Atuagagdliutit - 28.10.1976, Blaðsíða 29

Vi vil være solidariske
sagde Jonathan Motzfeldt i sin argumentation til for-
del for, at selskabsskatterne tilfalder landskassen, et
forslag, som blev vedtaget af landsradet med 8 stem-
mer for og 4 imod.
Landsrådet har vedtaget, at sel-
skabsskatten fra de landsdækken-
de institutioner som pengeinsti-
tutterne og Grønlandsfly skal til-
falde landskassen fra 1978 i stedet
for som nu at tilfalde hjemkom-
munen.
Det var Jonathan Motzfeldt, der
havde rejst spørgsmålet, og ved
afstemningen var der otte stem-
mer for og 4 imod.
I sin begrundelse for forslaget
sagde Jonathan Motzfeldt bl. a.:
— Landsrådet må gennem lands-
tingmissat angnertflmik encigsisi-
matitaulernigssåt landsrådip aku-
erisimavå — tåssalo Kalåtdlit-
nunåne tingmiarniarnigssamut
landsrådip ilerKorerKusså.
tåuna tungavigalugo tingmissat
ilerKorerKussame taineKarsimå-
ngitsut tamarmik piniarKUSsau-
jungnaivigtugssåuput. tingmissat
åssiglngitsut 30-t ilerKorerKussa-
me taineKarsimassut pivfigssane
åssiglngitsune piniarneKartartug-
ssåuput, kisiånile tamarmik pini-
areussaungitdlat 15. junimit 15.
augustimut.
Kalåtdlit-nunåne tingmiarniar-
nigssamut landsrådip ilerKorerKU-
sså finlandimiut periausiånik tai-
neKartartoK atordlugo suliarine-
KarsimavoK. tåuna tungavigalugo
tingmissat tamarmik tungaviu-
ssumik endgsisimatitåuput. ting-
Landsrådet har vedtaget et vidt-
gående forslag om fredning af
fugle — nemlig landsrådsvedtæg-
ten om jagt på fugle i Grønland.
Det betyder, at alle fugle, der
ikke er nævnt i vedtægten, er to-
talfredet. For de, der er nævnt i
vedtægten — i alt 30 — er der
forskellige jagttider. Men alle 30
arter er totalfredet fra 15. juni til
15. august.
Landsrådsvedtægten om jagt på
fugle i Grønland bygger på det
såkaldte finske jagtlovs-princip,
ifølge hvilket alle fugle betragtes
som totalfredet. For de arter, det
er forsvarligt og ønskværdigt at
drive jagt på, indføres jagttider.
Det er ornitologen, dr. phil.
Finn Salomonsen, der har udar-
bejdet vedtægten. Han har haft
samtaler med samtlige kommu-
nalbestyrelser om vedtægtsforsla-
get, og landsrådets fredningsud-
valg har ved den endelige ud-
formning af lovforslaget i ud-
strakt grad taget hensyn til de
enkelte kommunalbestyrelsers
ønsker.
Formanden for fredningsudval-
get, Nikolaj Karlsen, sagde i sin
begrundelse for forslaget bl. a.:
— En af baggrundene for dette
forslag er, at der på grund af jagt
er sket en betydelig nedgang i an-
tallet af fugle. Da fuglene har
stor betydning som føde i Grøn-
land, er det absolut nødvendigt at
beskytte dem om deres fjelde. Og
det er nødvendigt at gøre dette
omgående for at bevare bestan-
kassens midler være solidarisk
med hele dette lands behov for
forskellige ydelser og service, og
det kræver økonomiske ofre fra
os allesammen. Derfor må vi kun-
ne drøfte og justere kommune-
skatten således, at hensynet til
vort samfunds helhed og solida-
ritet står som den fornemste mål-
sætning i vort politiske arbejde.
Der blev fra formandens side
peget på, at det ikke var store
beløb, der var tale om. Skattein-
spektøren, Ole Sinkbæk, oplyste,
missat piniarneKarnermikut ajo-
KuserneKartugssåungitsut imalu-
nit piniarneKarnigssåt kigsautigi-
nartoK pivdlugit taineKarsimå-
saoK pivfigssame sume piniarne-
Karsinaunersut.
tingmissanik ilisimatup dr. phil.
Finn Salomonsenip ilerKorerKU-
ssagssaK suliarisimavå. ilerKorer-
Kussagssamut sujunersut pivdlu-
go kommunalbestyrelsit tamavisa
OKaloKatigisimavai, landsrådivdlo
erKigsisimatitsinermut udvalgiata
ilerKorerKussagssap inårsarnera-
ne kommunalbestyrelsit atausiå-
kåt kigsautigissait angnertumik
misigssuivfigisimavai.
erKigsisimatitsinermut udvalgi-
me sujuligtaissoK Nikolaj Karlsen
sujunersutip patsisilersornerane
ilåtigut OKarpoK: — sujunersumut
matumunga tungaviussut ilagåt
dene og forhindre, at de bliver
mindre.
Bortset fra et enkelt punkt blev
vedtægtsforslaget vedtaget i sin
helhed. Det enkelte punkt var
paragraf 12. der drejer sig om
at de to pengeinstitutter lige har
taget nye bygninger i brug og har
ret til ubegrænset afskrivning,
hvorfor der ikke vil komme store
indtægter fra dem.
Niels Carlo Heilmann støttede
forslaget og sagde bl. a.: — Mange
kommuner er blevet så nærige, at
de ikke engang vil give penge til
andre kommuner. Det er bl. a.
hos selskaber med store indtæg-
ter, man kan hente skat. Jeg er
bange for, at man især rammer
den laverelønnede fremfor de
store selskaber, som opnår store
indtægter.
Hendrik Nielsen støttede også
forslaget og anførte: — Selvom
det ikke drejer sig om store be-
løb fra pengeinstitutterne på nu-
værende tidspunkt, vil det nok
piniarpatdlårneK patsisauvdlune
tingmissat ikilisimaKingmata.
tingmissat Kalåtdlit-nunåne neri-
ssatut pingåruteKaKingmata pi-
ssariaKardluinartuvoK ivnat erni-
orfigissartagait ilångutdlugit ig-
dlersusavdlugit. igdlersuinigssar-
dlo månarpiaK pissariaKarpoK
tingmissat nungutsailiniardlugit
sulilo ikingnerulerKunagit.
ingmikortoK atauseK encåiså-
ngikåine ilerKorerKussagssatut
sujunersut tamåkerdlugo akuer-
ssissutigineKarpoK. ingmikortoK
pineKartoK tåssauvoK paragraf 12
ingmikut akuerineKartarnermut
tungassoK. amerdlanerit isumaKa-
tiglssutigåt inungnut atausiåkånut
akuerssissuteKartarnermut tunga-
ssortå atortutingikatdlarumav-
dlugo.
dispensation fra vedtægten, og
her var der flertal for foreløbig
at stryge det sidste punktum i pa-
ragraffen, der drejer sig om dis-
pensation til private personer.
ændre sig, og disse beløb bør til-
gå landskassen.
Formanden foreslog, at spørgs-
målet bliver taget op i forbindel-
se med en skatteordning efter
hjemmestyrets indførelse. Men
Jonathan Motzfeldt mente, det
var væsentligt for hjemmestyre-
kommissionen at vide, at vi her
vil skabe solidaritet over hele lan-
det. — En vedtagelse af dette for-
slag er et tegn på solidaritet, selv-
om det kun drejer sig om et lille
beløb, sagde han.
Kontorchef Gunnar Mårtens,
landsrådssekretariatet, oplyste, at
da landsrådet gik ind i forhand-
linger med kommunerne om dette
spørgsmål, var det landsrådets
mening, at disse selskabsskatter
skulle komme hele landet til gode.
Derfor var der to veje: Enten at
selskabsskatterne tilfalder lands-
kassen, eller at de indgår i kom-
munernes udligningsordning.
Gunnar Mårtens sagde, at det
sidste var blevet tilfældet for
1977, og at der udlignes op til 85
procent. Desuden pegede han på,
at en nyordning kun ville komme
til at gælde for 1978, fordi hjem-
mestyret indføres i 1979.
Jonathan Motzfeldt svarede, at
han godt kunne forstå, man rent
praktisk henviste spørgsmålet til
efter hjemmestyrets indførelse. —
Vi har set, hvordan vi prøver at
indføre ens beskatning, sagde han
Det danske nationalmuseum er
positivt indstillet overfor en over-
flytning af grønlandske kulturhi-
storiske værdier til Grønland.
Det blev oplyst i landsrådet un-
der behandlingen af et forslag fra
Otto Steenholdt om en undersø-
gelse af, hvorvidt en sådan over-
flytning kan ske.
Imidlertid var der til landsrå-
dets behandling af sagen ikke
kommet svar på landsrådssekre-
tariatets henvendelser til Natio-
nalmuseet og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser. Formanden
henstillede derfor, at man afven-
ter svarene, og at landsrådssekre-
tariatet derpå i samråd med Otto
Steenholdt tager stilling til, hvor-
vidt svarene giver anledning til
genoptagelse af sagen på forårs-
samlingen.
Otto Steenholdt beklagede, at
svarene ikke var kommet frem,
men erklærede sig tilfreds med
formandens forslag.
Som begrundelse for sit forslag
anførte Otto Steenholdt, at der i
Danmark gennem årene er ind-
samlet grønlandske kulturhisto-
riske værdier gennem gaver eller
salg fra den grønlandske befolk-
ning. Det har været på sin plads
at have en samling i Danmark af
disse værdier, så længe vi ikke
har haft plads heroppe, sagde han
og pegede på, at der i de senere
år er sket etablering af museer,
hvilket naturligt skaber den tan-
ke, hvorvidt der bør ske en over-
flytning af grønlandske historiske
værdier til Grønland.
Otto Steenholdt sagde, at han
ikke alene tænkte på værdier,
som er indsamlet på Nationalmu-
seet, men også på fund fra geolo-
giske undersøgelser gennem tider-
ne, som har stor betydning for
landets historie.
— Jeg ønsker, sagde han, at der
bør skabes forsikring om, at disse
værdier bliver flyttet til Grøn-
land, når der er skabt plads til
disse.
Formanden pegede på, at rigs-
antikvar P. V. Glob, Nationalmu-
seet, i et brev til landsrådet i
1961 gav udtryk for, at National-
museet er villig til at supplere
Jonathan Motzfeldt.
videre, men der sætter kommu-
nerne sig på bagbenene. Det, vi
prøver at fortælle, er, at vi vil
være solidariske, at vi skærper
den solidaritet, som skal være ef-
ter hjemmestyret. Og min vurde-
ring er en politisk vurdering.
landsmuseets samlinger, når mu-
seet er endeligt etableret og aner-
kendt.
I en skrivelse fra museumsleder
Jens Rosing oplystes det, at Jens
Rosings personlige indtryk er, at
der er en særdeles varm forståel-
se for, at vi må have kulturgods
tilbage til Grønland.
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 % rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -i- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
Med vedtagelsen af landsrådsvedtægten om jagt på fugle i Grønland
er en lang række fugle blevet totalfredet — bl. a. havørnen (se billedet).
landsrådip tingmiarniarnigssamut ilerKorerKussåta akuerineKarneratigut
tingmissat ardlaligssuit piniarKussaujungnaivigput — ilåtigut nagtoralik
(takOk åssiliaK).
angnertumik tingmissat
erxigsisimatitaulersut
Omfattende fuglefredning
Muligt at få kultur-
værdier tilbage
29