Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 10

AG: — Nej, men landsrådets
principbeslutning taler om, at lo-
ven søges gennemført gå grund-
lag af, „at rigdomme i Grønland
bør tilhøre den fastboende be-
folkning i Grønland". Hvorfor
står det ikke i de officielle refe-
rater?
Ralf Amstrup: — Ja, det står
der i referaterne, og om det kan
man spørge politikerne. Man kan
spørge de grønlandske repræsen-
tanter i hjemmestyrekommissio-
nen, om de ikke arbejder på dette
grundlag, sådan som det blev ved-
taget i principbeslutningen.
AG: — Landsrådets formand
sagde, med henvisning til de tryk-
te referater, under behandlingen
af Hendrik Nielsens forslag om,
at landsrådsvedtagelsen om mine-
loven bliver gældende ved indfø-
relse af hjemmestyre, at lands-
rådet ikke havde talt om eller
udtalt sig om nogen lovændring.
Men det får man at høre, når
man lytter til båndet, der blev
optaget den dag, landsrådet ved-
tog sin enstemmige principbeslut-
ning.
Ralf Amstrup: — Jamen det vil
jeg ikke svare på, om man gør
eller ikke gør, når man hører bån-
det fra sidste år. Det må du spør-
ge formanden om. Det er jo i høj
grad et politisk spørgsmål, som
jeg ikke vil stå til ansvar for.
AG: — Du har jo skrevet refe-
ratet og det må da være dig, der
må stå til ansvar for de even-
tuelle fordrejninger af beslut-
ningsgrundlag, der ligger til grund
for afstemningerne og vedtagel-
serne i landsrådet, der eventuelt
måtte stå i de trykte referater.
Ralf Amstrup: — Jamen, jeg
bestrider i høj grad, at der er
tale om nogen fordrejninger og at
der i det hele taget er tale om
nogen forskel mellem de to for-
mer for referater. løvrigt deltog
formanden jo også i debatten,
hvor man vedtog principbeslut-
ningen. Så han kan vel også huske
noget om, hvad der er sagt.
AG: — Hvis han ikke kan huske
det, så har han jo båndet at gå
efter?
Ralf Amstrup: — Ja, det har
han.
AG: — Hvad er juridisk bin-
dende ved viderebearbejdelse af
landsrådets vedtagelser — det, der
står i landsrådets referater, eller
det, der rent faktisk bliver sat til
afstemning under debatterne i
landsrådet?
Kontorchef Gunnar Mårtens,
landsrådets sekretariat:
— Det er ikke noget juridisk
bindende i denne forbindelse,
fordi referenten altid bestræber
sig på at komme så nært som mu-
ligt til det, der faktisk bliver sat
til afstemning. Men hvis han er i
tvivl, så kan han bruge de bånd-
optagelser, der er til hans rådig-
hed. Men når medlemmerne ikke
protesterer mod, at de eventuelt
er blevet fejlciteret, så gør man
ikke noget ved det. Men hvis de
protesterer, så bliver det ført til
protokols. Det bliver så taget med
i betragtning ved videre behand-
ling af de enkelte forslag.
Kristian Poulsen.
ukioK atauseK migssiliordlugo Kångiugpat NGngme kigutilerivfigtågssarssuaK angmartugssauvoK. sapå-
tip akunerane kingugdlerme nåpainersiorneKarpoK. åssillssame Kutdlerme Nungme kigutilerissut pi-
ssortåta Knud Bonnen-ip (oKalugiåumik tigumiartoK) ilåtigut sulissartut Kutsavigai. åssilissame atdler-
me erfalassok igdluliap kaliata Kåne erfalavok. igdlo anglssuseKarpok 500 kvadratmeterinik. 5,5 miil.
kr. migss. akeKarpoK. arfinilingnik kiguserivigtaK.åsaoK initaKardlunilo mardlungnik kigutit aserut-
sailiorneråne sulivfigssanik. Nungme kigutilerissut sisamat atorfinigtugssautitåuput, kisiånile Bonnen
neriugpoK tatdlimerneKarnigssåt akuerineKarsinåusassoK. nauk kigutilerivfigtågssaK måna kigutilerivfiu-
ssumit anginerugaluaKissoK Seminarieskolime kigutilerivfik atatTnarneKåsaoK, åmalo sule SANA-me ki-
gutilerissokartuartugssauvdlune.
Om et års tid åbner den ny tandklinik i Nuuk. I sidste uge var man nået frem til rejsegildet. På øverste
billede siger distriktstandlæge Knud Bonnen (med manuskript i hånden) tak til bl. a. håndværkerne.
På nederste billede vajer flaget over den nye bygning,som er på 500 kvadratmeter. Den koster ca.
5,5 mili. kr. Tandklinikken får seks tandlægestole og to lokaler til forebyggende tandpleje. 4 tand-
lægestillinger er normeret i Nuuk, men Bonnen håber, at en 5. stilling kan bevilges. Selvom den
nye tandklinik er betydeligt større end den nuværende „byklinik", opretholdes tandklinikken på Se-
minarieskolen, og der vil fortsat være tandlæge til rådighed på Dr. Ingrids Hospital.
dokumentere, hvad man har sagt
i landsrådet. Det, der er dokumen-
teret ifølge referaterne af lands-
rådets forhandlinger, stemmer
ikke overens med det, der blev
sat til afstemning i landsrådet 28.
oktober 1975. Hvordan kan det
ske?
Ralf Amstrup: — Jamen, det er
jo en påstand, som jeg bestrider.
Jeg mener ikke, at der er nogen
modstrid mellem de to referater.
AG: — Der står i referatet in-
tet om, at loven søges gennem-
ført på grundlag af formandens
afstemningsformulering, der ly-
der: „at rigdomme i Grønland bør
tilhøre den fastboende befolkning
i Grønland, og at så loven søges
gennemført på dette grundlag".
Var det det, der blev stemt om?
Ralf Amstrup: — Nej, det var
principbeslutningen, der blev
stemt om. Principbeslutningen
skal jo bruges til noget. Ellers
foretager man jo ikke en afstem-
ning. Det er jo klart, at princip-
beslutningen skulle bruges til no-
get. Dermed stemte man jo ikke
om, at der står da ingen steder
om, at mineloven skal ændres fra
den ene dag til den anden.
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
" i nemme
poser
* - 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
- åssigingitsut 12
siger landsrådets referent Ralf Amstrup til AG
Det politiske blad Sujumut har
påstået, at der er tale om citat-
forfalskning i de trykte referater
af landsrådets forhandlinger fra
sidste år af det, der blev sat til
afstemning.
AG gengiver i denne artikel en
samtale med fuldmægtig Ralf
Amstrup, landsrådssekretariatet,
som refererede landsrådets møde
28. oktober 1975. Samtalen er di-
rekte afskrevet fra en båndop-
tagelse af interviewet.
Ifølge referaterne af landsrådets
forhandlinger fra efterårssamlin-
gen i 1975 side 218, lyder formu-
leringen af landsrådets princip-
beslutning om ejendomsretten til
Grønlands undergrund og dens
rigdomme:
„Han (altså landsrådsforman-
den, red.) satte til afstemning, at
den grønlandske undergrund og
dens rigdomme .tilhørte den fast-
boende befolkning, og burde sø-
ges gennemført under arbejdet i
hjemmestyrekommissionen og i
styringsudvalget".
Ved aflytning af det bånd, hvor
debatten blev optaget, blev føl-
gende formulering sat til afstem-
ning:
„Men jeg har da ikke noget
imod, at vi rækker hånden op om
principbeslutning om, at rigdom-
me i Grønland bør tilhøre den
fastboende befolkning i Grønland,
og at så loven søges gennemført
på dette grundlag."
Denne formulering blev een-
stemmigt vedtaget.
AG har henvendt sig til den
referent, der har refereret be-
handlingen af dette spørgsmål for
landsrådet.
AG: — I referaterne af lands-
rådets forhandlinger står der in-
tet om, at loven søges gennem-
ført på grundlag af principbeslut-
ningen om, „at rigdomme i Grøn-
land bør tilhøre den fastboende
befolkning i Grønland". Hvordan
kan det være, at man har sprun-
get denne formulering over, Ralf
Amstrup?
Ralf Amstrup: — Nu synes jeg,
AG-me annonce
akeKarpoK kr. 750, -
Kalipautilik
åma kr. 1,75 mm-mut
at man i høj grad kan diskutere,
om der i virkeligheden er tale om
nogen forskel mellem det, der
står i referaterne, og det, den bli-
ver sagt i formuleringen af det,
der blev stemt om i landsrådet
28. oktober 1975. Men hvis man
accepterer, at der er nogen for-
skel, så ligger forskellen natur-
ligvis i, at det, der er skrevet, er
skrevet af mig, sådan som jeg op-
fattede det i det øjeblik, jeg hørte
det.
AG: — Vil det sige, at refe-
raterne af landsrådets forhandlin-
ger skrives efter pågældende re-
fererende embedsmands opfattel-
se?
Ralf Amstrup: — Referaterne
er naturligvis i første omgang
skrevet sådan, som den, der sid-
der derinde (referenten, red.), me-
ner, at det bliver sagt, ligesom
enhver anden — uanset om det er
et blad eller radioavisen, der re-
fererer.
Når den pågældende er i tvivl
taler han bagefter med den på-
gældende sagsbehandler på om-
rådet, som jo også overværer de-
batten. Og skulle de ikke kunne
klare det i fællesskab, så taler
man med den pågældende chef
indenfor sagsområdet, som også
deltager i debatten og overværer
debatten.
AG: — Hvorfor bruger I ikke
de direkte båndoptagelser, så man
kan referere, det, der bliver sagt,
ordret?
Ralf Amstrup: — Jamen, det er
jo ikke formålet med de officielle
referater. Meningen med de offi-
cielle referater er, at man skal
bruge dem som arbejdsbøger eller
opslagsbøger, når man arbejder
med de pågældende ting her i hu-
set. Hvis man ønsker en ordret
gengivelse af, hvad der er sagt,
så kan man jo tage det på bånd.
AG: — Er det ikke af betyd-
ning, at der i referaterne af lands-
rådets forhandlinger konkret står,
nvad der bliver stemt om fra
conkret sag til konkret sag?
Ralf Amstrup: — Jo, det kan
man da i og for sig godt sige, men
det er et spørgsmål om vurdering
af, hvad man finder er hensigts-
mæssigt.
AG: — Landsrådets referater
står som den officielle dokumen-
tation af landsrådets vedtagelser.
Og det er dem, man bruger til at
Ingen modstrid mel-
lem de to referater
10