Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 6

Folketingsmedlem Lars Emil Johansen:
Det grønlandske folk
giver ikke afkald på
landet i levende live
Kravet om ejendomsretten til Grønland blev rejst
klart og utvetydigt i Folketingets åbningsdebat.
Det centrale i folketingsmand
Lars Emil Johansens indlæg i
Folketingets åbningsdebat var
kravet om ejendomsretten til
Grønland.
Lars Emil Johansen sagde bl. a.:
Jeg er af den personlige opfat-
telse, at den hidtil kendte danske
reaktion skyldes mangelfuld op-
fattelse af det grønlandske folks
krav om ejendomsret til den
grønlandske undergrund. Jeg skal
derfor gøre et forsøg på endnu
engang at belyse nogle aspekter
ved denne problematik. En af den
hidtidige udviklings positive kon-
sekvenser i Grønland er, at der
i dag eksisterer en stadig stigende
politisk bevidsthed især blandt
den grønlandske ungdom, og den-
ne stadigt stigende politiske be-
vidsthed blandt folket i Grønland
manifesterer sig bl. a. i folkets
krav om, at Grønland tilhører det
grønlandske folk uanset rigsfæl
lesskabet med Danmark eller ej.
Rigsfællesskabet skal bevares
Jeg finder det vigtigt, at dette si-
ges udtrykkeligt af hensyn til de
fortsatte forhandlinger af hjem-
mestyre i Grønland, en forhand-
ling, der foregår mellem to parter
nemlig de danske og de grønland-
ske politiske forhandlingspartne-
re. Der skal ikke herske den
mindste tvivl om, at vi fra grøn-
landsk side ønsker at opretholde
rigsfællesskabet med Danmark i
den nuværende situation og gan-
ske givet også langt ind i fremti-
den. Men det skal til gengæld og-
så siges lige så klart, at et sådant
ønske fra Grønlands side om rigs-
fællesskabets opretholdelse, der
ikke udelukkende skyldes Grøn-
lands egen svage økonomiske si-
tuation, men som også har noget
at gøre med de biologiske bindin-
ger og andre former for bindin-
ger, som et mere end 50-årigt så
at sige skæbnefællesskab har
medført, ikke må forlede den dan-
ske offentlighed derhen, at man
kan gøre, hvad man vil med det
grønlandske folk blot med en
trussel om at ophæve Grønlands
rigsfællesskab med Danmark, så-
fremt det grønlandske folk ikke
skulle makke ret for det, man fra
dansk side anser som en forud-
sætning for rigsfællesskabets op-
retholdelse.
Dog ikke for enhver pris
Eller sagt på en anden måde: det
brede grønlandske ønske om op-
retholdelse af det dansk-grøn-
landsk-færøske rigsfællesskab be-
tyder selvfølgelig ikke, at vi i
Grønland ønsker at bevare rigs-
fællesskabet for enhver pris, men
at vi selvfølgelig ikke vil kunne
arbejde for bevarelsen af dette
rigsfællesskab, såfremt dette skul-
le vise sig at virke destruktivt el-
ler blive anvendt destruktivt for
det grønlandske folks eksistens
som et folk med egen identitet,
egen kultur og egne og forskellig-
artede naturmæssige forudsæt-
ninger.
En afgørende landsrådsbeslutning
Grønlands landsråd, hvis indstil-
linger dette ting traditionen tro
så godt som altid følger, har gen-
nem en enstemmigt vedtaget prin-
cipbeslutning den 28. oktober 1975
rejst et klart politisk krav om, at
loven om mineralske råstoffer i
Grønland, der i sin nuværende
formulering giver staten ejen-
domsretten til grønlandske natur-
rigdomme, ændres således at det
grønlandske folks ejendomsret til
deres eget land, Kalatdlitnunat,
det grønlandske folks land, og
dets rigdomme kommer til at
fremgå klart heri. Jeg tillægger
denne principbeslutning i lands-
rådet en stor og afgørende poli-
tisk betydning for den kommen-
de hjemmestyreordning -i Grøn-
land, ikke af de grunde, en del
af den danske presse og debatter
i forskellige andre fora tilsynela-
Kåumarsainerme
kåtuvfik soKutiginerpiuk?
tauva AG tamatigut
pisiaruk, GOF
nangminex AG-me
avisexarpoK
Lars Emil- Johansen
dende har opfattet dette kravs
indhold og sigte.
Ingen guldgraverdrømme
Jeg mener nemlig, at det er en
fejlagtig, men alligevel nok ret så
typisk dansk fortolkning, når
landsrådets og dermed også det
grønlandske folks krav om æn-
dring af mineloven opfattes som
et udtryk for, at nu vil man san-
delig selv beholde det udbytte,
man i bedste fald kan få ud af
såvel konstaterede som potentielle
naturrigdomme i Grønland. Det
er derfor nødvendigt at under-
strege, at det grønlandske folks
krav om ejendomsret til deres
eget land ikke primært har noget
at gøre med penge eller guldgra-
verdrømme, men om noget langt
mere værdifuldt, ja fundamentalt
nødvendigt for et folks eksistens,
nemlig retten til at egen herre i
eget hus.
En afgørende styrkeprøve
Spørgsmålet om klarlæggelse af
det grønlandske folks ejendoms-
ret til den grønlandske under-
grund er uden tvivl den hidtil
vanskeligste og mest afgørende
styrkeprøve på den dansk-grøn-
landske vilje til at videreføre
rigsfællesskabet på en måde, der
tager sit udgangspunkt i gensidig
respekt og gensidig tillid.
Naturlig forudsætning for
Hjemmestyret
I det nuværende folketing er der
efter partiernes Grønlandspolitik
at dømme et klart flertal for en
gennemførelse af en grønlandsk
hjemmestyreordning. Det er der-
for også yderst vigtigt at sige det
krystalklart, at det grønlandske
folks ejendomsret til den grøn-
landske undergrund er både en
naturlig og absolut nødvendig del
af et reelt grønlandsk hjemmesty-
re. Uden dette vil et grønlandsk
hjemmestyre være en narresut
og en illusion, som kun vil lægge
kimen til fremtidige stridigheder
i bedste kolonimagt-koloniland
stil.
„Isbjørnen slipper ikke sit
skind ..
Lad mig til slut sige, at jeg hå-
ber, at dette indlæg kan være
medvirkende til at affeje dc man-
ge misforståelser, som også nogle
af dette tings medlemmer har
gjort sig til talsmænd for i den
daglige debat i pressen her i Dan-
mark. Altså: vi er fra grønlandsk
side helt på det rene med, at rigs-
fællesskabets forpligtelser bl. a.
består i, at Danmark og Grønland
må være fælles om det udbytte,
der eventuelt kan komme som
følge af udvinding af nogle af
Grønlands formodede naturrig-
domme.
Men man må forstå, at vi hver-
ken kan eller vil overlade den
politiske myndighed for anven-
delse af disse rigdomme til andre
end netop de myndigheder, det
grønlandske folk har givet et så-
dant mandat. Lige så lidt som is-
bjørnene vil give afkald på deres
pels i levende live, lige så lidt vil
det grønlandske folk give afkald
på Grønland i levende live., slut-
tede Lars Emil Johansen.
Den færøske nation
kræver undergrunder
Det færøske Lagting vedtog 6.
august i år en udvidelse af den
færøske fiskerigrænse til 200 sø-
mil senest fra 1. januar 1977. —
Dette er en af de mest betyd-
ningsfulde beslutninger i Færøer-
nes nyere historie, sagde folke-
tingsmedlem Erlendur Petursson
i Folketingets åbningsdebat, og
han fortsatte:
— Næst efter fiskerigrænsen er
Færøernes overtagelse af under-
grunden, heri, indbefattet hav-
bunden, det vigtigste økonomiske
spørgsmål på Færøerne nu og
sikkert også i fremtiden. Det er
en uomtvistelig menneskelig ret
og en livsnødvendighed for den
færøske nation at bevare alle- lan-
dets naturrigdomme til fordel for
sig selv og for sig selv alene og
til selv alene at træffe beslutnin-
ger herom, sagde Erlendur Pa-
tursson.
Efter åbningsdebatten stillede
det færøske folketingsmedlem et
direkte spørgsmål til statsministe-
ren om, hvor langt regeringen er
nået i forhandlingerne om over-
førsel af undergruden til et fær-
øsk særanliggende.
-rg.
lop 3 Special Kit
cl i ilbi id sagodi, at del lianer en gave
Blue Grass Eau de Parfum Spray. 30 gr. spray af
Elizabeth Ardens beromteste duft.
Conditioning Lash Thickencr. Styrker vipperne og
gor dem lange og flotte. Her i farven Very Black.
All Day Cream bevarer hudens fugtighedsbalance -
en skon dagt rerne, her i Golden Tan.
Disse tre uundva rligc pra’parater plejer
tilsammen at koste kr. 134,50, men lige
nu sparer De kr. 59,50 og får dem med
jubila-'ums-rabat til kr. 75,-.
Igen et godt tilbud fra Deres Elizabeth
Arden-forhandler.
VOR PRIS 48r
AGASINETbGG Nuuk
6