Atuagagdliutit - 08.01.1976, Page 20

Lærermangelen
ikke katastrofal
— men den kan
hurtigt blive det
Skoledirektør John Jensen gør status over lærer-
mangelen ved årsskiftet
mérKat erKorneKartugssåuput kalåtdlit atuarfé ajungitsumik piorsarneKarsmåungigpata.
Det er børnene, som rammes, hvis det ikke lykkes at skabe en god, grønlandsk folkeskole.
Skoledirektionen har på sit sene-
ste møde drøftet situationen i fol-
keskolen i Grønland under ind-
tryk af mangelen på lærere og
de følgevirkninger, denne man-
gel medfører.
Den samlede afgang af lærere
fra Grønland var ved skoleårs-
skiftet ca. 160 lærere, hvortil
skulle lægges et nettobehov for
nytilgang på 45, oplyser skole-
direktør John Jensen.
Der er i sommeren og efterårets
løb efter flere opslag antaget 101
grønlandske og danske lærere af
alle kategorier, hvorefter der for
tiden er 105 ubesatte lærerstillin-
ger.
Efter nu at have modtaget sko-
leplan fra samtlige skoledistrik-
ter i Grønland for skoleåret 1975-
76 kan skoledirektionen konsta-
tere en række virkninger af den
omtalte lærermangel. Disse virk-
ninger har ikke været direkte ka-
tastrofale for undervisningssitua-
tionen i indeværende skoleår,
hvilket bl.a. må ses på baggrund
af:
1. at lærernes overtimetal er for-
øget fra 3755 i 1974-75 til 4575
Skoledirektør John Jensen.
i 1975-76, svarende til 30 læ-
rerstillinger.
2. at timelærernes antal er steget
fra 250 i 1974-75 til 300 i 1975-
76, og deres andel i undervis-
ningen med ca. 20 procent,
hvorved yderligere 30 lærer-
stillinger er dækket ind.
3. at der er sket enkelte begræns-
ninger i elevernes timetal i
forhold til normalundervis-
ningsplanen, men dog kun om
et samlet timetal for samtlige
skoler svarende til 4 lærerstil-
linger.
4. at skolerne generelt har fulgt
henstillingen om at tilstræbe
klassekvotienter på ca. 20, even-
tuelt ved sammenlægning af
mindre elevhold, og i øvrigt
nøje at efterfølge de givne ret-
ningslinier for holdstørrelser
og timetal.
Supplerende kan det oplyses, at
såvel specialundervisning som de-
letimeordninger er gennemført
uden væsentlige indskrænkninger.
Skoledirektør John Jensen fort-
sætter:
— Skoledirektionen må imidler-
tid fastslå, at ikke alene er græn-
serne for de mulige indskrænk-
ninger nået i dette skoleår, de er
i realiteten også overskredet,
hvilket fremgår af følgende:
1. Ca. 600 lærere læser 4.500 over-
timer (lønovertimer), hvilket
svarer til 170 lærerstillinger.
Dette vil for det første have
en vis indflydelse på kvaliteten
af undervisningen generelt.
For det andet vil der uvæger-
ligt blandt lærerne være man-
ge, som erkender, at de i inde-
værende skoleår har påtaget
sig en for stor arbejdsbyrde.
Det må derfor forudses, at læ-
rergruppen som helhed i det
kommende skoleår vil være
mindre tilbøjelig til at påtage
sig så mange overtimer.
2. Mer hensyn til timelærernes
andel i undervisningen skal det
erindres, at selv om timelærer-
ne udfører et stort og værdi-
fuldt arbejde, drejer det sig
dog helt overvejende om per-
soner uden pædagogisk uddan-
nelse. Når disse timelærere nu
dækker ca. 180 lærerstillinger
(mod 150 stillinger i 1974-75, 135
stillinger i 1973-74 og 100 stil-
linger i 1972-73), så er der tale
om en i pædagogisk henseende
mindre heldig og ikke helt for-
svarlig udvikling, specielt for-
di et for stort antal timelærere
har måttet pålægges selvstæn-
digt at gennemføre undervis-
ningen i elementære færdig-
hedsfag som grønlandsk, dansk
og regning samt i specialunder-
visning.
En eventuelt fortsat lærermangel
i de kommende skoleår kan
således ikke på forsvarlig vis af-
hjælpes gennem yderligere an-
sættelse af timelærere.
En fortsættelse med det nu-
værende antal timelærere vil i
sig selv være meget betænkelig
på lang sigt uanset mulighederne
for kursus og vejledning.
Såfremt der ikke opstår en bed-
ring i lærersituationen, og yder-
ligere nedskæringer skulle blive
nødvendige, tilbagestår kun mu-
ligheder for nedskæringer i spe-
cialundervisningen og deltimeord-
ningerne, med mindre man vil
foretage nedskæringer i normal-
undervisningsplanens timetal ge-
nerelt.
Konsekvenserne heraf er i alle
tilfælde uoverskuelige.
Skoledirektionen må konstatere,
at de for indeværende skoleår
gennemførte foranstaltninger til
imødegåelse af lærermanglen en-
Forbrugerrådet henstiller,
veje
På foranledning af flere henven-
delser fra forbrugerudvalgene i
Grønland har Grønlands For-
brugerråd på sit møde den 11. de-
cember 1975 drøftet den af lands-
rådet foreslåede indførelse af en
afgift på 10 procent på importe-
ret kød,
Forbrugerådet er fuldt ud klar
over, at der i en økonomisk van-
skelig situation er nødvendig at
søge veje for at få dækket ud-
giftskrævende poster. Ligeledes
har forbrugerrådet fået oplyst,
at indførelse af en sådan afgift har
fået tilslutning fra fangere, fi-
skere og fåreholdere i Grønland.
Selv om forbrugerrådet således
har forståelse for baggrunden for
den foreslåede afgift og selv om
man finder, at frierhververnes
bestræbelser for at forøge afsæt-
ning af deres produkter er støtte-
keltvis betragtet ikke er katastro-
fale, men samlet har de en kom-
pakt uheldig virkning både psy-
kologisk og arbejdsmæssigt fot
såvel elever som lærere. Der er
da også modtaget flere henvendel-
ser fra forældrekredse, der på-
peger de uheldige tilstande.
Skoledirektionen har derfor an-
modet Ministeriet for Grønland
og alle andre implicerede parter
om at medvirke til, at lærersi-
tuationen i den grønlandske folke-
skole forbedres, slutter John Jen-
sen.
at landsrådet finder andre
værdige, vil forbrugerrådet ikke
undlade at udtale, at en indførel-
se af en afgift på importeret kød
vil være en tung byrde, især for
de lavestlønnede.
Hvis man betragter Grønland
som helhed med hensyn til for-
syning af grønlandsk proviant, vi*
man konstatere, at de fleste byer
og bygder ikke sjældent rammes
af knappe tider. Når disse ind-
træffer nødsages forbrugerne til
at dække deres kødbehov ved køl3
af importeret kød, da en konti-
nuerlig forsyning af grønlandsk
proviant desværre ikke kan lade
sig gøre.
Derfor vil forbrugerådet hen-
stille, at den foreslåede afgift P®
importeret kød nedsættes og al
det manglende beløb, der derved
mistes forsøges skaffet til vej®
ved pålæggelse af afgifter på luk'
susbetonede varer.
□ □ pissart. + nagsiunera, Nungme .............. kr. 175 87,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 225 112,50
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart .. kr. 300 150,00
□ □ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. .. . kr. 200 100,00
□ ukioK tamåt akilissarumavunga.
□ ukiup agfå akilissarumavunga.
ateK ..............................................................
atorfik ...........................................................
postbox ...........................................................
postnummer, igdloKarfik ..........................................
Atuagagdliutit
pissartagaKarfik
postbox 39
3900 Nuk
Kød-afgiften
tung byrde for
lavtlønnede
20