Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 8

Statsministeriet
skal redegøre for
undergrundssag
Der er lagt op til stærk uenighed i hjemmestyrekom-
missionens møde i begyndelsen af november om un-
dergrundsspørgsmålet.
Hjemmestyrekommissionen har
sendt et fornyet spørgsmål til
statsministeriet om, hvorvidt det
kan forenes med rigsfællesska-
bet, hvis befolkningen i Grønland
har ejendomsretten til råstofferne
i Grønlands undergrund.
Det oplyste kommissionens for-
mand, Isi Foighel, på et presse-
møde i København, hvor kommis-
sionens debatoplæg, „Hvad mener
Grønland", blev præsenteret.
Der blev stillet en del spørgsmål
om råstofproblemet på baggrund
af, at der i den senere tid har væ-
ret en del debat, både i Grønland
og Danmark, om ejendomsforhol-
det og rigsfællesskabet.
Et svar, der ikke bragte klarhed
Isi Foighel blev spurgt, om kom-
missionen har gjort noget for at
forske videre i det spørgsmål. Et
brev fra statsministeriet den 23.
december bragte ikke nogen klar-
hed. Der blev henvist til, at om-
rådet „råstoffer i undergrunden"
i den færøske hjemmestyrelov er
opført på listen over områder, der
skal gøres til genstand for for-
handling mellem rigsmyndighe-
derne og hjemmestyret, før der
kan tages stilling til, om og i hvil-
ket omfang, det kan gøres til sær-
anliggender.
Isi Foighel svarede, at der er
sendt et nyt spørgsmål til stats-
ministeriet, og svaret vil blive of-
fentliggjort, når det er forelagt
kommissionen.
Grundloven og hjemmestyre
I statsministeriet forklares det
over for AG, at der i forarbejder-
ne til Færøernes hjemmestyrelov
blev fastslået, hvad der skal høre
under rigsfællesskabet. Det var
områder som suverænitet og for-
hold til udlandet, men der blev
ikke talt om råstofferne. Men
dengang, i 1948, tænkte man ikke
på olie og uran.
Der står ikke noget i grundlo-
ven om hjemmestyreordninger.
Det vil sige, at et hjemmestyre
bygger på beslutninger i folketin-
get, som uddelegerer sin kompe-
tence, og kompetencen kunne teo-
retisk tages tilbage igen. Dette
formindsker naturligvis risikoen
ved at gøre et område til sær-
anliggende. Ejendomsret til un-
dergrunden er dog nok noget an-
det end et særanliggende, siger
man i statsministeriet.
Omkring 20 multinationale sel-
skaber har søgt om oliekoncessio-
ner i Færøernes havbund, men
landsstyret ønsker ikke privat ud-
nyttelse af råstofferne, sådan som
det er sat i gang i Grønland. Man
ønsker fælles ejendomsret og ud-
nyttelse under landsstyrets ledel-
se.
Canada anerkender ejendoms-
retten
På pressemødet blev Isi Foighel
spurgt, om kommissionen er klar
over, at Canadas regering aner-
kender, at indianere og eskimoer
har ejendomsret til den jord, de
bor på.
Isi Foighel svarede, at det er et
spørgsmål om juridiske fortolk-
ninger af nogle traktater. Men
man vil undersøge spørgsmålet
nærmere til brug i det videre ar-
bejde. Isi Foighel har derefter
henvendt sig på Eskimologisk In-
stitut i København.
Institutbestyrer Helge Klevian
siger, at der for halvdelen af Ca-
nadas landområde ikke findes
traktater mellem de indfødte og
myndighederne. Det gælder bl. a.
for det område på 1,9 millioner
kvadratkilometer, der beboes af
eskimoerne, så deres ejendomsret
til landet er aldrig blevet ophæ-
vet. Det er fuldstændig klart, at
den canadiske regering anerken-
der de indfødte folks ret til lan-
det. Eskimoernes organisation,
Inuit Tapirisat of Canada, har tid-
ligere i år fremsat et detaljeret
forslag om en ordning på land-
spørgsmålet. De foreslår bl. a., at
der oprettes et eskimoisk territo-
rium, Nunavut, hvor to tredjede-
le af de 1,9 millioner kvadratkilo-
meter afstås til forbundsregerin-
gen som offentligt land, mens
eskimoerne beholder ejendoms-
retten til den sidste tredjedel,
men eskimoerne skal være med-
bestemmende om råstofudvin-
ding i hele området.
De omfattende videnskabelige
forarbejder til eskimoernes for-
slag har kostet 12 millioner kro-
ner. De er stillet til rådighed af
Canadas forbundsregering som
udtryk for, at myndighederne
anerkender princippet om, at de
indfødte har ejendomsret til deres
land.
Den etniske dimension
Professor Robert Petersen var en
af de første, der gjorde opmærk-
som på problemet om ejendoms-
retten. Han siger, at når der står
i mineloven, at råstofferne tilhø-
rer staten, så er det sandsynligvis
en overføring fra den danske un-
dergrundslov, hvor der står det
samme. Men man har glemt den
etniske dimension i den forbin-
delse. Når man siger, at staten
ejer undergrunden, så må menin-
gen være, at undergrunden ejes
af et folk i fællesskab, og staten
styrer den på folkets vegne. Men
det er svært at se, hvordan det
danske folks ejendomsret kan
statsminister Anker Jørgensenip
mardlungornerme 5. oktober Fol-
ketingip autdlartinerane „nåla-
gauvfingme pissutsinik nalunae-
rut“-eKarame Kalåtdlit-nunåt ti-
kikamiuk OKauserpagssuit atungi-
lai.
— nålagkersuissut alapernait-
dlutik malingnåuput Kalåtdlit-
nunåne nangminerssornerulernig-
ssaK pivdlugc kommissionip su-
liånut, landsrådilo kalåtdlitdlo
kommuné sulenatigalugit peita-
taorusugpugut ineriartornigssa-
mut, kalåtdlinik inuiangnik nang-
minermingnut tungassune suniu-
teKarnerulersitsissugssamut.
statsministerip nalunaerumine
OKautigå, nålagkersuissut angu-
niaråt pisinautineKarnigssartik
aulisarnermut kigdleicarfiup 200
sømilingcrtinigssånut Kavdlunåt
Kun få ord
om Grønland
Det var ikke mange ord, stats-
minister Anker Jørgensen brugte,
da han tirsdag den 5. oktober ved
Folketingets start i sin „redegø-
relse over rigets anliggender"
nåede afsnittet om Grønland:
— Regeringen følger med op-
mærksomhed arbejdet i kommis-
sionen om hjemmestyre i Grøn-
land, og vi vil i samarbejde med
landsrådet og de grønlandske
kommuner bidrage til en udvik-
ling, der tillægger den grønland-
ske befolkning større indflydelse
på egne anliggender.
I sin redegørelse oplyste stats-
ministeren, at regeringen søger
bemyndigelse til at udvide fiskeri-
grænsen til 200 sømil for alle dan-
ske farvande, også Færøerne og
Grønland.
Den socialdemokratiske gruppe-
formand, Jens Risgaard Knudsen
offentliggjorde, at Socialdemokra-
tiet, sammen med Det Radikale
Venstre, løsgængeren Hans Jør-
gen Lembourn og det grønlandske
folketingsmedlem Ole Berglund
har aftalt et valgforbund, der sik-
rer denne gruppe et større antal
pladser i folketingets faste ud-
valg.
For Ole Berglund betyder dette
valgforbund, der kun gælder i
forbindelse med udvalgsbesættel-
serne, at han får plads i bl. a.
udvalget, der behandler grønland-
ske lovforslag og i flere andre ud-
valg, hvor der ikke tidligere har
været grønlandsk repræsentation.
-rg.
overføres til andre folk inden for
rigsfællesskabet, uden at man
krænker ejendomsrettens princip-
per. Grønlands undergrund er al-
drig blevet overdraget til staten,
og den er heller ikke blevet eks-
proprieret. Det er de to måder, en
overtagelse kunne ske spå.
— Jeg tror heller ikke, der har
været tanker om ekspropriation i
den forbindelse, siger Robert Pe-
tersen.
Spørgsmålet om undergrunden
skal behandles igen i hjemmesty-
rekommissionens møde i Køben-
havn i begyndelsen af november.
Der er lagt op til stærk uenighed.
De danske medlemmer af kom-
missionen modsætter sig lands-
rådets beslutning om ejendoms-
retten. Der har også været uenig-
hed blandt de grønlandske med-
lemmer, idet folketingsmand Lars
Emil Johansen og andre står
stærkt fast på kravet, mens bl. a.
landsrådsformand Lars Chemnitz
har forklaret, at landsrådets be-
slutning må være et udgangs-
punkt for forhandlinger, og
spørgsmålet er, om den kan for-
enes med rigsfællesskabet.
KN
imartåine tamane, Savalingmiuni-
sacK Kalåtdlit-nunånilo.
socialdemokratine gruppefor-
mandiussup, Jens Risgård Knud-
senip tamanut kalerriupå, social-
demokratit, peicatigalugit Det Ra-
dikale Venstre, åtavitsuniaa Hans
Jørgen Lembourn kalålerdlo fol-
ketingime ilaussortaK Ole Berg-
lund isumaKatigigsimavdlutik
valgforbundeKarniardlutik, tai-
mailivdlugit tåukua Kularicérniar-
dlugit amerdlanerussunik folke-
tingip aulajangersumik udvalglne
inigssaKarsinaunigssåt.
valgforbunde Ole Berglundimut
suniuteKarpoK, udvalgit inugta-
lerscrnerinane, ilåtigut ilaussortå-
ngormat udvalgime, kalåtdlit i-
natsisigssanik suliaicartartume
udvalginilo ardlalingne avdlane,
sujornatigut kalåtdlit sivnissoKar-
figisimångisaraluine.
Statsminister Anker Jørgensen.
Båd til salg
LM 23 motorsejler årgang 1974 med MD 2 B 25 HK VOLVO
PENTA Diesel Motor og komplet sejlsæt. Fremtræder som
ny. Fuldt udstyret til sejlads og overnatning i arktiske far-
vande.
Meget ekstraudstyr. Priside incl. 4 pers. VIKING gummi-
redningsflåde og Pioner 8 fods slæbejolle ca. kr. 100.000.
Ring for nærmere information.
Mørkbak eller Falkenberg
Sygehuset . 3920 Julianehåb . Telefon 3 82 11
assistente
Røde Korsip børnehjemiane Nungmitume assistentigssarsior-
pugut akigssarsiat angissusigssaisa 11-åne inigssisimassug-
ssamik. autdlarterKårnerme akigssarsiagssåuput nunalisita-
mut 4.631,98 kr. nunalisitåungitsumutdlo 4.071,82 kr.
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussoK sagdliutineKå-
saoK.
inigssaKartitsineKarpoK åipå agfarmik initalingmik ma-
ligtarissagssat maligdlugit akilerneKartartugssamik.
nunalisitaK aggernerminut akiliuneKåsaoK ukiutdlo mar-
dluk sulerérune åma angerdlarnine akilisångilå.
KinuteKarfigssaK 14. november 1976-imut kigdleicarpoK.
KinuteKautit soraerumérsimanermut ugpernarsåumik ilav-
dlugo sulivfigisimassanitdlo orcauseKautit ilångutdlugit unga
nagsiuneKåsåput:
Tilsynsrådet for Røde Kors Børnehjemmet
Boks 51 . Nuk
Assistent
Ved Røde Kors Børnehjem i Godthåb søges en assistent i
lønramme 11, hvor begyndelseslønnen for ikke-hjemmehø-
rende er kr. 4.631,98 og for hjemmehørende kr. 4.071,82.
En dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Der kan stilles en l'/s værelses lejlighed til rådighed mod
betaling efter gældende satser.
For ikke-hjemmehørende ydes fri oprejse og efter 2 års
ansættelse fri hjemrejse.
Ansøgningsfristen udløber den 14. november 1976.
Ansøgning bilagt kopi af eksamenspapirer og anbefalinger
sendes til:
Tilsynsrådet for Røde Kors Børnehjemmet
Boks 51 . 3900 Godthåb
Kai.- nunåt tainexarKavigpoK
8