Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 12

Stadigvæk forskellige
opfattelser af hvad
landsrådet har vedtaget
At der fortsat er stærkt delte me-
ninger om, hvad Grønlands lands-
råd vedtog 28. oktober 1975 frem-
går af et interview med Lars
Chemnitz i Grønlands Radio, der
blev udsendt onsdag 20. oktober
i år og kommentarer, som AG
har indhentet hos OdåK Olsen og
Jonathan Motzfeldt.
Vi gengiver først her, hvad
landsrådsformand Lars Chemnitz
sagde til radioavisen under et in-
terview af Attina Egtorp i Kø-
benhavn.
Attina Egtorp: — Hvordan kan
det være, at landsrådets vedtagel-
se om mineloven ikke står i re-
feratet?
Lars Chemnitz: — Landsrådets
vedtagelse om ændring af minelo-
ven stod indirekte i forbindelse
med principerklæringen, og der
blev sagt, at landsrådets medlem-
mer i hjemmestyrekommissionen
skal arbejde videre med sagen og
så få rettet mineloven efter prin-
ciperklæringen. Og det er det vi
har arbejdet for, og der er også
blevet oplyst, under efterårssam-
lingen her, at der er enighed i
hjemmestyrekommissionen om. at
mineloven skal ændres, og det er
derfor jeg ikke forstår, at man si-
ger, vi har arbejdet på et forkert
grundlag, for det er ikke rigtigt.
Attina Egtorp: — Hvilken do-
kumentation vil man så have for
at gå videre med sagen?
Lars Chemnitz: — Dokumenta-
tionen ligger i principerklæringen,
og om man arbejder på grundlag
af principerklæringen. Mineloven
skal ændres, og det er derfor, det
ikke er på et rigtigt grundlag, at
Sujumut-bladet angriber lands-
rådet. Vedtagelsen er ikke æn-
dring af mineloven, men det er
en principerklæring. Bladet har
åbenbart ikke opdaget, hvad det
var, landsrådet stemte om. Det
var ikke forslaget om ændring,
men en principerklæring, og så
skal mineloven ændres efter prin-
ciperklæringens ånd.
Attina Egtorp: — Så landsrå-
det har ikke været ude efter, at
der skal stå påstand mod på-
stand?
Lars Chemnitz: — Nej, det er
det slet ikke. Men det er ligesom,
man bruger dette her spørgsmål
som et våben for at få folk til at
forstå, at vi ikke behandler
spørgsmålet på et rigtigt grund-
lag. Det undrer mig egentlig også,
at når Sujumut så gerne vil an-
gribe, at de så ikke sætter sig ind
i spørgsmålene på en bedre måde,
før de angriber noget. På den
her måde bliver det på et usag-
ligt grundlag, de kritiserer.
Attina Egtorp: — En embeds-
mand i landsrådssekretariatet si-
ger, at når embedsmændene ud-
arbejder referaterne, skønner de
selv, hvad der er væsentligt og
uvæsentligt under de politiske de-
batter. Er det sådan, at det er
embedsmændene, der styrer, hvad
der skal stå i referaterne?
Lars Chemnitz: — Nej, det er
det ikke. Jeg er også lidt ked af
den tone, der er brugt der. Det
er ligesom, det er embedsmæn-
dene, der bestemmer, hvad der
skal stå. Embedsmændene tager
alt, men ikke ordret, og de skal
tage alt, hvad der er blevet sagt
og så udforme det sådan, at alt
hvad der er blevet vedtaget og
alt, hvad der er sagt af væsent-
ligt, kommer frem i referatet. Og
det er også gjort under dette
spørgsmål.
Attina Égtorp: — Men kan man
ikke sige, at når man vil søge at
ændre en lov, at det så er væ-
sentligt at tage det med i lands-
rådets referat?
Lars Chemnitz: — Jeg vil gerne
gentage, det VAR ikke lovæn-
dringen, der blev besluttet i
landsrådet, men det var en prin-
ciperklæring, og på grundlag af
den skulle mineloven ændres, el-
ler søges ændret. Det var de ord,
der blev brugt. Og derfor er det
ikke rigtigt at prøve på at låse
sig fast på, at mineloven skulle
ændres. Det bliver den nu allige-
vel, fordi der er enighed i hjem-
mestyrekommissionen om, at den
skal ændres i overensstemmelse
med landsrådets principerklæring.
Det var OdåK Olsen, der fore-
slog konkret ændring af minelo-
ven. Det var også på baggrund af
OdåK Olsens forslag landsrådet
kom frem med sin principbeslut-
ning.
AG: — Hvad mener du, der
blev sat til afstemning i landsrå-
KanoKsoK«
— ila ukorsé, nauk-iia direktøre? — Altså mine herrer, cirkusdirektøren?
— hotelime nererssuarpoK. uvdlumlkut kommune — Han er til middag på hotellet, det er kommu-
ukiup åipå avigdlugo ukioKalerame. nens halvandet års fødselsdag.
- cirkusiungilaK. umassuninguna katerssugausivik. _ Det er jo ikke en cirkus. Det er en zoologisk
have.
landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz:
— hjemmestyrekommissionime isumaKatiglssutigineKarpoK inatsit av-
dlångortineKåsassoK. kisiånile sule KanoK ilusilerneKarnigsså nåmagsine-
KarsimånginarpoK.
Landsrådsformand Lars Chemnitz:
— Mineloven skal ændres, og det er derfor, det ikke er på rigtigt grund-
lag, Sujumut-bladet angriber landsrådet, fordi vedtagelsen er ikke æn-
dring af mineloven, men det er en principerklæring.
dets debat under drøftelsen af dit
forslag?
OdåK Olsen: — Jeg mener, at
vi stemte om, at loven skal æn-
dres. I det, der blev sat til af-
stemning, blev der sagt, at loven
søges ændret på grundlag af prin-
cipbeslutningen om, at rigdomme
i Grønland bør tilhøre den fast-
boende befolkning i Grønland.
Derfor agter jeg — når jeg er
kommet tilbage fra Danmark —
at gå til landsrådets sekretariat
og spørge, hvor langt man er
kommet med udformningen af
lovændringsforslaget, så vi kan
se, hvad loven bliver ændret til.
Sammen med OdåK Olsen kræ-
vede Jonathan Motzfeldt spørgs-
målet afgjort ved afstemning sid-
ste år.
AG: — Hvad var det, du kræ-
vede en afstemning om, Jonathan
Motzfeldt?
Jonathan Motzfeldt: — OdåK
Olsen havde et konkret ændrings-
forslag til mineloven, som man
ikke bare kan gå hen og afvise.
Derfor krævede jeg, at vi skal
stemme om en lovændring, for at
de, der skal arbejde videre med
sagen, for eksempel hjemmestyre-
kommissionen, nøjagtig ved, hvor
landsrådet står i dette spørgsmål.
Og landsrådet gik altså ind for,
at mineloven skal ændres, såle-
des at det i loven fremgår klart,
hvem der er ejere af Grønlands
undergrund og landets rigdomme.
Nyt grundlag
for prioritering
Grønlands landsråd har bemyn-
diget sit forretningsudvalg til —
sammen med ministeriet — at ud-
arbejde en prioritering for løs-
ning af en del store anlægsop-
gaver i perioden 1976-1981.
I landsrådsdebatten om priori-
teringen nåede man ikke til klar-
hed, men der var dog enighed om,
at udbygningen af landshospitalet
i Nuuk skal først på listen. De
øvrige projekter er en landings-
bane for fastvingede fly i Nuuk,
boligbyggeri, landsdækkende TV,
flytning af HK-uddannelsen fra
Ikast til Grønland, opførelse af
kollegier og fagskoler i yderdi-
strikterne og finansiering af den
nye erhvervsstøttelov, som bliver
betydelig mere kapitalslugende
end den nuværende.
Landsrådet har stillet spørgs-
målstegn ved de anslåede udgif-
ter til landingsbanen i Nuuk —
ca. 100 mili. kr. M. h. t. kollegier
og fagskoler mener landsrådet, at
det dalende børnetal vil betyde,
at eksisterende skolelokaler i
yderdistrikterne kan tages i brug
i stedet for opførelse af nye, og
hvad angår landsdækkende TV,
så besluttede landsrådet sig i TV-
debatten for en overgangsordning,
der „kun“ koster ca. 3 mili. kr.
for allerførste etape — og et be-
løb af den størrelse behøver man
næppe at anføre på prioriterings-
listen.
Med andre ord: Noget tyder på,
at nogle af de projekter, som
Grønlandsrådet har bedt landsrå-
det om at prioritere, ikke har den
omkostningsstørrelse, som Grøn-
landsrådet har anslået. Til gen-
gæld er der så kommet en ny sag
på listen, nemlig den nye er-
hvervsstøttelov, som ministeriet
forlanger indpasset i den normale
bevillingsramme.
Det er på dette nye grundlag,
landsrådets forretningsudvalg og
ministeriet nu skal afgøre, i hvil-
ken rækkefølge de nævnte opga-
ver skal løses.
12