Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 19

kalåtdlit perKarmtsut
— taimåitumik nivmgarneKartariaKardlumarput, uni-
arneKardlutik avgorneKardlutigdlo, June Rose Tuluit-
nunåmio agdlagpoK borgmester Holger Sivertseni-
mut. tåuna isumaKarpoK llulissane kommunalbesty-
relse erKartussissutigut suliagssångortitsissariaKar-
toK nuname avdlamiut avistnik mardlungnik
— kristumiflgama ånilårutigiv-
dlulnarpara taima perKarnitsigi-
ssumik Kingmivsinut pissuseKar-
nerse. påsineK ajornaKaoK taima
amilårnartigissumik iliortoKartar-
simangmat iliortoKartuardlunilo
Kalåtdlit-nunåne. inuit taima a-
jortigissut diåvulup pulasimåsa-
vai, atugartututdlo OKautigine-
Karsinåungitdlat. Tuluit-nunånut
pissugunik kamagtorssuarnit per-
ssuneKardlutik inuartarineKåsa-
galuarput. taimåitut nivfngarne-
KartariaKardluinarput, uniarne-
Kardlutik avgorneKardlutigdlo,
angutaugunik arnaugunigdlunit.
inuitdlume nåkigtaitsorssuit kisi-
mik mérKatik sungiusartarpait
KingmiarKanik Kimitsinigssamut.
inuit taimåitut imaKa umatitdlu-
git amértariaKaraluarput (sordlo
puissit piarait pissarise) Kingmi-
nutdlo igineKartariaKardlutik.
taima agdlagpoK arnaK uvilik
June Rose, Tuluit-nunåmio, Ilu-
lissane borgmesterimut. avisime
„The Sunday People“-me takusi-
manerarpai éssilissat „amilårnar-
tut“ kalåtdlit Kingminik Kimitsi-
ssarnerånik tamånalo pivdlugo
agdlautigissaK atuarsimanerar-
dlugo. avisime tåssane atuarsima-
nerarpåtaoK kalåtdlit Kingmiar-
Kanik nivingaissartut ilisima-
jungnaerserdlugit, tauvalo ujar-
Kamik kåutamigdlunit tuloriaiar-
tarait.
Nålagkap erKartussutå
June Rose aperKUteKarpoK borg-
mester Holger Sivertsenimut: —
KanoK OKarumavit perKarnisår-
tarnerse pivdlugo? llulissane
borgmesteriugavit misigaunga nu-
nancatitit tamåkuninga navsuiåu-
tariaKaritit. asigssungikugkit iv-
dlit åma pissoKatåusautit. Kalåt-
dlit-nunåta tusåmaneKarnera ase-
rorneKartutut ipertalerneKartu-
tutdlo issigåra.
agdlagkame naggatågut June
Rose KutdlåussivoK: — uvdloK er-
KartussivigssarssuaK Kanigdliar-
tuinarpoK, inuitdlo ajortut tai-
måitut pissutigssaKardluarput Nå-
lagkap erKartussinigsså ånilånga-
tigisavdlugo. Kalåtdlit-nunåta
inue Gutip pingortitainik taima
ånilårnartigissumik toKutsinermut
akissugssaussut ilånguneKardlua-
fumårput, pitdlaut angnerpåK tå-
kugpat!
Politit nålagåt sumiginaivoK
tuluit avisiata agdlauserissane na-
lunångivigsumik pisimavai fran-
skit avisiånit sapåtip akunikutår-
tumit „Paris Match“-imit. tåssane
agdlauserissaKarpoK: — umit-
sangnardlunilo agssuarnardlui-
f>arpoK. åssilissat amilårnartigaut
Puissit piaråinik toKoragkanik
assilissatutdle. Hotel Hvide Falk-
ime direktøre Hans Nielsen avi-
sirne tåssane ima oKartfneKarsi-
WavoK:
„Kimitsissut untritiligpagssuit
takusimavåka. nangmineK takusi-
uiavåka angutit Kingmit Kimitatik
tatdlimariardlugit arKartaKåtårait
tåssale merKue KeråtarKugaluar-
nermit. uvdlut tamaisa eskimut
»kftarput igdloKarfingmut, King-
•bit aminik 100—150-inik tuni-
uiaivdlutik".
„Paris Match“-ime agdlautigi-
ssaK nangigpoK: nerssutinut a-
sangningneK pissutigalugo King-
•bit tåuko pigineKångitdlat. kalåt-
dlit Kingmé silåinarme singumå-
Put 40 Kångerdlugit issigkaluarå-
ngatdlunit. Kingmit nerdlerneKar-
tarput aulisagkanik panertunik
itumap imånut sapåtip akunera-
nut. tikeråt llulissane unukut si-
nigsinåungitdlat Kingmit 6000 a-
tautsikut miaggortarmata tåssale
kångnermit.
kikunuko Kingmit aminik pisi-
ssartut? kalåtdlit Kulorussut
nangmingrleK OKorsautigssaming-
nik? tamatumale avdlångortingi-
lå Kingminik tOKutsissarnerming-
ne periausiat maujungnartoK. tu-
pingnarpoK politit Kutdlersåta
taimaisiorneK susupagingmago,
„Paris Match“-ime agdlautigissaK
naggasivoK.
ministereKarfik tusångitsussårivoK
— Kingminik Kimitsissarnermik
oKatdlineK sarKumiuniarpara
kommunalbestyrelsip tugdlianik
atautsiminigssåne, borgmester
Holger Sivertsen OKarpoK Atua-
gagdliutinut. isumaKarpunga
kommunalbestyrelsip tungånit a-
visit tåuko mardluk entartussi-
ssunut suliagssångortitariaKartut.
franskeK professore Jean Malau-
rie erKartussissunut suliagsså-
ngortitsiniarpoK franskit avisiå-
nik pineKartumik. Malaurie er-
sserKigsumik påsissutigssanik ta-
manik tigussaKarpoK. franskit a-
visiåne ilånguneKartut svenskit
avisiliortut åssilissarait, tåuko
månimiut ilåt Kingmimik Kimit-
sisisimavåt 500 kr.-nik akilerdlu-
go. svenskit tåuko autdlarnissu-
put Kimitsissarnermik oKatdliner-
mik.
isumaKarpunga avisit taima ag-
dlauseKartarnerat nunanut avdla-
nut ministereKarfiup tusångitsu-
ssåginarpatdlårå. nunanut avdla-
nut tungassumik ministereKarfik
angnertunerussumik iliuseKarsi-
massariaKaraluarpoK taimåitoKå-
ngineraiginarane. kalåtdlit issigi-
neKarnerat mana aserorterneKar-
poK sagdlo avKutigalugo. tamåna
suniuteKapilugsinauvoK nunavta
avåmut niorKuteKarneranut,
borgmester Holger Sivertsen o-
KarpoK.
hoteldirektør Hans Nielsenip a-
jaraluarnerarpå OKauserisimångi-
såinagkaminik oKalugtitausima-
game. — franskisut naluvunga,
Borgmester Holger Sivertsen.
taimåitordle oKalugtitausimavu-
nga sagdlorpagssuarnik. tåukui-
nåungitdlatdle åmale ajortitsiniu-
tinik sujorasårutinigdlo agdlagar-
sissarpunga nunanit avdlanit,
Hans Nielsen OKarpoK Atuagag-
dliutinut. Julut.
Grusomme grønlændere
De fortjener bestemt at hænges, trækkes og parte-
res, skriver mrs. June Rose, England, til borgmester
Holger Sivertsen, som mener, at kommunalbestyrel-
sen i llulissat bør anlægge sag mod to udenlandske
blade.
Direktør Hans Nielsen.
— Som kristen er jeg fuldstændig
forfærdet over den barbariske
måde, I behandler jeres hunde på.
Det er næsten ufatteligt, at så-
danne afskyelige handlinger har
fundet og stadig finder sted i
Grønland. Så onde mennesker må
være besat af djævelen og har
ikke krav på at regnes for civili-
serede. De ville blive lynchet, hvis
de kom til England. De fortjener
bestemt at hænges, trækkes og
parteres, om de så var raænd eller
kvinder. Og hvem andre end gru-
somme mennesker vil optræne
deres børn til at hænge hunde-
hvalpe. Sådanne mennesker skul-
le måske flås levende (som I gør
ved sælunger) og kastes for hun-
dene.
Sådan skriver mrs. June Rose,
England, til borgmesteren i Iluli-
ssat. Hun har i bladet „The Sun-
day People" set „makabre bille-
der" af en hængt grønlandsk hund
og læst en artikel derom. Hun har
i samme blad læst, at grønlæn-
derne hænger hundehvalpe, til de
bliver bevidstløse og derefter slår
hjørnetænderne ud med sten eller
hammer.
Herrens dom og straf
Mrs. June Rose spørger borgme-
ster Holger Sivertsen: — Hvad
har du at sige til jeres grusomhe-
der? Du er borgmester i Iluli-
ssat. Jeg føler, at du skulle gøre
rede for det her for dine byfæl-
ler. Hvis du ikke fordømmer dem,
vil du også være skyldig. For mig
er Grønlands rygte ødelagt og be-
skidt.
Mrs. June Rose slutter sit brev
med en henvisning til Bibelen. —
Harmageddon kommer nærmere
og nærmere, og sådanne onde
mennesker har god grund til at
frygte Herrens dom. Grønlands
folk, som er ansvarlige for disse
gruopvækkende drale af Guds
skabninger, vil ganske givet blive
medregnet, når den højeste straf
kommer!
Politichefen ignorerer
Det engelske blad har uden tvivl
sine oplysninger fra det franske
ugeblad „Paris Match", som skri-
ver: — Det er ganske oprørende
og forkasteligt. Billederne er lige
så grufulde som dem med sælun-
gerne. Bladet citerer direktør
Hans Nielsen, Hotel Hvide Falk:
„Jeg har set hundreder af hun-
dehængninger. Jeg har selv set
mænd begynde forfra fem gange,
for at hårene skulle stritte så me-
get som muligt. Hver dag kommer
eskimoer til byen med 100—150
hundeskind".
„Paris Match" skriver videre:
Det er ikke af kærlighed til dy-
rene, at man har disse hunde. De
grønlandske hunde sover ude,
selv når temperaturen er 40 gra-
der under frysepunktet. Hundene
spiser en håndfuld tørre fisk om
ugen. Jakobshavn er en by, hvor
fremmede ikke kan sove om nat-
ten. De 6000 hunde hyler af sult
alle sammen på én gang.
Hvem er det så, som køber hun-
deskind? De kuldskære grønlæn-
dere til eget forbrug? Dette æn-
drer intet ved afskyen for deres
henrettelsesmetoder. Det er meget
mærkeligt, at politichefen ignore-
rer det, slutter „Paris Match".
Udenrigsministeriet
har været for passiv
— Jeg vil rejse spørgsmålet ved
næste kommunalbestyrelsesmøde,
siger Holger Sivertsen til Grøn-
landsposten. Jeg mener, at kom-
munalbestyrelsen bør anlægge sag
mod de to nævnte blade. Den
franske professor Jean Malaurie
vil i øvrigt anlægge sag mod
„Paris Match". Han var her, da
artiklen kom frem. Malaurie fik
alle oplysninger om sagen. Bille-
derne i det franske blad var taget
af to svenske journalister, som fik
en grønlænder her i byen til at
hænge sin hund for 500 kr. Det
var dem, som startede hele dis-
kussionen.
Udenrigsministeriet har været
alt for passiv i denne sag. Det
nøjedes med at dementere de på-
ståede grusomheder. Grønlands
omdømme står nu på spil på
grund af falske oplysninger. Det
kan gå ud over Grønlands eksport,
siger borgmester Holger Sivert-
sen.
Hoteldirektør Hans Nielsen er
ked af, at han er blevet citeret
for noget, han aldrig har sagt. —
Jeg kan ikke et ord fransk. Alli-
gevel blev jeg citeret for en bunke
løgn. I tilgift får jeg nu smæde-
og trusselsbreve fra udlandet, si-
ger han til Grønlandsposten.
Julut.
Den grønlandske Arbejdsgiverforening fejrede 10 års jubilæum
20. oktober i kontoret i Nuuk. Størstedelen af bestyrelsen var til-
stede. Det er — på billedet fra venstre — formanden, autoforhand-
ler Knud Jensen, Nuuk, bestyrelsesmedlem, el-installatør Peter
Pars, llulissat, næstformanden, malermester Søren V. Petersen,
ManitsoK, bestyrelsesmedlem, installatør Poul Andersen, Nuuk,
forretningsfører for DGA, Einer Jacobsen og bestyrelsesmedlem,
tømrermester Kaj Schmidt, Nuuk. De to bestyrelsesmedlemmer
el-installatør Bent Kolby, K'aKortoK, og entreprenør Ing. Rohde,
NarssaK, var ikke tilstede.
Kalåtdlit-nunåne sulivfiutigdlit peKatigigfiat 20. oktober ukiut ku-
llngordlugit nagdliutorsiorpoK NQngme agdlagfingmine. sujulerssui-
ssut amerdlanerit najuput. tåssåuput — åssillssame såmerdlerntt —
sujuligtaissoK, bilinik niorKutilik Knud Jensen, NQk, sujulerssuissu-
nut ilaussortaK, ingnåtdlaglsserissoK Peter Pars, llulissat, sujulig-
taissup tugdlia, Kalipaissut nålagåt Søren V. Petersen, ManitsoK,
sujulerssuissunut ilaussortaK, installatør Poul Andersen, NQk, uv-
dluinarne ingerdlatsinerme pissortaK Einer Jacobsen ama sujuler-
ssuissunut ilaussortaK sanassut nålagåt Kaj Schmidt, NQk. sujuler-
ssuissunut ilaussortat mardluk ingnåtdlaglsserissoK Bent Kolby,
K’aKortoK, åma entreprenør Ingv. Rohde, NarssaK, najOtfngitdlat.
Kostskolen Sandalhuus
Urenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 8.250,—.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 I8 I8 |

19