Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 4

Statsminister Anker Jørgensen:
Grønland tilhører
rigsfællesskabet
For første gang siden debatten
om ejendomsretten til den grøn-
landske undergrund har været
rejst, har et dansk regeringsmed-
lem — i dette tilfælde selve re-
geringschefen — taget fast om
problemet om undergrunden. Hid-
til har der været danset uden om
dette problem, som katten om den
varme grød.
Statsministerens udtalelse faldt
i de allersidste minutter af debat-
ten omkring hans åbningstale (re-
degørelse), som fandt sted torsdag
den 7. oktober.
NINN-HANSENS UDSPIL
Folketingets medlemmer havde i
over tolv timer debatteret rege-
ringens oplæg til det kommende
års folketingsarbejde, da den kon-
servative Erik Ninn-Hansen på
baggrund af indlæg fra de to
grønlandske medlemmer om
Ung mand dømt
for tre mord
Siverth Fontain, 21 år, fra Ma-
nitsoK blev fornylig dømt for tre
mord. — I midten af januar dette
år, blev fisker Benjamin Benja-
minsen fundet druknet i Manit-
sok fiskerihavn. En måned senere
begyndte man eftersøgningen af
ægteparret Jens Thorleifsen og
hustru. I forbindelse med det sid-
ste, pågreb politiet Siverth Fon-
tain, og han tilstod at have skub-
bet Benjamin Benjaminsen over-
bord fra fiskekutteren K. V. Niel-
sen, ligesom han en måned senere
havde skubbet Jens Thorleifsen
overbord fra skibet Ujarak og
myrdet hans hustru.
Siverth Fontain blev mentalun-
dersøgt, og det viste sig, at han
var sindsforvirret. Han bliver nu
anbragt i sikringsanstalten ved
Nykøbing Amtshospital, Sjælland.
hjemmestyret og spørgsmålet om
retten til undergrunden erklære-
de:
— Man kan undre sig over, at
et medlem som Lars Emil Johan-
sen, der har placeret sig i en so-
cialistisk gruppe, taler så stærkt
om, at man skal udvide ejendoms-
retten udover hvad man hidtil
har gjort. Det ville jo være noget
nyt for hele det danske rige, hvis
man vil begynde at dele ud af en
ejendomsret til undergrunden.
Der er ingen dansk borger, hvor
end han bor, der har nogen som
helst ejendomsret til det, der ud-
trykkes „undergrunden", hvad en-
ten det er undergrunden under
landjorden eller under vandet.
Det er et spørgsmål, der vedrører
dansk tradition, dansk forfatning
og vedrører den måde, hvorpå vi
har opfattet disse ting, sagde
Ninn-Hansen, idet han efterlyste
et svar fra statsminister Anker
Jørgensen.
LARS EMIL JOHANSENS
REPLIK
Lars Emil Johansen bemærkede,
at Ninn-Hansen af en eller anden
bemærkelsesværdig grund har
haft en bemærkelsesværdig iver
for at tage forskud på debatten
omkring hjemmestyret, — Ninn-
Hansen har i dagspressen givet
udtryk for, at denne debat hører
hjemme i folketingssalen og ikke
andre steder, sagde Lars Emil Jo-
hansen .
— Når Ninn-Hansen siger, at det
er en dansk tradition, at man ikke
uddeler ejendomsretten til under-
grunden til enkeltpersoner eller
befolkningsgrupper, skal jeg for
det første gøre opmærksom på, at
der ikke er tale om hverken en-
keltpersoner eller befolknings-
grupper. Det drejer sig om et folk,
sagde han videre. Han spurgte
derefter Ninn-Hansen, om han
ville erkende, at der i det dansk-
grønlandske rigsfællesskab eksi-
sterer to folk med to vidt forskel-
lige kulturelle og alle andre bag-
grunde, og om det så ikke er rime-
ligt af hensyn til rigsfællesskabet
og af hensyn til respekten for hin-
— Jeg har den glæde at konsta-
tere regeringens positive holdning
cver for hjemmestyrekommissio-
nens arbejde. Hvis hjemmestyre-
tanken realiseres og skal lykkes,
forudsætter det, at vi lever op til
kravene, sagde Ole Berglund.
Han var dog samtidig sikker
på, at man i den første fase kun-
ne leve op til de stillede krav,
men satte et spørgsmål ved, hvad
der ville ske i en videre udvik-
ling.
— Vi kan det, hvis uddannelses-
mulighederne ikke forringes yder-
ligere, og hvis de unge mennesker,
som skal have disse uddannelser,
ikke får ringere forudsætninger
for at gå i gang med en uddan-
nelse.
Den nuværende situation er ik-
ke tryg. Der mangler lærere i
børneskolen. Det resulterer bl. a.
i, at klassekvotienten sættes op,
og timerne nedskæres.
Rigsfællesskabet noget funda-
mentalt
Vi må animere ungdommen til at
tage en uddannelse. Det kan f. eks.
være en mellemtekniker-uddan-
nelse. Men vi skal ikke være blin-
de for, at det ikke virker tillok-
kende at tage en sådan uddannel-
se, når man efter 3-4 års studier
får den samme løn som en fag-
lært. Det kan man kvalificere sig
til i løbet af meget kortere tid,
sagde Ole Berglund, som videre
gav udtryk for, at man i Grøn-
land vil indføre og udvide hjem-
mestyret i samarbejde med Dan-
andens tradition, at man i dette
tilfælde tager udgangspunkt i en
grønlandsk tradition, der går ud
på en kollektiv ejendomsret til
jorden i Grønland.
STATSMINISTERENS
ERKLÆRING
Statsminister Anker Jørgensen
konstaterede, at alle vist var enige
om, at spørgsmålet om ejendoms-
retten til undergrunden er et me-
get kontroversielt spørgsmål.
Han gav Ninn-Hansen ret i, at
ejendomsretten ikke kan tilfalde
nogen enkelt person. Den kan
ikke tilfalde særlige grupper i be-
folkningen, men den skal alene
mark og inden for rigsfællesska-
bets rammer.
— Jeg tager afstand fra al tale,
der ikke anerkender disse funda-
mentale forudsætninger, sagde
han videre.
Det grønlandske fiskeri
Ole Berglund anmodede regerin-
gen om at behandle sagen om ud-
videlse af fiskerigrænsen i de
grønlandske farvande som haste-
sag.
— Canada udvider sin fiskeri-
grænse til 1. januar 1977. Det be-
tyder, at andre nationers fiskeri
ved den canadiske østkyst flyttes
til de vestgrønlandske farvande.
Vi vil fra grønlandsk side på det
kraftigste anmode om, at dette
undgås. Det grønlandske fisker-
og fangererhverv har de seneste
år været udsat for meget vanske-
lige forhold. Torskebestandens de-
cimering på gr. a. klimaforan-
dring. Et for intensivt fiskeri har
medført, at man på international
basis må søge fiskeriet af torsk i
grønlandske farvande stærkt be-
grænset, ja begrænset så stærkt,
at fiskeriet udelukkende forbehol-
des den grønlandske fiskerflåde,
sagde han videre.
Om rejefiskeriet sagde Ole
Berglund, at det stærkt intensi-
verede fremmede fiskeri ud for
Grønlands kyster også giver an-
ledning til alvorlige bekymringer,
og at det haster med at få dette
fiskeri begrænset til sådanne
fangstmængder, som man fra bio-
logernes side anser for den højest
tilhøre det danske samfund —
rigsfællesskabet.
— En anden ting er naturlig-
vis, at kommissionen kan drøfte
og behandle hvilke rettigheder og
særaftaler, der eventuelt bør
etableres inden for hjemmestyret
og inden for og under selve rigs-
fællesskabet.
Der kan være forskellige syns-
punkter, men lad dem nu forelø-
big få lov til at udfolde sig inden
for denne kommission, i hvert fald
er regeringen indstillet på, at vi
afventer denne kommissions ar-
bejde og dens betænkning, slutte-
de Anker Jørgensen.
tilladelige af hensyn til bestan-
dens bevarelse.
Dalende indtægter
Som en understregning af situa-
tionens alvor oplyste han, at de
grønlandske fiskeres indtjening i
de første syv måneder i 1977 har
været 10-12 pct. lavere end sidste
år.
— Mindre fangst betyder igen,
at produktionen er lavere end
sidste år. Herved bliver produk-
tionsunderskuddet større, arbejds-
løsheden bliver større, og dermed
bliver behovet for nye arbejds-
pladser også større.
De nævnte og flere problemer
inden for erhvervslivet og ar-
bejdsmarkedet må vi løse sam-
men, sagde Ole Berglund videre,
og understregede at han sagde vi,
fordi han var overbevist om, at
langt det største flertal i folke-
tingssalen havde viljen til at løse
de grønlandske problemer.
-rg.
Udviklingstempoet
skal sættes ned
Formanden for det grønlandske
erhvervsudviklingsråds danske
støttegruppe, professor Anders
Ølgaard, mener, at udviklings-
tempoet i Grønland skal sættes
ned.
Få et møde fornylig på Askov
Højskole advarede Anders Øl-
gaard mod en for hastig udvin-
ding af råstofferne i Grønlands
undergrund. — Lad først den
grønlandske befolkning finde et
ståsted. Den manglende grønland-
ske indflydelse i dagens Grøn-
land skyldes den alt for hurtige
udvikling. Den har totalt umyn-
diggjort den enkelte grønlænder,
sagde han.
Anders Ølgaard sagde videre,
at jo hurtigere erhvervslivet ud-
bygges, jo mindre bliver den grøn-
landske indflydelse. Flere store
entreprenør- og anlægsfirmaer
har etableret sig i Grønland, sag-
de han. — Konkurrencen er efter-
hånden lige så stor som i Dan-
mark. Den danske stat har min-
dre og mindre kontrol med ud-
viklingen i investeringerne. Akti-
viteten kunne tænkes overført fra
det statslige regi til store firmaer.
Men det vil formentlig føre til en
ukontrollabel investeringsaktivi-
tet baseret på mineraludvinding.
Og hvor er så den grønlandske
indflydelse, spurgte han.
Professor Anders Ølgaard sag-
de iøvrigt, at det, Danmark er
kommet dårligst fra i Grønland,
er opbygningen af skolevæsenet.
— Endnu i 1970’erne forstår 85
pct. af lærerne ikke det sprog,
eleverne taler, påpegede han.
NV-CHOK PRISER
Skriv og *25 % Æ
få tilbud på På fremkaldelse af
alt foto. |V ^ film og billeder^^J
DERES BILLED Såvel s/h som farve i alle størrelser Hurtig leveringstid. 2-3 dage + forsendelse
BUTIK Returpose medsendes hver ordre
NV- Frederiksborgvej 84 " ■ 'KJ 2400 Kbh. NV.
Ret ny børnehave i Godhavn søger
Pædagog
Børnehaven er normeret til 30 børn fordelt på 2 stuer. Løn
og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og BUPL. Dobbeltsproget an-
søger vil blive foretrukket. Nyt 4 værelses rækkehuslejlighed
kan stilles til rådighed for eventuel ansøger. For ikke-hjem-
mehørende ydes fri oprejse og efter 2 års tjeneste i Grønland
fri hjemrejse til Danmark. Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Ansøgning bilagt afskrift af eksamensbevis, anbefalinger og
oplysning om tidligere beskæftigelse bedes sendt inden 1. de-
cember 1976 til bestyrelsen for Børnehaven, 3953 Godhavn.
##
HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
Skal De til København?
GRØNLANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10
OLE SIEWARTZ NIELSEN
3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60
-rg.
Uddannelsesmulighederne
må ikke blive forringet
Den nuværende situation er ikke tryg, sagde
Ole Berglund i Folketingets åbningsdebat.
4