Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 20

Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre -
Ålan
HOLLY BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerineKartOK
ilivitsunik KåKortarialik
ster. Sådan tituleres de forresten
også hyppigt i daglig tale.
Åland har forresten sæde i Nor-
disk Råd og repræsenteres her af
sin „landsrådsformand", for øje-
blikket landstingets talmand Fol-
ke Woivalin, som vi senere i ar-
tikelserien bringer et interview
med.
Fødestedskriterium
med omvendt fortegn
Ålands kultur beskyttes mod fremmed påvirkning
gennem hjemmestyrelovens særordninger.
Landstingets kompetence kontra Finlands.
Den egentlige mening med hjem-
mestyret i dag er, at ålændingene
får mulighed for at bevare det
svenske sprog og den svenske kul-
tur. Det gør man ved at beskytte
samfundet mod fremmed domi-
nans. Og med fremmed dominans
mener ålændingene også finner.
Men for at skelne mellem frem-
med og ålænding, må man have
nogle regler for, hvad en ålæn-
ding er — en slags fødestedskrite-
A fJens Brønden
rium. Det er naturligvis let nok
for den indfødte befolkning at
kalde sig ålændinge, men for en
udefra kommende er det gjort
ganske svært. Man flytter ikke
bare til Åland og bliver ålandsk
„statsborger". Først og fremmest
må man være finsk statsborger,
og dernæst må man have boet på
Åland i mindst fem år. Og når
de to betingelser er opfyldt, skal
landsskabsstyrelsen i hvert enkelt
tilfælde godkende et ålandsk
„statsborgerskab" eller hembyg-
drått, som man kalder det der.
Særrettigheder
Hembygdrdtte n, selvstyrelovens
jordparagraf og språkskyttet er
det centrale i hjemmestyrelovens
garantier for den ålandske be-
folkning.
Hembygdråtten eller medbor-
gerskabet, som man også kan
kalde det, giver ret til at stemme
og lade sig opstille ved de offent-
lige valg, den giver ret til at eje
jord, ret til at drive erhverv og
til at modtage visse tilskud fra
landskassen. Desuden fritager den
ålændingene fra militærtjeneste
og fra arbejdspligt uden for
landsdelen.
Hjemmestyrelovens jordpara-
graf sikrer ålændingene suveræ-
nitet over den jord, de ejer. Na-
tionernes forbund havde allerede
i 1921 — før hjemmestyreloven
blev en realitet — indset, at jor-
den nødvendigvis måtte forblive
på ålandske hænder, og at ålæn-
dingene alene skulle bestemme
over den. Man sagde dengang, at
et folk — og især et meget lille
folk (der er 21.500 ålændinge) —
kun kan hævde sig, hvis det har
bestemmelsesretten over sin egen
jord. Og det har ålændingene nu.
Efter en revision af hjemme-
styrelovens paragraf 4 og 5 i 1973
kan ikke-ålandske personer, sel-
skaber eller foreninger ikke er-
hverve sig jord uden landsskabs-
styrelsens (se side nr.) godkendel-
se i hvert enkelt tilfælde. Den nye
lov giver landskabsstyrelsen sam-
me beføjelser som regeringerne i
selvstændige stater i spørgsmål
om udlændinges ret til at købe
jord.
Sprog
Språkskyttet, som vi vel skal kal-
de sprogbeskyttelsen eller sprog-
bevarelsen, anses af ålændingene
selv som en af de aller vigtigste
garantier for bevarelsen af den
svenske kultur på Åland. I hjem-
mestyreloven står der klart og
tydeligt, at hverken landskabet
Åland (se sidste nr.) eller kom-
munerne er forpligtet til at give
tilskud til andre skoler end dem,
der har svensk som undervis-
ningssprog.
Hvis staten — d. v. s. Finland —
skal drive undervisningsanstalter
i øvrigt på Åland, så skat under-
visningssproget være svensk. Og
for at en skole overhovedet må
give finsk sprogundervisning, skal
skolens kommune give tilladelse
til det.
Finske statsinstitutioner af en-
hver art skal have svensk som
embedssprog, og enhver offentlig
kommunikation mellem Finland
og Åland skal være på svensk.
Lovgivningen
Nogle tror, at den ålandske lov-
givning „står under" den finske.
Men det er ikke rigtigt. På Åland
er landstingets stadfæstede love
suveræne. Ingen finsk lov kan til-
sidesætte en ålandsk lov.
Men der er også finske rigslove
på Åland. Det gælder f. eks.
grundloven, love om udenrigsan-
Ålandime ikårtauteKarférarpagssuaKarpoK. KeKertårxat akornåne angat-
dlåneK ikårtautitigumax plssarpok.
Der er mange små færgelejer på Åland. Trafikken mellem de mange små
øer sker udelukkende med færger.
ÅLAND
liggender og almen straffelovgiv-
ning. Det gælder love om rets- og
fængselsvæsen, om forsvaret, fa-
milie og formynderskabslove, og
love om arveret og privatret. Dis-
se områder ligger altså udenfor
landstingets lovgivnings- og for-
valtningskompetence.
Landstingets
kompetence
Det er helt klart, at landstingets
kompetence rækker langt ud over
amternes — og forresten slet ikke
kan sammenlignes med dem. Det,
landstinget på Åland beskæftiger
sig med, er i statens regi i det
„øvrige" Finland.
De otte vigtigste områder, som
landstinget lovgiver om, er skole-
og undervisning, kommunalfor-
valtning, museer og fortidsminder,
erhvervslivet, politiet, socialvæse-
net, sundhedsvæsenet og trafik-
ken. Og disse opgaver forvaltes af
otte afdelinger og kontorer i
landsskabsstyrelsen. Afdelingerne
kan sammenlignes med ministe-
rier i selvstændige stater, og hver
afdelingschef er en slags mini-
Lokal udlært
kontorfunktionær
(kvinde) søges.
Krav:
1. Kan møde til tiden.
2. Har handelseksamen (regnskabslinien).
3. Er indstillet på at bestille noget.
4. Høflig og omgængelig.
Mener du at kunne opfylde ovennævnte krav, kan du roligt
fremsende din ansøgning med fotokopi af eksamensbeviser.
Dit arbejdsområde bli'ver bogholderi og mesterregnskaber,
som vil blive gennemgået fra a til z.
Vi kan tilbyde:
Moderne kontorforhold.
Friske medarbejdere.
1 vær. moderne lejlighed.
Ansøgning bedes sendt til GTO, box 38, 3921 Narssax, mrk.
„kontorfunktionær" senest 15. november 1976.
Med venlig hilsen
GTO BYGGETJENESTE
I næste artikel fortæller vi bl. a.
lidt om selvstyrets finansiering.
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
1