petgr
Thårup Høegh ama landshøvding Hans Lassen.
Kæmnervæsenet i Grønland gik fra 1. januar 1976 over til lokal administration efter næsten 25 år under statens
regi. På årets første arbejdsdag 2. januar markeredes overgangen i samtlige byer i Grønland. I Godthåb, hvor kom-
munalbestyrelsen var forsamlet til en lille højtidelighed sagde den nyudnævnte kommunaldirektør P. Lindegaard
Christensen, at det drejer sig om en overgang fra en unormal til normal tilstand. Landshøvding Hans Lassen sagde,
at kæmnervæsenet under staten i starten var ligeså naturlig en ting som det nu overdrages kommunerne. Men
samarbejdet mellem staten og lokal administration er dermed ikke slut. Endnu i en årrække vil der være opgaver,
som staten vil stå for. Borgmester Peter Thårup Høegh betegnede overgangen som en stor oplevelse men også
som overtagelse af en meget tung opgave. Fra venstre ses kommunaldirektør P. Lindegaard Christensen, borg-
mester Peter Thårup Høegh og landshøvding Hans Lassen.
fornemmer man til tider mindre
positiv holdning hos opinionen på
begge sider.
Det er min egen erfaring, og jeg
ved, den deles af mange, at det
er blevet sværere at være dan-
sker i Grønland, end det var for
blot nogle få år siden.
SOLIDARITET
At den danske befolkningsgruppe
heroppe står solidarisk sammen
med den grønlandske befolkning
om løsningen af og betalingen for
de offentlige opgaver i Grønland,
finder jeg naturligt. Dette må
imidlertid ikke få os til at glem-
me, at Grønland stadig har brug
for uddannet assistance fra Dan-
mark. Det gælder ikke mindst in-
denfor skolen, men også for andre
vigtige samfundsområder.
Disse personer, som vi tilkalder
udefra, har også et naturligt krav
på at blive mødt med den åbenhed
og venlighed, som vi altid har
været kendt for, og som nødig
skulle gå i glemmebogen.
GENSIDIG VELVILJE
Alle mennesker kan bedst lide
at arbejde i et samfund, hvor der
eksisterer en gensidig velvilje.
Ved at skade vort omdømme i
Danmark,, afholder vi måske de
mennesker, som vi vil være bedst
tjent med, fra at tage herop, lige-
som vi kan risikere at miste den
del af de herværende danske, som
er bedst kvalificerede til at give os
bistand.
I den forbindelse må vi appel-
lere til den danske del af befolk-
Kåumarsainerme
kåtuvfik soKutiginerpiuk?
tauva AG tamatigut
pisiaruk, GOF
nangmineK AF-me
aviseKarpoK
ningen om hensyntagen til den
særlige psyke blandt landets op-
rindelige befolkning, og altid at
bestræbe sig for at behandle os
som deres ligemænd og som lige
værdige. Vi må hver især ikke
være overdrevent følsomme over
for hinanden; men der skal uhyre
lidt til at misforstå hinanden: en
overlegen holdning, en mindre po-
sitiv holdning eller måske en
overdreven hensynsfuldhed kan
danne kimen til misforståelser og
start til uoverensstemmelser.
Samfundet har ikke råd til at
få ødelagt forholdet mellem dan-
skere og grønlændere. Der er for
stærkt udtalt følelse af samhø-
righed. Dette har vi tydeligere
end mange ord fået bekræftet
ved årets store begivenhed, det
vellykkede dronningebesøg i
sommer, Modtagelserne fra den
brede befolkning har talt deres
tydelige sprog. Og jeg tror, vi
også kan bibeholde det gode for-
hold, når vi hver især i det dag-
lige har dette i baghovedet: Alt
hvad vi vil have, de skal gøre
mod os, det samme skal vi gøre
mod dem.
ET EKSEMPEL FOR
BEFOLKNINGEN
Der er mange i Grønland, som
gør en stor indsats for samfundet.
Ved denne lejlighed har jeg lyst
til at nævne fåreholdererhvervet.
Det er ikke, fordi situationen i
denne vinter tegner sig lyst —
tværtimod, men fordi den syd-
grønlandske befolkning på dette
område ser ud til at have lært at
samarbejde og at yde en indsats
— uden blot at fare hen til KGH
eller andre og kræve statstilskud.
Jeg håber meget, at det sam-
arbejde, som i dag er etableret
mellem fåreholdere, kommunalbe-
styrelser, landsrådsmedlemmer,
institutioner og befolkning, må
begrænse den truende katastrofe
og tjene den grønlandske befolk-
ning som eksempel på, hvad der
kan opnås, hvis vi i fællesskab
gør en indsats.
LYSPUNKTERNE I DET
POLITISKE ARBEJDE
Idet jeg specielt omtaler dette
forhold på grund af dets aktuali'
tet, glemmer jeg ikke andre er'
hververe. Der er fiskere og fan'
gere, som kæmper beundrings'
værdigt med naturen og trodser
store strabadser for at oprethold6
livet, og de mange mennesker,
som i det daglige udfører deres
arbejde pligtopfyldende. Alle dis'
se er lyspunkter, som opmuntrer
een i det daglige politiske arbejde,
så man med større optimisme kan
gå fremtiden i møde.
Landsrådsformand Lars Chem'
nitz slutter sin nytårstale:
Vi må ikke lade os slå ud af
vore barske vilkår. Vi må tage
det som en udfordring og et in'
citament til at gøre en ekstra
indsats for samfundet.
Lad os gå ind i det nye år med
gode forsætter og med mod oé
optimisme — og hver især med
større indsats og derved skabe et
lykkeligt år.
H.
Marmorilik
sivneKartorpoK
ikingnerpånik
76 mili. kr.
1975-ime augtitagssanik umiar'
rsuit kingugdlit usé måna Mar-
mcrilingmit Antwerpenimut
ingerdlacrput. sujcrna piagkat
katildlutik amerdlåssuseKarput
„Ingilimit Kc-rnertumit" 200.000
tons migss. tåssa åma taima arner-
dlatigisimaput 1974-ime. tamåna
isumaKarpoK sivneKartorutit 1974-
imit sivneKartorutinit ikingnerU'
naviånginerånik, taimane 76 milt-
kr. sivneKartorutitut anguneKar-
mata.
4